Nyhed
Læsetid: 3 min.

Ny reform risikerer at forværre tilsyn med anbragte børn

Socialministeriet har bebudet en reform, der skal forbedre tilsynet med anbragte børn for at undgå grimme sager om overgreb. Men reformen prioriterer den forkerte form for tilsyn, påpeger eksperter. Og det kan resultere i, at tilsynet enten forbliver, som det er eller forringes yderligere
Indland
22. februar 2013

Socialministeren mener ikke, at man forringer det personrettede tilsyn med reformen og ønsker ikke at pille ved det kommunale selvstyre ved at placere det personrettede tilsyn i centrene:»Vi strammer også det personrettede tilsyn ved at stille et nyt krav om, at kommunerne skal rapportere deres tilsyn til centrene,« siger Karen Hækkerup (S). Foto: Scanpix

Den kommende tilsynsreform skal sikre et godt tilsyn med børn, der er anbragt uden for hjemmet, men eksperter frygter, at reformen ikke får den ønskede virkning. Og at vi dermed ikke undgår grelle sager om overgreb mod anbragte børn på institutioner og i plejefamilier. I maj 2012 blev en 63-årig tidligere leder af opholdsstedet Elverkær i Skanderborg anklaget for en række seksuelle overgreb heriblandt voldtægt af to piger og en dreng.

Det var især denne sag, der igen fik kommunernes mangelfulde tilsyn i søgelyset og socialministeren til at annoncere en reform, der vil fratage de 98 kommuner ansvaret for det generelle tilsyn for i stedet at placere det i fem socialcentre i udvalgte kommuner rundt omkring i landet.

Men det er kun det generelle driftsorienterede tilsyn med økonomi, pædagogik og ledelse, der flyttes ud i centrene. Og ikke det personrettede tilsyn, hvor det er lovpligtigt at tale med det anbragte barn i enerum om dets trivsel. Det forbliver derimod i landets 98 kommuner.

»Det personrettede tilsyn kommer til at forblive i samme ringe stand, som det er nu. Vi har set, at der ikke altid bliver fulgt op på de anbragte børn i det personrettede tilsyn. Og det bliver ikke bedre med den nye reform,« siger Karin Kildedal fra Aalborg Universitet. Hun er lektor og har arbejdet som socialrådgiver og har forsket i anbringelsesområdet i 30 år.

Flere eksempler har igennem de seneste år vist, at kommunerne ikke altid følger loven om at foretage minimum to årlige personrettede tilsyn.

Senest viste en undersøgelse fra november 2012, at 39 procent af adspurgte plejefamilier ikke havde fået de to årlige tilsynsbesøg fra kommunen.

Tæt på barnet

Den nye reform løser ikke problemet med, at mange kommuner ikke fører tilsyn med de anbragte børn, siger Hanne Warming, der er professor på RUC og har forsket i anbringelser. Ifølge hende er det personrettede tilsyn det vigtigste.

»Det er i det personrettede tilsyn, at børnene betror sig og siger, når noget er galt. Børnene kan være nervøse for at bede om at tale alene med tilsynsfolkene, fordi de selv skal spørge om det på de generelle tilsyn. Men på det personrettede tilsyn er det jo et krav. Hvis ikke det personrettede tilsyn bliver forbedret, får børnene meget svært ved at blive hørt. På den måde er vi lige vidt med at nå ind til barnet med den kommende reform,« siger Hanne Warming og tilføjer:»Man kommer ikke tættere på at finde ud af, om barnet mistrives på institutionen eller i plejefamilien.«

Fordi man med reformen flytter medarbejdere til de nye tilsynscentre, socialcentrene, fra kommunerne, kan reformen forringe de personrettede tilsyn yderligere, mener man i Dansk Socialrådgiverforening:

»Den værste konsekvens af denne reform er, at vi kan se flere sammenbrud i anbringelser og i værste fald flere overgreb. Det kan ske, fordi man med etableringen af de nye socialtilsyn fjerner ressourcer fra kommunerne og derved det personrettede tilsyn, som kan ende med at blive yderligere svækket,« siger Niels Christian Barkholt, der er næstformand i Dansk socialrådgiverforening.Samme bekymring deler Lisbeth Zornig Andersen, der er tidligere formand for Børnerådet samt nuværende formand for tænketanken Socialt Innovationsforum, der beskæftiger sig med børneområdet.

»Man forhindrer ikke kommunerne i at bryde loven med denne reform. Så hvis kommunerne tager deres forpligtelse lige så let i forhold til det personrettede tilsyn, så bliver der stadig ikke noget ordentligt tilsyn,« siger hun.

Nogle opholdssteder har, ifølge Lisbeth Zornig Andersen selv måttet holde kommunerne op på det personrettede tilsyn og har måttet køre de anbragte børn ind på kommunen for at få dem til at overholde loven om de minimum to årlige tilsynsbesøg.

Socialministeren mener ikke, at man forringer det personrettede tilsyn med reformen og ønsker ikke at pille ved det kommunale selvstyre ved at placere det personrettede tilsyn i centrene:»Vi strammer også det personrettede tilsyn ved at stille et nyt krav om, at kommunerne skal rapportere deres tilsyn til centrene,« siger Karen Hækkerup (S).

– Men ændrer det ved, at kommunerne ikke overholder loven i forhold til personrettede tilsyn?

»Nej, men det er kommunernes ansvar. Vi tror dog på, at det vil skabe et generelt løft af området, når vi med min reform laver et gennemsigtigt system, hvor kommunerne kan finde det bedst mulige sted til deres barn eller unge,« siger hun.

 

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Magen til fattesvage klaphatte skal man lede længe efter. Få lettet den bagdel og kom ud og få foretaget de 2 lovpligtige tilsyn - ON LOCATION , PÅ STEDET, Kigge de plejeforældre og barnet dybt i øjnene - mærke stemningen, se om det roder, om barnet fornemmes vanrøget. Jeg fatter ikke det kan være så svært at finde ud af.

Har i berøringsangst?? Kan i ikke magte opgaven.

Den verden I befinder jeg i, skal ses ud gennem øjnene på det anbragte barn - den tryghed det føler ved at tingene bliver behørigt fulgt tæt.

Kluddermikler!!!

Viggo Okholm, Jette Abildgaard og Lykke Johansen anbefalede denne kommentar

Jeg mener ikke tilsynet skal ligge hos kommunerne, nogensinde. Der må bare ikke være kassetænkning, når det kommer til børn.

Resten må være et spørgsmål om ressourcer og politisk vilje.

Søs Jensen, Torben Selch, Jette Abildgaard og Lykke Johansen anbefalede denne kommentar

Det burde være en grundsten i liberale kredse at sikre lige muligheder.

"Magen til fattesvage klaphatte skal man lede længe efter. Få lettet den bagdel og kom ud og få foretaget de 2 lovpligtige tilsyn - ON LOCATION , PÅ STEDET, Kigge de plejeforældre og barnet dybt i øjnene - mærke stemningen, se om det roder, om barnet fornemmes vanrøget. Jeg fatter ikke det kan være så svært at finde ud af."

Der er vist brug for en præcisering af hvem de såkaldt fattesvage klaphatte er - for hvis der er tale om de sagsbehandlere/det praksisniveau som reelt burde udføre personsagstilsynene, så er der næppe blot tale om dårlig begavelse eller dovenskab. Det er langt mere komplekse bindinger og barrierer - for ikke at nævne begrænsninger og mangler - som afstedkommer den særdeles kritisable omsætning af loven. Faktisk gjorde samme praksisniveau i forbindelse med den seneste reform af tilsynsområdet - og naturligvis også længere tilbage i forbindelse med strukturreformen - opmærksom på de mange risici, som vi idag ser blomstre på området.

@Peter Jensen

Nogengange er det nemmere at se en problematik ud fra det enkelte individ, som er det primære - og det er barnet.

Set ud fra de "resultater" jeg har oplevet omkring hvorledes detgår, især piger - som har været udsat for det værste, kan jeg kun opfordre til at disse 2 besøg er det alt-afgørende. Alt andet er sekundært!

Så spørgsmålet er, som når det gælder afgange af bussen til Skagen, Rumraket til månen, kontrakt omkring 2 indlæg i avisen med freelance journalist, indkøb af julegaver til sin børn.

Blev det udført? og blev det udført til tiden??

Hvis ikke - lav det om!

" Socialministeriet har bebudet en reform..."
Jeg vil sgu gerne æde en gammel kviksølv-poleret gammel høj hat på at det
IKKE er 'socialministeriet' men derimod den såkaldte 'Socialminister' !!

PS :
'Reform' = ' Afskaffelse' !!

Farvelfærdssamfundet er under fuld afvikling !

Torben Selch:
Jeg vil gå endnu videre og sige at to tilsynsbesøg i mange tilfælde ikke er nok - og at indsatserne de facto lider under dén standardisering som det sociale område er underlagt. Sagt på en anden måde; ét virkeligt velfungerende, kvalitativt dybdegående tilsynsbesøg kan være et afgørende bidrag til et godt anbringelsesforløb - mens tre rutineprægede interviewrunder af et anbragt barn og dets plejeforældre risikerer at overse vitale problemer af mere kompleks art og dermed fastholde et prolematisk anbringelsesforløb. Bl.a. derfor er det helt utilstrækkeligt at bedømme indsatsernes kvalitet ud fra en kvantitativ parameter, fordi dette intet fortæller om hvad der kommer ud af indsatserne, men til gengæld kan give en diskutabel faglig stolthed og et (belejligt) forvrænget grundlag for den politiske disponering af indsatserne på området.

Og selvom jeg således er uenig i at man (i specielt nærværende kontekst) kan sammenligne julegaveindkøb, busafgange, rumfart og avisindlæg med (kvalitetsvurdering af) nødvendige, socialfaglige indsatser, er jeg helt enig i at ét besøg er bedre end intet. Og at to giver bedre forudsætninger for kvalitetsudvikling.

Jeg er også enig i at de politiske beslutningstagere naturligvis skal holdes op på deres erklærede målsætninger og afkræves substantielle forklaringer på at man åbenlyst ikke har sikret en gennemtænkt og forsvarlig organisering af indsatserne. Jeg blev blot et kort sekund bekymret for at din indledende tirade sigtede mod en ensidig ansvarspålæggelse af praksisverdenen, som på sin side vel bidrager mest til fadæserne i form af en relativt høj loyalitet overfor de politiske beslutningstagere.

Peter Jensen
Enig lang hen af vejen - også omkring kvaliteten af besøgene. Den slingren det kunne give i at overlade tingene (åbenbart til nogen der ikke tager det serisøt NOK) - kunne give anledning til at det blev til det ene besøg (hvor kvaliteten jo kan være svingene)

Nu bruge jeg platte sammenligninger - men for at understrege at lovgivningen påbyder 2 besøg - så skal det da følges.... indtil evt. andet sættes i stedet.

Desunde mener jeg disse konsulenter burde have en psykoterapeutisk uddannelse eller på niveau - og ikke så meget administrativt uddannet. Ved du noget om hvilken uddannelse man typisk har??

Torben Selch:
Typisk er der tale om socialrådgivere, socialformidlere og lignende uddannede, sommetider med supplerende specialuddannelser - men variansen er såvidt jeg ved relativt høj. Jeg er enig i at tilsynsførende, som arbejder med komplicerede anbringelsesforløb og til tider diskutabelt formående plejefamilier etc. skal være videns- og kompetencemæssigt veludrustede ... og det er bestemt ikke nogen skade til at have et godt øje både for og til psykodynamikker.

For et par år siden var det Barnets reformder blev sat iværk af den forrige socialminister....
Det ændrede ikke synderligt på kvaliteten på de personrettede tilsyn....Og nu en såkaldt tilsynsreform?
Problemet er mere komplekst, eller enkelt(?)
Anbringelser af børn-og unge har igennem mange år ofte været udliciteret fra kommunerne til private plejehjemforeninger.Hvis ikke kommunerne selv foretog anbringelserne. Plejehjemsforeningerne fik så betaling per tilsyn per måned.
Konsulenterne ansat der, havde tilsynene med børnene i plejefamilierne/opholdsstederne. De kom på tilsyn cirka 4-8 gange per år. Som regel jævnlige samtaler med børnene, både om "stort og småt", og mere alvorlige ting.Konsulenterne aflagde skriftlige rapporter om anbringelsesforløbet en til to gange per år, eller efter behov.
Omkring 2005 begyndte mange kommuner at hjemtage tilsynene fra plejehjemsforeningerne. Det kostede kommunerne omkring 2, 300 kr per måned i tilsynshonorar per anbragte barn. Og hvis en kommune f.eks havde 40 anbrangte børn, var der penge at spare ved at hjemtage tilsynene. Ofte bleve tilsynene overtaget af i forvejen overbebyrdede kommunale sagsbehandlere, eller konsulenter.
Og det gik helt galt efter kommune sammenlægningerne i 2007.
Der er ikke noget "vundet" ved at centrene for de generelle tilsyn modtager årlige rapporter om anbringelserne. Det svarer jo til at Amterne i "gamle dage" skulle modtage dem.....
Er ked af at sige det, men det er den samme gamle sang om penge, besparelser, prioiteringer, omorganisering og nogen gange inkompetance på bekostning af de bløde værdier.
Har selv arbejdet med anbringelser af børn igennem 9 år i plejehjemsforening og de sidste fem år som ansat i en kommune, og kvaliteten på tilsynene er blevet DYBT forringet. Og det skriver jeg IKKE specielt for at give et cadeau til plejehjemsforeningerne, men mere fordi jeg efterhånden ikke tror på at nogen alvorligt vil ændre på disse forhold. Der er mange rundt om i kommunerne der kæmper en brav kamp på børnenes vegne, men mangelende resourser, regler, love, systemer er ofte hindringer for at medarbejderne kan løfte de vanskelige opgaver omnkring anbringelse, og tilsyn af børn og unge.
Der jo heller ikke megen "protest" og stemmer fra anbragte børn, eller deres forældre.

Jette Abildgaard, Søs Jensen, Annalis Joanna Johansson og Torben Selch anbefalede denne kommentar

@Jes Thomsen
Tak for interessant indlæg, med dine erfaringer.

Jeg tænker bare kr. 2300,- per anbragt barn per måned - det tenderer jo til ingenting - set i forhold til værdien og dets vigtighed.

De børn representerer de absolut svageste individer, der på nogen måde eksisterer i vores samfund - muligheden for samfundets omsorg af disse børn, er i lige linie, symbol på den reelle værdi af vores samfund.

Jette Abildgaard og Annalis Joanna Johansson anbefalede denne kommentar

Næh, det er ikke særlig meget ift. hvor meget det iøvrigt koster at anbringe børn. Men hvis en kommune eksempelvis har 50 anbragte børn/unge, koster det kommunen cirka 100.000 kr per måned x med 12...giver 1.200.000 kr. om året. Det er rundt regnet 3 konsulentstillinger i kommunalt regi, som en del kommuner så har valgt at gøre. Ofte er de kommunale systemer ikke gearet til det.
Det er min erfaring at fokus i kommunerne selvsagt meget er på den økonomiske del-læs besparelser. Ledere på alle nivauer er mere optagede af at finde penge, end at sørge for ordentlige arbejdsforhold, opbakning af medarbejdere i det yderst krævende arbejde det er, at hjælpe mennekser med alvorlige sociale problemstillinger.
En del kommuner har samtidg "oprustet" på ledelsesniveau, ansat flere nye ledere, som jo også koster løn kroner. De penge bliver ofte(?) fundet i budgetterne i socialcenterne. D.v.s det ofte er almindelige medarbejderstillinger, der bliver brugt til at dække de lønninger ind.

Igennem de sidste 30 år, hvor jeg har arbejdet indenfor området, har det skiftet mellem anbringelser og forebyggende arbejde., cirka hvert 10 år....og hver gang vi begyndte med forebyggende arbejde: skole-dag-familiebehandling, har man enten visiteret for svage familier uden mulighed for ændringer, eller stoppet det efter forholdsvis kort tid 1-3 år, så man ikke nåede at se ordentlige resultater. Samtidig blev de "dårligste" børn/unge anbragt alligevel. Vægten blev så flyttet fra forebyggende arbejde til flere anbringelser igen......

Jes Thomsen
Er en del af forklaringen på at det koster 100.000 om måneden - ikke også at aflønningen til plejefamilien er voldsom høj? Således at det faktisk i nogen tilfælde danner baggrund for plejefamiliens fulde indtægt? Eller er jeg ude i et forkert ærinde her?

De nævnte tilsynshonorarer er dækker kun for tilsynet....derudover får pl.fam/opholdssteder betaling for kost/logi..(skattefrit for pl.fam) + vederlag (løn hvor der trækkes skat). En pl.fam får i gennemsnit 15-30.000 kr månedligt afhængig af opgavens karakte, for een anbringelse- Det er jo de samlede udgifter der gør anbringelsesområdet så relativt "dyrt".....

Annalis Joanna Johansson, Torben Selch og Jette Abildgaard anbefalede denne kommentar
Jette Abildgaard

Jes Thomsen,

Tak for gode indlaeg.

Jeg sidder og taenker tilbage i tiden, hvor jeg kendte til en plejefamilie der boede taet paa min datter og jeg, og de lagde aldrig skjul paa, at den eneste grund til de havde plejeboern, var for pengenes skyld...de havde 3 og, burde efter min bedste overbevisning, have haft maximalt et barn....men.....for der er nemlig et men...! Begge disse mennesker havde foer arbejdet indenfor det offentlige system..henholdsvis som politibetjent og paedagog og, dengang var det mit indtryk, at den eneste aarsag til de netop var blevet plejeforaeldre, var fordi de kendte nogen der kendte nogen andre......indenfor systemet...

Hvordan bliver man udvalgt til at vaere plejefamlie i Danmark? Det kan maaske lyde som et ikke saa smart spoergsmaal, men har dette netop ikke ogsaa meget at goere med hvor meget tilsyn der boer vaere med anbragte boern? Blot fordi man har vaeret politibetjent er vel ikke en garanti for, at man ogsaa er en god plejefar...??

Naar jeg laeser artikler som denne, da er det den plejefamilie jeg dengang kendte til som hver gang kommer op i mine tanker og, fordi jeg bestemt ikke mener de var egnede paa nogen mader til netop dette job, saa er jeg noedt til at spoerge, for noget tyder paa, at der i Danmark er noget helt galt indenfor dette omraade og, at man glemmer dem det drejer sig om, - nemlig boernene!

Annalis Joanna Johansson og Torben Selch anbefalede denne kommentar

Tak...du har ret i at nogen familier bliver plejefamilier for pengens skyld.
Det er på mange måder blevet et lønarbejde. Men der er også mange rigtig gode og kompetente plejefamilier, der gør det godt.
Du har ret i, at nogen faggrupper blive nemmere godkendt end andre...
Det kan også gå lettere hvis man kender nogen i kommunen...
For at blive godkendt som plejefamilie, skal man deltage i to besøg/samtaler med konsulenter fra egen kommune, hvis man vurderes egent, skal man efterfølgende deltage i et obligatorisk grundkursus. Og plejefamilierne skal indgå i opfølgningskurser.
Der er rigtig mange gode anbringelser, men de er jo ikke så interessante, som de grinme sager, man kan se i medierne, udover det koster" mange penge"

Annalis Joanna Johansson, Torben Selch og Jette Abildgaard anbefalede denne kommentar
Jette Abildgaard

Tak for bekraeftelsen Jes Thomsen,

Det er jo glaedeligt at hoere, at det - heldigvis - i langt de fleste tilfaelde gaar godt og, jeg haaber der igen kan komme et godt system, for som det fungerer lige nu, virker det bestemt ikke godt og, naar du her naevner de private plejehjemsforeninger, da maa jeg tilstaa at jeg oensker det kunne blive saadan igen.....jeg ved ikke hvorfor Jes, men meget ofte virker private foreninger mere effektive og interesserede end netop det offentlige....altsaa mere for netop boernenes interesse og, indenfor det private er det heller ikke saa let at ''kende nogen'' som lige kan lukke en ind lidt ad bagvejen, som det vist er indenfor det offentlige i Danmark eller, det er mit indtryk...og, alt andet lige, saa maa interessen skulle ligge hos boernene...og ikke paa indtjeningen selvom man selvfoelgelig skal have en loen....

Tak igen for gode oplysninger...

Annalis Joanna Johansson og Torben Selch anbefalede denne kommentar

Ja, det ER jo tankevækkende at kommunerne i stor udstrækning tidligere brugte de private plejehjemsforeninger, som gennem tiden har oparbejdet faglig viden og kompetance på området. Og nu er anbringelsesområdet i stor udstrækning ført tilbage til kommunerne...jeg mener man har jo ellers travlt med at udlicitere mange andre kommunale opgaver til private firmaer.....
Uanset hvem der foretager anbringelserrne, er det altid stedlig kommune der skal godkende kommende plejefamilier.
Hvis man vil sikre sig en mere uvildig vurdering/godkendelse af plejefamilier, end den mange kommuner kan præstere, skal godkendelsen foretages af andre end dem der senere står for en anbringelse i en given plejefamilie. Det kunne være i de nye centre der oprettes til godkendelse af opholdssteder/institutioner.
Det er dybt problematisk, at det er de samme medarbejdere i en kommune der godkender plejefamilier, og som så efterfølgende står for anbringelsen af børn.....
Er bekendt med en del plejefamilier, som ikke tør bede om hjælp fra "kommunen":
For som de siger, det er sværere at klage/bede om hjælp hos de samme, som har godkendt dem, eller "man bider ikke i den hånd der fodrer en".......

Jette Abildgaard, Torben Selch og Annalis Joanna Johansson anbefalede denne kommentar

Tusind tak for dine indlæg og kompetente viden, som du deler her Jes Thomsen.

Der synes at være voldsomme problemer - men jeg synes ikke problematikken set som et "projekt", egentlig er så kompliceret.

Hvordan ville det projekt fungere eller beskrevt - ja det ville jo ske med udgangspunt med at man kigger ud gennem øjnene på barnet.

Tingene skal adskilles:
Eksempelvis kunne godkendelsesproceduren til at være forældre til anbragte børn, ske gennem en plejeforældre styret gruppe i området - incl. en fra kommunen og en psykoterapeut/børnepsykolog,

Denne gruppe ville/kunne så være plejefamiliens støtte-organisation - dvs en parallel organisation til kommunen.

Problemer og økonomi kunne så diskuteres i denne gruppe - og fremlægges for kommunen ved relevans.

Denne kontakt med gruppen (tvungen mødepligt) - kunne så også skabe et indbyrdes netværk, som kunne mærke hvis der opstår "mystiske signaler" i de enkelte familier.

Finansielt bidrag fra kommunen, er dækning af leje af lokaler (spejderhytte eller lign.), hjemmeside og papir, kaffe etc.etc.

Plejebørnene kunne så mødes til fælles arrangementer, da jeg tror de har en masse til fælles, som de ikke kan dele med andre "normale" børn. Dette fænomen ser man ofte med støttegruppe ifm kræftramte børn etc.etc.

Alt dette behøver ikke koste ret meget - og vil klart vise hvor interesseret en plejefamilie er i at tage opgaven seriøst. Svigter man disse møder, er der noget galt.

Derved skabes der et netværk omkring børnene - som ikke er underlagt kommunens skiftende humør, politiske mærkesager og prioriteringer.

Denne organisation kunne evt. være i samarbejde med Red Barnet's lokal afdelinger rundt om i landet.

Jes Thomsen - kunne det være interessant at kontakte dem, evt. med en beskrivelse af en mulig løsning - der adskiller kommunens rolle i 2 - og flytter tilsyn over i et "uafhængigt organ" + en frivillig støttegruppe ala ovenstående??

Jeg ville sådan set godt skrive til dem, da jeg synes det er en vigtig sag - men din og andres paraktiske erfaringer ville jo være vitale.

Vh
Torben Selch

Annalis Joanna Johansson og Jette Abildgaard anbefalede denne kommentar
Jette Abildgaard

Tak igen Jes Thomsen og, for en god loesningsmodel ogsaa til Torben Selch,

Jeg kan ikke lade vaere at sidde og taenke over alt dette og, samtidig forsoege at saette mig selv i stedet for barnet eller det unge menneske som alt dette drejer sig om.....for disse, betyder det intet om der staar kommune eller privat paa ryggen af den der hjaelper dem...og desvaerre har det jo vist sig gang paa gang, at med det samme en kommune er indvolveret, da er der rod og ballade med det samme...og, hvordan kan det saa vaere mon??

Din loesningsmodel er umiddelbart god Torben, hvis blot man husker, at dette her skal vaere en blanding af offentligt og private og....psykologer/psykoterapeuter etc. tilknyttet barnet/det unge menneske boer netop IKKE...for alt i verden ikke vaere kommunalt ansat, men netop en professionel...undskyld til offentligt ansatte der maatte hade mig for denne udtalelse, men der har desvaerre vaeret alt, alt for mange tilfaelde hvor ting netop gaar (mere end) galt, fordi de offenligt ansatte meget langt fra, har den uddannelse/professionalisme og, dermed oedelaegger boern og unge mennesker meget mere end de var, foer de blev fjernet fra deres hjem.....

Specielt i dette oejeblik, sidder jeg og taenker paa Amy (mener jeg hun hed) fra Naestved, hvor de offentligt ansatte var uheldige at blive optaget paa TV da de var 8 mennesker, hunde og et salatfad om at fjerne unge Amy, som sad lige saa stille i en stol....??? Hvordan i alverden ville man som voksen reagere hvis man - som uskyldig - blev afhentet paa en saadan maade, og, hvad saa med et barn?? Dette var maaske nok et grelt eksempel, eller var det?? Jeg kan ikke lade vaere at spoerge mig selv, om ikke det netop ofte er lige netop saadan man (det offentlige) fjerner boern og unge mennesker fra deres hjem eller plejefamilie og, dette eksempel var blot et af mange, men blev altsaa opdaget..........!?

Naar man behandler boern og unge mennesker saadan, da er man da i hvert fald helt sikker paa at oedelaegge deres liv - derfor en blanding af offentlige og private og Jes...hvorfor er det saa noedvendigt at det netop er offentligt ansatte der skal agere opsyn, plejere, opsyn!? Fordi det er dem der betaler?? Altsaa penge igen og, menneskeligheden bliver sat i skammekrogen hvis det bliver for dyrt for kommunen?

Jeg ved Jes, at du ikke har mulighed for at svare paa alt dette ;)....men naar man gentagne gange laeser om den store,store mangel paa netop menneskelighed overfor disse boern og unge, da kommer tankerne og.....der er ogsaa en aarsag til at du selv vaelger at vaere saa aerlig om det her, ikke!?

Tak i hvert fald...det er vigtigt at mennesker som du, som kender ''systemet'' baade indefra og udefra, toer at staa frem og fortaelle hvordan tingene ofte reelt haenger sammen.

Tak til dig også Jette.
Generelt tror jeg ikke offentlige ansatte er værre end andre.
Men som man også ser med regeringen - at når man har et område at skulle bestride - så kommer man jo ofte med en faglig stolthed. Men - når så systemet presser på med besparelser, begynder den ansatte at søge "professionelle" søforklaringer på, hvorledes disse besparelser kan forsvares ud fra et sagligt argument.

Så er vi ude på glidebanen - og den ansatte har mistet sin sjæl. Værre står det ofte til med den offentlige ansattes overordnede - som er endnu lægnere væk fra barnets øjne.

Tingene begynder at blive præsenteret med "kløftet tunge".

Jette Abildgaard

Torben Selch,

Tak og, i lige maade,,,

Jeg ville tage nogle ting af det du lige har skrevet her og, ville have fremhaevet dem, men Torben...der er intet at fremhaeve, for det ville jo blive det hele saa....

Isaer "professionelle" søforklaringer - den ansatte har mistet sin sjael - systemet presser med besparelser.......alt det hele og, resultatet er helt oedelagte unge mennesker. I den anden ende har du de ''professionelle'' psykopater! Dette gaelder jo netop ikke udelukkende anbragte boern, men hele vort saakaldte ''system'' og, det er forfaerdeligt at se paa og opleve og, endnu mere forfaerdeligt at opleve at det naesten ikke kan stoppes, fordi de der sidder paa magten ikke oensker det stoppet....

Og, for nu at blive ved disse stakkels anbragte boern, som vokser op i et saadant ''system''...hvad bliver de naar de vokser op....de af dem, der klarer den saa langt?? Endnu vaerre end de mennesker og det ''system'' der tog sig af dem da de var boern, fordi de aldrig har laert andet og vi har - ikke kun en glidebane - men et totalt oedelagt ''system'' hvor intet laengerer fungerer....