Læsetid: 3 min.

Omstruktureringer gav universitetsansatte stress

Arbejdet på Aarhus Universitet giver knap hver femte medarbejder ’stærke stress-symptomer’, viser ny undersøgelse af arbejdsmiljøet. Rektor erkender, at de ansatte ikke har fået støtte nok under de store forandringer, universitetet har været igennem
25. februar 2013

De er stressede på Aarhus Universitet: 17 procent af medarbejderne har ifølge en ny arbejdspladsvurdering »stærke stress-symptomer«. Årsagen er de store forandringer, universitetet og medarbejderne har været igennem de seneste knap to år. Fakulteter er blevet lagt sammen, administrationen er blevet centraliseret, fag er blevet omstruktureret, og it-systemer er blevet synkroniseret. Det har til tider skabt kaotiske tilstande med manglende lønudbetaling, eksamensrod og ubetalte regninger som beskrevet i Information for et års tid siden.

»Som medarbejder på AU bekræfter undersøgelsen ens bange anelser. De mange omstruktureringer har været voldsomt belastende og stressfremkaldende for medarbejderne. Nu må vi drøfte med ledelsen, om det her primært er et overgangsfænomen, eller om der også kan være ting i den nye organisation, som er stressfremkaldende,« siger Peter Bugge, der er valgt af de videnskabeligt ansatte til bestyrelsen.

Det er især medarbejderne på de humanistiske og samfundsvidenskabelige fakulteter, der er hårdt ramt af stress, og som har været igennem nogle af de største omstruktureringer. Utilfredsheden med fusioner, administration og it er påfaldende. Kun 2-6 procent af de videnskabelige ansatte på de to fakulteter vurderer, at administrationen efter reorganiseringen kan reagere hurtigere på brugernes behov. Også når det gælder de nye it-systemer, er tilfredsheden nede på det niveau. Peter Bugge mener, at den massive kritik skyldes, at centraliseringen af administrationen på AU har ført til en meget ringere service, når det gælder en lang række konkrete opgaver som eksamens- og undervisningsplanlægning, bookning af lokaler m.m.

»Det går uhyggeligt langsomt med at få tingene til at fungere bedre. For ledelsen er det måske bare en del af en proces, men for medarbejderne, der har levet med de her kaotiske forhold i to år, er det dybt frustrerende,« siger Peter Bugge.

Rektor: Ikke godt nok

Også de administrativt ansatte på AU er hårdt ramt af stress. Fuldmægtig Claus Palle, der er fællestillidsrepræsentant, påpeger, at mange er flyttet og har fået nye arbejdsopgaver, hvilket i sig selv giver usikkerhed og kræver ekstra ressourcer.

»Jeg har hele tiden sagt, at det nok skal blive bedre, fordi folk holder meget af stedet og deres job her, men jeg kan næsten komme i tvivl, om vores arbejdsforhold vil blive bedre, for der er mange steder, hvor der stadig er store problemer,« siger Claus Palle.

At store dele af de AU-ansatte er glade for deres arbejde, gør kun situationen endnu mere frustrerende.

»Hvis du hele tiden oplever, at der er praktiske ting som it eller nye arbejdsgange, der bremser dig, er det ekstra opslidende, hvis du godt kan lide dit arbejde,« siger Claus Palle.

Heller ikke rektor på AU Lauritz Holm-Nielsen er overrasket over resultatet af undersøgelsen. Han fremhæver, at medarbejderne på AU er glade for deres arbejde.

»Til trods for uacceptabelt høje stressniveau, er 80 procent af de ansatte godt tilpas på deres arbejde, derfor lægger de også mange timer på jobbet, men de store forandringsprocesser på universitetet har forståeligt nok stresset de ansatte mere,« siger han med henvisning til, at kun 10 procent af de ansatte følte sig stressede i den forrige undersøgelse fra 2009.

Lauritz Holm-Nielsen mener, det er på tide at få ro på, så der ikke sker for mange forandringer fremover.

»Til syvende og sidst fungerer universitetet jo kun, hvis det enkelte fagmiljø fungerer og får god nok støtte via it og administration. Vi må konstatere, at det gør de ikke, og det skal bringes på plads,« siger Lauritz Holm-Nielsen.

Åben for justeringer

Peter Bugge mener, det er på tide at diskutere, om der er skævheder i den nye opbygning på AU.

»Store dele af reformen er fornuftig, men man kan diskutere, om det var klogt at gøre det hele på en gang, og om centraliseringen er gået for vidt. Det virkelig chokerende ved den her undersøgelse er måske i virkeligheden, at store dele af universitetet heller ikke tror, at den nye struktur kommer til at fungere på længere sigt,« siger Peter Bugge.

Lauritz Holm-Nielsen understreger, at omstruktureringer ikke skal rulles tilbage, men at ledelsen er villig til at lytte og justere.

»Men ændringerne skal laves nedefra, så der bliver større plads til forskelligheder på de enkelte afdelinger,« siger Lauritz Holm-Nielsen, som kun sidder på rektorposten indtil august.

Claus Palle har svært ved at se, hvordan det skulle kunne lade sig gøre.

»Ledelsen har ikke været opmærksom nok på problemerne undervejs, for så stod vi ikke her, men at ændre det kræver en lydhørhed, som vi kan se ikke er til stede alle steder,« siger Claus Palle.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lone Koefoed Hansen
  • Søren Pold
Lone Koefoed Hansen og Søren Pold anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Man kunne ønske, at folketinget simpelthen vedtog en generallov, der rullede al lovgivning fra november 2001 og frem - inklusive S-F-R-regeringens - tilbage.