Læsetid: 3 min.

Politikerne klager endnu en gang over at blive forfulgt af pressen

... men politikerne bliver kun forfulgt, fordi de ikke svarer på spørgsmålene og i stigende grad decideret undviger journalisterne
23. februar 2013

Den nytiltrådte konservative formand, Lars Barfoed, forudså næppe afslutningen på historien, da han på sit første pressemøde, i januar 2011, lagde for med at takke os journalister for fremmødet og spøge med, at interessen forhåbentlig ville vare ved.

To år senere måtte Lars Barfoed nemlig tidligere på ugen søge tilflugt på et kontor på Christiansborg efter på gangen udenfor – i 36 sekunder – at være blevet udspurgt af en journalist fra Ekstra Bladet om, hvordan han egentlig fik sin nye lejlighed på Frederiksberg.

»Hvis du ikke stopper, så siger jeg det til Folketingets formand,« lød svaret fra den tidligere justitsminister.

Det gjorde Lars Barfoed nu ikke.

Men det gjorde Socialdemokraternes gruppeformand, Henrik Sass Larsen, og Venstres indfødsretsordfører, Preben Bang Henriksen. Preben Bang Henriksen, som er forfatter til flere bøger om erhvervslejeret, mente endda, at »hvis det var på en almindelig arbejdsplads, så havde arbejdsgiveren fået en bøde af Arbejdstilsynet«

Så vidt kom det ikke.

Altså, at Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), og de andre fire medlemmer af Folketingets Præsidium blev straffet for at overtræde arbejdsmiljøloven.

Men Præsidiet har nu valgt at idømme den pågældende journalist og avisens fotograf seks måneders karantæne fra Christiansborg.

Årsag: De har anvendt »paparazzometoder«. Hvilket ifølge en aftale fra december 2011 mellem Præsidiet og Folketingets Presseloge er i strid med queensberryreglerne for politisk journalistik. Regler som for øvrigt blev aftalt, efter at De Konservative havde klaget over »et hav af journalister på gangene« i forbindelse med såvel Lene Espersens afgang som partiformand og Henriette Kjærs som gruppeformand og politisk ordfører.

Selv om Mogens Lykketoft afviser, at Præsidiet dermed forsøger at beskytte politikere mod kritiske spørgsmål – de færdes jo alle vegne, og man kan bare ringe til dem, som han forklarer – så er det desværre konsekvensen.

I forvejen spekulerer politikerne ikke blot i at tie dårlige sager ihjel. De vælger oftere og oftere at undgå kritiske spørgsmål ved at gå uden om pressekorpset på Christiansborg. Det kan være via Facebook, Twitter eller de stadig mere populære talkshows i fjernsynet. Da Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, endelig stod frem og fortalte, hvorfor han betalte sønnens narkogæld til rockere var det for eksempel i TV 2’s Go’aften Danmark.

»De eneste, jeg skal stå til regnskab for, er danskerne. Hvis de stemmer på mig ved næste valg, fortsætter jeg i politik,« forklarede Anders Samuelsen i programmet om, hvorfor han ikke ville give andre interviews om sagen.

Ét sted har politikerne imidlertid haft svært ved at undslippe: Christiansborgs gange. Folketingsmedlemmer og ministre skal nemlig i folketingssalen, til udvalgsmøder eller gruppemøder. Hvilket har givet journalisterne mulighed for stille dem ubelejlige spørgsmål.

Indtil nu altså.

Når Lars Barfoed – efter to uger – stadig ikke har kommenteret boligsagen, kan det skyldes, at han husker, hvordan det endte for forgængeren på formandsposten.

Da Ekstra Bladet i 1998 ringede og spurgte Lene Espersen, hvorfor den senere konservative partiformand diskret havde flyttet folkeregisteradressen fra forældrene i Hirtshals og til kæresten og den senere ægtemands lejlighed på Frederiksberg, var hun kort for hovedet: »Det er fordi, at jeg skal giftes med min kæreste. Men kan jeg ikke lige få lov at ringe tilbage til dig senere?«

Det gjorde Lene Espersen aldrig.

Hverken til Ekstra Bladets journalist eller andre som prøvede at finde ud af, om flytningen skyldtes frygt for at blive afsløret i uretmæssigt at modtage Folketingets årlige skattefrie omkostningstillæg på 56.000 kroner.

I stedet mistede boligsagen snart nyhedens interesse, og Lene Espersen mente efterfølgende, at hun havde været »forfulgt af pressen«.

De tider er for længst forbi, hvor ringetonen fra en af Christiansborgs interne telefoner på kontoret altid fik min tidligere kollega Morten Larsen, søn af SF-formanden Aksel Larsen, til begejstret at udbryde:

»Så gik der en rotte i fælden«.

Kim Kristensen er journalist på Informations Christiansborg-redaktion

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hugo Barlach
Hugo Barlach anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Politikere vil godt tilbage til fordums tid, hvor man respekterede deres privatliv - det kræver så, at de selv lever op til fordums tids moral og repræsenterer deres vælgere frem for at dyrke egeninteressen.

Dennis G. M. Jensen, Søren Bro, Peter Ole Kvint, Rasmus Kongshøj, Hugo Barlach, Jens Kofoed, Rune Petersen, John Vedsegaard, Lise Lotte Rahbek, n n, Nick Mogensen, Claus Jørgensen, Flemming Andersen, Martin Hansen , Niels Mosbak og Tue Romanow anbefalede denne kommentar

Lortestat. Løgn, svindel og propaganda, hele vejen igennem.

Heinrich R. Jørgensen, kim jensen, Søren Bro, Rasmus Kongshøj, Michael Madsen, Rune Petersen, Benny Jensen, Claus Jørgensen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Lars Villumsen

"I forvejen spekulerer politikerne ikke blot i at tie dårlige sager ihjel. De vælger oftere og oftere at undgå kritiske spørgsmål ved at gå uden om pressekorpset på Christiansborg"

Dokumentation for påstanden udbedes, tak!

Eller var det blot et postulat?

Journalister, stakkels jer, I har fuldstændig tabt jeres eget fag på gulvet og I skøjter rundt som klovne uden manege. Herregud, hvor er I latterlige og ligegyldige i samfundsdebatten.

Heldigvis er der stadig nogle få, seriøse og gedigne journalister tilbage, som kæmper den heroiske kamp mod systemet og stiller sig op som den udfordrende og kritiske 4. magt.

Nils Ufer er en af de få!

Og han er død!

Steffen Gliese

Det har du nu ikke ret i, Lars Villumsen, Ufers store fortjeneste sidst i karrieren var jo Tamilsagen, men pressen har altså haft held til at afsløre en ligeså graverende sag indenfor de seneste par år, hvor en minister blev fyret - efter at have undgået at udtale sig til pressen på yderst spektakulær vis.
Barfoeds sag er også i offentlighedens interesse, fordi han muligvis har forsøgt at få en lejlighed i alment byggeri ved at snyde sig foran i køen - selvom man må formode, at han af alle havde forbindelser hos private udlejere, der ville kunne hjælpe ham fra dag til dag.

Søren Bro, Rasmus Kongshøj og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Lars Villumsen

Lad dem (journalisterne) da bare knuse Barfoed, men det kan de åbenbart ikke!

De laller derudad og har ikke noget der bare nærmer sig professionel distance til sagens kerne. De starter med personlige angreb mod musen og overser elefanten i butikken.

Det er decideret pinligt, latterligt og fornedrende mod enhver almindelig normal intelligent borger i kongeriget Danmark.

Enhver idiot ved da hvordan fordelingen af chokolade og flødeskum foregår blandt eliten og de privilegerede. Så det ved journalister om nogen, men de tør ikke sige det offentligt, for de er selv blandt de få udvalgte der har tilgang til et skattekammer af fordele, som ingen almindelig borger vil kunne drømme sig i nærheden af.

Men sådan er livet, tusindvis af "sportjournalister" åd, drak og kommenterede sig gennem dekader af "Tour de France´r" uden at se, høre eller observere noget, overhovedet. Endnu tusinder af "journalister" på BBC præsterede i samme antal årtier, at gå med skyklapper og høreværn på for at undgå at se og høre hvad alle vidste, men ingen havde mod til at fortælle de misbrugtes nærmeste og den almene omverden!

Jeg har i øvrigt stor respekt for god og hæderlig journalistik = objektiv reportage.

Meninger og opfattelser, skal jeg nok selv danne mig, det behøver jeg ikke en journalist til at fortælle mig!

Dennis G. M. Jensen, Rasmus Kongshøj, Vibeke Rasmussen, Simon Olmo Larsen, Bo Johansen, Steffen Gliese, Arne Lund, Peter Taitto og Holger Madsen anbefalede denne kommentar

Ja; det er utroligt så pressesky politikkere bliver, når de ikke har rent mel i posen.

Hvor ville det være dejligt med nogle politikkere der var i stand til at stå personligt til ansvar for deres handlinger - men jeg tror at de er gået ud af produktion:-)

Michael Madsen, Svend Erik Povelsen, Søren Bro, Rasmus Kongshøj, Rune Petersen, Niels Mosbak, Nick Mogensen, n n, Claus Jørgensen, Steffen Gliese, Flemming Andersen og Jens Overgaard Bjerre anbefalede denne kommentar
Jens Overgaard Bjerre

Politikerne skulle være folkets tjenere. Det er ideen med demokratiet. De skulle også helst være nogenlunde rene i forhold til loven og stå som en slags ideal for den almindelige borger. Men det viser sig, at det er en slags tøsedrenge som gemmer sig bag 'skoleinspektøren' og regler, som ingen kender.

At disse politikere, især fra den borgerlige side, men også fra flere andre partier er så GRÅDIGE, at borgerne ville gå rystende i seng hver aften, hvis de tænkte over det, er møg kedeligt. Det er de samme mennesker, som langer ud (godt beskyttet af vagter) i tv, efter de fattige i Danmark. de svageste af vores medborgere. Det er en slags bange skvat, som alene holder med dem som 'har magten og pengene'. Men det er de samme som snyder og bedrager, når de kan komme til det. Især den med at snyde med deres adresse, så de kunne modtage Folketingets årlige skattefrie omkostningstillæg på 56.000 kroner, kan de slet ikke holde fingrene fra.

Det er sgu småligt, når man ser disse gymnasielle snakkehoveder krybe langs væggene udenfor Folketinget. Der er efterhånden langt i mellem de 'rigtige' politikere, som ikke var bange. Ikke bange for at stå frem og snakke med almindelige mennesker. Ikke bange for at indrømme når de havde lavet en fejl. Eller i det mindste tage debatten om det.

Tøsedrenge og vrælepiger.

kim jensen, Hans-Henrik Hansen, Søren Bro, Rasmus Kongshøj, Rune Petersen, Niels Mosbak, n n, Claus Jørgensen, Steffen Gliese, Flemming Andersen, Holger Madsen og Søren List anbefalede denne kommentar
Jens Overgaard Bjerre

@Lars Villumsen,
der er da ingen grund til at tro, at det er journalisterne, som vil 'knuse Barfoed'. Det er medlemmerne af De Konservative, som meget gerne vil af med ham. Og det er meget forståeligt. For min skyld burde han blive, så partiet udslettede sig selv. Men nu er der jo LA, som kan overtage.

"Politikerne" - nogle af dem - er nu ikke så sarte når det gælder om at snage i andre menneskers privaliv og mest intime forhold.

Jeg har ikke hørt nogen - hverken i Folketinget eller i kommunerne - der undsiger det omkringsiggribende dyneløfterie, for det er jo blot de nederste i samfundet, det går ud over, nemlig "dovne Robert" og Karina m.fl. Her synes "politikerne" at der er OK med paparazzimetoder.

Der er heller ikke mange politikere - og da slet ikke den tidl. justitsminister Barfoed - der har opponeret mod den intense overvågning af internettet, og den lognings-bekendtgørelse, der tillader PET, at snuse i hvad folk laver på Internettet. Det hele sker pga. terrortruslen - et elastisk begreb, der kan bruges til hvad som helst af "politikerne" - og bliver det. Hvor var/er Folketingets præsidum når det gælder om at forsvare borgernes ret til at have sit privatliv i fred?

Når det så er sagt, så skal det også siges, at EkstraHadet har svært ved at skelne mellem snot og kanel, og at de hyppigt går efter at få skovlen under de magthavere, som avisen lever af at udstille og skrive om.

Vel er Barfoed en pamper, der sikkert har fået en lejlighed, han ikke burde have fået, men prøv at gå store dele af journaliststanden efter i sømmene.... Led og I skal finde.

Men tænk - hvis nu lejligheden var det værste, der kunne skrives om Barfoed. Det synes EkstraHadet jo, er det fordi avisen ikke kan eller vil skrive om forhold i Barfoeds embedsførelse, der er langt værre, og som har kostet samfundet milliarder: Nemlig Barfoeds betydelige medansvar for IC4-skandalen, DSB's kuldsejledde aktiviteter i Sverige, hans dække over inkompetente partifæller mv.

Tænk, hvis EkstraHadet havde nosser til at beskæftige sig med den slags.

Dennis G. M. Jensen, Søren Bro, Søren List, Rasmus Kongshøj, Lars Villumsen, Katrine Visby, Inger Nilsson, Jens Overgaard Bjerre, Jens Kofoed, Rune Petersen, Henning Pedersen, Anders Jensen, Nick Mogensen, n n, Benny Jensen, Claus Jørgensen, Steffen Gliese, Flemming Andersen og Sabine Behrmann anbefalede denne kommentar

Det er ikke kun et dansk problem, med disse privat ansatte journalister fra de private medier, det er et globalt problem, som Ecuadors nyvalgte præsident, Rafael Correa, forleden udtalte i et interview.:
" Vi er nød til at diskutere dette problem sammen, uden at det straks bliver betragtet som et angreb på ytringsfriheden. Vi bliver nød til at tale ud om disse ting og finde løsninger. Gode kommunikationslove, demokratisering af mediernes ejerskab og forsøge at finde nye former for ejerskab heraf. Offentlige medier, non-profit, og med en anden logik end markedets logik. Forestil dig, hvordan det ville være, hvis retsplejen var på private hænder."
I interviewet giver Rafael Correa dog udtryk for, at det er Latinamerika, der har den værste presse i verden.

Rasmus Kongshøj, n n og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jamen, det var jo anderledes med pressen, da dens opgave ikke var dynge snavs op, men at bringe reportager om, der skete, og den politik, ens egne ønskede at føre.
Dengang fagbevægelsen hældte et anseligt beløb ærligt i A-Pressen for at have en platform at tale fra. Dengang Information var landets mest citerede avis - bl.a. fordi den om nogen ikke var afhængig af partiinteresser, men oven i købet havde medarbejdereje.
Man syntes at have ladet, som om disse ting ikke betød noget - men i bagklogskabens ulideligt klare lys er det vist synligt, hvor vigtigt det var.

Simon Olmo Larsen, kim jensen, Rasmus Kongshøj, Inger Nilsson, n n, Nick Mogensen og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar

Åbent brev til Folketinget

Igennem de sidste godt 10 år, er billedet af et samfund i opløsning blevet mere og mere klart.
De seneste radikale ændringer af det velfærdssamfund som har været konsensus siden 50’erne, har forvitret den danske folkesjæl og ødelagt det sammenhold der tidligere gjort Danskerne til et stærkt og ukueligt folk.
Mistroen og den systematiserede stigmatisering af udsatte medborgere, båret frem af Folketingsmedlemmer, har fjernet den sidste rest af respekt for loven.

Politiets optræden overfor borgere, der i et lovlig ærinde har forsøgt at gøre opmærksom på alvorligheden, har fjernet respekten for ordensmagten.
Seneste har en række episoder i forbindelse med lovgivningsarbejdet givet et klart indtryk af et Folketing der ikke længere respekterer de danske love.

Offentlighedsloven søges udhulet. Grundloven § 72 er foreløbig udhulet med end 237 gange og seneste har SF’s retsordfører foreslået at vilkårlige husundersøgelser vil være godt for politiets efterforskning. Men er det godt for borgerne?
Det bliver stedse sværere at bevare stoltheden over mit danske statsborgerskab. Jeg er flov over den mangel på dannelse mange Folkevalgte optræder med, ligesom jeg synes det er ødelæggende for moralen af folkevalgte tager for sig af de fælles goder før de betænker de svage og udsatte i befolkningen.
Der synes at være en ligegyldighed med kommunernes administration. Flere og flere jurister er nu beskæftiget med lovligt at undergrave borgernes retssikkerhed. Uden at disse har en chance for at få hjælp mod den overmagt de kommunale myndigheder udgør. Den kommunale magtfuldkommenhed har nået en grænse, hvor den forekommer optræde som en stat i staten. I bureaukratisk henseende, vel at mærke.
Jeg vil derfor bede Folketinget om at vejlede mig i hvorledes jeg kan melde mig ud af Danmark. Vejledning og rådgivning er jo obligatorisk efter Forvaltningslovens § 7, som jeg formoder stadig er gældende.
Jeg er opmærksom på at der skal laves en del justeringer da jeg ønsker at blive boende på min grund. En del myndigheder skal orienteres om den suverænitet de vil overtræde ved at betræde min grund uden tilladelse.
Da jeg allerede nu klart kan sige at jeg ikke ønsker at overføre Danmarks medlemskab af EU, bedes dette medtaget i rådgivningen.
Derfor er jeg nødt til at indgå bilaterale samhandelsaftaler med Danmark, men det ser jeg ikke som en forhindring.

Overtid er der jo opsparet en del til pension, Folketinget bedes oplyse mig om hvor meget og hvor jeg kan få disse midler udbetalt.
Med hensyn til sundhedsvæsenet, har jeg truffet aftale til anden side, ligesom jeg naturligvis ikke skal betale skatter og afgifter til den danske stat.
Må jeg høre fra Folketinget.

Med venlig hilsen
Erik Lang

Lise Lotte Rahbek, Inger Nilsson, Jens Overgaard Bjerre, Niels Mosbak, Nick Mogensen, Steffen Gliese og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar

For mig at se ville det være okay hvis politikernes privatliv i mindre udstrækning blev ligestillet med deres politiske holdninger. Jeg ville for eksempel være temmelig indifferent over om Johanne Schmækker Nielsen kan lide at få nusset sine tæer (hun er velkommen på undertegnedes matrikel, skulle dette være tilfældet) eller om Birthe Rønn Hornbech har haft en affære med Jan Gintberg ("Åh. Man mindes dengang man kunne to gange i træk. Åhhh... Birthe Rønn. Du var ung dengang" - Gintberg på Kanten, Mors). Det må aldrig blive udgangspunktet for at vurdere deres politiske udmeldinger. Naturligvis inden for rimelighedens grænser. Hvis Martin Henriksen fra DF fx brugte det meste af sin tid i en swingerklub der har til huse i en tysk bunker ved Vesterhavet, ved navn 'Flæske og Steg - featuring Løgpose F. C.', vil man naturligvis kunne antaste dette som værende lidt for tidskrævende for en politiker i almindelighed.

Men men.

Peter Hansen skriver klart, som en lille bid af himlen, en mundfuld grillet gedeost med seranoskinke, timian, honning og reduceret balsamiko, når han skriver: Politikere vil godt tilbage til fordums tid, hvor man respekterede deres privatliv - det kræver så, at de selv lever op til fordums tids moral og repræsenterer deres vælgere frem for at dyrke egeninteressen.

Hvis moral, etik, selv-konstans, troværdighed, autentiske personlige overvejelser, sandhed, logiske argumenter og ægte kærlighed for debatten, måske endda en sokratisk debat, igen bliver taget alvorlig af politikerne, ja så vil politikerne kunne genvinde anseelse og selvrespekt. Indtil da må vi nøjes med et politisk landskab så irriterende instuderet, kunstig-passioneret og kedeligt, at Ole Thestrups fuldskab som fremprovokerede nødlandingen af et fly, råber efter gentagelse, for da i det mindste at holde liv i personager der formår at melde tydeligt ud.

Ole Thestrup efter nødlandingen: "Ja, "selvfølgelig", Ole. 'Den Gyldne Dame' er en swingerklub for Hellerup-kvinder med balderne i et altid stramt smil!, "Taxa! Den Gyldne Dam'! 400 kroner? Er entreen inkluderet?"

Steffen Gliese, Flemming Andersen og n n anbefalede denne kommentar
Kurt Loftkjær

Eksemplet understreger hvorfor vi skal have en Offentlighedslov, som giver folket reel mulighed for kontrollere magthaverne. Hvis det er op til magteliten, så bestemmer de selv hvornår, hvordan og om hvad de skal kontrollereres.

Defor bør folket kræve en nødvendig og tilstrækkelig Offentlighedslov.

Www.abenhedskomiteen.dk / Kurt Loftkjær

Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj, Vibeke Rasmussen og n n anbefalede denne kommentar

Medierne og deres medarbejdere (journalister ,forografer o s v) må vel lære at leve med, at de ikke mere har "monopol" på at levere nyheder til befolkningen - og det svækker indflydelsen og indtjeningen.

Internettet er den store og meget velkomne "monopolbryder" m h t meninger, holdninger, filosofier o s v

M h t papparazzi- metoder, så er de egentlig ikke nødvendige i kritisk journalistik - en avis kan f eks altid fortælle sine læsere hvilke spørgsmål, en politiker ikke vil svare på og give baggrunden for spørgsmålene, samt følge op med udtalelser fra andre o s v - læserne er kvikke nok til at se , hvis f eks en politiker ikke har rent mel i posen, og det koster så (forhåbentlig) stemmer på valgdagen, hvor aviserne så vel forinden har genopfrisket folks hukommelse ?

John Vedsegaard

Pressen kunne jo forsøgsvis give dem totalt fred i 1 måned - så får vi se om det gør nogen forskel, eller der bare vil blive fejet endnu mere ind under gulvtæppet.

Hmm... Først må det vel konstateres, at dette ud fra den foreliggende dokumentation er en mimosesag. Langt under bagatelgrænsen, men nok ophøjet til formålet som eksempel på en skæv udvikling. Det skæve er dog ikke det angivne, man at alt for få journalister jagter vore politikere, og når de endelig gør det, er det desværre i jagten på endnu en meningsløs "personskandale".

Når en af de få ægte kulegravende journalister herhjemme efter måneder af hårdt arbejde endegyldigt får afsløret, at en minister bevidst og over lang tid har vildledt Folketing og befolkning, får dette absolut ingen konsekvenser - mens opblæste småtterier på det personlige plan koster den politiske karriere.

Mediernes kvalitetsmæssige nedtur har to tidstypiske årsager. Den ene er at alt for få journalister skal producere alt for meget stof på for kort tid. Det levner sjældent plads til andet end de alt for hurtige og nemme vinkler, doven journalistik og research for åben mikrofon. Den anden årsag er, at hvor gode historier tidligere blev taget op af andre medier og selvstændigt udforsket, bliver de nu ofte kun citeret kort i netudgaverne, og så eller glemt - da aviserne hellere vil brug tid på egne historier, uanset den eventuelt ringere kvaliteten af dem.

Mediernes generelle tendens til at mure sig inde bag egne skyklapper har altid været nicheaviser som Informations kendemærke, men spreder sig nu til de andre overlevende papirmedier. Og dette vil kun blive værre, nu hvor skyklapperne bliver suppleret af betalingsmure på samtlige af de store medier.

Journalisterne leverer ikke længere tid og erfaring til at det tunge, og læserne er vænnet til kun at klikke sig frem til artikler med en sværhedsgrad på pixibogs niveau. Politikerne vil derfor kunne regne med, at så længe de lever et pletfrit personligt liv, er de stort set journalistisk fredede - uanset hvilken rådden politik, de så end udsætter landet for.

Niels Mosbak, Arne Lund, kim jensen, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kongshøj, Lars Villumsen, Vibeke Rasmussen, Simon Olmo Larsen, Bo Johansen, Holger Madsen og Vibeke Svenningsen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Politikere og journalister har vist ikke meget at lade hinanden høre, når det gælder at klynke og være nærtagende. Eller bevæge sig ganske tæt på – og til tider over – grænsen til det uærlige. I denne sag er det så tilsyneladende hovedsageligt kolleger til de direkte involverede, der har følt sig pikeret og efterfølgende (over)reageret.

Ifølge journalisten og fotografens beretning
http://journalisten.dk/bortviste-journalister-en-stram-tolkning
var Lars Barfoed på vej til en ministerkollegas kontor:
"Journalisterne følger dog efter ham og stiller endnu et spørgsmål, inden Lars Barfoed går ind på Karen Ellemans kontor."

"Går ind på". Det bliver så i EBs og herværende artikelforfatters optik til at Barfoed "flygter" og "tager tilflugt" på et kontor.

Og de "36 minutter". Har vi andet end EBs opmåling af tidsperioden?

I øvrigt har EB angiveligt stadig 6 imod tidligere 8 repræsentanter 'parkeret' på Christiansborg. Så værre er det vel heller ikke.

Journalister og politikere er blandt de faggrupper vi i befolkningen har mindst tillid til. Ganske fortjent.

Lars Kristensen

Ja, lad os få et døgns boykot af al politik og vold og lad os så opleve, hvad medierne så ellers vil fortælle os læsere, lyttere og seere. Jeg tror faktisk den tykkeste daglige avis vil udkomme som Kerteminde dagblad, med fire sider, hvor den ene side vil indeholde tv og radio programmer for dagen.

Men hvor er de syrefrådende skarpe journalister henne når politikere kommer med diverse udmeldinger om reformer, retspleje, EU osv?

Udefra kan det virke som om flere journalister faktisk har talt med politikeren i en venlig chit chat på Christiansborgs gange, og denne chit chat gengives så ukritisk i diverse medier, hvorefter læseren skrigende i afmægtighed over alle de spørgsmål der ikke blev stillet, selv må i gang med at undersøge baggrund, lovgivning ect.

En politiker uanset partifarve slipper for nemt af krogen når det handler om deres arbejdsområder. I nogle sager bliver de mest indlysende spørgsmål og vinkler ikke stillet eller fulgt op. Det kommer så til at fremstå som om journalisten enten er købt af politikeren, er ubegavet, eller lider af en underdanighed overfor politikerne generelt.

Hvorfor ser vi ikke f.eks Morten Bødskov og hans offentlighedslov blive jagtet ned af Christiansborgs gange af en samlet presse. Jeg vil dæleme se håndholdt kamera og mikrofon i fjæset og så vil jeg høre pressens spørgsmål affyret som var det den katolske inkvisition der var på jagt.

John Vedsegaard, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kongshøj, n n og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Føler politikerne sig jagtet?

Så skal de bare vente og se hvad der sker hvis Offentlighedslovens § 24 bliver en realitet.

For en god ordens skyld:

§ 24.
Retten til aktindsigt omfatter ikke interne dokumenter og oplysninger, der udveksles på et tidspunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand, mellem:

1) Et ministeriums departement og dets underordnede myndigheder.
2) Forskellige ministerier.
Stk. 2. Oplysninger om sagens faktiske grundlag m.v. er efter reglerne i §§ 28 og 29 omfattet af retten til aktindsigt efter lovens almindelige regler uanset stk. 1.
Stk. 3. Selv om det må antages, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand i forbindelse med den pågældende sag m.v., gælder stk. 1 ikke
1) i sager, hvori der er eller vil blive truffet en konkret afgørelse af en forvaltningsmyndighed,
2) i sager om indgåelse af kontraktforhold og
3) i forbindelse med et ministeriums udførelse af kontrol eller tilsynsopgaver.

Katrine Visby, Inger Nilsson, n n og Nick Mogensen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Politikerne har ret. De burde ikke forfølges på personlige anliggender. Men de har selv bedt om det. De har selv besluttet sg for at åbne for deres privatliv i det offentlige. Ud fra en tankegang om, at hvis vælgerne så, at de var hele mennesker med privatliv og det hele, så ville der vanke flere stemmer, Eller hvordan de nu har tænkt, eller deres spindoktorer har tænkt. Men sådan blev det.

Nu piver de, og det er forståeligt. Men så må de tage deres strategi op til fornyet overvejelse - skal vi ikke hellere holde vores privatliv for os selv, og nøjes med at være politikere i det offentlige. Jo, det skulle de, inklusive på facebook og i Se & Hør.

Rasmus Kongshøj

Det er nu en gang en del af jobbeskrivelsen for politikere at de skal være jaget vildt i pressen. Så længe vi ikke har rigtigt, direkte demokrati, men derimod en slags demokrati pr. mellemmand, er der brug for at politikerne konstant bliver holdt i ørerne af pressen og befolkningen. Når dette ikke sker, så vil den overdrevne magt stige dem til hovedet, og de vil begynde at se sig selv som herskere over folket, i stedet for folkets tjenere.

Kontrollen skal både gælde pamperi og småkorruption, og så argumentationen bag og konsekvenserne af den førte politik. Det sker kun i begrænset omfang i dag hvad angår pamperiet, og slet ikke hvad angår politikken. Politikerne får af den føjelige og tandløse presse lov til at sige de værste løgne og sjofelheder. For eksempel bliver ingen politikere stillet rigtigt til ansvar for at ville gøre det sværere at være arbejdsløs i en tid med mangel på arbejdspladser. Der er heller ingen journalister der stiller kritiske spørgsmål til det fornuftige i at forringe SU'en når man i øvrigt vil have mere uddannelse. Der var heller ikke nogen der gad spørge politikerne om hvor i alverden de handicappede, der kun magter at arbejd nogle få timer om ugen, skal få arbejde når de ikke længere kan få pension.

Jeg er godt og grundigt træt af politikere og journalister; de første for at lyve overfor mig, de sidste for at acceptere og viderebringe løgnene ukritisk. Man skulle fyre hele banden.

Politikerne vil gerne have alle deres frynsegoder og privilegier. De vil også gerne have en masse journalister omkring sig ved en valgkamp.
Men når der kommer spørgsmål om deres mere korruptions-agtige og ufine metoder når de skal rave noget til sig, så skal der pludselig være begrænsninger og forbud for journalisterne. De ville jo allerhelst kontrollere hvad de skal spørges om.
For når man kradser lidt i lakken, kommer grådigheden, løgnene og den lave moral frem.
De taler med to tunger, og laver spil for galleriet.
Men befolkningen er ikke så dumme, som de tror. Kropssprog og mimik og fortalelser taler deres eget tydelige sprog bag deres glatte ord.
Christiansborg er ikke nogen almindelig arbejdsplads; de sidder med de ca. 5,5 mio danskeres skæbne i hænderne, bestemmer deres egen løn og pension, og holder længere ferier end alle andre.
Der burde være visioner, kreativitet, høj etik og moral og dyb klogskab når man sidder og forvalter landet. Men det er magtsyge, begærlighed, grådighed og psykopati der råder derinde på Borgen.
Jeg mener at befolkningen burde vælge nogle vise folk, der ikke selv ønsker magten. Men som lever deres visdom.

Henrik Brøndum

Jeg mener der er et overset fakta-element i sagen:

Frederiksberg Boligfond er ikke et almennyttigt boligselskab med deraf foelgende detaljeret regulering - men en erhvervsdrivende fond.

Umiddelbart ser der ikke ud til at have vaeret offentlige midler involveret i at opfoere eller vedligeholde fondens ejendomme.

Det ville vaere fint hvis der var en jurist iblandt debatoererne der kan saette sagen paa plads - men med min sunde fornuft kan jeg ikke se nogen lovovertraedelse, eller noget tab for de offentlige finanser. Om saa FB's bestyrelsesformand eller samlede betstyrelse har truffet en beslutning i modstrid mod det annoncerede princip for tildeling af lejligheder(ventelisten) - men ikke i modstrid mod vedtaegterne - saa er der altsaa tale om nogle private mennesker der forvalter deres ejendom. Tilsyneladende betaler Lars Barfoed ogsaa en paen husleje for en stor men ikke saerlig attraktivt beliggende lejlighed.

Hvis Barfoed havde haft mere format havde han soerget for at holde sig udenfor den slags vennetjenester. Manden er klart i ubalance pga. skilsmissen, og optraeder som en anden skoledreng der bliver drillet foran aabent kaemera: "Hvis du ikke holder op - saa siger jeg det til folketingets formand!"

Sagen har nu faaet en betydelig opmaerksomhed - jeg synes folketingets formand har gjort ret i at forsoege at stoppe en nedadgaaende spiral af barnagtighed og beskedent format fra baade journalist(er) og politiker(e).

Det kan du da selv gøre, Henrik. Retningslinjerne for Frederiksberg Boligfond ligger på nettet, og viser som alt andet på Frederiksberg en uskøn sammenblanding af offentlige og private interesser. Fonden er stiftet af kommunen, men optræder som "privat udlejer", og betinger sig retten til at "regler kan ændres med tilbagevirkende kraft". Bundlinjen ser dog ud til at være, at "Når en ledig bolig skal udlejes, sender PrivatBo et skriftligt tilbud indeholdende alle relevante oplysninger om boligen til FLERE ansøgere samtidigt", hvilket jo ikke blev overholdt i Barfoeds tilfælde. Han er jo også efter det oplyste sprunget forbi en familie med børn, der var interesserede i samme størrelse lejlighed og husleje.

Men som tidligere nævnt, kan det ikke forarge mig særligt. Barfoed er medlem af De Konservative, og mandens opførsel svarer jo helt til hvad dette parti står for.

Heinrich R. Jørgensen, Niels Mosbak og Pernille Skov anbefalede denne kommentar

Usympatiske politikere, kræver alt fra det nederste segment, som de har hånet på skift, og afkrævet fuld åbenhed fra, helt ind til soveværelset, at så høre de selvsamme hyle og løbe fra spørgsmål, der er det rene ingenting i forhold til den sadistiske snagen der udøves overfor de der intet har, er pinligt.

Hvis i skal bo i mit soveværelse, med kameraer, skiftevis svinagtige spørgsmål, så tag sutten ud af munden, og svar, når der bliver spurgt.