Læsetid: 3 min.

Politisk uenighed om EU’s grænsekontrol

Danmark skal modarbejde militariseringen af EU’s ydre grænser, mener Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU. Men højteknologisk grænsekontrol er et nødvendigt tiltag mod illegal indvandring, lyder det fra Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Venstre
27. februar 2013

Den danske regering bør modarbejde den tiltagende militære befæstning af EU’s ydre grænser, der kan forhindre mennesker i at få behandlet deres asylsag i EU.

Det siger Enhedslistens EU-ordfører, Nikolaj Villumsen, efter danske og internationale forskere i Information mandag har advaret om, at de højteknologiske grænsesystemer, som militærfirmaer udvikler for EU, underminerer retten til at søge asyl.

Europa-Kommissionen arbejder på at opgradere EU’s grænsekontrol for at sikre medlemslandene mod illegal indvandring. Det handler blandt andet om brugen af avanceret grænsekontroludstyr i EU’s naboregioner og overvågning af migrationsruter på Middelhavet og i Sahara.

»Det er dybt problematisk, at EU sætter alle kræfter ind på at holde mennesker ude, når vi ved, at mange mennesker med fuld berettigelse søger asyl, fordi de er forfulgte. Den danske regering bør bruge sin stemme i EU på at sikre, at alle mennesker på flugt bliver modtaget, som vi har forpligtet os til i internationale konventioner,« siger Nikolaj Villumsen.

Satellitter, varmesensorer og bevægelsesdetektorer er noget af det udstyr, der skal gøre det muligt at stoppe immigranter, før de når europæisk territorium, hvor de efter international lov vil være berettigede til at søge asyl.

Det truer immigranternes retssikkerhed, siger medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, Søren Søndergaard.

»Det er jo ikke sådan, at folk går rundt med en mærkat på tøjet, hvor der står, om de er politiske flygtninge, fattigdomsflygtninge, eller om de er på flugt fra tortur og undertrykkelse,« siger han.

EU har fuldstændig fejlet i at sikre de ydre grænser mod illegal indvandring, mener derimod Morten Messerschmidt, medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti. Han ser den avancerede grænsekontrolteknologi som en yderst positiv udvikling.

»Hvis man ønsker at bevæge sig ind i EU, har man pligt til at melde sig ved grænsen, og derfor behøver teknologien ikke sondre mellem illegale og legale. Det gør mennesker. Den kritik, der bliver rejst, er meget bizar, for de eneste, som kan blive generet af bedre grænsekontrol, det er illegale flygtninge, der ikke har et retmæssigt krav på at krydse grænsen,« siger han.

Grænserne skal sikres

Den holdning deler Jens Rohde, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre.

»Det er ikke meningen, at EU skal være åbent for fattigdomsflygtninge og det er helt nødvendigt, at vi har en stærk overvågning af grænserne,« siger han og afviser, at avanceret grænseovervågningsteknologi har konsekvenser for immigranters rettigheder.

»Myndighederne har klokkeklart ingen beføjelser til for eksempel at stoppe de immigranter, der bevæger sig ud på havet i både, men vi kan tværtimod bruge teknikken til at overvåge dem og eskortere dem ind til land,« siger han.

Selv om myndighederne ikke må tvinge både med flygtninge til at vende om, er der eksempler på, at EU-medlemslande har gjort netop dette. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fastslog i 2012 i sagen ’Hirsi og andre versus Italien’, at Italien brød menneskerettighedskonventionen ved at sende en gruppe somaliske og eritreiske bådflygtninge tilbage til Libyen.

EU har desuden haft deciderede operationer med henblik på at bremse bådflygtninge, fremgår det af en undersøgelse af EU’s migrationskontrol i internationale farvande fra Center for Internationale Studier fra 2008. Én af disse operationer var den såkaldte Operation Nautilus, der fandt sted i oktober 2006. Her patruljerede EU-fartøjer for at forhindre immigranter fra Libyen i at nå frem til Malta, Sicilien og den italienske ø Lampedusa, fremgår det af udredningen.

Socialdemokraternes EU-ordfører, Jens Joel, afviser, at målet med den teknologiske grænseovervågning er at underminere retten til at søge asyl i EU.

»Hvis man som stat i EU nægter folk ret til at søge asyl, skal hammeren falde, og når der ligger en dom mod Italien, skal vi naturligvis rette ind efter den. Vores sigte med styrkelsen af EU’s grænser er imidlertid ikke at underminere retten til at søge asyl,« siger han.

»Målet er derimod at gøre det umuligt at krydse grænserne illegalt. Og dér ser vi store gevinster ved teknologiske metoder, som for eksempel overvågning.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu