Nyhed
Læsetid: 6 min.

’En redegørelse, der skulle kunne tåle offentlighedens lys’

Birthe Rønn Hornbechs rolle blev udeladt, da embedsmand skulle skrive en redegørelse om Statsløsesagen. Cheferne i ministeriet rettede løbende i redegørelsen, viste det sig under onsdagens kommissionsafhøring
I januar 2011 var det politiske pres på Birthe Rønn Hornbech (V) tiltagende. Det var på det tidspunkt, daværende souschef i Integrationsministeriets Udlændigekontor fik til opgave at udarbejde en redegørelse om ministeriets ulovlige afslag til unge statsløse. I marts samme år overtog Søren Pind (V) ministerposten.

Niels Meilvang

Indland
7. februar 2013

I januar 2011 fik daværende souschef i Integrationsministeriets Udlændingekontor, Nanna Skau Fischer, en vanskelig opgave. Hun blev sat til at udarbejde en redegørelse om Integrationsministeriets ulovlige afslag på statsborgerskab til statsløse unge.

Sagen var på det tidspunkt ved at blive afdækket i medierne, og det politiske pres på ministeren var tiltagende. I en pressemeddelelse lovede Birthe Rønn Hornbech (V), at redegørelsen skulle »sikre, at der er ryddet helt op i forhold til fejlbehandlingen af ansøgninger om indfødsret fra personer, der er statsløse.« Men nogen særlig grundig redegørelse blev det ikke til. Det fremgik, da Nanna Skau Fischer i går blev afhørt af Stats-løsekommissionen.

Vi ved i dag, at Birthe Rønn Hornbech i august 2008 for første gang blev orienteret om den ulovlige praksis over for statsløse. Embedsmændene i ministeriets Indfødsretskontor havde opdaget, at kontoret havde givet afslag på statsborgerskab til statsløse unge i strid FN-konventionen om statsløshed. Kontorchefen i Indfødsretskontoret, Dorit Hørlyck, indstillede i et såkaldt mavebælte til ministeren – en skriftlig redegørelse samt en indstilling – at sagsbehandlingen skulle rettes ind efter konventionen. Men Birthe Rønn Hornbech tiltrådte ikke indstillingen, og embedsmændene fik i stedet besked på at undersøge praksis over for statsløse i de øvrige nordiske lande. Da embedsmændene i Indfødsretskontoret igen i januar 2009 sendte et mavebælte opad i systemet, indstillede de endnu en gang, at ministeriet skulle rette ind efter konventionen. Men ifølge kontorchef Dorit Hørlyck fik de besked om at ændre indstillingen. Nu skulle de indstille, at ministeriet skulle behandle ansøgningerne fra statsløse som alle andre ansøgninger – og dermed i strid med FN-konventionen om statsløshed. Og denne indstilling tiltrådte ministeren så vidt vides, hvorefter den ulovlige sagsbehandling fortsatte helt frem til januar 2010, mens sagen blev hemmeligholdt for Folketinget.

En lus mellem to negle

Det var med andre ord en problematisk sag, Nanna Skau Fischer nu skulle skrive en redegørelse om. I ministeriet var der modstridende interesser, og souschefen må have følt sig som en lus mellem to negle: På den ene side ministeren, departementschef Claes Nilas og afdelingschef Kim Lunding, der sammen havde det overordnede ansvar for fadæsen; og på den anden side kontorchefen i Indfødsretskontoret, Dorit Hørlyck, der ikke ønskede at stå tilbage med ansvaret for en fejl, som hun ifølge sin forklaring havde forsøgt at rette op på, siden hun blev gjort opmærksom på den.

Nanna Skau Fischer endte med at beskrive forløbet meget lidt detaljeret. Hun kom ikke ind på mavebælterne, der blev sendt op og ned i ministeriet. Hun skrev ingenting om, at Dorit Hørlyck allerede i august 2008 havde indstillet, at ministeriet rettede ind efter konventionen, og hun skrev ingenting om, at Birthe Rønn Hornbech angiveligt havde givet instruks til fortsat fejlbehandling.

»Er der nogen særlig grund til, at det ikke blev nærmere foldet ud,« spurgte kommissionens udspørger, advokat Poul Heidmann.

»Det var jo fra starten en redegørelse, der skulle kunne tåle offentlighedens lys,« svarede Nanna Skau Fischer. Hun forklarede, at redegørelsen desuden skulle være kort. Og som hun sagde: »Sådan noget med mavebælter, og hvad der står i dem, er ikke normalt noget, der sendes ud i offentligheden.«

Souschefen forklarede, at hun dog havde spurgt afdelingschef Kim Lunding, om det burde komme klarere til udtryk i redegørelsen, at ministeren havde besluttet at fortsætte fejlbehandlingen. Men det fik hun aldrig noget svar på.

»Ingen reaktion? Er det sådan, det skal forstås?« borede Heidmann.

»Ja,« svarede Nanna Skau Fischer efter kort tids tøven.

Rettelser oppefra

Da Dorit Hørlyck så et udkast til redegørelsen, appellerede hun i en mail til Nanna Skau Fischer om, at ansvaret for, at fejlen fik lov at fortsætte så længe, ikke blev placeret hos Indfødsretskontoret. For som hun skrev, var der »bevis for«, at en sådan udlægning var forkert.

I et svar til Dorit Hørlyck skrev Nanna Skau Fischer: »Det med ministeren er ikke mit bord. Det er ikke mit ansvar«. For som hun uddybede over for kommissionen, havde hun »ikke siddet som enekoncipist«.

»Der er ikke nogen, der har siddet 100 procent og fortalt mig, hvordan det skulle skrives, men når man laver noget og lægger det videre til sin chef, så bliver det rettet,« sagde Nanna Skau Fischer og understregede, at hun både over for afdelingschef Kim Lunding og ministersekretær Christian Lützen havde gjort opmærksom på, at ansvaret for beslutningerne kunne beskrives klarere.

»Men det er ikke kommet klarere frem af den grund,« bemærkede hun.

Selv om redegørelsen undlod at beskrive, hvem der havde truffet de afgørende beslutninger, må den alligevel have været for kontroversiel til, at udenforstående kunne få den at se. Til trods for, at Nanna Skau Fischer selv troede, den skulle offentliggøres, ville Birthe Rønn Hornbech end ikke lade Folketingets indfødsretsordførere se den. Det oplyste hun den 1. februar 2011 i en artikel i Information, hvor ordførerne undrede sig over, at de ikke måtte få en redegørelse at se, som ministeren selv havde bebudet i en pressemeddelelse.

Det gyldne øjeblik

Flere år tidligere var det Nanna Skau Fischer, der i begyndelsen af 2008 som den første opdagede, at der var noget helt galt med Indfødsretskontorets behandling af de statsløse. Dengang var hun souschef i kontoret og endnu ikke kommet til ministeriets Udlændingekontor.

»Det gyldne øjeblik«, som udspørger Poul Heidmann kaldte det, indtraf, fordi Nanna Skau Fischer havde taget sig tid til at kigge nærmere i en udredning, som Indfødsretskontoret havde gennemført halvandet år tidligere om rækkevidden af FN’s konventionen om statsløshed. Da souschefen først fik læst sig gennem udredningens beskrivelse af konventionen, blev hun i tvivl om, hvorvidt kontoret selv efterlevede den.

»Det var et ræsonnement fra min side om, hvorvidt vi overhovedet gør det her. Længere er den ikke,« forklarede hun og tilføjede: »Så ruller sagen, kan man roligt sige.«

Som det første orienterede souschefen sin kontorchef Dorit Hørlyck. Ved at spørge en tidligere chef i kontoret fandt Nanna Skau Fischer ud af, at der aldrig var blevet ud-arbejdet en vejledning til kontorets sagsbehandlere om, hvordan de skulle administrere efter konventionen.

»Det havde vi håbet på, men det var der ikke, så det var en bekræftelse af, at der nok var et problem,« som den tidligere souschef sagde.I første omgang sendte kontorchef Dorit Hørlyck en mail til hele kontoret om, at ansøgninger fra statsløse skulle behandles hurtigt og efter konventionen. Men en manglende overholdelse af en konvention var så stor en sag, at den nødvendigvis også måtte kommunikeres opad i ministeriet. I april fik afdelingschef Kim Lunding derfor et mavebælte om problemet.

Det nordiske spor

Inden Birthe Rønn Hornbech blev orienteret om sagen, tog Indfødsretskontoret et initiativ, som blev starten på det såkaldte nordiske spor, der gik ud på at spørge de andre nordiske lande om deres fortolkning af konventionen, inden ministeriet selv ændrede praksis over for de statsløse. Flere gange gentog ministeriet rundspørgen, der siden er blevet stærkt kritiseret af jurister, fordi konventionen netop ikke efterlader rum for fortolkning, og fordi rundspørgen forhalede, at ministeriet rettede ind efter konventionen.

Kontorchef Dorit Hørlyck har tidligere forklaret, at ideen om det nordiske spor kom op under et møde med afdelingschef Kim Lunding. Men Nanna Skau Fischer kunne ifølge sin forklaring ikke huske, hvordan ideen opstod, selv om udspørgeren flere gange borede i det og undrede sig over, at hun havde glemt en så vigtig beslutning.

Spørgsmålet var dog heller ikke af stor betydning, mente Nanna Skau Fischer. Afgørende var det, at Indfødsretskontoret i august 2008 indstillede til ministeren, at sagsbehandlingen med det samme skulle rettes ind efter konventionen.

»Der er ikke tvivl om, hvad vi ville,« sagde hun.

Før mavebæltet kom tilbage fra ministeren, var Nanna Skau Fischer flyttet til ministeriets Udlændingekontor. Hun vendte først tilbage i januar 2011, da pressen havde fået kendskab til de ulovlige afslag, og ministeren havde behov for en redegørelse.

/

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Grethe Preisler

Det retter sig i presningen, sagde skrædderen. Han syede ærmegabet fast ved lommen.

Det er lige før man får ondt af "pressejernet" Birthe Rønn.