Læsetid: 4 min.

Reformer er ministrenes signal om handlekraft

Anbringelsesområdet har været præget af stor reformiver igennem de seneste otte til ti år, hvor socialministre har ønsket at udvise handlekraft, når slemme sager om børneovergreb har ramt medierne. Men i virkeligheden kan reformerne gøre problemerne værre, lyder kritikken fra eksperter på området
Skiftende socialministre har haft travlt med at vise handlekraft, når det gælder sager om udsatte og misbrugte børn. Det seneste tiltag på anbringelsesområdet – Karen Hækkerups tilsynsreform – gør det blot sværere for de ansatte at følge med, siger eksperter. Og så er der ikke tid til dem, det handler om: børnene. Foto: Claus Bech

Skiftende socialministre har haft travlt med at vise handlekraft, når det gælder sager om udsatte og misbrugte børn. Det seneste tiltag på anbringelsesområdet – Karen Hækkerups tilsynsreform – gør det blot sværere for de ansatte at følge med, siger eksperter. Og så er der ikke tid til dem, det handler om: børnene. Foto: Claus Bech

18. februar 2013

Det er den største ændring på området i mange, mange år,« sagde socialminister Karen Hækkerup (S) i oktober om sin kommende reform på anbringelsesområdet, den såkaldte tilsynsreform. For eksperter, der har arbejdet med området i årtier, lyder sådan en udmelding genkendelig. En ny socialminister, der synger den samme sang, som de foregående.

Ikke fordi det undrer Bente Adolphsen, der er cand. jur. og ansat som lektor på socialrådgiveruddannelsen på VIA University College i Aarhus, at de forskellige ministre lader sig rive med af de ekstreme sager. Men spørgsmålet er, om det hjælper: »Vi har set det gentagne gange, hvor socialministre har følt behov for at udvise handlekraft og derfor har iværksat reformplaner som det første,« siger hun og fortsætter: »Så hører man udmeldinger om, at nu skal barnet altså i centrum, samme parole lyder så ved næste reform fem år senere. Men er vi nu sikre på, at den ene reform efter den anden faktisk ændrer på det, der er galt i børnesagerne?« siger Bente Adolphsen, der efterlyser mere forskning og mere tålmodighed, når det kommer til de store reformer.

Den såkaldte anbringelsesreform blev iværksat i 2006, et år efter kom kommunalreformen, der ændrede socialområdet betydeligt, i 2011 kom Barnets Reform, og nu i 2013 kommer så tilsynsreformen. Og det er mange reformer på få år, påpeger Bente Adolphsen.

Igennem de seneste år har medierne gentagne gange kunnet afsløre grimme socialsager fra de danske kommuner. Både børn i eget hjem og i anbringelser er blevet udsat for voldelige og seksuelle overgreb.

I maj 2012 rapporterede DR om en sag fra et opholdssted i Skanderborg, hvor kommunen gentagne gange har siddet advarsler om seksuelle overgreb overhørigt. Lederen af opholdsstedet er nu anklaget for grove seksuelle krænkelser af en række anbragte børn og unge. Denne sag fik dengang nyudnævnte socialminister Karen Hækkerup (S) til i en fart at love ændringer på området, fordi det kommunale tilsyn havde slået fejl. Og i oktober 2012 fik hun godkendt sin reform, der vil placere tilsynet med opholdssteder og plejefamilier i fem specialiserede kommuner i stedet for i alle landets 98 kommuner.

Øget bureaukrati

Der er ingen tvivl om, at politikerne oprigtigt ønsker at undgå disse grimme sager, påpeger Hanne Warming, der er professor i anbringelsesområdet på RUC.

»Men jeg tror ikke på, at vi kan reformere os ud af det her. En ny reform løser slet ikke alle problemerne, og det er meget overoptimistisk af politikerne at tro, at man kommer til at undgå sager med denne her reform,« siger hun. Omvendt skal man hellere sikre sig, at de ansatte rent faktisk har tid og kompetencer til at inddrage børnene og den unge.

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) er endnu ikke færdige med deres evaluering af Barnets Reform, der trådte i kraft i 2010, og når man så allerede iværksætter en ny reform, så bliver det forvirrende, pointerer Hanne Warming: »Kommunernes Landsforening og kommunerne forsøger at lave guidelines til de nye initiativer og regler, men det kan være utrolig svært for kommunernes ansatte at følge med i det her tempo,« siger hun.

Hvert år udgiver Den Sociale Ankestyrelse de såkaldte praksisundersøgelser. Rapporter, der beskriver, i hvor mange tilfælde kommunerne laver fejl i sagsbehandlingen. Hvert år bringer det nyheder med sig, der kritiserer kommunerne for ikke at have styr på deres arbejde. Den seneste rapport konkluderede, at der er fejl i mellem 60 og 80 procent af socialsagerne. Ofte i anbringelsessager.

»Når så mange sager er fejlbehæftede, handler det om, at lovgivningen er relativt kompliceret og også ofte modsætningsfyldt. Med alle de her reformer er det simpelthen sværere for de ansatte at overholde loven,« siger Hanne Warming.

De mange regler bringer mindelser om det overkomplicerede beskæftigelsessystem, hvor man er mere fokuseret på at sætte krydser i de rigtige bokse og leve op til et omfattende regelsæt end at sætte sig ind i den pågældende persons behov.

»Man er meget fokuseret på ikke at lave formelle fejl, som Ankestyrelsen kan komme efter. I stedet burde man være mere fokuseret på, hvordan barnet egentlig har det. Det risikerer at blive værre, når vi laver flere regler med endnu en reform,« siger Hanne Warming.

Behold det gamle

I stedet for at udvise handlekraft igennem reformer, når Danmark med rette forarges over endnu en socialsag, skal man i stedet kigge på det eksisterende grundlag, mener Inge Bryderup. Hun har som professor i socialt arbejde på Aalborg Universitet fulgt området tæt i flere årtier og skrevet bogen Børnelove og socialpædagogik igennem 100 år. Hun mener, at politikerne forfalder til reformer og ny lovgivning, fordi det er deres eneste værktøj, når de grelle sager dukker op.

»Man ville sagtens kunne forbedre tilsynene inden for den nuværende lovgivningsramme. Og for nu at bruge et rigtigt politikerord burde man i stedet kvalititetssikre det allerede eksisterende tilsyn. Nogle kommuner er rigtig gode til at føre tilsyn, mens andre kommuner kun lige overholder lovens bogstav. Man kan ikke lovgive yderligere for at slippe af med problemerne. Man skal tværtimod ind og sikre, at kommunerne overholder den lov, der allerede er,« siger hun.

Samme ønske har Frank Cloyd Ebsen, der er forskningsleder på Professionshøjskolen Metropol i København.

»Det ville have været langt bedre for børnene, hvis man havde ladet tilsynsenhederne ligge i kommunerne i stedet for at omstrukturere. Kommunerne skal allerede nu lave tilsynsrapporter. Måske skulle man have kontrolleret og brugt sanktioner for at forbedre rapporterne i stedet for at sætte en omfattende reform i søen, der først kommer til at have nogen som helst effekt om år,« siger Frank Cloyd Ebsen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra socialministeren.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jette Abildgaard
  • Steffen Bjerre
Jette Abildgaard og Steffen Bjerre anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Når et samfund fungerer godt, som vores gjorde, skal man ikke lave det om. Bessermachen har aldrig ført til andet end ringere resultater.

"»Når så mange sager er fejlbehæftede, handler det om, at lovgivningen er relativt kompliceret og også ofte modsætningsfyldt. Med alle de her reformer er det simpelthen sværere for de ansatte at overholde loven,« siger Hanne Warming."

Som Warming forinden nævnte, handler mange af fejlene om mulighederne for at løse opgaverne indenfor de givne rammer og ressourcer. Konstante reformer sikrer imidlertid at der konstant er overgangsprocesser, forandringskrav og bevægelse, som slører for at de politiske prioriteringer af f.eks. indsatserne på børneanbringelsesområdet er yderst mangelfulde, specielt når det kommer til hvilke ressourcer som sættes ind (tid og indsatsens kvalitet). Dén vej rundt kan det ansvarlige politiske niveau sikre sig noget slack overfor kritik af de politiske prioriteringer (nu må vi lige se...).

Artiklen understreger iøvrigt ét af elementerne i parlamentarismens dybe og omfattende krise; professionspolitikere udgør et betydeligt problem for reel demokratiudvikling. Det samme gør idéen om at politikere er 'ledere'; de er tjenere. Folkets ydmyge. Men dén position er selvfølgelig næppe nem at erindre sig når blitzen larmer og tv-sminkøsen charmer; det er lige før at politikerne selv kan få tilgivelse på forhånd.

Anders Kristensen, Lise Lotte Rahbek, Simon Olmo Larsen, Leo Nygaard, Jette Abildgaard, Flemming Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Hurra for reformerne, jeg ser det som politikernes forlængede 9 pause. I kender den godt ikke, vi sidder sgu til halv ti, men så skal vi også løbe dobbelt så stærkt sidst på dagen.

Problemet er bare politikerne løber aldrig stærkere, de forlænger bare pausen. I dette tilfælde er det igen børnene det går ud over og man kan jo kunse undrende til når en minister vælger at gå uden om de rigtige eksperter, hvis de altså er de rigtige dem der udtaler sig?

Jeg hører aldrig en ekspert som Bente der siger, ja nu har jeg så arbejdet med ministeren så og så længe vi har gjort det og det for at modvirke det og det og det vil vi så gøre for det og det og så bom derudaf med mindre bureaukrati og tid til dem der behøver det, børnene.

Igen lykkedes det system danmark at ødelægge og destruere i bedste sendetid, men serveret med pandekage og is inden fortidens reformer overhovedet er evalueret. Det må siges at være en farce efterhånden, for hvem er det egentlig vi prøver at hjælpe???

Claus Jørgensen, Simon Olmo Larsen, Jette Abildgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Reformer her i landet er som at bøde et gammelt rødspættegarn. Jo ældre det bliver, jo tiere skal der repareres.
Det størst hul i mange år, sige fru Hækkerup glad, mens hun reparerer.
Politikerne roser sig af deres reparationsevner, og i deres emsighed ser de slet ikke hele det lappede net.
Det er tid at anskaffe et nyt garn.

Claus Jørgensen, Else Damsgaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

"Og for nu at bruge et rigtigt politikerord burde man i stedet kvalititetssikre det allerede eksisterende tilsyn"

Hør nu her. Et menneske er ansat i kommunen til at føre tilsyn med et vis antal familier - hvorfor fa'en gør hun/han det ikke bare???

Det er sløseri - og der bør være hårdere konsekvenser. Når du ikke det antal besøg du skal, og ikke melder tilbage - at det kan ikke lade sig gøre, og en forklaring på hvorfor. Bør du afskedes. Almindelig sympati, empati, forståelse og stringent opfølgning af sine pligter og opgaver som ansat kontrollør på området - kræver da ikke store reformer. Det kræver at man passer sig job!

Det virker som om kommunerne venter på at Hækkerup, selv kommer ud til de ansatte og svinger pisken. Det er lodret diller-daller og manglende intention - blandt ledere og ansatte på området - minus de ansatte og leder der gør det godt nok. Men alle holder bare deres mund...

Philip B. Johnsen

-Nogle kommuner er rigtig gode til at føre tilsyn, mens andre kommuner kun lige overholder lovens bogstav-.

Hvornår indser ministeren, at der ingen fremtid i at kommunerne varetager dette område, den generelle kompetence er ikke tilstedet?
Spørgsmålet er kun, hvor mange børn og unge, der skal tabes på gulvet, før erkendelsen indtræffer.

Reformer er der ikke noget gat i, hvis de er gennemtænkt.

Lise Lotte Rahbek

Det tykkes mig, at politikerne gennem reformer vil presse borgerne hurtigere og mere ensartet gennem livet.
Pølsefabrik-liv.
Det er det, vi skal ha.
Og det kan kun gå for langsomt.