Læsetid: 3 min.

Det rette elevprodukt

Elevplanerne skulle hjælpe lærere og elever med at højne det faglige niveau i folkeskolen, men ses stadig som kontrol fremfor et meningsfuldt redskab. Men deres problem er forestillingen om, at den rette form kan skabe elever, der lærer mere
18. februar 2013

Danske folkeskoleelevers faglige niveau skal højnes! Dette mantra har i en årrække været et af de mest centrale i den politiske debat om folkeskolen, og i centrum for debatten har ofte stået danske skoleelevers middelmådige resultater i PISA-undersøgelserne.

Som et redskab til højnelse af danske elevers faglige resultater indførte man i 2006 den individuelle elevplan. Intentionen med elevplanen var bl.a., at lærerne gennem en mere systematisk evaluering af elevernes udbytte af undervisningen ville kunne udføre en mere reflekteret undervisningsplanlægning og dermed imødekomme de enkelte elevers faglige behov.

Har ikke haft effekt

Spørgsmålet er så, om elevplanen har haft den tiltænkte effekt? Tilsyneladende ikke. I Skolerådets årsberetning for 2012 fremhæves det, at elevplanerne endnu ikke har bidraget med positive effekter på elevernes læring. Ligeledes påpeges det af Danmarks Evalueringsinstitut, at elevplanerne kun i meget ringe omfang knyttes til lærernes undervisningsplanlægning. Skolerådet forklarer elevplanernes manglende effekter med, at lærerne i højere grad opfatter elevplanerne som en kontrol af deres arbejde, fremfor et meningsfuldt redskab. Derfor anbefales det at afbureaukratisere reglerne om elevplaner og lade det være op til skoleledere og lærere selv at implementere dette redskab.

Positivt er det at rette opmærksomheden mod vigtigheden af at lade lærerne få andel i beslutninger vedrørende implementeringen. Mindre heldigt er det, at diskussionen om implementeringen og effekten af elevplanen i langt højere grad synes at centrere om valg af elevplansskabeloner, antallet af fag i planen og tidsmæssige rammer frem for at handle om selve indholdet i elevplanerne.

Selvfølgelig kan man med rette argumentere for, at form og indhold hænger sammen. Betænkelig er dog forestillingen om, at man blot med den rette planlægning og form kan skabe et ’elevprodukt’, der lærer mere eller rettere sagt lærer det, der kan afspejles i PISA-undersøgelser og nationale test. Det, der har betydning for, hvad eleverne lærer, handler ikke alene om form, men om hvad eleverne evalueres på.

Forskningen peger således på, at elevplanerne nok giver anledning til vurderinger af elevernes faglige niveau, men at den del af elevplanen, der handler om opfølgning og fremadrettethed primært rettes mod elevens ’personlige’ kompetencer. Hvor elevplanen skulle give anledning til en drøftelse af, hvordan lærere, elev og forældre sammen kan støtte elevens videre læring, giver den i højere grad anledning til en drøftelse af det faglige niveau som et udtryk for elevens motivation, koncentrationsevne, aktivitetsniveau og vilje til at tage ansvar for egen læring. Det er uden tvivl relevant at diskutere ovennævnte aspekter i forhold til elevens videre læring.

Problematisk bliver det dog, når elevens faglige præstationer bliver så ’personliggjorte’, at evalueringen fremfor at give anledning til øgede refleksioner over undervisningens tilrettelæggelse rent faktisk udgrænser dennes betydning.

I stedet for at diskutere elevplanens effekter som ét, der blot handler om den rette form og de rette skabeloner, skulle vi måske hellere diskutere, om indholdet af den evaluering, elevplanen giver anledning til, bringer eleverne videre i deres læring. En større indsigt i elevplanens indholdsmæssige sider, ville samtidig udvide debatten til også at handle om, hvad eleverne lærer, herunder hvad vi ønsker, de skal lære. Der er nemlig ingen tvivl om, at elevplanen har adskillige effekter på elevernes læring – spørgsmålet er bare, hvilken form for læring vi taler om: En der kan måles i test, en, der mere handler om at være en ’passende’ elev eller en, der måske handler om noget helt tredje?

 

Stine Helms er ph.d.-studerende i pædagogik og uddannelsesstudier på Roskilde Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Ryberg
Thomas Ryberg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christoffer Hansen

Eller også skulle vi bare afskaffe det administrative skrald og tage en god dialog mellem, elev, lærer og forældre ---- det kan ikke afvises, at det kunne virke.

Steffen Gliese

Elevplaner har et formål: at muliggøre styringen af mange elever i store klasser på store skoler - sådan et administrativt stasisystem med oplysninger om hver elev, man kan finde frem og operere ud fra, som en lægejournal, bare langt mindre legitim.