Læsetid: 3 min.

S erkender uklar effekt af SU-forringelser

Nedskæring i SU skal få studerende hurtigere gennem systemet, men socialdemokraternes uddannelsesordfører Mette Reissmann erkender, at der ikke er nogen garanti for, at det vil virke. Derfor er det blot et af flere redskaber, siger hun
«Af alle vi har spurgt, er der en tredjedel, der spår, at vi ser ned i social massegrav, en tredjedel ved ikke hvilken effekt det vil få, mens den sidste tredjedel ikke mener, at det vil få nogen effekt. Jeg tror dog på, at et økonomisk incitament kan have en effekt,« siger Mette Reissmann om regeringens besparelser i SU'en

«Af alle vi har spurgt, er der en tredjedel, der spår, at vi ser ned i social massegrav, en tredjedel ved ikke hvilken effekt det vil få, mens den sidste tredjedel ikke mener, at det vil få nogen effekt. Jeg tror dog på, at et økonomisk incitament kan have en effekt,« siger Mette Reissmann om regeringens besparelser i SU'en

Tine Sletting

11. februar 2013

Regeringen vil hente 2 mia. kroner på en kommende reform af SU'en, der samtidig skal sikre, at de studerende kommer hurtigere gennem systemet. I fredags åbnede uddannelsesminister Morten Østergaard (R) for første gang op for, at de mål kan sikres ved besparelser på statens uddannelsesstøtte. Men Socialdemokraternes uddannelsesordfører Mette Reissmann erkender dog nu, at der ikke er enighed om effekterne ved at skære i SU’en.

»Af alle vi har spurgt, er der en tredjedel, der spår, at vi ser ned i social massegrav, en tredjedel ved ikke hvilken effekt det vil få, mens den sidste tredjedel ikke mener, at det vil få nogen effekt. Jeg tror dog på, at et økonomisk incitament kan have en effekt,« siger Mette Reissmann.

I dag modtager godt 400.000 studerende statens uddannelsesstøtte. Det er godt 100.000 mere end for 10 år siden, og med udsigten til endnu flere studerende i fremtiden, skal reformen være med til at bremse det stigende udgiftsniveau.

Danske studerende er ellers godt et år hurtigere om at gennemføre deres studier end for 10 år siden, og erfaringer med SU-forringelser i Norge har ikke ført til at de studerende er hurtigere til at færdiggøre deres studier. Mette Reissmann mener dog ikke at erfaringerne fra Norge kan bruges i en dansk kontekst.

»Norge er studiekulturelt et andet land end Danmark. De betaler for at studere, så når jeg taler med nordmænd om vores planer, synes de, at det er åndsvagt overhovedet at gøre det til et problem at spare på uddannelsesstøtten,« fortæller Mette Reissmann, der mener, at SU-besparelserne skal ses i en større sammenhæng.

»Det er ikke kun en reform, der handler om SU. Vi vil gerne undgå forsinkelser, og vi ser også på hvordan vi kan blive bedre til at sikre en solid rådgivning så tidligt som muligt, så der er færre omvalg,« siger Mette Reissmann, der ligesom Morten Østergaard endnu ikke kan udlægge reformen i detaljer.

Lad jer ikke bremse af SU-besparelser

Klart står det dog heller ikke, om de studerende bruger deres ekstra års SU til at finansiere en unødig forlængelse af studiet for at vente på bedre tider på arbejdsmarkedet, eller om det skyldes et ønske om at opkvalificere sig med ekstra praktik- eller studieophold, der ikke kan meritoverføres.

»Jeg ved ikke præcist, hvad de studerende bruger den ekstra tid på studiet til, men jeg forstår godt dem, der både gerne vil tage semester i udlandet, og derefter et halvt år i praktik uden meritoverførsel. Lige nu bruger nogle studerende deres sjette SU-år til ikke at komme ud i arbejdsløshed. Det kan jeg godt forstå, men det bedste er at komme ud og prøve,« siger Mette Reissmann, der opfordrer de unge til ikke at lade sig begrænse af de kommende besparelser.

»Når de rejser ud, får de nogle oplevelser, der gælder hele livet, men det er selvfølgelig et valg man træffer, og der vil ikke være SU til det hele,« siger Mette Reissmann, der tidligere har været studievejleder på CBS.

Mette Reissmann mener dog godt, at de studerende bør kunne finde tid til at arbejde ved siden af studiet, der kan finansiere en økonomisk omstilling.

»Det har jo aldrig været meningen, at man skal kunne leve af SU. Det har været et supplement til de penge man får hjemmefra eller fra et studiejob. De fleste studier har også ferier, hvor der er tid til at arbejde. Det at have job er vigtigt, uanset hvad indholdet er. De skal vise, at de er i stand til at være arbejdsmarkedsparate, selv om det er dog er karaktererne, der tæller mest i den sidste ende,« vurderer Mette Reissmann.

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis du læser på universitetet og gør noget ud af det, så kommer det meget tæt på eller over en 37 timers arbejdsuge. Og så skal der lige være studiearbejde oveni. Ok. Og hvis man så lige også får børn, hvordan fanden skal det så hænge sammen. Spørgsmålet er ikke om vi har råd til SU, spørgsmålet om vi har råd til at skære i SUen. Det er et dumt sted at skære - slet og ret dumt.

Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér, Else Damsgaard, Peter Nielsen, Anna Obel, Lykke Johansen, Svend Erik Povelsen, Rasmus Kongshøj, Sabine Behrmann, Rune P-B, steen nielsen, Morten Lind, Torben Nielsen, Rose Munk, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Knus og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Vås! Mette Reissmann taler vist imod bedre vidende her - selvfølgelig både kan og skal det være muligt at leve af SU. Hvad laver hun i S med de holdninger - hun hører mere til i det radikale venstre eller LA.
Også denne ide om, at videregående uddannelser er noget, der hører op og kun kan tages til et vist niveau. Sådan er det ikke, men da der jo langtfra oprettes de forskerstillinger, der er talenter til, må mange vente med at blive færdige med studiet, til de kan indtræde i den stilling, de er uddannede til.

Anna Obel, Rasmus Kongshøj, Morten Lind og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

"De skal vise, at de er i stand til at være arbejdsmarkedsparate"

Dvs, at det har man ikke bevidst når man har taget en videregående uddannelse??
Caféjobbet tæller mere? Mange til sludder og vås skal man dælme lede længe efter!

"Af alle vi har spurgt, er der en tredjedel, der spår, at vi ser ned i social massegrav, en tredjedel ved ikke hvilken effekt det vil få, mens den sidste tredjedel ikke mener, at det vil få nogen effekt. Jeg tror dog på, at et økonomisk incitament kan have en effekt,« siger Mette Reissmann."

Jamen jamen så er det jo godt, at Mette Reissmann ved meget bedre! Så kan vi jo sende alle eksperterne hjem! Denne regering her er så langt ude i tovene mht. til søforklaringer, at jeg på det område må erkende, at de har slået VK flere tusind gange!

Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér, Else Damsgaard, Mette Hansen, Peter Nielsen, Lykke Johansen, Rasmus Kongshøj, Sabine Behrmann, Morten Lind, Torben Nielsen, Henrik Jensen, Benjamin Bach, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

I disse år ser vi i den vestlige verden, hvor meget af helvede til det går, når man overlader magten til kræmmerne.

Peter Nielsen, Lykke Johansen, Jørgen Rygaard, Svend Erik Povelsen, Rasmus Kongshøj, Morten Lind, Torben Nielsen, Henrik Jensen og Leif Mikkelsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er ligegyldigt! Det handler jo om at skabe den bedst uddannede generation nogensinde, og det tager årtier at nå så langt.

Så har selv de fattesvage forstået regeringens politik: Skær ind i benet på de svageste grupper - no matter what!

Lykke Johansen, Rasmus Kongshøj, Ebbe Pedersen og Morten Lind anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Måske er grunden til at de nyuddannede heller ikke kan finde arbejde, at regeringen jo åbenlyst mener at en universitetsuddannesle er noget "second hand" som alle bare kan tage med en halvhjertet indsats! I gamle dage var det noget der talte, i dag kan man stort set bruge eksamensbeviset som lokumspapir, det er ikke mere værd og så i stedet få udleveret et bevis fra det sted, hvor man har serveret kaffe! Men Mette R er jo så langt ude i selvmodsigelser, at man godt kan læse, at hun ikke mener hvad hun siger.
Meningen er snarere at de umættelige finansmarkeder skal mættes og så sendes regningen nedad! Men hvem fanden tror de, at de kan narre? Jeg tror at S vil være en parentens i dansk politik i meget lang tid når de har tabt næste valg, Jeg forstår simpelthen ikke, at de ikke udnyttede chancen til at gøre en forskel, de kunne have startet med at være ærlige, det ville have været noget nyt fra danske politikere.
Bortset fra det, så jeg på tv forleden da, at politikere får eftervederlag i min. 2 år a 50.000 kr om måneden, dvs. 1.2 million, hvor mange års SU svarer det til. Måske skulle Mette kaste sit blik på den ordning og sige til sige selv at, "det måske er bedre at komme ude at prøve, ikke gå og drive den af på skatteydernes regning" men der slipper hendes fantasi nok op!

Peter Nielsen, Rasmus Kongshøj, Morten Lind, Torben Nielsen, Rose Munk, Steffen Gliese og Leif Mikkelsen anbefalede denne kommentar
Leif Mikkelsen

Bekæmp disse kræmmere! Bekæmp disse krejlere! Kræmmere som gør alt for at ødelægge ånden og kulturen i Danmark.

Som har medvirket til at at få flere og flere såkaldte "akademiere" igennem til et tumpet erhversliv ved det tåbelige taxometersystem, som betyder at lærerne ved universiteterne af frygt for at blive fyret helt bevidst sænker niveauet, så at flere og flere dårligere og dårligere kandidater kan uddannes til arbejdsløshed. Det er synd for samfundet og det er synd for dem.

En arbejdsløshed som betyder at erhverslivet kan vælge og vrage imellem disse universitetsuddannede og spise dem af med halvdårlige lønninger og set ud fra deres uddannelse underlig skæve jobs, fordi at arbejdsløsheden og det efterhånden elendige arbejdsløshedssystem presser lønningerne voldsomt..

Det er dette forbandede erhversliv, som styrer alting for tiden og ødelægger den akademiske ånd Oprindeligt var det sådan at man studerer historie for at blive historiker, litteratur for at arbejde med litteratur, filosofi for at arbejde med filosofi, tysk for at arbejde med det tyske sprog og åndsliv og så videre og så videre.

Logik for burhøns, men ikke for danske politikere og erhverslivet.

Vi skal tilbage til at kræve en rimelig standard for at kunne gennemføre et studium. Så vil Su-udgifterne ikke stige, men falde og de som gennemførte en ægte højere uddannelse ville have noget at være stolte af. Til glæde for dem og for samfundet. Og således at de kunne arbejde med det de nu engang var uddannet til og ikke spille jokere i erhverslivet.

De som ønsker diverse såkaldte "projekt" stillinger i erhverslivet og andet smart halløj kan uddannes til det på businessskolerne.
Det kræver ikke så stor en uddannelse og er derfor billigt;)

Det kan ikke nytte noget at man bilder sig ind at uddannelsesniveaut det stiger fordi flere får et værdiløst stykke papir.

Det er et tåbeligt og dyrt system.

Samtidig mangler man efterhånden håndværkere. Det er åbenbart ikke fint nok, men lur mig ikke om mange af de såkaldte "akademikere" vi ser i dag havde været bedre tjent med en sådan uddannelse. Håndens arbejde er lige så vigtigt og respektabelt som åndens, men fri os o mammon fra den der omklamring af den akademiske ånd fra det efterhånden samvittighedsløst og tankeløst erhversliv!!

Denne omklamring er slimet og klam og trækker folk ned på dert åndløse La la plan.

Rasmus Kongshøj, Torben Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

S erkender, at det ikke er sikkert, at man kan slå en pære i med en hammer. Derfor er det blot et af de redskaber, der bliver taget i brug. Man må så bare håbe, at pæren holder.
Jeg skrev ikke idioter, for det er fornærmende. Det med Su er jo ikke nogen fornærmelse, der er bare i.., nå...

Lykke Johansen, Rasmus Kongshøj og Morten Lind anbefalede denne kommentar

Hvis man nu kortede pensum ned til blot 4 sider A4. Og opgaverne til max. 140 twittertegn, så kunne vi producere i tusindvis af akademikere til en rigtig billig penge.
Vi har ikke hørt en pind til uddannelseskvalitet.
Det er som med mad. Vi erstatter god mad med billig mad - for at få råd til store køkkener, tv-abonnementer, mobiltelefoner til 5000 kr, iPads, og onsdagslotto sætter nye rekorder - kun overgået af udrulningen af motorveje og bankerns svimlende overskud..

Lykke Johansen, Rasmus Kongshøj, Steffen Nielsen, Morten Lind, Steffen Gliese, Michael Madsen og Rose Munk anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Peter Hansen
du spørger hvad laver Mette Reissmann i S med de holdninger - hun hører mere til i det radikale venstre eller LA?

Et opslag på Wikipedia om Mette Reissmann og hendes uddannelses- og erhvervsbaggrund--og dermed formodentlig hvem hun opfatter som sin peer gruppe og sit constituency--gør i mine ører dit spørgsmål yderst relevant:
http://da.wikipedia.org/wiki/Mette_Reissmann

Det ubehagelige spørgsmål er måske i virkeligheden snarere om ikke du og jeg lever i en fjern fortid, og at Reissmanns baggrund nu netop er den karakteristiske for moderne socialdemokrater?

Flemming Andersen, Anna Obel, Torben Nielsen, Morten Lind, Henrik Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Leif Mikkelsen

Tænk at institutterne på universiteterne får penge for hvor mange studerende, som består.......dvs hvis at lærerne kræver for meget af deres studerende, således at mange færre risikerer at bestå, så får lærerne ikke er penge nok til at aflønne dem og de bliver ganske enkelt fyretr!!

Det er helt igennem absurd og indbyder til omfattende kvalitetetsforringelser, men fortæller noget om den kommercialisering der har fundet sted. Det er penge, som skal måle alt og bestemme alt.

Stop det!! Kræv en politik, der handler om ægte og konkrete værdier og ikke alene om abstrakte tal på en skærm- det man kalder for penge!!!!!

Dan et parti som sætter mennesket og ånden højere end pengene!!!

Peter Nielsen, Sabine Behrmann, Torben Nielsen, Morten Lind og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Leif Mikkelsen

Jeg begynder forefra med det jeg skrev, jeg er egentligt så rasende over det der sker p.t., at det går ud over meningen af det jeg skriver;)))

".Tænk at institutterne på universiteterne får penge for hvor mange studerende, som består.......dvs hvis at lærerne kræver for meget af deres studerende, således at mange flere studerende risikerer at dumpe, så får institutterne ikke penge nok til at aflønne lærerne og de bliver ganske enkelt fyret!!

Det er helt igennem absurd og indbyder til omfattende kvalitetetsforringelser, men fortæller noget om den kommercialisering der har fundet sted. Det er penge, som skal måle alt og bestemme alt.

Stop det!! Kræv en politik, der handler om ægte og konkrete værdier og ikke alene om abstrakte tal på en skærm- det man kalder for penge!!!!!

Dan et parti som sætter mennesket og ånden højere end pengene

Flemming Andersen, Janus Agerbo, Peter Nielsen, Jørgen Rygaard, Sabine Behrmann, Torben Nielsen, Morten Lind og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvorfor glæder vi os ikke over, at der i dag er flere der få SU. Er det ikke et bredt politisk ønske om at en stor andel af danskerne skal have en mellemlang og lang uddannelse.
Derudover vil Danmark få pengene ind igen via senere skatteindbetalinger fra de nuværende studerende.

Anna Obel, Rasmus Kongshøj og Morten Lind anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ideen, Leif Mikkelsen, var fra et politisk perspektiv sikker godt nok: et ønske om at prioritere de studerende højere - hvor det jo nok for de fleste universitetsansatte er forskningen, der er mest interessant.
Det ændrer ikke på, at det universitet, der fungerede - selvom mange måtte begynde på en frisk efter et første nederlag - netop var en bærende institution i kraft af sin uafhængighed af optag. Universitetets siden middelalderen helt afgørende uafhængighed af samfundets øvrige magtkonstellationer er den eneste garanti for viden, der ikke styres af interesser. Kun stupide politikere, der tænker mere på egen status end det parti, de repræsenterer, forstår ikke den afgørende nødvendighed for samfundet.

"S erkender uklar effekt af SU-forringelser"

Klara erkender, uklar effekt af forringelser af politikerlønninger.

Klara måtte her til aften revurdere hendes synspunkt omkring en politikers løn, da det kom frem at Hanne, Marianne, Louise, og svend, ikke kunne betale transporten til og fra arbejde, og dermed gik glip af forelæsninger af Joachim B. olsen.

Det fald i intelligentsiaen er utilgiveligt, og har allerede vist sin effekt gennem Danmarks samlede krise.

Politikerne skal tildeles en SU, så de kan komme til forelæsninger, og tilbage igen for at reflektere.

Bussen er ikke gratis.

Jørgen Rygaard, Morten Lind og Rose Munk anbefalede denne kommentar
Leif Mikkelsen

Problemet Dorte Sørensen er at den "lange" uddannelse du taler om bliver mere og mere forkortet og ødelagt, som jeg har beskrevet.

UTROLIGT at man bilder sig ind at uddannelsesniveauet hæves, når det modsatte sker.

Og når man ser på Mette Reismanns uddannelsesbaggrund og karriere, så forstår man sgu godt at hun ikke har den mindste forståelse for ånd og kultur og en ordentligt akademisk standard, når det handler om grundforskning og humaniora..

Hvad dævelen laver det kvindemenneske i det parti?? Var Venstre eller La eller Konservative ikke mere passende med den baggrund???

Er det i virkeligheden Venstre og Konservative, der har fået smuglet syvende kolonne folk ind på afgørende poster i Socialdemokratiet. Det er jo virkeligt vældigt smart.

Før valget lader man som om man er lidt socialdemokratisk og efter valget så springer man ud som ekstremt højreorienterede. Det vil sige at man har kuppet Socialdemokratiet, det er borgerlige, som styrer det p.t. Det samme gælder Sf- og måske endda radikale venstre, hvor det ikke er nogen naturlov at de skal nærme sig den yderste højrefløj....et eller andet er helt galt......

Men jeg kan i hvert fald forstå at de studerende hvis det står til Fru Reissmann absolut ikke kan falde i nogen LUKSUSFÆLDE;))

Vor herre bevares en baggrund.....og modbydelig politik....man væmmes!

Men en rigtig kræmmerpolitiker med en rigtig kræmmerbaggrund...

Janus Agerbo, Mads Kjærgård, Torben Nielsen og Henrik Jensen anbefalede denne kommentar
Bo Klindt Poulsen

Aha, så man kan ikke længere betragte en videregående uddannelse som en fuldtidsbeskæftigelse?

Og en videregående uddannelse kan ikke gøre en arbejdsmarkedsparat?

Det skaber godt nok nye og uhyggelige perspektiver for uddannelsessystemet.

Efter os, syndfloden!

Peter Nielsen, Sabine Behrmann, Torben Nielsen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Rose Munk anbefalede denne kommentar

»Det har jo aldrig været meningen, at man skal kunne leve af SU. Det har været et supplement til de penge man får hjemmefra eller fra et studiejob. De fleste studier har også ferier, hvor der er tid til at arbejde. Det at have job er vigtigt, uanset hvad indholdet er. De skal vise, at de er i stand til at være arbejdsmarkedsparate, selv om det er dog er karaktererne, der tæller mest i den sidste ende,« vurderer Mette Reissmann.
Der er vist en del uenighed. Der gives utallige opfordringer fra undervisere om at man som studerende skal huske at det er en 37-timers stilling vi har som studerende og derfor ikke skal forvente tid til et fritidsjob - blandt andet ved at vores undervisningfrie timer er læse timer og ikke arbejdstimer, måske nogle politikere skulle tale med lidt forskellige studerende, og evt undervisere? Det er ikke alle studerende der bor hjemme, eller alle studerende der har råd til at nøjes med den almindelig SU, men må forhøje med et supplerende SU-lån. Lad nu være med at tage fra dem der i forvejen meget lidt har at give af.

Janus Agerbo, Peter Nielsen, Torben Nielsen, Steffen Gliese og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar

Engelsted: Det er profiler som denne, der overbeviser mig om, at vi så skrigende har brog for en demokratisering af demokratiet.

Vi kan ganske enkelt ikke være tjent med den politiker-kaste vi efterhånden har fået.

Vi kan ganske enkelt ikke være tjent med, de her jurister og økonomer, der:

- Ikke behøver at lytte til lærerne for at kende alt til skolepolitik.
- Ikke behøver at lytte til læger og sygeplejejersker for at forstå sundhedspolitik.
- Ikke behøver at lytte til fiskerne for at vide alt om fisk.
- Ikke behøver at lytte til programmører for at forstå hvad IT kan bruges til.
- Ikke behoever at lytte til arkitekter eller haandvaerkere för ting sättes i udbud.

Hvis jeg tänker tilbage på min gymnasietid, så står een ting nu lysende klart....og jeg tror andre har gjort den samme erfaring. Det var IKKE de hurtigste, de bedste eller de smarteste på min årgang, som begyndte at läse jura.

Alligevel har de i de seneste ti-år, stille og roligt, fået hegemoniet over alle andre faggruper.

Hvorfor gjorde danskerne sig egentlig den ulejlighed at läse medicin, arkitekt, fransk, ingeniör, hvorfor blev vi murere, tömrere, blikkenslagere eller snedkere - når nu det er jura-kandidaterne fra Köbenhavn, som alligevel ved alt bedst?

I weekenden havde jeg en snak med en gammel, pensioneret, socialdemokrat. Tidligere universitetsansat. Så prominent, at jeg skal undlade at med flere oplysninger.

Manden var rasende over hele SU-udspillet. Også fordi, frygtede han, resultatet bliver, at det her kun er en indledende övelse, som vil munde ud i, at der, endnu en gang, bliver skåret i pensum og vores akademikere bliver endnu dårligere.

Vi er nödt til at stoppe det her vanvid. For Danmarks skyld.

(Undskyld den nedsatte läsbarhed. Jeg er på vinterferie og har allerede lärt at hade Windows 8).

Janus Agerbo, Peter Nielsen, ulrik mortensen, Jørgen Rygaard, Steffen Gliese, Torben Nielsen, Niels Engelsted, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek og Rose Munk anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er dobbeltærgerligt med Mette Reissmann - dels har hun formodentlig haft en lærer, jeg sætter meget højt, i gymnasiet, dels har hun faktisk fået sin studentereksamen på det mest optimale tidspunkt, rent fagligt. Men måske kommer det an på, hvilken gren hun tog.

Det værste er, at det bliver de unge, der i forvejen er socialt og økonomisk dårligst stillet, så bliver klemt. Det er der, hvor man måske har lidt byrde i sin bagage, at et halvt år ekstra kan få afgørende betydning. Eller hvor far/mor ikke kan bidrage økonomisk. Netop de unge, hvor samfundet har seriøst brug for at de løfter sig over deres egen baggrund, får nu endnu sværere ved det. Og det er såmænd svært nok i forvejen.
Det her er "ris til egen røv" - det kan måske spare på SU budgettet, men vil koste ekstra et andet sted. Men så længe de ledende her i landet, ikke kan tænke på tværs af kasserne, så bliver vi bare ved at forringe samfundet.
Og det er IKKE fordi jeg mener vi bare skal bruge løs, men at spare et sted, hvor det ikke kan undgå at få ekstra, meget skæve, sociale konsekvenser, det er både dyrt og dumt og ret utiltalende

Steffen Gliese

Det værste anslag mod den akademiske kvalitet og den akademiske frihed er den forringelse af specialet, der har fundet sted. Det hedder et speciale af en grund, men det er nu nedgraderet til en simpel universitetsopgave, på tid.

Niels Engelsted

Peter, det var en god ting, at specialet til kandidatgraden blev en tidsbegrænset universitetsopgave. Der var alt for megen akademisk fims knyttet til denne opgave, ikke mindst fra lærernes side, som her kunne få udlevet deres akademiske ambitioner og standsforståelse, og den blev af den grund en voldsomt studieforlængende sump og ikke sjældent dødsfælde for mange studerende, der ikke burde have lidt den studiemæssige strådød af så fimset en grund.

Der er i moderne tid sket det, at kandidatgraden fra at være en uddannelse for de få er blevet en masseuddannelse med mere skolemæssige krav, mens den særlige videnskabelige fordybelse, som man i gamle dage hæftede på specialet, i dag varetages af phd-uddannelsen. Det er en fornuftig arbejdsdeling.

Jonas Foged Kristensen og Peter Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, Niels Engelsted, det er at udhule universitetet og at give de studerende stene for brød. Hvis man ikke kan give folk en fuld akademisk uddannelse, blot fordi antallet stiger en smule, kan det være det samme - så må man finde andre steder at løfte uddannelsesniveauet, uden at ødelægge universitetet.
Ph.D.'en går desuden i stedet for konferensen - ellers er der virkelig tale om, at universitetet er ved at blive totalt irrelevant. Så er der tale om et nyt proletariat på højere niveau.

Så er vi der igen . En gruppe borgere skal gennemanalyseres.

Motiv : For dyre, for længe, forkerte. Hvad laver de i virkeligheden. Hvorfor så mange flere på så kort tid. Og alligevel 1 år hurtigere. Hvorfor så alligevel 1 år formeget.
Der er gang i regnearkene.
SU er den laveste af alle sociale ydelser. Meeen, det er jo osse bare et suplement, siger damen. De skal arbejde og gennemføre til tiden !!

Sådan er der socialsnydere, bistandsmodtagere, førtids- og rigtige pensionister, dagpenge- sygedagpenge- og feriedagpengemodtagere, barselsmodtagere, osv eller bare børn !
Kasser til at putte mennesker i. Kommer vi alle i den rigtige kasse. Det må vi kontrollere. Og melde vores næste. Han snyder s`gu nok.
Det kaldes velfærd.

I må gætte, hvor jeg vil hen med den beskrivelse.

Rose Munk, Torben Nielsen, Tue Romanow, Janus Agerbo, Steffen Gliese og Leif Mikkelsen anbefalede denne kommentar
Leif Mikkelsen

Den udvikling som Hr Engelsted beskriver er ikke mindre end uhyggeligt, men langt mere uhyggeligt er at han- som ellers synes at være en fornuftig mand- ligefrem synes at det er godt.

Argumentationen er på højeste niveau:. vi skal af med den "akademiske fims" ....

Men interessant nok, for jeg tror såmænd er det er den slags jantelovsbetragtninger, som ligger bagom mange års angreb på den akademiske frihed og ånd.

. Det er sikkert den vigtigste argumentation for den forringelse af niveauet på vores universiteter som vi har set de sidste 10 - femten år. Disse ubegavede og tumpede politikere misunder intelligensiaen. De er og bliver ikke andet end sølle pampere, nyttige idioter for finansielle og lyssky kræfter.

Og noget det værste denne regering- og deres bagmænd og bagkvinder- kender, det er når højt begavede folk udenom netværket og den sociale arv kæmper sig frem - eller kæmpede sig frem, for nu er det jo lige så let som at klø sig i .....--til en akademisk uddannelse og med den som baggrund og uafhængig af ethvert netværk og rygklapperi og grum nepotisme kritiserer magthaverne. Det bliver til meget skarp sovs, når alle dulgte interesser og dagsordener er væk og tilbage står bare den rene logik og anstændighed.

Et eller andet sted så gør en sådan kritik ondt på disse ellers så skamløse personer, det viser jo den arrogante ignorering vi ser fra denne dame fra det højtpandede program fra tv3 som hed "Luksusfælden" Hun tør jo ikke gå ind i en debat her, det tør ingen af disse folketingsmedlemmer. Eller måske bruger de anonyme navne.

Men jeg synes ellers at folkestyret snart krævede at de stod til regnskab for deres magtforvridninger og ødelæggelse af bl.a uddannelsessystemet, naturen, mennesket, etc etc etc. Til fordel for finansielle interesser..... mere uhumsk kan det ikke blive.

Men de nedlader sig ikke med en debat med folket på den måde.

AT kvindemennesket er jurist er ikke nogen overraskelse. Det er og bliver pseudovidenskab og humaniora bliver det aldrig. Ligesom det andet pseudofag: økomoni. Det rene plattenslageri og humbug.

Sjovt nok er disse dybest set ubrugelige plattenslagerfag rigt repræsenteret i Folketinget;)))

Torben Nielsen, Janus Agerbo, Leo Nygaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Mette Reissmann siger:
"Det har jo aldrig været meningen, at man skal kunne leve af SU."

Nå?

Torben Nielsen, Janus Agerbo, Peter Nielsen, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Hvis der ingen effekt kan påvises, eller den er usikker, så må tiltaget være ideologisk.
Men hvilken ideologi?

Steffen Gliese

Jeg tror desværre, at vi er ude i det, der så stædigt er blevet benægtet som socialdemokratisk undervisningspolitik, men som åbenbart alligevel løber som en mørk strøm "hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære" - nu på universitetsniveau! Vi har simpelthen politikere, der ikke kan tænke, og som er så bekymrede, at de ikke forstår, at deres pathetiske forsøg er det sidste, der skal til, hvis samfundet skal reddes.

Flemming Andersen

Den eneste klare effekt er kortsigtede besparelser for statskassen. Alt andet er underordnet.......for regeringen.

Kristoffer Olsen

"»Norge er studiekulturelt et andet land end Danmark. De betaler for at studere, så når jeg taler med nordmænd om vores planer, synes de, at det er åndsvagt overhovedet at gøre det til et problem at spare på uddannelsesstøtten,« fortæller Mette Reissmann"

Er Mette Reissmann fejlciteret i det ovenstående? Videregående uddannelse er gratis i Norge og jeg har ærligt talt svært ved at tro, at uddannelsesordføreren skulle basere sin holdning til SU-reformer på mangelfuld viden om norske forhold.

Det kan selvfølgelig være, at der tænkes på den såkaldte "semesteravgift", som er et bidrag på 500 kroner til studentersamfundet, som så til gengæld sørger for kollegieboliger, forplejning på campus, boghandler, børnehaver, studenterrådgivning og sundhedstjenester. Men efter min mening kan man ikke bruge denne som grundlag for at påstå, at norske studerende betaler for at læse i modsætning til danske studerende. Sidstnævne vil være mere end almindeligt godt bekendte med kompendieafgifter, kopiafgifter og deslige i et omfang, der ikke sjældent overgår den norske semesteravgift.

Information og/eller Mette Reissmann skylder efter min mening en præcisering af Mettes begrundelse for, hvorfor man ikke kan sammenligne med norske forhold og dermed bruge undersøgelsen fra Norge, som viser, at SU-forringelser ikke fører til kortere studietid.

Kilder:
http://utdanning.no/tema/hjelp_og_veiledning/studere_i_norge#finansiering
http://www.sib.no/no/om-sib/copy_of_semesteravgiften/sporsmal-om-semeste...
http://en.wikipedia.org/wiki/Higher_education_in_Norway#Student_welfare_...

Rose Munk, Steffen Gliese og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Leif Mikkelsen,
du mener, at det er uhyggeligt, at jeg mener, at et tidsbegrænset speciale med begrænsede akademiske ambitioner er en god ting. Jeg skynder mig derfor at forklare, at min opfattelse bygger på de mange hundrede projekter--bachelor og specialer--som jeg i min tid har vejledt og bedømt . Det store problem har aldrig været ikke at få dem gode nok, de fleste vejledere er ligeså interesseret i at resultatet bliver så godt som muligt som den studerende. Problemet har stort set altid været, at projektet ikke kunne blive godt nok og fint nok i den studerendes forestilling, og derfor næsten umuligt at gennemføre, endsige komme i gang med af lutter præstationsskræk. Akademiske kulturer, der har bestyrket opfattelsen af specialet som det helt store originale mesterværk, og af samme grund har tilladt, at det kunne trække ud år efter år, har gjort de studerende en bjørnetjeneste (hvilket til yngre læsere betyder en u-tjeneste). Ofte har denne generøsitet med tid også omfattet vejlederne selv, så de studerende har haft svært ved at få den nødvendige vejledning under vejs. Det tidligere enorme frafald (af de studerende selv ofte kaldet studieforsinkelse) på humaniora fandt derfor som hovedregel sted, netop der hvor de skulle afslutte deres sidste studieelement, specialet.
Det er klart, at folk som har klaret sig igennem denne vanskelige hurdle og opfatter det som en rite-de-passage på linje med værnepligtens rekruttid eller den første børnefødsel, er betænkelige hvis andre skulle slippe nemmere. De hylder passagen som det store, fantastiske øjeblik i livet, og samtidig fortæller de rædselshistorier om, hvor forfærdeligt krævende det var, og alle der lytter til dem, det være sig deres yngre kammerater eller børn, bliver lammet af den samme ærefrygt. Den kloge vejleders opgave har derfor altid været at nedspille projektets psykologiske betydning, for dermed at sikre både dets gennemførelse, og at det kunne blive så godt som den studerende faglige formåen overhovedet tillod. Og helt ærligt, et studieelement, der ikke kan gennemføres på de nominerede 6 måneder, hører ikke hjemme på kandidaten. Jeg tvivler også på, at ret mange har brugt mere, hvis man lægger deres arbejdstimer sammen, jeg har i hvertfald ikke.

Igår 16.35 spurgte jeg : Hvor vil jeg hen ?
Da ingen har svaret, gør jeg det selv : Basisydelse !
Afbureaukratisering, frihed, retfærdighed, solidaritet, sammenhængningskraft, og bekæmpelse af misundelse og intolerance.

Steffen Gliese

Niels Engelsted, jeg tillader mig at spørge, på trods af, at det er dig, der har ekspertisen dér: hvad med den gradvise modning? Hvor længe er vi ikke om bare at falde til i et nyt job?
Vi lavede meget sjov med, da jeg gik i gymnasiet, at det ville være skræmmende med 25-årige kandidater. Nu synes det fra politisk hold at være et udtalt ønske; men en videregående uddannelse er andet og mere end at sætte sig ind i et fag, det er også en socialisation, selvom det er forfærdelig umoderne at påpege det, har jeg nu forstået. Alt dette er langt vigtigere end nogle målepunkter i forhold til opnåede færdigheder.

Niels Engelsted

Peter, du har selvfølgelig en pointe, socialisationen er næsten det vigtigste, men der når immervæk at ske meget i løbet af et 5-årigt studie, det meste i øvrigt ligeså utælleligt, som det er tydeligt. Vi begræder begge en svunden tid, og mange ting er tabt, men det årelange speciale er ikke en af dem.

Peter Pedersen

"Norge er studiekulturelt et andet land end Danmark. De betaler for at studere, så når jeg taler med nordmænd om vores planer, synes de, at det er åndsvagt overhovedet at gøre det til et problem at spare på uddannelsesstøtten,« fortæller Mette Reissmann, der mener, at SU-besparelserne skal ses i en større sammenhæng."

Umiddelbart kunne man påstå, at damen med de ufatteligt kolde øjne og det professionelle rovdyre-grin er fuld af løgn.

Undervisning er gratis i Norge. Hjemmeboende har ikke ret til stipendier.

Uddannelsesstøtten udgør for ikke forsørgere omkring 6.932 NOK pr. måned - i Januar og august
kr 18 498 (NOK) pr år ialt kr. 92.500 (NOK) idet der tilsyneladende ikke udbetales stipendier i juni og juli måned.

Indledningsvis udbetales stipendier som lån, men når eksamen er bestået, skal dele af beløbet ikke tilbagebetales, og forrentes ikke i studietiden.

Totalt utbetalt Lån Kan bli stipend
Høsten 2012 kr 46 250 kr 27 750 kr 18 500
Våren 2013 kr 46 250 kr 27 750 kr 18 500
Sum for året kr 92 500 kr 55 500 kr 37 000

Allerde at kalde sig jurist efter at være uddannet Handelshøjskolen som cand merc. Jur. hvilket jo ikke er andet end lidt udvidet regnskabslære og en smule aftaleret,
hvilket jo i langt de fleste tilfælde er betalt af arbejdsgiverne med fuld løn under studierne - ihverfald dengang hun læste

Birgitte T. Nielsen

Det eneste Mette Frederiksen opnår med dette forslag, er efter min mening at hun risikerer at flere springer fra studier i utide.
Jeg synes at et "fjumreår" er en god ide, hvis det udnyttes rigtigt -og det er der mange studerende der gør. De kommer ud og mærker virkeligheden, ofte i studiejob indenfor deres fag.
Det er sgu ikke studenterhuen der trykker MF platfodet.

Steffen Gliese

Niels Engelsted, personligt er jeg i den situation, at det ville være gået bedre mit speciale, hvis jeg havde trukket den i yderligere et par år og derved dels have haft nettets muligheder i større grad, men også have haft et par bøger, der havde konsolideret mine teser. :-)