Læsetid: 4 min.

At stille om er et puslespil for viderekomne

Danskerne skal genanvende mere, landbrugets klimabelastning skal ned, biomasseressourcerne skal styres, og roadpricing skal – måske, måske – indføres
5. februar 2013

Miljøminister Ida Aukens (SF) ny ressourcestrategi introduceres i to tempi. Første skridt er en ny affalds- og genanvendelsesstrategi, som ventes præsenteret i denne eller næste måned. Anden fase, som forventes sidst på året, er en mere radikal strategi for at forebygge affaldsproduktion og skabe øget ressourceeffektivitet ved at lukke stofkredsløb i erhvervslivet, ændre forbrugsmønstre, lave udlejnings- og deleordninger i stedet for produktejerskab m.m.

»Med pres på ressourcerne og med råvarepriser, der de seneste 12 år er steget mere, end de faldt på 100 år, er tiden for sløset omgang med ressourcerne slut,« siger ministeren.

Hun taler om »et markant paradigmeskift«, hvor stadig mindre affald i strategiens første fase skal ende i forbrændingsanlæggene, og mere skal nyttiggøres som råstoffer via skærpede mål for genanvendelse i husholdninger, virksomheder, affaldsselskaber og kommuner. Strategien vil indeholde »en klar vision og kvantitative mål med delmål og tidsfrister. Ting der er til at tage og føle på, ikke fugle på taget«.

Ifølge rapporten Incineration overcapacity and waste shipping in Europe fra det internationale miljønetværk GAIA er Danmark i dag EU-landet, der brænder den største andel – 54 pct. – af sit affald i forbrændingsanlæg og samtidig allermest pr. indbygger. Danmark er bagud i forhold til Tyskland og Sverige med genbrug af affald – det skal ressourcestrategien lave om på.

Da der allerede i dag er betydelig overkapacitet i de eksisterende forbrændingsanlæg og kamp mellem affaldsselskaberne om affaldet, vil Ida Aukens strategi for mindre forbrænding og mere genanvendelse bl.a. udfordre dem.

Klimaplanen

Ressourcestrategien er også en af udfordringerne for klima- og energiminister Martin Lidegaards (R)klimaplan, fordi mindre affaldsforbrænding betyder mindre energiproduktion og dermed skærpet behov for planlægning og koordinering af energiforsyningens mange delelementer under hensyn til målet om at reducere CO2-udledningerne.

Målet er at mindske udledningerne med 40 pct. i 2020 i forhold til 1990-niveauet. De 34 pct. skal nås via Folketingets energiaftale fra marts 2012, og den ny klimaplan skal hente de manglende seks pct. via nye tiltag i landbruget, transport- og bygningssektoren.

I første omgang er det dog ikke en rigtig plan, klimaministeren fremlægger om nogle uger. Der bliver tale om et ’virkemiddelkatalog’ med omkring 80 virkemidler, som der alle er regnet CO2-effekt og samfundsøkonomi på. De kan så indgå som byggeklodser i planlægningen og i de forhandlinger, der skal føres om det forslag til en egentlig klimalov, Lidegaard vil fremlægge til efteråret. Loven skal binde et politisk flertal til 40 pct.-målet og redskaberne til at nå det.

Ligesom klimaplanen skal ses i sammenhæng med ressourcestrategien, skal den ses i sammenhæng med rapporten fra Natur- og Landbrugskommissionen, der ventes med udgangen af marts.

Den uafhængige kommission, nedsat af Auken og fødevareminister Mette Gjerskov (S) med civiløkonom Jørn Jespersen som formand, skal foreslå løsninger på »landbrugets strukturelle og økonomiske og miljømæssige udfordringer, herunder hvordan landbrugserhvervet kan bidrage til klimaindsatsen og til miljø- og naturindsatsen«. Noget af en mundfuld, når det gælder et erhverv, hvor de 40.000 tilbageværende bedrifter – der var 200.000 for 50 år siden – har femdoblet erhvervets gæld siden 1995 og nu skylder næsten 350 mia. kr. trods årlige EU-tilskud på over syv mia. kroner. Og samtidig et erhverv, der også har overtræk på bæredygtighedskontoen, målt på pesticidforbrug, kvælstofudvaskning, drivhusgasser og pres på agerlandets dyre- og plantearter.

»Ustyrlig vanskelig« kalder en centralt placeret kilde opgaven. En del af visionen er at gennemføre et jordskifte, hvor lavbundsjorde, der bl.a. er dårlige til at binde CO2, tages ud af drift til gavn for klima, vandmiljø og biodiversitet, mod at mere robuste arealer får lov til mere intensiv dyrkning end i dag. Hvor meget og hvis landbrugsjord, der skal opkøbes og lægges om til natur, hvad det skal koste, og hvordan det skal finansieres, er der sprængstof i.

Det er der også, når det handler om landbrugets rolle i energiforsyningen og i Lidegaards klimaplan. Alle vil have fingre i biomassen – til kraftvarme og fjernvarme, til biogas, til 2. generations biobrændstof – og det kræver en minutiøs kortlægning og styring af ressourcen, så anvendelsen bliver optimal, økonomisk såvel som klimamæssigt, og så de forskellige dele af energisystemet ikke spænder ben for hinanden, men spiller sammen.

Det samme gælder, når man kommunalt og blandt de mange energiproducerende selskaber skal planlægge og investere: Hvor skal der være fjernvarme og hvor naturgas, hvor meget el skal lokalt komme fra vind, hvor meget fra sol og hvor meget fra kraftvarmeværker, og i hvilket omfang skal disse stille om fra f.eks. naturgas til importerede træpiller eller til anden biomasse? Hvad siger klimaberegningerne, og hvad siger økonomien om dette? Hvad skal fastlægges ovenfra, hvad kan besluttes lokalt, hvad bør overlades til markedet?

Roadpricing – ikke betalingsring

Klimaplanen vil også rumme virkemidler på transportområdet, og det samme vil det idékatalog, Trængselskommissionen ventes at aflevere til transportminister Henrik Dam Kristensen (S) midt i februar. Kommissionen ser primært på, hvordan trængsel, støj og luftforurening fra hovedstadstrafikken kan nedbringes, men ventes også at fremlægge noget – efter sigende positivt – om roadpricing på landsbasis. Det eneste, kommissionen udtrykkeligt skal holde fingrene fra, er en betalingsring som den, der blev lovet i regeringsgrundlaget.

Dette nært forestående idékatalog skal så sammenholdes med transportvirkemidlerne i klimaplanen og danne grundlag for en regulær handlingsplan, som Trængselskommissionen skal levere i august – til efterfølgende koordinering i Transportministeriet med Lidegaards forslag til klimalov og med den såkaldte strategiske energiplanlægning, som ministeren satser på også at have klar inden årets udgang.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • randi christiansen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Niels-Simon Larsen
  • John Fredsted
randi christiansen, Lise Lotte Rahbek, Niels-Simon Larsen og John Fredsted anbefalede denne artikel

Kommentarer

randi christiansen

Ja, et stort puslespil, men der er ingen vej uden om og jo før jo bedre - selvfølgelig kan det lade sig gøre, men man skal være helt vågen ifht sandsynlige ad hoc justeringer

Man må også tænke på, at når situationen er kommet så langt ud på overdrevet, som den er, så er det svært at undgå en tilsvarende vanskelig vej tilbage til rationel adfærd - tough shit brothers & sisters men I er jo skidedygtige