Analyse
Læsetid: 3 min.

Den store skolekomedie

Sammenbruddet i forhandlingerne om folkeskolelærernes arbejdstidsaftale var så godt som indstuderet på forhånd, og forløbet minder mest af alt en parodi på den danske model med Antorini og Corydon som instruktører
Indland
28. februar 2013

Tirsdag aften kl. 19.35 sender formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, 11 spørgsmål på mail fra lærernes domicil i Indre By i København til KL-huset på Islands Brygge, hvor forhandlingerne om lærernes arbejdstidsaftale finder sted.

Forhandlingerne er i den sidste fase, og mailen uddyber, hvad lærerne savner at få belyst i det udkast til en ny arbejdstidsaftale, som KL har fremlagt 14 dage tidligere, og som fremover vil lade det være op til skolelederne at aftale arbejdstiden med den enkelte lærer.

Lærerne får dog aldrig noget svar på de 11 spørgsmål. Og kl. 01 natten til i går meddeler KL’s chefforhandler, Michael Ziegler, at forhandlingerne er brudt sammen. Zieglers begrundelse for sammenbruddet er, at lærerne har bombarderet forhandlingerne med åbne spørgsmål i stedet for at komme med konkrete forslag.

I dag ventes KL’s bestyrelse at beslutte, om forhandlingerne skal genoptages, eller om lærerne får et lockout-varsel, hvilket kan udløse konflikt fra starten af april.

Michael Ziegler har sagt, at det ville udløse en »regulær krise«, hvis forhandlingerne med lærerne brød sammen, men i så fald er det en af de mest planlagte og ventede kriser længe, for regeringens folkeskolereform og udmeldinger forud for forhandlingerne har efterladt lærerne uden noget reelt at forhandle om.

Allerede i efteråret argumenterede finansminister Bjarne Corydon (S) for nødvendigheden af at justere lærernes arbejdstidsaftaler. Man ville have mest muligt ud af ressourcerne på skoler og gymnasier. Svaret kom som forklaring på, hvorfor et lukket udvalg bestående af medlemmer fra Finansministeriet, Undervisningsministeriet og Kommunernes Landsforening i månedsvis havde drøftet lærernes arbejdstid forud for overenskomstforhandlingerne. Lærerne så det som utidig indblanding fra regeringens side, men da lærerne fik forslaget til en ny folkeskolereform til høring i oktober, stod det klart, hvad meningen var: Afskaffelsen af lærernes arbejdstidsaftale skulle finansiere et øget antal timer i folkeskolen.

Skolekomedie

Offentligheden har de seneste måneder været vidne til et højdramatisk forhandlingsforløb med beskyldninger om løgn og uansvarlighed, der mest af alt haft karakter af skolekomedie med finansminister Bjarne Corydon som instruktør assisteret af undervisningsminister Christine Antorini (S). Hovedrollerne har været besat af Bondo som den uvillige lærer og Ziegler som den store helt, hvis mission er at redde folkeskolen.

Antorini svarede under tirsdagens samråd artigt, at finansieringen af folkeskolereformen selvfølgelig lå i hænderne på KL og Danmarks Lærerforening ved et forhandlingsbord ikke langt fra Christiansborg. Men i et skriftligt svar til Folketinget lod det ikke til, at overenskomstforhandlingerne spillede den store rolle for skolens minister. I svaret skriver Antorini, at en normalisering af lærernes arbejdstid vil kunne dække størstedelen af de 7,5 millioner ekstra timer, som reformen lægger op til.

Når KL lover, at lærerne ikke skal arbejde over, hvis de går med på de offentlige arbejdsgiveres stålsatte krav om at afskaffe arbejdstidsaftalen, mangler der noget i regnestykket. Medmindre kommunerne og regeringen mener, at lærerne har arbejdet 7,5 million timer for lidt om året indtil nu.

Regeringens nøje instruktion af kommunerne blev yderligere understreget af, at lærerne først efter godt to måneders forhandlinger blev præsenteret for KL’s model, der ifølge lærerne til forveksling ligner Corydons model til gymnasielærerne. Den model, som lå til grund for aftalen med gymnasielærerne tidligere på måneden, tvinger gymnasielærerne til at opgive deres arbejdstidsaftale til gengæld for ekstra løntillæg. Lærerne ser KL’s model som en afskaffelse af den øverste grænse for den ugentlige arbejdstid, fordi modellen lægger op til kun at tælle timer på årsbasis, samt gøre det op til arbejdsgiveren at bestemme, om læreren har haft overarbejde eller ej.

Hvis ikke KL og Lærernes Centralorganisation bliver genforenet, udløser det konflikt. En konflikt, der i så fald ville finde sted så tæt på skolernes afgangseksamen og derved tvinge Folketinget til at gribe ind, for at få lærerne tilbage til katedrene. Og eftersom regeringens folkeskolereform afhænger af, at lærernes arbejdstidsaftale afskaffes, er det ikke svært at forestille sig udfaldet af det indgreb.

Tilbage står spørgsmålet, om regeringens stort anlagte folkeskolereform ender i en skoletragedie, fordi de lærere, der skal føre reformens ideer ud i livet, føler sig taget ved næsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Grethe Preisler

I diktaturstater sætter magthaverne borgerne i arbejdslejr, hvis de tillader sig at mene og sige noget andet end det, magthaverne ønsker at høre.

I Danmark, som er et demokrati, sætter de lærere, som mener noget andet end regeringen om dens"skolereform", uden for døren til det lokale, hvor der forhandles om deres løn- og arbejdsvilkår, drejer nøglen om indefra og varsler lockout. Det er det, socialdemokraterne Corydon og Antorini forstår ved "den danske model".

For at redde den danske model må de smadre den først. De starter med lærerne - dem er der flest, der på forhånd har noget imod.

Dan D. Jensen, Martin Hansen , Heinrich R. Jørgensen, Lene Christensen, Carsten Mortensen, Mihail Larsen, Alan Strandbygaard, Niels Engelsted, Lykke Johansen, Jørgen Rygaard, Anders Reinholdt, Eva Bertram, Erik Jensen , Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Jeg er ansat på en sprogskole (hvor jeg underviser voksne indvandrere). Vi har en overenskomst hvor vi under 1924 timer i gennemsnit pr. år. (1680 timer når man fratrækker ferier og helligdage). Vores arbejdstid opgøres løbende.... I en uge kan vi f.eks. arbejde 30 timer, i en anden uge kan vi arbejde 12 timer, i en tredje uge kan vi arbejde f.eks. 24 timer. Sålænge gennemsnittet pr. er år er 1924 timer. For os er det måske nemmere at opgøre arbejdstiden på denne måde, fordi vi kun underviser i et fag, og underviser en vel definereret målgruppe; voksne indvandrere.

Ift. folkeskolen kan jeg se forskellige problemer af byrokratisk art tårne sig op - der er langt flere fag, der er langt flere lærere, der er en mere uhomogen målgruppe. Og ja, forberedelsestiden kan måske godt være uens for folk som har undervist i 20 år og for folk som har undervist i 2 år. Eller for folk som har en 9.klasse i engelsk som skal til eksamen, eller for folm som har en 3.klasse i dansk. Problemet - og pointen er denne her: I en 3.klasse i dansk er der langt mere kontakt med forældrene end der er i en 9.klasse, i dag er kontakten med forældrene i en 3.klasse en del af lærernes forberedelsestid præcis som retning af engelske stile i en 9.klasse er en del af lærernes forberedelstid.

KL vil have afskaffet alle arbejdstidsaftaler, også de lokale. KL & Michael Ziegler vil have, at lederen skal bestemme, at læreren f.eks. skal undervise 42 timer i en uge og 25 timer i en anden, eller 15 timer i en tredje uge og 9 timer i den fjerde uge. Men sådan kan man altså ikke holde skole.....

Man kan se mere her - Michael Ziegler siger på folkeskolen.dk

"Han [Ziegler] henviser til, at lærerne er kommet med udspil undervejs i forhandlingerne. Men at de udspil, som eksempelvis, at lærerne vil undervise 25 timer om ugen i sammenhæng eller at lærerne vil arbejde efter samme aftale som skolepædagogerne, fortsat betyder, at overenskomsten regulerer, hvor meget tid lærerne bruger til bestemte opgaver. KL vil væk fra, at overenskomsten skal fortælle noget om, hvor meget tid lærerne skal bruge på en opgave." [kilde: http://www.folkeskolen.dk/523538/kl-erklaerer-sammenbrud- ]

Jeg kan kun læse og forstå dette sådan at KL, kommunerne og regeringen samt skolederne vil have mulgihed for at bestemme at lærerne skal undervise 35 eller 45 timer pr. uge - og timer skal her forstås som lektier.

Og det er jo den største løgn, Michael Ziegler fortæller her:
"Det er meget nedslående. LC er på intet tidspunkt gået i realitetsforhandlinger med afsæt i vores krav. Vi har forhandlet indgående om det her tema igennem de seneste måneder. Desværre uden resultat." (kilde: som ovenfor)

LC og DLF er netop gået ind i reelle forhandlinger her, DLF har vist sig vilig til at være smidig og er kommet med forskellige forslag; alle er de blevet afvist af kommunerne, KL og Michael Ziegler.

DLFs næstformand, Dorthe Lange, udtaler dette:
"Vi nægter at sige, at der er tale om sammenbrud. KL har ensidigt erklæret sammenbrud. Vi har bedt om at få svar spørgsmål som varslingsbestemmelser og på hvordan en lærer kan vide, hvornår en opgave begynder og slutter. Vi er ved at få udredt spørgsmålene, og det kan ikke være årsag til sammenbrud. Vi synes stadig, der er noget at forhandle om...." (kilde: som ovenfor)

Man kan se hvilke spørgsmål DLF gerne ville have (haft) svar på her:
http://www.folkeskolen.dk/523562/det-ville-dlf-have-svar-paa

Martin Hansen , Heinrich R. Jørgensen, Lene Christensen, Carsten Mortensen, Steffen Gliese, Niels Engelsted, Lykke Johansen, Henrik H. Hansen, Eva Bertram, Christopher Leth og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Disse latterlige ideer om arbejdstid respekterer ikke sagen: at opgaven bliver udført til fuld tilfredshed. Denne klokkestrengstækning fra arbejdsgiversider har ødelagt aldeles meget, ikke mindst postudbringningen.

Dorte Sørensen

Jeg forstår ikke, at regeringen og KL ikke kan se, at den bedste skole med størst udbytte til vores børn er et godt samarbejdsklima med lærerne.
Ligeledes er det vel ikke antallet af timer men indholdet i timerne, der giver størst udbytte.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på fremtiden , hvor det må være skoleledelsen, der må stå for al kontakten til forældrene, hvis ikke disse kan komme på skolen i lærernes arbejdstid. Osv-----------------

Lykke Johansen, Jesper Bærentsen og Ellen Jeppesen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der skal helt grundlæggende ændringer til i skolen - politikerne læsser mere og mere ind i det, der skulle være en fuldkommen afideologiseret opdragelse af børn til at være vidende, selvberoende mennesker med del i den demokratiske magt. Det kræver slid og møje, men vi har tidligere kunnet gå det igennem generation efter generation uden for mange traumer - faktisk synes traumerne først at opstå, da de høje herrers tillid til den opvoksende generation blev mindre.

Jesper Bærentsen, Henrik H. Hansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Christopher Leth

Desværre er det her kun starten. Lærerne er uglesete og derfor, tror regeringen og KL, nemme prøveballoner. Når arbejdstidsaftalerne er sløjfet og al magt givet til skolelederne, er tiden kommet til de øvrige offentlige områder, for nu er der dannet præcedens for, at den danske model kan fraviges. At en socialdemokratisk ledet regering og en socialdemokratisk finansminister aktivt står forrest i kampen mod lønmodtagerne og deres rettigheder, må få en del af deres afdøde koryfæer til at rottere i graven. Bjarne Corydon og kompagni har åbenbart glemt, at de står på skuldrene af folk, der har svedt blod for at sikre lønmodtagerne rettigheder.

Martin Hansen , Lene Christensen, Carsten Mortensen, Mihail Larsen, Niels Engelsted, Anders Krog, Jesper Bærentsen, Jørgen Rygaard, Henrik H. Hansen, Karsten Aaen, Eva Bertram, Ellen Jeppesen, Rasmus Knus og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Tak for en velskrevet artikel, der meget præcist fremlægger de grundlæggende problemer i sagen. - Det er en komedie, og temmelig skræmmende så dygtigt de forskellige aktører spiller deres roller. Håber Christian Koch tager grundigt fat i retorikken...

Steffen Gliese, Martin Hansen , Anders Krog og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Peter Nielsen

Diktatur. Velkommen til Brave New World, folks! :)

Hvordan har I det så med at skulle leve resten af jeres liv i frygt for staten, frygte for jeres liv? Evig angst. Skønt :)

Stadig er det, i al fald teoretisk, ikke ulovlig at rejse ud af landet. Staten vil nok de kommende år, på forskellige indirekte måder, gøre det stadigt vanskeligere at rejse væk fra denne dødsdrom, fx. ved at bede uddannede betale først deres studielån tilbage inden de kan rejse eller at betale staten hvad deres uddannelse har kostet eller ved at gøre borgeren opmærksom på at vedkommende bestemt ikke skal forestille sig at kunne få noget folkepension eller få kontanthjælp, hvis vedkommende senere skulle være så dum at vende tilbage til vor diktatur, osv. Når borgernes psyker efterhånden har vænnet sig til denne bondage, dette slaveri, kommer det egentlige forbud - som vi kendte det fra Soviet.

Sandelig siger jeg jer: Vore politikere er psykopater! Så forstå det dog! Forstå, at I alle er blevet hjernevasket, indoktrineret. Jeg gentager, hvad jeg tidligere har sagt mange gange: hvad der proppes ind i hjernen, er hvad den ser! Med andre ord: hvis jeg fortæller Peter Hansen nok gange, at han er en grøn ost, så tror han gud hjælpe mig at han er en grøn ost.

Velfærdssamfund, arbejdsgælde, drømmestudium, drømmejob, de rige lande, osv. Superlativer er vi blevet fodret med af diktatorerne, fordi det er den bedste måde at lyve på og så bagved kulissen gøre det ved samfundet, borgerne, som man gerne vil.

I er hjernevasket. Tro mig.

Good luck til jer alle i jeres DDR.

Carsten Mortensen, Steffen Nielsen, Lykke Johansen, Karsten Aaen, Mads Kjærgård og Jørgen Rygaard anbefalede denne kommentar
Kylle Zimmermann

KL´s store grønne! annonce her og andre steder
"ELEV LÆRER
mere tid sammen"
er vi alle sammen med til at betale!
Er vi til grin for vores egne penge?

Jørgen Rygaard, Lykke Johansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Kylle Zimmermann

KL-annoncen fortæller hvorfor "de stive regler" skal fjernes!
Sagen er, at KL, undervisningsministeren og finansministeren vil ha´ lærerne til at undervise flere timer, så de kan afskedige lærere og ansætte pædagoger! Og vupti får de en bedre skole! tror de!
Under Fogh-Løkke blev lærerne kostet rundt efter politikernes indfald! og der blev sparet på forskning!
Sørgeligt, det bliver ved! Der er ikke skygge af belæg for at heldagsskolen dur alle steder! og da slet ikke, hvis der ikke er tid til at planlægge skoledagen!
Lærerne er vilde med at afprøve, hvad der dur! - Ja! det er længe side DL kun var optaget af løn og arbejdstid! - .Og så bliver de bare trynet! Hvilket spild af gode viljer og engagement!!

Karsten Aaen, Anders Krog og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Overenskomsten er beskyttelse mod udnyttelse, og den er bevaring af hårdt tilkæmpede rettigheder. Det er ret svært at forstå, hvad politikerne ønsker at opnå med deres forringelser af alt i samfundet. De er ikke deres stilling voksen.

Lykke Johansen

Der vil komme en vis retfærdighed og logik som konsekvens af regeringens (læs: ISÆR diktator Corydon - ham ikke-politikeren, embedsmanden, der via Thorning kuppede sig ind i Socialdemokratiet) sjoflen af lærernes integretet og arbejdsvilkar, menlig en folkeskole, der vil forringes i uhørt grad i de kommende år.

Karsten Aaen, Lene Christensen, Anders Krog, Steffen Gliese og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Er det værste ikke at vi regeres af personer der påberåber sig at være et arbejderparti, men gør alt for at fjerne arbejdernes rettigheder?

Ritt Bjerregaard har ret: Regeringen er mere blå end Lars Lykke.

Lene Christensen, Anders Krog, Carsten Mortensen, Steffen Gliese og Jesper Bærentsen anbefalede denne kommentar
Kylle Zimmermann

"Maksimal fleksibilitet" kan være det samme som et helvede i administration! Man kan forestille sig en skoleleder, der skal afgøre og begrunde, hvor meget lærer x skal have til forberedelse til fag y i klasse z! For slet ikke at tale om, at ældre og yngre lærere, der skal samarbejde i teams, måske så ikke har lige meget forberedelsestid!
Særligt interesserede skulle måske lige studere, hvad der kommer fra ministeriet om et fag på bestemte klassetrin, evt. står i lokale læseplaner, for at gøre sig en forestilling om, hvad der kræves for at omsætte det til undervisning - tilmed tilpasset den enkelte elev!

Kylle Zimmermann

Lockout og lovindgreb er aftalt!
Men hvordan er drejebogen?
Det plejer at være et mæglingforslag, der bliver til lov! Men hvordan skal det tilvejebringes? Forligskvinden kan ikke forlige nogen, der ikke vil forliges, og hvis KL bliver ved med bare at stampe i gulvet, kan hun så fremlægge et mæglingsforslag? Hvis ikke, kan folketinget så vedtage, at der ikke er nogen arbejdstidsaftale for lærere, fordi den gamle er udløbet?

Steffen Gliese

Det virker bare, som om regeringen har misforstået det med arbejderparti - det betyder ikke at kæmpe for så meget arbejde som muligt, det betyder at kæmpe for så rimelige livsvilkår som muligt, når vi nu er nødt til at arbejde for "penge", hvilket jo i sig selv er suspekt og korrumperende.
Man kan synes om lærernes arbejdstid, hvad man vil, men den er det nødvendige værn imod arbejdsgiverens driven rovdrift på sine medarbejdere. Hvis vi havde fællesledelse på de offentlige skoler - det burde man egentlig have - kunne man lokalt aftale det mest hensigtsmæssige; men så længe der er en afspejling af klassesamfundet, der åbenbart af en socialdemokratisk regering ønskes styrket, er ret rigide aftaler om vilkårene helt nødvendige.

Henrik Darlie

28% af italienerne stemmer berlusconi.
25% stemmer på en komiker.
danskerne er da vist ikke meget bedre.

Steffen Gliese

Nej, Henrik Darlie, de stemmer ikke på "en komiker", de stemmer på en politisk aktivist.

Kylle Zimmermann

Margrethe Vestager anklager lærerne for at tage regeringens udspil til folkeskolereform som gidsel i deres faglige kamp!
Hvem er det lige, der tager gidsler her? Er det ikke regeringen selv, der har kædet folkeskolereformen sammen med overenskomstspørgsmål?
Burde hun ikke holde sin mund?

Karsten Aaen, Steffen Gliese og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Alle indvendinger er omsonste, den politiske ræson, hvis man kan bruge så fint et ord om reptilhjernevindinger på højtryk, er totalt ude af sync med den brede befolkning og de ønsker for samfundsindretning, vi stadig troede, vi arbejdede for.

Kylle Zimmermann

Skræpper Christine Antorini også?
Hun er ikke kommet med et eneste pip om skole, uden det har været igennem Bjarne Corydons regnemaskine!
"Skolereformen finansieres af frigjorte ressourcer fra ændringer af lærernes arbejdstid!" Sig så ikke, at lærernes arbejdstidsaftale ikke er "blandet samme" med skolereformen fra regeringens side!
Udfaldet af lærernes arbejdskamp er okestreret!
Men skulle hun ikke som undervisningsminister i det mindste holde mund om læreres forhandling/arbejdskamp om overenskomst?

Kylle Zimmermann

Skræpper Venstres ordfører Karen Ellemann nu også?
Det er måske ikke en overraskelse! Lovindgreb er aftalt med Venstre!