Læsetid: 3 min.

Stort opslået reform får kun lille effekt

Regeringens SU-reform vil få de studerende på de videregående uddannelser en smule hurtigere igennem, vurderer eksperter. Men det vægter forsat tungere at få noget på CV’et, og det øgede fokus på at komme hurtigt igennem risikerer at forfladige uddannelserne
Med det udspil, som uddannelsesminister Morten Østergaard (R) i går præsenterede, forventer regeringen at kunne finde 800 millioner kroner i 2020 ved igennem forskellige initiativer at presse de studerende hurtigere igennem uddannelsessystemet

Med det udspil, som uddannelsesminister Morten Østergaard (R) i går præsenterede, forventer regeringen at kunne finde 800 millioner kroner i 2020 ved igennem forskellige initiativer at presse de studerende hurtigere igennem uddannelsessystemet

Tine Sletting

20. februar 2013

Det ekstra års SU bliver bevaret for langt de fleste studerendes vedkommende, til gengæld vil regeringen straffe de studerende, der er mere end et halvt år forsinkede på SU’en. Det er to af hovedpunkterne i regeringens SU-reform, der bl.a. har til hensigt at få de studerende hurtige gennem uddannelserne.

Men nogen dramatisk effekt på, hvor hurtigt de unge kommer i gang og bliver færdige på de videregående uddannelser, vil reformen næppe få, lyder meldingen fra eksperter.

»At de studerende kun må være et halvt år forsinkede vil betyde, at de blive en smule hurtigere færdige eller i hvert fald ikke så forsinkede,« siger formand for SU-rådet Per Christian Andersen.

Heller ikke Jens Peter Thomsen, der er adjunkt i uddannelsesforskning på Københavns Universitet, tror på, at reformen vil få den store betydning, når det gælder om få de studerende hurtigere færdige på de videregående uddannelser.

»For nogle studerende vil det få den uheldige effekt, at de ikke kan tage et halvt års praktik eller erhvervsarbejde. Men de studerende vil kæmpe med næb og klør for ikke at miste deres studiejob. Derfor tror jeg, de unge vil finde andre måder at gøre det på, så de kan få noget på cv’et, hvilket jo heller ikke er nogen urimelig strategi,« siger Jens Peter Thomsen.

Per Christian Andersen er enig i, at de studerendes trang til få noget på cv’et fortsat vil veje tungt.

»Langt de fleste studerende opfører sig rigtig fornuftigt, og så længe arbejdsmarkedet honorerer, at du har noget på cv’et, vil de forsøge at få det. Derimod har jeg endnu ikke hørt om nogen, der er blevet ansat for at blive færdig på normeret studietid,« siger Per Christian Andersen.

Formand for DJØF Studerende, Theis Simonsen, der læser på IT-universitetet, er enig i analysen af reformen: De studerende vil få mindre tid til at få den erhvervserfaring, som arbejdsgiverne efterspørger, og som øger chancerne for job efter endt uddannelse.

»Helt overordnet er budskabet, at vi skal skynde os med at blive færdige. Men til hvad? Der er ikke udsigt til nogle job, kun hvis du har erhvervserfaring, udlandsophold og praktik. Det giver ingen mening,« siger Theis Simonsen og henviser til, at næsten halvdelen af de færdiguddannede djøf’ere går ledige efter et år.

»Rent samfundsøkonomisk har jeg svært ved at se meningen. Det bliver jo kun dyrere for staten.«

56 kr. om dagen

Regeringens reformoplæg vil afskaffe det sjette års SU for de studerende, der tager mere end to års sabbat, inden de starter på en videregående uddannelse. Den del af reformen vil dog næppe få den store indflydelse på de studerendes adfærd, da syv ud af ti studerende allerede i dag begynder på en videregående uddannelse, inden for to år efter de har afsluttet en ungdomsuddannelse. Desuden vil studerende, der skifter studie eller videreuddanner sig også være undtaget den regel. Det, der til gengæld kan få betydning for de studerende på de videregående uddannelser, er, at regeringen vil sænke pris- og lønregulering af SU’en, hvilket i realiteten betyder, at de studerende får mindre at leve for, mener Per Christian Andersen.

»Mindre at leve for, vil ikke få de studerende hurtigere igennem. I dag har de 56 kroner om dagen, og det er ikke nogen formue, når de samtidig får langt færre rabatter og tilskud til bolig og transport end i studerende i udlandet gør,« siger Per Christian Andersen og henviser til, at det ud over mere erhvervsarbejde vil få de studerende til at låne flere penge til studierne.

»At de studerende skal låne mere vil have en social slagside, fordi det kan afskrække folk fra uddannelsesfremmede miljøer fra at starte på studierne,« siger Per Christian Andersen.

Elevgørelse

Uddannelsesforsker og prorektor på RUC, Hanne Leth Andersen, mener det generelle problem med reformen er, at det risikerer at føre til ringere kandidater.

»Det kan meget hurtigt ende i en samlebåndsmentalitet, hvor det vigtigste af alt er at komme hurtigt igennem og navigere under universitetets og SU’ens regler. Men universitet skal ikke ende som udvidet gymnasieskole, hvor man stempler ind og stempler ud,« siger Hanne Leth Andersen og understreger, at universitetet skal være et sted, hvor den studerende tager ansvar for sin egen uddannelse, mens universiteterne tager ansvar for, at uddannelsen er god.

»Jeg er bange for, at der bliver mindre råd til fordybelse, når vi har det helt overordnede mål om at komme hurtigt igennem. For tiden er jo ikke det vigtigste, det er derimod fagligheden og fordybelsen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • H.C. (Hans Christian) Ebbe
  • Lars Dahl
  • Alan Strandbygaard
  • Mihail Larsen
H.C. (Hans Christian) Ebbe, Lars Dahl, Alan Strandbygaard og Mihail Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

En ting er den forventede besparelse, om der klart kan sættes spørgsmålstegn ved.

Hvor er de studerendes frihed henne til at udvikle sig innovativt og kreativt, noget som undertrykkes med prøver og eksamen. Eksamens og prøve resultater er ofte et udtryk for at den studerende kan gentage det som er undervist, og ikke hvad den studerende evner at bruge det til. Det giver uddannede som gør som "MAN" gør og ikke ide drevne.

Alan Strandbygaard

Det er lidt af et skud i blinde når HTS forsøger at gennemføre EU-harmonisering ad bagvejen, og samtidig vil spare på de offentlige udgifter.

Sikke en balancegang. Men det er vel betingelserne når man vil prale med at gå 'reform-amok'. Især på områder hvor der ingen dokumenteret effekt er for ændringerne.

Der var en venlig sjæl der i går ledte mig på sporet af det der kan forklare hendes iver på uddannelsesområdet: Bologna-processen

http://da.wikipedia.org/wiki/Bolognaprocessen

Jeg synes bare det er hamrende irriterende hele tiden at få skubbet mere og mere EU i skoene. Men jeg forstå udmærket at hun ikke har været ærlig omkring det. EU er jo ikke ret populær længere. Det må være forfærdeligt at opleve hvorledes ens store lidenskab smuldre.

lars abildgaard, Henrik Jensen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar

Præcis elevgørelse er, hvad nedskæringerne (kaldet "reformen") og målene emmer af, ligesom vi alle efterhånden først og fremmest synes at betragte som en art kvæg, det gælder om at genne i den rigtige retning i hastigt trit. At vi taler om menneskers liv, forsvinder i tælleriet, denne omsiggribende, fluekneppende statistikmani og kvantificering.

Vi får en yderligere øgning af voksne deltidsarbejdstagere, der er nødt til at se stort på lønniveauet, og indkalkulere, at de da kan sidde i pølsevognen med deres teoribøger, og studere, når der ikke er kunder.

Nå ja, der er da en morsom effekt af det her. (Set i min optik). I årevis har de Radikale kæftet op om, at de var indvandrernes forsvarere mod de slemme, slemme skiderikker fra Pianistisk Folkeparti.

Det fik de så 20 pct af stemmerne for - på Nørrebro.

Og nu presser de en SU-reform igennem, som rammer børn af lavtlønnede og hjemmeboende ekstra hårdt. Vi ved allesammen, hvem DET kommer til at gå ekstra meget ud over.

Jeg er næsten villig til at væde en ramme på, at optaget af etniske på de videregående uddannelser vil falde.

Sådan ser anstændigheden åbenbart ud..

Peter Nielsen, Ditte Jensen og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar

Jeg er simpelthed så træt af den lorteregering! Omvendt Robin Hood. Tager penge fra de aller fattigste - studerende, bistandsklienter, nedslidte efterlønnere - og giver dem til erhvervslivet. En "rød" regering...

Skulle ikke undre mig, om visse politikere kommer til skade. De har vist også lige fået skudsikre ruder i deres dyre ministerbiler, har de ikke? Med god grund.

Lise Lotte Rahbek

Henrik Larsen

Det omkvæd og nogle ret skræmmende scener fra filmen ligger også latent i mit baghoved i forhold til den udvikling, vi ser.

Per Dørup Jensen

Regeringens SU-reform har til hensigt at disciplinere, strømline, ensrette og tilpasse de studerende til neoliberalismen. Der skal skøjtes hurtigt hen over studiet, ingen tid til fordybelse, så der udvikles med garanti ingen Einstein´ er på de vilkår!
- Fra forskning til faktura, som det blandt andet afspejles på Ålborg Universitet, hvor alle studier er rettet til - ikke efter samfundets - men erhvervslivets behov. De studier, der ikke er direkte rettet efter sidstnævntes behov er blevet lukket, og et klassisk studium som Filosofi er blevet kraftigt decimeret og heddder nu endimensionelt - selvfølgelig - Anvendt Filosofi.

Men SU-reformen skal også ses som endnu et angreb på de økonomisk dårligt stilllede, og dermed som et led i en neoliberal omfordeling over skatterne fra fattig til rig.

En delforklaring er at de rige er rasende over at have tabt mange penge under den finanskrise, de selv har skabt.

Men hovedforklaringen på tilbagerulningen af velfærdsstaten, arbejderklassens og de studerendes landvindinger under den Kolde Krig, er naturligvis at kapitalisterne og deres allierede i middelklassen, hvor igennem de kontrollerer samfundets ideologiske apparater, har fået blod på tanden efter at have nedkæmpet den anden supermagt, Sovjetunionen, der trods alt var velfærdsstatens, arbejderklassens og de studerendes allierede i den forstand at Sovjet-socialismen - med dens fejl og mangler - udgjorde et reelt udviklingsteoretisk og praktisk alternativ og perspektiv.
Man skal være blåøjet idealist for at tro, at kapitalismen ville opretholde velfældsstaten - efter økonomisk og ideologisk at have nedkæmpet dette reele alternativ.
Og man skal huske på, at tilbagerulningerne/ reformangrebet på de økonomisk dårligt stillede grupper tog fart straks efter afslutningen på den Kolde Krig. Nyrup- halvfemserne var således karakteriseret af dagpenge- og efterlønsforringelser, en arbejdsmarkedspolitisk stramning over for bistandsmodtagere med krav om tvangsaktivering og en omfattende privatisering. Dertil kom en "aktivistisk udenrigspolitik" dvs. en fuld integration i den imperialistiske angrebs-alliance, Nato, hvor Danmark aktivt deltog i smadringen af eks-Jugoslavien, og siden hen særdeles aktivt var med til at ødelægge Libyen.

Efter - og altid under henvisning til konkurrenceevnen - at have gennemført dybe nedskæringer hos de økonomisk dårligt stillede, skulle man tro, at Thorning-regimet nu ville holde en reform-pause med henblik på at få vælgeropbakning til at vinde valget ude i horisonten.
Og Thorning vil da også om ca. et år påbegynde en reformpause, og endda kaste lunser ud til de fattige grupper og Enhedslisten vil endog komme til at præge regeringens økonomiske politik i større omfang end hidtil.
Men straks efter næste valg - uanset om det er "rød" eller "blå" blok, der vinder, vil reformtempoet igen blive sat op. Igen under henvisning til landets konkurrenceevne.
Og med den mangel på organiseret modstand som hidtil, kan reformkursen, altså angrebet på de økonomisk dårligt stillede grupper - og de offentligt ansatte sagtens fortsætte indtil nedskæringsomfanget når græske tilstande. Og derudover indtil fortidens herre-slave forhold er blevet genoprettet i transparent form. Sådan vil forholdet naturligvis aldrig blive kaldt af de definerende cirkler. Snarere en nødvendig tilpasning til de økonomiske realiteter.
Uden at forsvare Thorning-regimet er sagen den, at Thorning eller en hvilken som helst regering, uanset farve, som er integreret i det neoliberale globale regime, ikke har ret meget økonomisk manøvrerum til at føre en selvstændig national økonomisk orienteret politik. Det strider jo mod kapitalens fri bevægelighed, som er topprioriteret i alle neoliberalistisk kontrollerede overnationale institutioner, herunder Nato og EU.
Hvis Thorning virkelig dristede sig til at føre en suverænitets- orienteret økonomisk politik, altså en politik, der forsøgte at genoprette regeringens kontrol over landets ressourcer og velfærd, indbefattet en begrænsning af den internationale kapitals uhæmmede bevægelser over landegrænsen - da kunne Thorning og Danmark let komme til at dele skæbne med Milosevic, Saddam og Gaddafi, der jo - når man skræller alle de manipulations-, dæmoniserings-afledninger og humanitære påskud, væk, som Nato-politikerne og deres medier har tudet opinionen ørene fulde af - essentielt nægtede at overgive deres lands ressourcer og befolkningers relative velfærd til udenlandske privatiseringer