Læsetid: 5 min.

SU-lånet, der kan mærkes hele livet

Når SU-reformen skal forhandles, er alle tiltag i spil, også muligheden for i højere grad at lånefinansiere studierne, som man sidst så det før den sidste SU-reform i 1988. 5.000 danskere betaler stadig af på deres SU-gæld fra dengang
Det begyndte med 289.000 kr. i studiegæld. Efter at have tilbagebetalt 900.000 kr. mangler Frank Falentin Sørensen stadig at betale 900.000 kr. på grund af absurd høje rentesatser på 21 pct. og renters rente.

Tine Sletting

18. februar 2013

Studielånet havde oversteget 100.000 kr., da Frank Falentin Sørensen første gang mærkede en snigende følelse af panik.

Det var midt i 80’erne, og den unge mand var et par år inde i sine psykologistudier. Overalt i medierne taltes der om rentestigninger, og med sine statsgaranterede studiegæld placeret i en privat bank vidste Frank Falentin Sørensen godt, at det stod skidt til. Studielånet var allerede påbegyndt, da han besluttede at tage en studentereksamen.

Han blev forældreløs som 18-årig og fik derfor ingen økonomisk hjælp hjemmefra og måtte låne til studierne. Med bankernes fortsatte rentestigning, der på et tidspunkt nåede hele vejen op på 21 procent i 80’erne, ville hans gæld vokse sig kæmpestor. Og det gjorde den.

I dag er Frank Falentin Sørensen 59 år, og den studiegæld, han optog i løbet af sin tid som studerende, endte på 289.000 kr., men den samlede gældssum løb med tilskrevne høje renter op i 1.266.160 kroner.

»Jeg fik allerede den første følelse af panik, da min studiegæld havde overskredet 100.000. Men jeg blev nødt til bare at skubbe det fra mig. Jeg kunne ikke stoppe halvvejs inde i det,« siger han og forklarer, at han derimod tog et studiejob for at skulle låne mindre. Det betød så til gengæld, at han forlængede sin uddannelse.

»Indtil jeg begyndte mit at arbejde ved siden af, var jeg foran min studieplan, men så begyndte jeg at komme bagefter,« siger han.

Frank Falentin Sørensen mangler endnu at betale omtrent 900.000 kroner på grund af de høje renter.

»Jeg når jo aldrig at betale det af, ikke engang inden jeg bliver pensionist. Det er ikke, fordi jeg ikke har betalt igennem årene, jeg har i hvert fald afviklet over 900.000 kr.,« siger Frank Falentin Sørensen, der primært har betalt af på renterne. Bare fra 1995 til 2002 afviklede han 569.000 kr. fra sin studiegæld på sin psykologiuddannelse og studentereksamen.

5.000 i samme fælde som Frank

Frank Falentin Sørensen er ikke alene om at stå med en 80’er-gæld, der med høje renter er vokset og vokset. Ifølge Per Christian Andersen, der er formand i SU-rådet, og som sad som studiechef tilbage i 80’erne, var det et typisk scenario, når studerende efter endt uddannelse stod med en gæld, der var blevet tre gange så stor som den, de oprindeligt havde stiftet.

»SU’en var i høj grad lånefinansieret, og problemet var, at staten garanterede lånene, men bankerne fastsatte renterne. Når man optog lån, gjorde man det derfor til den løbende bankrente,« forklarer Per Christian Andersen og fortsætter:

»Bankerne blev rige af al den studiegæld.«

Typisk havde de studerende ikke andet valg, forklarer Per Christian Andersen, for SU var lav og sædvanligvis brugte de studerende op til syv år på deres uddannelse.

»Langt de fleste havde en gæld på 70.000 kr., der så voksede til det tredobbelte.«

Ifølge den nyeste låne-statistik for SU, findes der 5.000 danskere, der stadig betaler af på deres statsgaranterede studielån. Lånene, som staten garanterede, var mulige at optage indtil 1993, og ved udgangen af 2011 skyldte de 5.000 stadig en sum, der beløber sig til 600 millioner kroner.

Gæld kan medføre frafald

Problemerne med de høje renter fik mere og mere omtale i medierne i takt med, at de studerendes protester blev større.

Efter at studerende havde demonstreret afklædte foran Handelsbanken i Indre København for at beskrive, hvordan de intet havde råd til med den nuværende ydelse og de høje renter, reformerede politikerne i 1988 SU’en med bred opbakning.

Man hævede SU’en fra 21.900 kr. til 36.000 kr. om året for udeboende studerende. Tidligere havde SU’en været lavere for 22-årige og opefter, men den blev gjort uafhængig af alder, ligesom klippekortet blev indført, så man kunne gemme SU’en til senere. Reformen skulle gøre de studerendes uddannelsestid kortere, fordi den lånefinansierede uddannelse medførte, at mange tog arbejde ved siden af og derved havde forlænget studietiden. Samtidig ønskede man dengang at mindske, antallet af studerende, som droppede ud af studiet.

Anvendt Kommunal Forskning har undersøgt, hvordan antallet af frafald ændrede sig efter reformen i 1988, der satte SU’en op og derfor gjorde det nemmere for de studerende at låne penge. Deres tal viser, at i årene lige op til reformen i 1988 droppede omkring 11 procent af de studerende hvert år ud af deres uddannelse. I årene lige efter SU-reformen faldt frafaldet til omkring syv procent.

Bremseklods

Tidligere medlem af Folketinget for Enhedslisten Line Barfod har som advokat kørt over 100 sager om eftergivelse af gæld hos den restgruppe, der uden at have andet valg optog de dyre statsgaranterede studielån og stadig år efter betaler dem af.

Hun forklarer, hvordan de mennesker, hvor lånene blev allerstørst, har måttet skrabe sig igennem tilværelsen efterfølgende. Især dem, der opgav studierne undervejs for ikke at pålægge sig selv yderligere gæld, har lidt:

»De folk, der er kommet til mig for at få hjælp til at klare deres situation, er typisk de folk, der har overskud. De, der droppede ud af sine studier dengang for ikke at pådrage sig selv yderligere gæld, stillede jo sig selv endnu værre i forhold til at skulle betale tilbage og er nok i mange tilfælde faldet ud af samfundet,« siger hun.

Frank Falentin Sørensen overvejede aldrig at droppe ud, og havde han i dag muligheden for at gøre det hele om, ville han alligevel havde taget sin uddannelse.

»Hvis ikke jeg havde haft mulighed for at låne pengene dengang, så var jeg aldrig startet på universitetet, og jeg vil ikke være min uddannelse foruden,« siger Frank Falentin Sørensen, der i dag er leder i en institution for udsatte unge.

Men det har ikke været uden konsekvenser for Frank at optage en så omfattende gæld. I nogle perioder har Frank Falentin Sørensen betalt 8.500 kroner alene i afdrag pr. måned på studiegælden.

»Det har ligget i baggrunden som en bremseklods. Jeg følte ikke, at jeg kunne begynde at skulle eje noget, jeg investerede ikke. Hvis jeg havde købt et hus med min kone, ville de have pant for min gæld i huset,« siger han.

Det billede genkender Line Barfod i hendes møde med gældsplagede tidligere studerende fra 80’erne:

»Det er selvfølgelig forskelligt, hvordan folk har reageret på de store lån. Men nogle er gået fuldstændigt i stykker på det, fordi det har afholdt dem fra at kunne begynde et nye liv. Nogle er blevet skilt, mens andre har formået på trods af studiegælden at skabe sig en god karriere, og det er typisk dem, der har opsøgt mig. De andre kan være røget meget langt ud, « siger Line Barfoed.

For fire år siden søgte Frank Falentin Sørensen studiegældssanering, men fik afslag.

I efteråret klagede han over afgørelsen, men har endnu intet hørt.

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hugo Barlach
  • Svend Erik Sokkelund
  • n n
  • John Vedsegaard
  • Torben Bruhn Andersen
  • Ivan Gullev
  • Alan Strandbygaard
  • Malan Helge
  • Erik Karlsen
  • Jens Falkesgaard
  • Niels Mosbak
  • Lise Lotte Rahbek
  • John Rohde Jensen
  • John Hansen
Hugo Barlach, Svend Erik Sokkelund, n n, John Vedsegaard, Torben Bruhn Andersen, Ivan Gullev, Alan Strandbygaard, Malan Helge, Erik Karlsen, Jens Falkesgaard, Niels Mosbak, Lise Lotte Rahbek, John Rohde Jensen og John Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kære Frank.
Det er en fuldkommen sindsyg situation, som folk som dig blev tvunget ind i. Det var jo den eneste mulighed for at studere. Jeg startede med højtforrentede lån i 76´og på studenterkursus og så gik det ellers slag i slag. Lige indtil den dag, hvor det begyndte at forekomme udsigtsløst at blive færdig med den universitetsuddannelse, som jeg var igang med, pga. den store arbejdsløshed i 80érne. Men heldigvis røg gælden til Hypotekbanken efter nogle år. Hvorefter jeg så indvilligede i at betale efter evne hver måned. Men jeg har været gældsslave i en menneskealder, og blev først gældsfri for nogle få år siden. Nej tak til SU lån.

Svend Erik Povelsen, Per Torbensen, n n, Pia Nielsen, Peter Nielsen, Sabine Behrmann, Steffen Gliese, Flemming Andersen og Lilli Wendt anbefalede denne kommentar

Det var voldsomme renter bankerne tog sig betalt med i relation til de statsgaranterede studielån i 1970'erne og 1980'erne.

Jeg har stor sympati for din situation!

Har lige læst at uddannelseslån i USA sandsynligvis vil medføre den næste store krise i USA....:o(

Peter Ole Kvint, Per Torbensen, n n, Pia Nielsen, Rasmus Kongshøj, John Hansen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar

Jeg startede med at studere året efter at SU en var sat op, og der kom billige studielån. Det var hurtigt betalt af, og den sidste slat kørte jeg ind i det hus jeg købte en del år før priserne gik amok.

Til gengæld skal jeg sikkert være 10 år længere på arbejdsmarket end mine forældre.

Nu er "fjumreåret" ved at blive fjernet for dem der har mere end 2 års sabbat. Det kan jeg såmænd godt se det rimelige i, men bagsiden kan være mere frafald, og dermed kan det nemt vise sig at være et direkte dyrt tiltag. Det er jo slående at frafaldet på studierne faldt fra 11% om året i 1988 til 7% året efter. Samfundsøkonomisk vil jeg tro det mere end opvejede den øgede SU. Tryghed er en god ting.

Svend Erik Povelsen, Peter Nielsen, Rasmus Kongshøj, Nicolai Niemeyer, Lykke Johansen, Alan Strandbygaard, John Hansen, Steffen Gliese og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming Andersen

En fuldstændig tåbelig ide at stavnsbinde unge mennesker, der vil tage en uddannelse til gavn for samfundet og dem selv.

Det bedste udfald vil være et større krav om lønstigninger, for at kunne tilbagebetale en større gæld.

Dette uføre har vi prøvet før , og det var helt som beskrevet uden den store succes.

Gå aldrig tilbage til en fuser.

Pia Nielsen, n n, Peter Nielsen, Rasmus Kongshøj, Alan Strandbygaard, John Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Utrolig historie - og uforståelig. Jeg afbetalte i 70`erne på et tilsvarende lån, på ca 10 år. Og min løn var helt almindelig. Ved huskøb i 1980 var renten hushøj. Men vi omlagde senere lånene til lavere rente og undgik rentefælden. Kunne noget lignende virkelig ikke lade sig gøre, ved at afvikle dette dyre lån på anden vis.
Selvfølgelig ikke. Så havde de ramte nok gjort det.

Her har vi endnu en grund til at indføre Basisindkomst og undgå låntagning. Begrundelsen for lånefinaciering af studier var, at man formodedes at tjene en høj løn senere. Altså socialdemokratisk lighedsskabende omfordelingspolitik. Men forholdene efter studiet er meget individuelle og derfor et ret ulogisk princip.
Det skal vi væk fra. Og den omfordeling, man vil praktisere, må ske gennem skatten. Ikke med gambling om studerendes skæbner.

Steffen Gliese

Nej, Leo Nygaard, du har nok ikke afbetalt på et lignende lån, som blev indført af Hartlingregeringen i midt-70erne. Før den tid var det lavtforrentede statslån, der blev tilbudt studerende (fik jeg fortalt af mine lærere i gymnasiet dengang).

Alan Strandbygaard, Malan Helge og John Hansen anbefalede denne kommentar

Peter Hansen - Korrekt. Jeg skulle lige til at rette, efter at ha` gravet i min og min kones hukommelse.
I 70 var der to slags lån. Et med 4% (mener jeg) og loft over beløbet. Jeg tror det var studiefondens egne midler.
Der ud over kunne man tage de statsgaranterede. Jeg tog kun de første.
Det forklarer, hvorfor jeg kunne afbetale ret hurtigt.
Det ændrer ikke min holdning til princippet. Det var, hvad politikerne skulle gøre istedet for det, de har gang i for tiden.

Christoffer Hansen

Må Gud forbyde, at vi nogensinde ser tilsvarende lån igen...... de var på alle måder en katastrofe !

Svend Erik Sokkelund, n n, Rasmus Kongshøj, Sven Elming og Lilli Wendt anbefalede denne kommentar
jasper bertrand

@Peter
Halvdelen af UU var lån, der var rentefri i studietiden. Men der var også statsgaranterede lån til almindelig rente i 60'erne. Så dem fra 70'erne og frem var egentlig bedre stillet, da SU kun var legat, ikke lån. Men det er korrekt at studenterne fr 60'erne havde lettere ved at betal lånene tilbage, da bankerne ikke var så grådige dengang, og der også var kraftig inflation.
Men til artiklen: lånte penge har den ubehagelig egenskab, at de skal betales tilbage!

De statsgarantede studielån, som kunne tages fra midten af 1970'erne kom ret hurtig op på 13-14% i rente. Med renters rente......blev det en tikkende bombe for masser af unge mennesker, som ikke kunne få SU.

De billige lavtforrentede lån forsvandt så vidt jeg husker allerede i 1974.

Og så gav det jo ligepludselig mening, at de vil nedskære SU-en, det er selvfølgelig så de hårdt ramte banker kan tjene peneg på nogle fede studielån.

Apropos min dag i banken, så kan i læse min historie her:

http://udenfilter.dk/min-dag-i-banken/

n n, Pia Nielsen, Rasmus Kongshøj, Rune Lund, Sven Elming, Ib Christensen, Steffen Gliese, Jørgen Rygaard, Peter Jensen, Simon Olmo Larsen og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Jeg vil kraftigt fraråde mine børnebørn at tage en uddannelse med studielån.

Per Torbensen, n n, Jakob E, Lilli Wendt, Ivan Gullev, Flemming Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Bankerne er givetvis de rette til at vurdere de unges situation - og lære dem om borgerlig ansvarlighed ... og at de samtidig tjener 'en skilling' på det, behøver ingen vel at have ondt i rumpetten over? ;)

Studielån kan være gode i nød, men det må være statslån til samme rente som Nationalbanken kræver af bankerne (pt.>1%).
Selv lånte jeg 72.500 kr. og end op med en gæld på 350.000 kr. - sagskæreren sendte mig i fogedretten med udgående besøg - med uforrettet sag. Kun fars død som formuende udenlandsdansker hold mig og mine 2 ukonfirmerede fra gældsfængsel.

n n, Peter Nielsen, Martin Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Martin Bendtsen

Det er da pudsigt at konservative og resten af regeringen dengang forhøjede SU'en man ikke skulle arbejde ved siden af, og kunne gennemføre uddannelsen hurtigere. Hvor de (oppositionen) i dag siger, at man godt kan skære ned på SU'en, og folk kan arbejde ved siden af deres studie. Samtidig forlanger de så også, at man kan gennemføre på den nominerede tid og helst hurtigere. Med andre ord er man altså gået et skridt frem og to tilbage siden SU reformen fra 1988 og til i dag.
At man dengang satte SU'en op for at folk ikke skulle arbejde og nu sætter den ned og mener de godt kan arbejde, viser et eller andet sted også, at der må være nogle politikere som ikke ved en dyt om historie indenfor deres eget felt. Hvis det ikke virkede dengang, hvorfor skulle det så nu. ISÆR nu, da det jo mere eller mindre er umuligt at få arbejde.
Og til Frank og de resterende 5000, der sad i SU klemmen dengang, jeg håber I får en gældsernæring og stemmer på nogle partier, der forstår, hvad for en situation I er i og vil gøre noget ved det, selvom det efterhånden ikke er mere end et par stykker.

@Jakob Ellekjær
Jeg forstår godt din måned med høj forbrug og følgende gæld.
Den minder lidt om min studietid.
Og tiden derefter.
Du har ikke helt forstået det der med at gå i banken og bruge den. Det handler ikke om at spise deres bolsjer. Du skal sige i stedet sige "Nej tak, lad os hellere komme igang"
Du skal forfanden ikke sidde og ædde ved kapitalisterne vel? - det handler jo om at komme hjem og have et kæmpe slikskab.

Jeg er eksklusiv plus kunde i banken der gør det de er bedst til. Jeg hører til den absolut bedste kategori af kunderne - jeg går ud fra at vi gør plus at det der er godt. Vi er kunder med en god omsætning så at sige. Vi har et højt "aktivitetsniveau". Det er ligesom det aktivitetsniveau du skal med på. Ikke noget med op på beatet eller ind med bolsjerne.

Christoffer Hansen

@Kramer
Kan kun bekræfte, at alting bliver meget lettere som private banking kunde, men det har bare ikke så meget med studielån at gøre.

Grethe Thomsen

Heldigvis har renten da ændret sig siden dengang:

SU-lån (efter din uddannelsesperiode) Pr. 1. august 2012:1 %

​SU-lån (mens du er under uddannelse) Pr. 1. august 1988, en fast rente​: 4,00 % ​

Krav om for meget udbetalt SU (morarente)​ Pr. 1. januar - 30. juni 2013: 7,20 %​​

Statsgaranteret studielån ​Pr. 1. januar - 30. juni 2013: 1 %​

https://www.borger.dk/Sider/Renter.aspx?NavigationTaxonomyId=4bb3f343-7a...

Roald Andersen

Både jeg og min kone undgik studiegældsgraven sidst i 70'erne og i løbet af 80'erne ved at begrænse låntagningen mest muligt mod til gengæld at forlænge studietiden med masser af erhvervsarbejde (ikke studierelevant arbejde, men dog arbejde, som kunne indpasses i studielivet).
Efter hukommelsen havde tre af vores dengang nære venner efter endte studier betydelige gældsposter. Et par havde hhv. 285.000 kr. og 565.000 kr. i gæld — ikke ligefrem formålstjenligt, hvis man vil købe hus, og den tredje havde en gæld på 745.000 kr. De med de store gældsposter havde lånt penge tidligt i deres studie og som børn af såkaldt »velhavende« forældre var de uden mulighed for studiestøtte — de måtte tage banklån eller arbejde — eller begge dele..
Ingen af dem havde lånt særligt meget. Ham med 3/4 mio. havde lånt sammenlagt knapt 100.000, men til gengæld var de alle ramt af høje bankrenter på de statsgaranterede studielån. Jeg mener renten toppede på Fyn med knapt 22 % p.a., men jeg var selv heldig at holde mine lån under 17 % p.a. netop ved ikke at låne penge da det var dyrest.

Det helt store forræderi mod de gældsplagede var at lånene var garanterede af staten, mens bankerne risikofrit kunne sætte renten. Rentesatserne mindede meget om de lån man kan få i dag uden en kreditvurdering, men i dag løber bankerne, i det mindste på papiret, en risiko for at låntagerne går fallit. Det kunne faktisk ikke lade sig gøre dengang. Jeg har hørt mange søge om gældssanering, men uden held. Kun hvis man havde anden uoverskuelig gæld, med hvilken man gik fallit, kunne en gældssanering af SU-lånet finde sted, og selv det, var der ikke mange, der kom af sted med.

Det er sært og beskæmmende at se en såkaldt rød regering hovedløst og historieløst være på vej til at gentage fortidens synder.
Der skal ikke meget slinger i valsen til før man bliver forhindret i at tage én eksamen, fordi man ikke fik taget en anden eksamen først og dermed lynhurtigt bliver sat et halvt eller et helt år tilbage i studiet, da man skal vente på at kurset bliver udbudt igen.
Hvad skal det gavne at straffe dem, som er usikre på hvad studie de skal vælge? Hvad skal det gavne at straffe dem, som må erkende, at de har valgt forkert? Og Hvad skal det gavne at straffe dem, der kommer bag ud?
Åbenbart har jurister, polit'er og økonomer med korttidshukommelse og uden bred livserfaring fået overtaget også i denne regering kontorer — eller er det fordi regeringen synes bankerne mangler indtjeningsmuligheder for der bliver vel også lukket for lavtforrentede statslån, hvis man ikke kan følge den normerede tid?
.

Leo Nygaard, n n, Peter Nielsen, Lilli Wendt, Nicolai Niemeyer, John Vedsegaard og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
John Vedsegaard

Det burde ikke være så svært for staten bare at afskrive den gæld.
Godt nok indeholder artiklen ikke noget om hvor stort det samlede beløb er, men set i lyset af at der er tale om ca. 5.000 medborgere, burde det ikke være uoverstigeligt at fjerne den gæld helt.

Skylder de 1 million hver, er der tale om 5 milliarder, altså ikke ret meget i forhold til statens budget, foruden det er en engangsudgift og lige det at man giver de mennesker en chance, frem for at fastholde dem i en helt umulig situation resten af livet, så den der skulle have været samfundets støtte, i stedet bliver en udgift.

Al gæld burde være forældet efter 3-5 år, jeg er ikke selv røget i den fælde, men det offentlige burde ikke støtte at man i det hele taget kan ryge i en fælde og i stedet indføre noget medmenneskelighed.

Franks historie er er god at få frem i denne debat.

Jeg havde selv en meget stor studiegæld. Efter 8 års uddannelse var var hovedstolen 80.000.
Da der påløb renter i studietiden var gælden ca. 250.000 efter uddannelsen.
De næste 12 år betalte jeg kun renter - det var hvad der var råd til. Ca. 25.000 om året.
Paradokset var at staten gennem rentefradag og senere gældssanering kom til at betale omkring 750.000. Og til hvem - Bankerne.

Når dertil lægges at jobsikkerheden for højt uddannede aldrig har været høj, så er det et sats at bruge 5 til 6 år på at uddanne sig.

Jeg synes at studerende, forudsat de passer deres job, skal have svarende til lærlingeløn.

De er jo i lære - hvor svært kan det være.

John Vedsegaard, Per Torbensen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar

Dette emne sætter focus på hele systemet, STUDERENDE. I en anden tråd behandles emnet UNGEYDELSE.
Forleden var det KONTANTHJÆLP . Før var det sagen om DAGPENGE, som fortsatte med AKUTPAKKE.
Og jeg kunne blive ved
Politisk aktuelle emner, som viser at politikerne er visionsløse. Vader hovedløse rundt fra emne til emne i socialstatens jungle, totalt faret vild.
Hvor er den røde tråd, eller måske den violette tråd.
Retsforbundets violette linie er mere aktuel end nogensinde. Sammen med partiets øvrige politik, som er lige så konsekvent, klar og overskuelig, er ideen om borgerlønssamfundet, med BASISINDKOMST for alle individer fra vugge til grav, svaret på alle de spørgsmål der diskutere for tiden, inklusivt dette.
Uddannelse skal ikke være et forhindringsløb, skabt af udannede politikere.
Hvornår vågner befolkningen op til kollektiv protest.

John Vedsegaard, Lise Lotte Rahbek og n n anbefalede denne kommentar

@ Leo Nygaard

BASISINDKOMST

Det kunne evt. laves som negativ indkomstskat - så skulle vi bruge mia. på skatteligning.

Fast fradrag og udbetalt.

Så må borgeren selvom hvorlangt han gider at køre til arbejde.
Om han vil være i fagforening.
Om han vil tage fri for at studere - Igen!

Der vil spares administration på
Jobcentre
A-kasser
Arbejdsdirektoratet
Etc.

Hvis man kombinerer det med komplementærøkonomi, vil der frisættes mange kræfter, og stigmatiseringen af de borgere der lige nu sidder over i samfundsspillet vil ophøre.

Til gavn for samfundets fremtid.

John Vedsegaard, Leo Nygaard og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar

Erik - Det er jo en af teorierne, at Basisindkomst-beløbet skal være bundfradrag i ligningen. Jeg mener osse at alle andre fradrag skal væk, med de kendte gavnlige virkninger.
Pendlerafstandene blive stadig længere og tidskrævende, og kørselsfradraget er specielt derved, at kørslen strider mod grøn politik og at staten kræver afgift med den ene hånd og giver fradrag med den anden.

Administrationsbesparelse er samlet set et af de væsentlige virkninger.
Men jeg anser den personlige frihed og den positive virkning på moralen (snyderiet), angiveriet og solidariteten, som det væsentligste.

John Vedsegaard

Ja Erik, det er godt at få frem hvem det er der scorer den helt store kasse i denne forbindelse, nemlig bankerne, Og da staten kan garanteret for lånet, bliver det os selv der kommer til at betale. Her er endnu en grund til at lave en statsbank, med det formål at udkonkurrere de private igler af slagsen.

De 750K staten er kommet til at betale, fordi du behøvede 80K for at overleve i dine studieår, er vanvid. Det havde været meget billigere at give dig de penge kvit og frit.
Der er også lige problemet med tidligere studerende simpelthen ikke kan se nogen grund til at arbejde, fordi staten har travlt med at opkræve umådelige mængder af penge, som vores medborgere ofte slet ikke har. Det koster både kassen i administration og er ødelæggende for de mennesker der er faldet i den fælde.
Set ud fra ovenstående, burde man vel fraråde nogen at studere noget som helst, det bliver man ikke tvunget til - endnu.

Per Ulrik Hansen

Statsgaranterede banklån var rædselsfulde.

Undervejs i mit studie steg renten hos Jyske bank til intet mindre end 24% og da jeg var færdig i 1982 var min gæld 320.000, hvilket var som prisen på en god villa i Horsens (der nu koster 1.600.000). På trods af en god uddannelse og en god løn kunne vi ikke bære nogen form forforudsete udgifter. Jeg glemmer aldrig, da vores vaskemaskine stod af, og vi måtte vaske i hånden indtil jeg fik et vikariat på HF på den lokale VUC.

Jeg ønsker ikke for vores børn, at de vil komme i samme situation.

n n, Christoffer Hansen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar

Mange har fået gældseftergivelse, men begrundet i en tåbelig regel om, at såfremt man har fået gældssanering i forbindelse med såkaldt kombinationsgæld, kan man ikke gældseftergives. Og dermed er der mennesker, der aldrig kan skille sig af med studiegælden. Den er livslang. Hvor produktivt er dét egentligt?...

Med venlig hilsen