Nyhed
Læsetid: 4 min.

Tilbud til kontanthjælpsmodtagere præget af tilfældigheder

Der er voldsomme forskelle på tilbuddene til kommunernes kontanthjælpsmodtagere. Eksperter er enige om, at det primært skyldes forskelle i økonomi og politisk prioritering
Indland
21. februar 2013

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) vil afskaffe matchinddelingen med den kommende kontanthjælpsreform. Foto: Scanpix

For en kontanthjælpsmodtager i nordsjællandske Allerød er risikoen for at stå uden et aktivt tilbud om hjælp til at komme tilbage på arbejdsmarkedet ti gange større end for en kontanthjælpsmodtager i Hjørring i Nordjylland, viser nye tal fra jobindsats.dk og Beskæftigelsesministeriet.

Og selv inden for de enkelte regioner er forskellene massive: I Horsens i Midtjylland vurderes hele 26 procent af kommunes 2.230 kontanthjælpsmodtagere ikke at kunne deltage i den beskæftigelsesrettede indsats. Derfor er de placeret i den såkaldte matchgruppe 3. Det samme er dog kun tilfældet for seks procent af et stort set identisk antal ledige kontanthjælpsmodtagere i Viborg.

Ifølge eksperter er forklaringen på de store forskelle mellem kommunerne langtfra entydige, men handler blandt andet om kommunalpolitisk fokus, refusionssystemet og om størrelsen på den enkelte kommunekasse.

Professor ved Institut for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet, Henning Jørgensen, mener der er én hovedforklaring:

»Det kan kun forklares i forskellen mellem jobcenterstrategierne. Nogle gør noget, og nogle gør ikke noget. Og nogle gør meget ét sted og mindre et andet sted. Det er en del af hele setuppet omkring beskæftigelsesindsatsen med jobcentrene og kommunaliseringen. Og det er jo det, så får man forskellige strategier rundt omkring i kommunerne,« siger Henning Jørgensen.

Hans kollega Thomas Bredgaard peger især på økonomien som en faktor, der spiller ind i kommunernes jobindsats.

»Jeg tror, det er et udtryk for, at kommunale prioriteringer er forskellige. I foråret 2011 lavede man en finansieringsomlægning på området, så det i ringere grad end tidligere kunne betale sig at lave aktive indsatser for de borgere, som ligger på kanten mellem matchgruppe 2 og 3. Der er sikkert nogle kommuner, som har valgt at frede borgere, der ligger på kanten for at spare ressourcer, fordi man ikke er forpligtet til at give dem i matchgruppe 3 et aktivt tilbud,« siger Thomas Bredgaard.

Matchgrupperne

Formålet med matchgruppekategoriseringen, som blev indført i 2004, var bl.a. at få overblik over de forskellige grupper af ledige for at kunne tilrettelægge den rette indsats for den enkelte gruppe. I begyndelsen var der fem matchgruppeinddelinger, men i2009 lavede Arbejdsmarkedsstyrelsen en forenkling, som mundede ud i de tre matchkategorier, vi har i dag:

Match 1 for borgere, der vurderes at være parat til at tage et arbejde, så vedkommende kan være ude af systemet inden for tre måneder, og derfor er »jobklare«.

Match 2 for borgere, der ikke vurderes at være jobklare, men som kan deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud og endelig

Match 3 for borgere, der ikke vurderes at kunne deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud og dermed er midlertidigt passive.

Den svageste gruppe af kontanthjælpsmodtagere er siden vokset voldsomt. I december 2009 var der således ca. 15.958 personer i matchgruppe 3 – i dag er det antal vokset til 28.842 ud af i alt 139.953 fuldtidspersoner på kontanthjælp.

I maj 2011 undersøgte Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats (CABI) årsagen til stigningen og kiggede bl.a. på de store kommunale forskelle. Rapporten ’Match 3 i jobcentrene – udvikling og tendenser’ peger bl.a. på, at de enkelte jobcentre foretager forskellige vurderinger, at ’tilbudsviften’ er forskellig og på betydningen af, hvor højt beskæftigelsesindsatsen ligger på de enkelte kommunalpolitikeres prioriteringsliste.

»Hvis udgangspunktet er, at stort set alle ledige borgere kan få udbytte af et aktivt tilbud, vil der være en tendens til, at meget få borgere matches ’midlertidigt passive’,« hedder det i rapporten.

En anden faktor er de såkaldte refusionsregler, som har betydning for kommunernes økonomiske incitamenter til at putte ledige i forskellige kategorier.

Mikkel Hansen, der er socialfaglig chef i Væksthuset, en socialøkonomisk virksomhed med ekspertise i arbejdet med udsatte ledige, mener der mangler tydelige, objektive grunde til, hvordan man bliver matchet.

»Det betyder naturligvis noget, fordi nogle kommuner måske vil tænke, at de er forpligtet til at give dem i matchgruppe 2 en indsats. Økonomi spiller altså ind,« siger Mikkel Hansen.

Opgør med passivkultur

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) vil afskaffe matchinddelingen med den kommende kontanthjælpsreform.

En af årsagerne er bl.a. de store forskelle mellem kommunerne, siger hun og understreger, at formålet med den kommende reform er at få alle kontanthjælpsmodtagere i arbejde. Konsekvensen vil derfor bl.a. være, at der vil blive stillet flere krav – også til kontanthjælpsmodtagerne i den svageste gruppe af ledige, der blandt andet omfatter mennesker med stofmisbrug, psykiske problemer eller andre store sociale udfordringer.

»Når man bliver overladt til sig selv i matchgruppe 3, fordi der ikke er en indsats, er der risiko for, at problemerne vokser sig endnu større, når man ikke får hjælp. Vi vil gøre op med passivkulturen. Vi vil møde mennesker med det udgangspunkt, at alle mennesker kan noget, og mange kan mere end det, de får lov til at vise i dag,« siger Mette Frederiksen.

Derfor er det ifølge Mette Frederiksen også nødvendigt med en bredere indsats for at hjælpe de kontanthjælpsmodtagere, der har brug for mere end blot et job.

»Hvad enten problemer er store eller små, er de til for at blive løst. Det må ikke være sådan, at fordi livet er svært på et givent tidspunkt, så tænker vi, at det ikke kan blive bedre. Måske er det vigtigste, at man får styr på sin økonomi, eller man kommer i misbrugsbehandling – så er det det, der skal arbejdes med. Det er vigtigt at anerkende, at nogle har så store problemer, at man er nødt til at tage sit udgangspunkt i at løse det, og så kommer arbejdet bagefter,« siger Mette Frederiksen.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Hvad med at gøre jobcentrene statslige igen. Denne forskel viser tydeligt at det var en stor fejl , da Hjort Frederiksen trumfede opgaven med jobcentrene over til de enkelte kommuner. (Her huskes Hjort Frederiksens fuskeri med rapporter fra SFI)

Jeg kan ikke forstå, at den nye regering ikke allerede har lavet det om - så beskæftigelses området igen bliver statsligt og ikke som efter Hjort Frederiksen et kommunalt område.

Verner Nielsen, Alan Strandbygaard, Carsten Mortensen, Jens Falkesgaard, Rasmus Kongshøj, Felix Zelda Xavier, Sabine Behrmann, Christel Gruner-Olesen og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg ved sgu knap, hvor jeg skal starte..

- Hvad er det for noget arbejde, Mette Frederiksen vil aktivere den snart tidligere matchgruppe 3 med?
- Hvilken arbejdsgiver er villig til at byde ind på et job til en mere eller mindre aktiv stofmisbruger med psykiske/fysiske/sociale begrænsninger, som kan arbejde op til 5 timer om ugen uden at gå helt op i limningen ? Hvad med en gigt- og kræftramt, som kan arbejde op til 7 timer om ugen uden at bryde påfaldende ud i gråd? Scleroseramte? Eller et menneske, som er blevet lammetævet af ukendte voldsmænd, eller en borger udsat for røveri som har udviklet angst - eller en kombination af ovennævnte plus et par andre former for bagage?
Hvis I rummelige arbejdsgivere venligst til stille jer i kø ved Mette Frederiksens dør d. 1. marts, så vi kan holde mandtal, tak

For helved altså.. det er jo fuldkommen håbløst. Der er ingen ende på arbejdsløshedsministerens virkelighedsfjernhed

Anna Exner, uffe hellum, Verner Nielsen, Gry Wagner, Michael Madsen, Torben Selch, Karsten Aaen, Per Andersen, John Vedsegaard, lone bording, Jens Kofoed, kim jensen, Leif Højgaard, Tue Romanow, Lilli Wendt, Eva Kjeldsen, Else Damsgaard, Niels Mosbak, Mikkel Nielsen, Alan Strandbygaard, Lars Dahl, Keld Sandkvist, Pia Nielsen, Carsten Mortensen, Jens Overgaard Bjerre, Heidi Larsen, lars abildgaard, Jens Falkesgaard, Rasmus Kongshøj, Anders Kristensen, Lykke Johansen, n n, Felix Zelda Xavier, Sabine Behrmann, Simon Olmo Larsen, Henrik Rude Hvid, Simon Hansen, Vivi Rindom, Sven Elming, Lone Christensen, Jakob Silberbrandt, Torben Nielsen, Rune Petersen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

En ting er S har fejlet på det meste (det var allerede oplagt med regeringsgrundlaget), men en negativ jobudvikling med et smil på - den havde jeg ikke set komme.

Eva Kjeldsen, Else Damsgaard, Mikkel Nielsen, Alan Strandbygaard, Lars Dahl, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Torben Nielsen, Lykke Johansen og Sven Elming anbefalede denne kommentar

Jobcentrene er en total fiasko - nedlæg dem, de får desværre næsten ingen i arbejde, jobcentrene koster flere penge i administration end borgerløn ville gøre, men de ansatte pynter jo på arbejdsløsheds-statikken ? - det er meget svært at forstå hvordan politikere i Danmark forvalter skatteindtægterne ? Der er så mange eksempler på at gamle love bare fortsætter - gør al offentlig transport gratis - det får måske flere i arbejde - der er alligevel ikke nogle der sidder der frivilligt, licens til Danmarks Radio bør køres over skatten ligesom kirkeskatten- vi bruger alt for mange penge på administration og kontrol ! Danmarks bloktilskud I 2003 til Grønland udgjorde 2.952 mio. kr. i 2011 3.533 mio. kr. Svarende til kr. 62.584 pr. indbygger i Grønland. Utroligt hvordan der bliver sløset med de manglende midler, tag jer nu sammen kære folkevalgte- vi forventer da, at i det mindste indtjener jeres løn !!

Anna Exner, Verner Nielsen, Jens Kofoed, kim jensen, Keld Sandkvist, Jens Overgaard Bjerre og Jens Falkesgaard anbefalede denne kommentar
Hans Ditlev Nissen

Jeg er enig i det meste, LIse Lotte Rahbek.
Mette Frederiksen siger "at formålet med den kommende reform er at få alle kontanthjælpsmodtagere i arbejde"
Det svarer til at sige, at formålet er at få medvind på alle cykelstier.

Men så er der en antydningsvis detalje her, der skiller sig ud fra den sædvanlige gang virkelighedsfornægtelse/hykleri:
"Det er vigtigt at anerkende, at nogle har så store problemer, at man er nødt til at tage sit udgangspunkt i at løse det, og så kommer arbejdet bagefter"

Det lyder da lidt anderledes end den tidligere ministers destruktive holdning, som var at man "svigter" hvis indsatsen ikke hele tiden har "job-fokus".

Hanne Gregersen

Er der ikke en vis diskrepans mellem overskriften og så "Ifølge eksperter er forklaringen på de store forskelle mellem kommunerne langtfra entydige," ?

I grunden er der ikke så meget tilfældighed over forskellen. Den er båret af kommunens aktuelle økonomi og de udmeldinger der kommer fra poitisk/økonomisk side.

Så hvis kommune har bestemt at der kun må oprettes 50 nye fleksjobstillinger, så er det skidt at komme sidst på året.

Og den juridiske begrundelse:

Kommunen skønner ikke at der er behov for .......

Verner Nielsen, Rasmus Kongshøj og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens Overgaard Bjerre

Mette Frederiksen har haft en tryg barndom og aldrig haft et reelt arbejde uden for Folketinget. Derfor vil hun stille "flere krav – også til kontanthjælpsmodtagerne i den svageste gruppe af ledige, der blandt andet omfatter mennesker med stofmisbrug, psykiske problemer eller andre store sociale udfordringer."
Men ikke et ord om, at der skal sættes penge bagved ved kravene. Det er en slags heksejagt på de aller fattigste.
Vi er mange som hellere så den ægte sorte politiske vare, som ikke dækker sig bag et slør af hykleri og menneskeforagt, med tomme ord. Lad hende dog blivet eller andet i tv. En chef har sikkert også den dobbelte løn og så kan hun slå to fluer med et klask: mere opmærksomhed på sit ego og flere gysser i kassen. Hvorfor skal de fattigste /max 10.000 kr., før skat/ pines med damen med hovedet på skrå? Mens hun slikker dem, som allerede har?

Verner Nielsen, John Vedsegaard, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen, lone bording, Torben Nielsen, kim jensen, Eva Kjeldsen, n n, Keld Sandkvist og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Gert Sørensen

Hele kontanthjælps systemet har spillet fallit. Min påstand er, at enhver kan gå ind på et jobcenter og med en samtale eller to få fuld kontanthjælp ved at melde sig til et eller andet kursus og lave en ugentlig opdatering af et CV. Der er ringe kontrol og ringe interesse for reelt at hjælpe folk igang. Istedet for at lappe på dette system - hvor både tidligere og nuværende regning har ladet stå til - skulle man udtænke et nyt og tidssvarende system. Danske skatteydere er til grin, sådan som det fungerer nu.

Lise Lotte Rahbek

Gert Sørensen

Det er en aftale. Prøv det med at få kontanthjælp uden at blive kontrolleret og ved at melde dig på et kursus uden godkendelse og financiering.
Det bliver spændende når du melder tilbage, om din påstand holder vand. Især er det en interessant tanke at søge kontanthjælp på Jobcenteret.

Jakob Silberbrandt, Verner Nielsen, Rasmus Kongshøj, Vivi Rindom, lone bording, Torben Nielsen, Tue Romanow, n n og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Torben Knudsen

Kontanthjælpsmodtagere er mennesker som fællesskabet har skabt og tabt.
Opmærksomheden på de mange procent, der rettes mod de, der ikke overholder spillereglerne svarer langt fra til, hvad kan det være 5-8% af såkaldte misbrugere af systemet
Kontantshjælpsmodtagere er eller bliver ofte samfundssvimle borgere, som vi vil tvinge op på linen.
De skal ikke i den nuværende svimle form op på nogen line, måske livlinen.
De skal gå om.
De skal ikke starte i vuggstue, selvom mange sikkert har behov for omsorg og kærlige klap. De skal i AFO -arbejdsfritidsordning og derfra via et generelt og individuelt program genfinde selvværd og samfundets tro på dem som individer.
Vi har ressourcerne og kapaciteten-arbejdsformidlingscentre, hvor de skubbes op på linen uden basale forudsætninger, nedlægges.
De skal naturligvis ikke umyndiggøres ved start, men genskabes som hele mennesker fra deres nuværende situation.
Ordningen er obligatorisk, men har også den mulighed at erklære det menneskelige batteri så fladt, at det ikke kan oplades.
Der kører et projekt med mennesker, der har en sindslidelse.Projektet er et samarbejde imellem en psykolog og hold fast- Storm P. museet. Læs selv om det, men resultaterne, hvor disse mennesker opbygges og udsluses til en værdig tilværelse, er til at kopiere for kontanthjælpsmodtagere.
Jeg drømmer ikke om at finde så konstruktive og positive menneskesyn i den kommende reform. Men man kan da håbe.

Rasmus Kongshøj, Jens Overgaard Bjerre og lone bording anbefalede denne kommentar

Lise Lotte Rahbek

Ja, der var endnu en der ikke ved hvordan det offentlige system fungerer i den virkelige virkelighed - søge kontanthjælp på Jobcentret - tsk. tsk.

Verner Nielsen, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen, lone bording og n n anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Gert Sørensen
Hvis der var arbejdsgivere , der ville tage disse kontantsmodtager ind på deres virksomhed og ikke så mange blev fyret i det offentlig så var kontanthjælpsgruppen væsenlig mindre. Så var der kun den gruppe der vel burde have en førtidspension tilbage.

Gert Sørensen

Niels/Lise-Lotte mv.: Så let er det: http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1924068.ece

Mikkel Nielsen

Gert

Du fatter tydeligvis ikke systemet, jeg gider sådan set ikke forklare dig det i dertaljer.

Men du skal altså ind både i Jobcenteret og ydelsescenteret. I det sidste skal du udfylde et skema, samt vedlægge dokumentation for at du vitterligt ingen penge og værdier har.

I Jobcenteret bliver du som min. Trukket ind til en samtale hver tredie mdr. Ligger du i matchgruppe 1 oftere og så vil du blive sat i aktivering hurtigt gerne en 25t om ugen!

Kontrollen er langt større end du tror, du får ikke lov at dase på sofaen uden god grund, dvs. Lægeerklæringer etc.

Endvidere er skatten du betaler ikke dine penge, det er statens, penge du giver eller rettere din arbejdsgiver giver i et bytteforhold, dvs. Du får et hav af goder, staten får til gængæld penge samt at du udnytter din arbejdskraft.

Så hold nu op de fleste borgere er vores system en fantastisk god deal

Verner Nielsen, Rasmus Kongshøj, Vivi Rindom, Karsten Aaen og n n anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Gert Sørensen

Aha.
Men nu taler vi altså om Matchgruppe 3 -kontanthjælpsmodtagere og ikke om Hellerup-drenge på spastogter for at få offentlig opmærksomhed.
Vi taler om mennesker, hvis eksistensgrundlag er kontanthjælpen. Om mennesker som er syge eller så langt fra at være konkurrencedygtige på arbejdsmarkedet, at det er tragisk. og for manges vedkommende burde de for længst have haft tilkendt førtidspension eller have været tilbudt en anden form for hjælp end den, de har fået.
Det er alvor. Ikke fjant.

Jakob Silberbrandt, Verner Nielsen, Gry Wagner, Rasmus Kongshøj, Vivi Rindom, Dorte Sørensen, Karsten Aaen, Torben Nielsen, Leif Højgaard, Tue Romanow, Lilli Wendt, Mikkel Nielsen, Niels Mosbak og n n anbefalede denne kommentar

Den dryppende hane, de skiftende rum, forskellige mennesker, nyt navn til bygningerne med jævne mellemrum og anderledes opstilling, Skillevægge, ledninger, langsomt system, hvor timeglasset roterer mens tilfældige oplysninger indtastet af et antal henholdsvis glade, og ligeglade ekspederende ekspedienter, og ekspeditricer, der åbner patienten og forlader operationen som et åbent sår, da nye direktiver rykker rundt - bloddryppende rundtosset, lyd-sensitiv, skinåben - opståen til politikere, der tog sig ekstra tid til sine uddannelser, kastende projektioner rundt uden nogensinde at have formatet til en samtale med den tredie person.

Lise Lotte Rahbek

Mosbak

Det provokerer mig, at man kan stille sig så bedrevidende an og samtidig udvise en stor mangel på praktisk, virkelig viden.
Så bliver jeg harsk.. det er ikke pænt, jeg ved det godt.
Men indstillingen om at de offentlige kasser står pivåbne og mest minder om en buffet med fri grabsning i alle skåle, gør mig indebrændt.
Måske er det tid for mere (eller mindre?) kaffe

Verner Nielsen, Gry Wagner, Rasmus Kongshøj, Torben Nielsen, Tue Romanow, n n og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar

Gert Sørensen

Den korte dokumentar er bestillingsarbejde fra LA - det viser de unge menneskers baggrund.

Verner Nielsen, Gry Wagner, Rasmus Kongshøj, Torben Nielsen, Lilli Wendt, Ditte Jensen, Lise Lotte Rahbek og n n anbefalede denne kommentar
Mikkel Nielsen

Gert

Du fatter ligesom Ekstrabladet, og de unge drenge ikke, at det ikke er Jobcenteret der udbetaler penge, det gør ydelsescenteret og de kræver dokumentation

Verner Nielsen, Rasmus Kongshøj og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Michael Borregaard

Forslaget handler ikke om at få alle i arbejde men at så mange som muligt kan registreres som en del af arbejdsudbuddet – altså er forslaget mere forbundet med ønsket om løntrykkeri.

Men lad os kikke nøgternt på det.

At folk så absolut ikke mangler arbejdsmotivation ej heller mangler kreativitet fremgår ved, at der ifølge Danmarks Statistik var 123.000 helhedsmodtagere af kontanthjælp i 2008. Tallene og faktaene i sig selv er en afspejling af beskæftigelsesmulighederne. I 1998 var tallet som sammenligning 192.899 omregnet til helårsmodtagere. I 2011 var antallet af kontanthjælpsmodtagere omregnet til helårspersoner 156.300. Hvilket var en stigning på 3 procent i forhold til 2010.

Antallet af helårsmodtagere af kontanthjælp og folk på dagpenge m.fl. afgøres af beskæftigelsesmulighederne, og har intet med den nyklassiske floskel om, at 'nød lærer nøgen kvinde at spinde' for denne er rent sludder i forhold til en fakta baseret tilgang til socialpolitik.

Lad os kikke på aktiveringseffekterne af de svageste ledige. I artiklen ’Aktivering af syge fejler – det samme gør sygedagpengetalerne’ af Danske sunhedsorganisationers a-kasse, fra 9. november 2010 står følgende: Regeringens storstilede indsats med at aktivere sygemeldte er fejlet. Det viser en evalueringsrapport fra Rambøll, som bekræfter, at aktivering ikke bidrager til at få sygemeldte hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet. Det samme gælder for de sygesamtaler, som a-kasserne er pålagt at holde for syge ledige.

Rigsrevisionens rapport fra måneden før, altså i oktober 2010 fastslog følgende: Milliarder til aktivering af svage ledige spildt.

Som kontrast til rigsrevisionens rapport samt de rapporter som nævnes i artiklen, er de resultater man nåede frem til i projekt rask i job relevant.

I perioden 2007 til 2010 eksperimenterede man i kommunerne med projekt rask i job. Projektet "Rask i job" skulle have mindsket sygefraværet og øget trivslen blandt medarbejdere på ældreområdet. Blandt andet ved at sikre at syge fik hurtig udredning og behandling - og ved at uddanne helsepiloter, der skulle motivere de ansatte til at spise sundere og dyrke mere motion.

Et af målene med projektet, hvor 7000 ansatte på ældreområdet fra 11 kommuner deltog, var at sænke sygefraværet med 20 procent. Men i stedet steg det på landsplan med 15 procent…..

Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen, lone bording, Dorte Sørensen, Simon Hansen, Niels Mosbak og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Hvis en virksomhed forsøgte at behandle sine medarbejdere med samme disrespekt, at opstille en kontrakt, hvor lønnen svingede som et pendul, og efter skiftende ledelsers opsparing til cheflønninger og kommune-plæneklipninger, fandt at nogle måneder skulle være helt afgiftsfrie, eller medarbejderen selv skulle sørge for at hvis lønnen ikke var indgået, måtte man samtale sig tilbage - kunne man undre sig om Villy ville blive sur, hvis det var ham, eller Mette kastede kosten i ringen.

Bjarne Falk Rangård

Jobcentrene virker ikke effektivt, det tror jeg der er enighed om.

Få nu ryddet op efter den uduelige og utroværdige Claus Hjorth Frederiksen som punkt 1, jeg ved godt det stort set er ALT han har haft fingre i der skal ændres.

Få et ordentligt menneskesyn ind i systemet, sæt fokus på sætningen:
"Det er vigtigt at anerkende, at nogle har så store problemer, at man er nødt til at tage sit udgangspunkt i at løse det, og så kommer arbejdet bagefter"

For at reducere den kommunale effekt kunne man starte med at gøre systemet regionalt
Skal der væfre økonomiske incitamenter i systemet bør de udelukkende præmiere at folk forlader systemet.
Det skal være muligt at blive "fredet" i en periode indtil de grundlæggende problemer er løst.
Er man fredet indgår man ikke i arbejdsudbuddet, eller som det rettelig burde kaldes:
Arbejdskraft udbuddet , da øget arbejdsudbud IKKE betyder flere job.
Dette skal præciseres HVER gang en politiker anvender dette udtryk.

Alle medarbejdere i jobcentrene skal arbejde efter princippet:

Mennesket sættes FØR systemet

Verner Nielsen, Rasmus Kongshøj og lone bording anbefalede denne kommentar
Jesper Jakobsen

Kan vel være ligemeget hvem der har lavet filmen, sålænge den tydeligvis afspejler virkeligheden. Selv herinde burde man vel være fortørnet over at overklassen kan sige jobs op selv og uden videre få forsørgelse.

Til stor gene for dem med rigtige behov, for vi har bestemt ikke ubegrænsede ressourcer

Lise Lotte Rahbek

Jesper Jakobsen

Næe - der er næppe ret mange her, som har haft lidt berøring med systemdanmark, som kunne drømme om at søge kontanthjælp medmindre de har brug for den.
At Hellerupdrenge ikke har samme moral er jo så bevist.

Emnet er matchgruppe 3 her og ikke om købte drengerøve, som er lykkedes med kortvarigt at fuppe en socialarbejder

Verner Nielsen, Rasmus Kongshøj, John Vedsegaard og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Michael Borregaard

Ifølge artiklen: Regeringen har sprængt jobformidlingen til atomer, fra oktober 2010, viser de mange kassetænkningens analogier omkring aktiverings- og sanktionsstudier, at advarslerne i 2007 om, at kommunerne var for små til, at tænke i landsdækkende helheder, og først og fremmest havde blikket rettet direkte mod kommunegrænsen og kassen, sagde sig selv, alligevel sprængte man i 2007 med den landsdækkende jobformidling til atomer. Og dette har alt andet lige været til skade for betydning af en effektiv koordinering på arbejdsmarkedet.

Et af problemerne der springer en i øjnene når det kommer til sanktionsstudier er, at man med Kommunalreformen i 2007 fastsatte en central regel om, at jobcenter og ydelseskontorer skulle være fysisk adskilt i kommunerne, hvilket gjorde, at skønnet blev forskudt fra den individuelle sagsbehandler til ledelsesniveau, hvor det i mange tilfælde er afgjort på forhånd og udmeldt, at sanktionsmuligheder skal bruges. Se rapporten: “Når kassen smækker i”, fra AKF 2011.

Ved at jobcentre og ydelseskontorer er fysisk adskilt eksisterer der en forøget sandsynlighed for, at den enkelte borger på baggrund af forhåndskendskab til loven frem for baghåndskundskab sanktioners hyppigere end loven kræver. De mange dårlige historier har da også hobet sig op, man kan dog ikke alene skyde skylden på politikerne på Christiansborg, men må også se i øjnene, at kommunerne skamrider deres fortolkning af princippet i Grundlovens § 75, stk.2, samt i mange tilfælde har en meget løs fortolkning af lovgivningen i sin helhed når de anvender deres sanktionsmuligheder - dette er eksempelvis programmet Aktion socialt bedrageri, eller hvad det nu hedder på dr. et eksempel på.

Det er kun muligt at få socialhjælp hvis man intet ejer - og ikke er gift med en der ejer noget eller har en indtægt ud over hvad der svarer til dagpenge - Så hvis en ung mand der intet ejer og heller ikke er gift - så kan han få kontanthjælp - uanset hans forældre har penge på bogen eller villa i Vanløse - hvis man vil undgå at såkaldte overklasseunger får kontanthjælp skal loven laves om - så kontanthjælp ikke blot er ægtefælleafhængig men også forældreafhængig og muligvis tante og onkel afhængig - ville nok være svært at administrere - ;-)

Jesper Jacobsen

"Kan vel være ligemeget hvem der har lavet filmen, sålænge den tydeligvis afspejler virkeligheden."

Kan du huske filmen "Den Hemmelige Krig" af Christoffer Guldbrandsen - der var det bestemt ikke ligemeget hvem der havde lavet filmen, der viste virkeligheden....

Per Andersen, Karsten Aaen, Simon Olmo Larsen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar

Gert Sørensen: At nogen kan bruge Ekstrabladet som kilde er dog utroligt, den avis har kun et mål:at skade så mange som muligt og appellere til laveste fællesnævner menneskeligt set,hårde ord,det står jeg ved.
Iøvrigt er det et uhyggeligt svær emne at røre ved lige nu,hvor krisen kradser og hvor de fleste hyler op om at de ikke kan tåle at få skåret i velstanden,vel at mærke de som ikke lider decideret nød.
Som jeg ser det er der god mening i at få selv de som lige nu er på "bunden" i tale,men derfra til at tro at der er job lige nu er der så langt, men mange af os har et ansvar for eget liv og har det kikset kan vi nogen gange takke os selv. Sygdom kan alle få og her bør man ikke føle sig skyldig og ingen menneske skal have "pisk" tværtimod,men mødes der hvor man er.

John Vedsegaard

At de stakkels mennesker der sidder og skal fordele lidt bistandskroner har et eller flere problemer kan vel ikke undre nogen.

Det er ikke muligt at lave ting på en retfærdig måde, hverken over for samfundet eller for den enkelte ansøger, når man skal forholde sig til tusindvis af blanketter, forordninger, regler og andre underligheder som normale mennesker ikke forstår.
Oven i købet risikere de fyring hvis de ikke kender alle reglerne ordentligt og kommer til at lave en fejl.

Hvis så bare nogle få politikere forstod hvad der foregår, ville vi måske være lidt nærmere virkeligheden, men de har alle gået i den samme skole, og lært at det samme, måske tror de oven i købet på det selv.

Gid Holger Danske snart rejser sig....

Gid danmarks ekstreme mangel på simpel børnehave-logik snart må tage bort.

Bidtandssystemet har ikke rykket sig en halv meter de sidste 40 år

Grethe Preisler

Uden saks og klister ingen "dokumentarister" ;-)

Det anbefales at se de tre lystige ungersvendes (af Gert Sørensen promoverede) amatørvideo på youtube.com, om hvor nemt det er at fuppe sig til at få udbetalt 3 måneders kontanthjælp - fra jobcenteret!

Man behøver ikke at have en b.a. i i hverken dokumentarfilm eller kildekritik for at gennemskue videoen som den (malplacerede) mediestunt den er. Det rækker med et ultrakort kursus i "søgemodeller for røvrendingsteknikker" på forvaltningshøjskolen suppleret med et opslag eller to i Lov om social bistand.

Hvad bli'r den næste kioskbasker Ekstra Bladet diverterer sine læsere med? Flyvende tallerken (bestående af to sammenlimede paptallerkener med overskåret tennisbold på toppen) observeret og fotograferet med mobiltelefon af 3 studerende på taget af Øresundskollegiet?

tsk, tsk - der er over en måned til 1. april.

Mikkel Nielsen, Rasmus Kongshøj, Viggo Okholm, Simon Olmo Larsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

@grethe
Når nu du er så god til at gennemskue ting, så prøv du at pege på en dokumentar, som er 100% objektiv, uden en politisk vinkel indbygget.
Mon ikke du bare er uenig i budskabet ? Inconvenient thruth :-)

Lars Kristensen

Jeg er ved at være led og ked af den måde politikerne behandler mine medmennesker på og derfor har jeg i går den 19. februar 2013 sendt folketingets partier dette åbne brev:

ÅBENT BREV TIL FOLKETINGETS PARTIER

Kære politikere,

hvornår vil I begynde at opfatte os mennesker, jer selv indbefattet, som værende levende mennesker.

Vi mennesker er ikke umælende arbejdsredskaber, der skal står til rådighed for et arbejdsmarked, som er vi slaver.

Vi er mennesker der er levende, livgivende og livsbekræftende.

Hvorledes kan I så på værste måde behandle jeres medmennesker, som det skidt i træder på, på veje og gader.

I kræver, at mennesker der er bundet på hænder og fødder af pengenes guldlænker, at de skal give afkald på de penge deres liv er gjort afhængigt af, ved at de skal gå ned i løn, kontanthjælp, pension m.v.

Hvad med at I begynder at se på jeres mindre bemidlede medmennesker, som værende ligeværdige mennesker med jer selv og ikke mennesker der kan skaltes og valtes med, for at kunne tilfredsstille den del af samfundets velbjergede, der i forvejen har mere end rigeligt til at de kan forsøde deres liv både på gaden og i gården.

Hvad med at få gjort skattesystemet til et socialt ligeværdigt skattesystem (Den gyldne skat - http://www.hjertensfryd.dk/dengyldneskat.htm), hvor alle bærer lige byrder efter evne, således at den økonomiske kæmpe bærer mere end den økonomiske dværg.

Hvad med at få ungdommen uddannet til at være mennesker og ikke til umælende arbejdsredskaber, som I gerne så kommer ud på arbejdsmarkedet og udføre et arbejde, der ikke er til nytte for andre end et økonomisk system, der er ved at gå sine sidste dage i møde.

I ved det, men I har så svært ved at ville erkende det.

Vil I ikke gå nye veje med jeres politik, vil I komme til at opleve en revolte, selv her i Danmark, hvor mennesker vil begynde at gribe til våben for at få et nyt og anderledes politisk styre.

Ganske enkelt fordi I viser foragt for jeres medmennesker. Levende, livgivende og livsbekræftende mennesker.

Dette er ikke et åbent brev, der opfordre til revolte, men er en opfordring til jer politikere om at gøre handlinger, der vil kunne trække brodden ud af de der til den tid, vil være dem der starter revolten.

I har her en mulighed til at stoppe op og tænke jer om og begynde at lytte til jeres medmennesker, jeres ligeværdige medmennesker, jeres levende, livgivende og livsbekræftende medmennesker.

Åben jeres øjne og ører, så I både kan se og høre.

En måde af bekæmpe fattigdom på i Danmark - http://www.http://hjertensfryd.dk/fattigdom.pdf

Lars: Barske ord Lars,vi må håbe at en del giver sig tid til at læse det og reflektere uden bare at trække på skuldrene.

Nu tillægger jeg så ikke ministrene og Folketinget direkte dårlige motiver,de arbejder og det må også være hårdt. Mange af os er jo ikke sådan lige alle gearet til at tænke mere på medmennesker end os selv,selv ikke jeg som leger buddhist. Jeg har også lang vej endnu.

@ Lars.
Åh ja. Vi er allesammen små stakkels fugleunger i reden, som de onde politiker-fugle ikke gider made. Vi kan jo ikke noget selv, med vores små pjuskede vinger.
Hvis du mener det er så slemt i Danmark, så folk snart vil gribe til våben, så kommer du for lidt ud.

Grethe Preisler

Per Andersen,

Har du nu fået navneforandring igen bette Per? Det er sørme ikke nemt at være nyliberal på på linjebetaling.

Verner Nielsen, John Vedsegaard, Niels Mosbak, Lise Lotte Rahbek og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Det er nu engang det jeg hedder. Tror du forveksler mig med en anden ... Lille Grethe :o)

Kedelig visionsløs regering. I fremtiden vil mange flere af os blive overflødige måske også Gert.

For i en ikke fjern fremtid vil den praktiske udnyttelse af den teknologi vi allerede har gøre massevis af jobs overflødige.
F.eks. kan alle transportformer blive automatiseret vha. GPS og andet kommunikationsudstyr der via satellit vil sikre transport af mennesker og varer overalt på kloden.
Et andet eksempel findes indenfor laserteknologien - Det muligt at bestemme næringsindholdet i f.eks. en leverpostej ved at benytte en laserstråle, det er endda i nogle tilfælde muligt at bestemme hvor ingredienserne stammer fra - hvilket geografiske område. Vi er helt nede på molekylært niveau.
Militæret har dronerne.

Masser af laboranter, kontrollanter og planlæggere bliver foruden chaufførerne, togførerne , styrmændene, diverse militærpersoner mv. overflødige plus det administrative vedhæng.

Firmaet foxconn som fremstiller bl.a. ipad vil automatisere 50% indenfor de næste 3 år. Dels har de haft problemer med løn-og arbejdsforholdene på deres virksomheder dels hævder de at de vil komme til at mangle arbejdskraft i fremtiden. De kinesiske lønninger er nemlig endnu ikke nået dertil at det egentlig kan betale sig i forhold til lønudgiften, men de ansatte begyndte at begå selvmord ved at hoppe ud af vinduerne, og det så ikke kønt ud.

Det er altså ikke kineserne vi konkurrerer med men robotterne så måske Gert selv kommer til at stille sig i rækken af kontanthjælpsmodtagere en dag eller måske hans børn.

Det som burde interessere os alle er hvilken type samfund vi kunne tænke og at leve i med de muligheder.

Jakob Silberbrandt, Lise Lotte Rahbek og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Per Andersen,

Det må du undskylde Per - at jeg er kommet til at forveksle dig med en anden Per Degn, der boltrer sig under forskellige alias'er i dette dagblads debattråde.

Bortset fra det - vil du så ikke lade dit lys skinne for os og uddybe, hvilken grad og hvilken art af "dokumentation", der fremlægges i den video, de tre ungdommelige spøgefugle har produceret og lagt ud på youtube?

Jeg venter i spænding på din begavede analyse af "corpus delicti" ;-D

Man kan blive brødsælger i et vejkryds, det var udpræget i Venezuelas slum.

Alt i alt må man vel sige at VK-regeringens kommunalisering af arbejdsformidlingsindsatserne, det såkaldt 91-strengede system, i dén grad har nydeliggjort forholdene. Seneste skud på den prægtige stamme er velsagtens at cheferne for centrene én for én stikker halen mellem stængerne; man kan ganske enkelt ikke længere finde nyttige idioter som vil styre de synkende skonnerter.
http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/cca460d1bd0f4b23ac05357607d27b3a-20130...