Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpen for de unge. Det lyder enkelt, men ifølge en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er uddannelse opskriften på at få de unge ud af kontanthjælpssystemet. Chancerne for at komme i beskæftigelse forøges med 67 procent, hvis man giver unge kontanthjælpsmodtagere en uddannelse, og risikoen for at ryge helt ud af arbejdsmarkedet formindskes med op til seks gange.
»Man får en meget bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. Det ufaglærte arbejdsmarked er langt mere usikkert. Hvis du får en uddannelse, er jobsikkerheden større,« siger direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen.
AE har målt effekten af at give en uddannelse til kontanthjælpsmodtagere ved at følge de unge, der var uuddannede langtidsmodtagere af kontanthjælp i 1994. Og for den gruppe har uddannelse betydet større beskæftigelseschancer, højere indkomst og mindre offentlig forsørgelse, fortæller Lars Andersen. Derfor bakker han helt op om regeringens forslag til en ny kontanthjælpsreform, ’Alle kan gøre nytte”;, hvor alle kontanthjælpsmodtagere under 30 år bliver pålagt at tage en uddannelse, hvis de er i stand til det.
»Vi har igennem de sidste fem-ti år argumenteret for, hvor afsindigtvigtigt det er, at de unge får en uddannelse, fordi de har hele fremtiden foran sig på arbejdsmarkedet. Alt, hvad der kan krybe og gå af analyser, viser, at den sikre vej til at få en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet, er at få en uddannelse.«
Afgørende at ruste de unge
Ifølge Beskæftigelsesministeriet er mere end 50.000 unge under 30 år på kontanthjælp i dag, og langt de fleste af dem har aldrig taget en uddannelse. Erhvervsskolerne er blandt de uddannelsesinstitutioner, der skal varetage opgaven om at uddanne de unge, og formand for Erhvervsskolelederne, Peter Amstrup, kalder forslaget ’positivt og gennemtænkt’.
»Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi vil gøre alt det, der skal til, for at få det her til at lykkes,« siger han. Men han lægger dog vægt på, at ungdomsuddannelserne ikke kan varetage opgaven, før de har sikret sig, at de unge har de fornødne faglige kvalifikationer samt motivationen til at tage en uddannelse
»Mange af de unge har dét problem, at de ikke tror på, at de kan tage en uddannelse – og det er formentlig dem, der er lettest at få i gang. Men så har vi jo også alle dem med misbrugsproblemer, sociale problemer og meget andet,« siger Peter Amstrup, »hvis man tror, at man bare kan lukke dem ind i ungdomsuddannelserne, og så tager vi os af det, begår man altså en graverende fejl«.
I regeringens udspil får kommunerne da også pligt til at teste de unges læse-, skrive- og regnefærdigheder for at afklare, om de er i stand til at gennemføre en uddannelse. Alligevel tager Peter Koudahl, lektor ved Aalborg Universitet med speciale i erhvervsskoler, samme forbehold som formanden for erhvervsskolerne.
»Det er ikke nok bare at kigge på de unges mangler – man må også kigge på systemets begrænsninger. Ellers risikerer man at presse nogle unge mennesker ind i et system, som ikke kan rumme dem eller håndtere dem,« siger han.
Men det er ikke sikkert, at det er alle, der ønsker en uddannelse, forklarer Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet:
»Det er jo en smuk tanke, at alle unge skal have uddannelse, men det er bare ikke alle, der vil det – og så flygter de fra det,« siger han, »reformen risikerer også at blive en succes ved, at nogle bare forsvinder ud af systemet. Nogle, som ikke mener, at de vil have en uddannelse eller tage et nyttejob. De forsvinder så at sige bare ud i skoven. Ud af statistikken. De vælger så alternativ forsørgelse eller at blive forsørget,« siger Henning Jørgensen.
Klassisk socialdemokratisk politik
Politikens håndtegner Roald Als forklarer Helle og Maggíes politik:
http://politiken.dk/debat/dagenstegning/ECE1907720/klassisk-socialdemokr...
Det er selvfølgelig socialdemokratisk politik, at folk skal have en uddannelse - og at uddannelserne skal indrettes, så folk kan tage dem, herunder folkeskolen og de tekniske uddannelser. Det er VKO, der har ødelagt den mekanisme med deres "arbejde frem for alt, med mindst mulig udgift for samfundet, selvom det var kortsigtet og ubarmhjertigt.
Måske skulle man overveje, bare overveje, en anden tilgang til problemløsningerne i dette land.
Måske skulle man fokusere på den enkeltes trivsel og mulighed for at opnå en plads i solen, uden at gøre vejen ulidelig lang, besværlig og regelret.
At tilpasse systemet til den menneskelige natur så at sige.
Måske skulle man prøve at fatte betydningen af de borgerlige rettigheder, og hvorfor de giver så glimrende rettesnore for hvilke krav og forventninger samfund og borger med fordel kan have til hinanden.
Måske fandt man så, at mindre tvang, mindre kontrol, mindre håbløs detaillovgivning var på sin plads og råderum, frie valg og bedre muligheder var en sund og naturlig metode at løse problemer på.
De få restriktioner der herefter var brug for, kunne et retsvæsen, som vi ville bruge mere end en bøjet femøre på sikkert sagtens kapere.
Så enig! Problemet bliver jo så, at man virkelig skal have skruet noget sammen, så disse unge rent faktisk lykkes, og der er det da et problem, man primært laver den øvelse for at spare penge her og nu, da det jo koster at sikre uddannelse af denne voksende gruppe unge.
http://www.ugebreveta4.dk/2013/201309/Tirsdag/Tilgang_til_kontanthjaelp....
Reelt havde vi jo i løbet af 70erne og 80erne afskaffet ufaglært arbejde, fordi det daværende SiDs medlemmer - måske dikteret af statsministerens faglige tilhørsforhold - blev det, navnet tilsagde: specialarbejdere, i kraft af udbredte faglige kurser. Alt dette synes at være slået til pindebrænde i de følgende årtier.
Vibeke Svenningsen
Alle mennesker har brug for succes og social accept af og til og det virker SÅ motiverende.
Der er sgu ingen der nyder følelsen af at blive dirigeret rundt i deres liv af bedrevidende bureaukrater med en skjult dagsorden.
Vi ved det fra alle optræningsforsøg med dyr og mennesker, hvorfor vil politikere ikke anerkende viden til at regeringsdannelse???
Desuden viser evolutionslæren at det er afvigerne og dem der er anderledes , der sker en udvikling fra. dem der ikke følger strømmen der tilfører os alle noget nyt.
Og vi andre bliver beriget alene ved at udvise tolerancen til at give dem plads til at leve deres liv, som de vil.
Hvornår har enshed betydet fremskridt??
Flemming:
Guuuud - så det er skide godt at vokse op i en lortefamilie. Det bliver man bare topdollar kreativ af. Jøsses....
Politikerne former befolkningen i deres billede.
Det er sådan lidt gudeligt, men det vil vi lade ligge, for nu.
Politikerne er for størstedelens vedkommende højtuddannede.
Altså skal befolkningen være uddannede. De virkede jo på politikerne, og de kom til tops og fik en karriere og er tilfredse med deres liv, og den lykke tror jeg virkelig på, at de gerne vil udbrede til hele befolkningen.
Men der er stor forskel på at uddanne sig af interesse og på at tvinge folk til at sidde på en skolebænk under trusler om, at ellers får de ingen mad.
Det er bare ikke sådan for alvor gået op for politikere, at uddannelse ikke er lykken for alle mennesker. Og at det ikke vil lykkedes at presse alle de runde, trekantede eller stjerneformede klodser ned i de rektangulære huller i klodskassen.
Jeg selv mener at detailreguleringen af befolkningens liv fra mynighedernes side har taget overhånd.
Det har tit været pointeret herinde, at det vist var meningen at regeringen skulle være folkets tjenere og ikke deres herremænd.
Det er gledet af sporet.
Lise Lotte:
Så vi skal blot lade den sociale arv vokse, og blot overføre penge nok via overførselsindkomster generation efter generation?
Nu behøves man ikke være vokset op i en lortefamilie, for at havde det svært,
det er trættende at høre på hvor svage og uduelige dem der ikke klarer snittet er,
det ville være det sammen som at sige at alle som klarer sig godt i systemet kommer fra velfungerende familier og er gode mennesker, fordi de får gode karakterer.
Der foregår en ubehagelig hetz mod dem der ikke fungere som de "skal", istedet for at se på systemet så går man efter menneskene, for de må jo være 'undermennesker' når de ikke fungere i det her fantastiske system!
Simon:
Det hjælper ikke noget at være træt af noget! Så I mener bare det er fjong, og der skal bare sendes penge nok, og ellers bare holdes kæft om det?
Vibeke:
Holde kæft om hvad og sende penge til hvem?
Simon:
Fx om, den sociale arvs dokumenterede betydning, samt at langt henad vejen starter det forbyggende arbejde i familien og i barndommen - skal det blot ties ihjel, sende en stor nok kontanthjælp og så relativiseres bort med - men der er altså også problemer i andre familier, og enhver indblanding og fx påpegning af, det er problematisk at i visse familier går det i arv, og der sker ikke en opdragelse, der lægger et fundament for et fremtidigt liv med fx uddannelse og arbejde? Eller er det bare at pisse nedad?
Vibeke Svenningsen
Nej, det kan jeg ikke se, jeg skriver noget om.
Vil du venligst citere?
Jeg har mødt mennesker, som klarer sig dårligt og trives endnu værre ved at være tvunget i uddannelses-institutioner. Senere har jeg mødt lignende mennesker på arbejdsmarkedet, som hænger fast i neglene, men forsøger at overleve i en ensrette verden.
Det minder lidt om at skælde en frø ud for ikke at være en hundehvalp, fordi den ikke kan lære at sitte pænt, når der er fluer i farvandet.
Jeg ønsker mig muligheder for de mennesker også. Dem som er rigtig dårligt forklædte som hundehvalpe.
Er der noget forkert i det?
Nej, Lise Lotte. Det er der ikke noget galt i.
Synes du selv, det går godt for denne gruppe mennesker set i lyset af den fortidige indsats?
Jeg er personlig stærkt for en indsats overfor denne voksende gruppe unge, og vil ikke blot nøjes med at sige, det er synd for dem. Det hjælper dem da ikke. At denne reform så ikke rent umiddelbart ser ud til at være skruet sammen, så der afsættes midler til indsatsen er noget andet - men målet og problemet er jeg dælme enig i!
Vibeke
Selvfølgelig syntes jeg vi skal snakke om hvordan vi bryder den sociale arv, men det gør vi altså ikke ved at kalde folk svage og nassere, der bare skal have et venligt spark bagi, på den måde fastholder vi folk i deres situation og i opposition til samfundet.
Har man tænkt sig at tilføre de penge, man nu sparer på kontanthjælpsområdet over i uddannelse, for hvis de unge som idag sidder på kontanthjælp, skal have en chance for at få en uddannelse, så er der brug for at de får mere støtte, end dem der har et bagland, der kan støtte dem økonomisk og fagligt ellers ender det bare med at give dem endnu flere nederlag.
Vibeke Svenningsen
Så kan jeg oprigtigt ikke se, hvorfor du forsøger at skubbe underlødige motiver i skoene på dine medkommentatorer.
Det er godt, at du er tilfreds med målet og midlerne i reformen og ikke synes det er synd for nogen.
Men det må da også være ok, at jeg og andre ikke er tilfredse og skriver det uden at få en verbal skraldespand i hovedet.
Simon:
Det var jo det, jeg startede med at påpege som problemet - at man ikke bruger midlerne til at styrke indsatsen. Jeg er da enig med dig i, at det ikke hjælper at kalde dem nassere osv. Men det hjælper altså heller ikke at gøre noget. I øvrigt synes det være er ikke målet om uddannelse osv. Det mere disse såkaldte nyttejobs, som jo må gives en overkomstmæssig løn, hvis det er arbejde, der gør nytte. Men jeg mener ikke, ambitionen og indsatsen for at give denne gruppe unge uddannelsesmæssige kompetencer er fejlagtig.
Lise Lotte:
Det gør jeg, da Iblot påpeger, hvor forkert og synd det er - hele tiden under dække af, der er krise og arbejdsløshed. Sandheden er jo, at en stor del af denne gruppe heller ikke ville være i arbejde selvom, vi ikke havde krise.
For mig er det lige så underlødigt at køre alt ind under, at det er krise og det manglen på arbejdspladser, der er det eneste problem. Det er det ikke.
Vibeke Svenningsen, det er ikke noget argument, at det ikke går godt for folk, der under de gældende, forfejlede omstændigheder, mistrives. Det er kun et argument for at ændre på omstændighederne, så også de kommer til at trives. I fremtiden bliver det måske lettere, når det bliver nødvendigt at dele stadigt mindre arbejde, af retfærdighedshensyn.
Og mht. "lortefamilier", så kan de vist i Danmark reelt tælles på fingre og tæer. Manglen på arbejdspladser er slet ikke noget problem, i øvrigt, men politikeres forhindringer for folk i at leve friheden ud er.
Før 1977 var en bestået studentereksamen adgangsgivende til alle fag, med det aberdabei, at man måske skulle tage propædeutiske fag til visse uddannelser. Da jeg gik på universitetet, var der ingen, der beskæftigede sig med den beståede karakters størrelse, og mange uddannelser bedømtes internt og med bestået/ikke-bestået. Bedømmesygen skal af bordet igen - så vil færre måske også søge tilflugt i hashpiben og opfatte betydningen af at udvikle sig i den retning, de føler sig draget af.
Med deres evindelige eufemismer, newspeak og andet simplificeret sprogbrug lykkes det regeringen, i hvert fald hos mig, at fremprovokere en skepsis, snart sagt hvad end de siger.
Så deres "Alle kan gøre nytte” – hvilket jo rent umiddelbart kan lyde tiltalende og positivt – lyder for mig, akkompagneret af lyden fra et kasseapparat, snarere som: "Nytteværdi: Hmmm, hvor meget værdi kan vi vride ud af dig."
På samme måde som de foretrækker at møde elever i folkeskolen med et "Du skal være dygtigere" i stedet for et "Hvor er du dygtig", synes de her at sige, "Du skal være til nytte for os" i stedet for et mere motiverende f.eks. "Du kan gøre en forskel" eller "Hjælp til selvhjælp". I stedet for at være inkluderende synes de konstant at gøre sig umage med, ved at sparke nedad, altid nedad, at accentuere deres opdeling af befolkningen i et 'os' og et 'jer'.
Men, indrømmet, hvad de end siger efterhånden, vil jeg nok altid være på vagt over for, hvad de mon egentlig mener.
Når argumentationen ikke holder!
Det er ikke nogen naturlov at børn fra lavindkomstfamilier får et godt job qua deres uddannelse.
Således påvist af Trond Beldo Klausen, Ålborg Universitet, i afhandingen "Et spørgsmål om klasse" - 2007
»Selv når der tages højde for uddannelse, er der meget store forskelle på, hvad højt- og lavtuddannedes børn kommer til at tjene igennem et liv. Tag eksempelvis to civilingeniører. Den ene har oprindelse i den ufaglærte arbejderklasse, den anden kommer fra et hjem, hvor faren er erhvervsleder. Set over et helt livsforløb vil en civilingeniør fra arbejderklassen kunne komme til at tjene cirka 2,5 millioner kroner mindre end sin studiekammerat. Og blandt jurister kan forskellen blive endnu større. Der er en klasseeffekt på stort set alle studieretninger, som jeg har undersøgt – på nær blandt læger,« fortæller Trond Beldo Klausen.
Deter heller ikke nogen hemmelighed at job i centraladministrationen overvejende besættes af jurister med den rigtige sociale og familiemæssige baggrund.
Det er ulige lettere at hedde Pontoppidan end Jensen.
Alle på dette site kan sikkert genkende 3 og 4 generation når der er rulletekster på TV.
På en måde har Socialdarwinisterne desværre fået ret. Ikke fordi generne spredes og derved skaber et dårligere grundlag for udvikling, men fordi tilgangen og adgangen til de gode job, mere hviler på et socialkonstruktivistisk grundlag end på egentlige kvalifikationer.
Derfor er det helt absurd at kvalificere bestemte uddannelser som værende "de rigtige".
Da Helge Sander var forskningsminister, gik næsten alle rundt og messede "VIDENSSAMFUND". De mere besindige spurgte forsigtigt til hvem der så skulle bygge huse og passe forretningen.
Mennesket styres af succes, og i den nuværende sociale konstruktion er penge lig med succes. Derfor er der kamp om de "rigtige uddannelser" og derefter de "rigtige job".
Det er indlysende at et flertal af unge fra familier med manglende selværd som følge af socialt dårlige forhold, og manglende anerkendelse, vil tabe i den kamp.
Det er min påstand at hvis gadefejeren fremover fik 1,6 mio om året, så vil det strømme ind med ansøgninger.
Men det er helt igennem en uciviliseret måde at styre et samfund på. Det fører til løgnagtig og korrupt adfærd.
Et job eller fag skal vælges fordi mennesket finder glæde. Enten i jobbets karakter eller fagets udfordring.
Så vil vi få et samfund hvor medarbejderen var virkelig dedikeret til sit arbejde og succes kriteriet var flyttet til den faglige stolthed eller gadefejerens frie liv.
'AE’s medlemmer og sponsorer i dag er LO og de fagforbund, der er organiseret under LO, mens Alka, Arbejdernes Landsbank, Boligselskabernes Landsforening, Kooperationen og Socialdemokraterne er tilknyttet som associerede medlemmer.'
http://da.wikipedia.org/wiki/Arbejderbev%C3%A6gelsens_Erhvervsr%C3%A5d
Altså :
Socialdemokraterne bekræfter at Socialdemokraternes politik giver mening ..
Flot information ..
Bare fordi nogen snakker BEHØVER man jo ikke 'referere' dem
før man har overvejet 'kildens' motiver, vel ?
Jeg forstår ikke at man ikke genindfører den Fri Ungdomsuddannelse (FUU)...
Jeg er klar over at den skulle strammes gevaldigt op så man ikke længer kunne tage sin SU med på alverdens kurser i Langbortistand og hvad ved jeg.
Men den uddannelse samlede de unge op der, af den ene eller anden grund, ikke var stærke nok eller klar til at begynde på en af de etablerede ungdomsuddannelser – jeg var selv en af dem.
Hvis ikke jeg var blevet samlet op af en socialrådgiver da jeg som 18-årig røg på bistand (efter at være blevet smidt ud af en ungdomsuddannelse) og sat i gang med et forløb på FUU så tør jeg ikke tænke på hvor længe jeg var blevet i bistandssystemet. Jeg oplevede på FUU (måske for første gang i mit liv) at jeg blev lyttet til, at mine ideer og tanker var noget værd - hvilket var en succes for mig og det der gjorde, at jeg kunne begynde at tro på mig selv – noget der er nødvendigt før man kan tage en 'rigtig' uddannelse og som ingen taler om. Har vi fuldstændig glemt at mennesket ikke er en maskine?
2008 faldt ledigheden til 51.300 personer omregnet til fuld tid
er det da ikke et tegn på at det ikke er dovenskab som er grunden til at så mange mangler arbejde, men det er en simpel ting som mangel på arbejdspladser? der hjælper det /%%¤%&¤¤"" ikke at true, straffe, eller kalde folk nedladende ting for at få arbejdsløsheden ned, medmindre man gerne vil have folk begynder på selvmord i desperation.
Så når ikke det er dovenskab.
Når ikke at dem uden arbejde kan skabe arbejdspladser
så må de jo gå overtil at true, straffe og kalde virksomheder med store overskud for nedladende ting .