Baggrund
Læsetid: 8 min.

40 års velstandsstigning har ikke givet os mere lykke

På en mellemfornøjet klode har FN besluttet, at 20. marts skal være ’International Day of Happiness’ – dagen, hvor vi tænker over lykken og vejene til at skabe større tilfredshed med livet. I verdens lykkeligste land, Danmark, synes vækst i økonomien ikke at have så meget mere at tilbyde som vej til større lykke
Spørgsmålet er, hvad der betinger lykken? Hvordan kan økonomien forandres og samfundet i øvrigt indrettes, så den menneskelige trivsel bliver større? Hvordan kan lykken overhovedet måles? Foto: Stig Stasig

Spørgsmålet er, hvad der betinger lykken? Hvordan kan økonomien forandres og samfundet i øvrigt indrettes, så den menneskelige trivsel bliver større? Hvordan kan lykken overhovedet måles? Foto: Stig Stasig

Indland
20. marts 2013

Nærmest lykkelig, kunne det se ud til: »Du har scoret over gennemsnittet, men du kan have glæde af at prøve en af øvelserne«, fortæller lykkemåleren.

Prøv selv. Gå ind på Danica Pensions hjemmeside, søg på ’lykkemåler’ og tag testen. Og helst i dag. For i dag, den 20. marts, er lykkedag, International Day of Happiness. Højtideligt vedtaget ved resolution 66/281 på FN’s generalforsamling sidste år. For på netop denne dag står Solen i samme plan som Jordens Ækvator, hvorfor nat og dag er lige lange, og døgnet derfor ifølge FN-resolutionen er egnet til refleksion over lykken, og hvad der kan fremme den. Som FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, siger:

»Vi behøver et nyt økonomisk paradigme, der anerkender ligestillingen mellem den bæredygtige udviklings tre grundpiller. Social, økonomisk og miljømæssig trivsel er uadskillelige. Sammen definerer de ’gross global happiness’«, den globale bruttolykke.

I dag står vi med en mellemfornøjet klode. På en skala fra 0 til 10 fordeler lykkefølelsen blandt adspurgte verdensborgere sig omkring midterværdien 5, som godt hver fjerde sætter kryds ved. Det fremgår af World Happiness Report, udarbejdet for FN af Earth Institute på Columbia University. Blot 3,3 pct. af verdensborgerne opfatter sig med værdien 10 som superlykkelige, mens 1,7 pct. med værdien 0 føler sig bundulykkelige. Danskerne er verdens lykkeligste med en værdi, der i adskillige undersøgelser gennem adskillige år har ligget i omegnen af 8. Mest ulykkelige er tilsyneladende mennesker i den afrikanske stat Togo, der knap når værdien 3. Og mest sort ser i øjeblikket grækere og syrere på fremtiden, fortæller Gallup.

Spørgsmålet er, hvad der betinger lykken? Hvordan kan økonomien forandres og samfundet i øvrigt indrettes, så den menneskelige trivsel bliver større? Hvordan kan lykken overhovedet måles?

To slags lykke

Hvordan synes du egentlig selv, det går?

Lykkeforskerne måler lykkefølelsen, sådan som det gøres i Danica Pensions lykkemåler: Ved simpelthen at spørge folk, hvordan de trives.

»Vi spørger ikke til noget værdiladet. Det er en af de ting, vi har lært af de seneste 15 års lykkeforskning,« siger Christian Bjørnskov, lektor ved Nationaløkonomisk Institut på Aarhus Universitet og en af Danmarks førende – og temmelig få – lykkeforskere, der bl.a. har forelæst om lykken i DR’s Danskernes Akademi.

Typisk stilles to spørgsmål: ’Hvor lykkelig er du alt i alt?’ Og ’hvor tilfreds er du med dit liv som helhed?’ Lykken er nemlig to ting: Dels den kortvarige lykke, hvor hjernen »bruser over af eufori«, som Bjørnskov siger. Måske i forbindelse med et stykke musik, måske ved en fødsel, måske under stormende forelskelse. Og så den vedvarende, positive følelse af tilfredshed med tilværelsen.

Den første type lykkefølelse kan lokaliseres til hjernens belønningscenter, nucleus accumbens, mens den vedvarende tilfredshed registreres i den præfrontale cortex, dvs. pandelapperne. Det er altså to forskellige neurologiske fænomener, og de store lykkeundersøgelser fokuserer først og fremmest på den oplevede grad af vedvarende tilfredshed.

Gods, guld eller noget tredje?

Den bestemmes af ikke så få faktorer. Der er ’hårde’ faktorer som graden af rigdom, samfundets tryghedsskabende institutioner, frihedsrettigheder m.m. Og der er ’bløde’ faktorer som graden af tillid til andre, evnen til at kontrollere eget liv, religiøsitet samt selve personligheden, herunder hvordan man møder verden. Folk, der smiler meget, scorer højere på lykkeskalaen, påpeger Christian Bjørnskov, og man kan spørge, hvad der kommer først: smilet eller lykken?

Et centralt forhold, som deler lykkeforskere og synes at tilføje lykkeforskningen et element af politik, er, i hvilken grad lykken er ’gods eller guld’. Altså hvilken rolle økonomisk velstand spiller for tilfredsheden med tilværelsen.

De færreste anfægter, at fattigdom oftest betyder ulykke, og at folk i rige lande er lykkeligere end folk i fattige. Ligesom velhavende mennesker i et givent land oftest scorer højere på lykkeskalaen end mennesker med lav indkomst. Men mange undersøgelser tyder på, at der er en grænse for, hvor langt vækst i indkomst ledsages af vækst i tilfredshed.

FN’s World Happiness Report noterer, at der er »en klar grænse for, hvor meget rige lande kan blive lykkeligere gennem det simple redskab økonomisk vækst«.

»Mens højere indkomst til en vis grad kan øge lykken, kan jagten på højere indkomst i virkeligheden reducere ens lykke. Med andre ord: Det kan være rart at få flere penge, men ikke så rart at hige efter det,« hedder det.

»Som et nøgleeksempel har verdens økonomiske supermagt, USA, opnået slående økonomiske og teknologiske fremskridt gennem det seneste halve århundrede, uden at det har givet fremgang for befolkningens selvrapporterede lykke.«

Ifølge rapporten er »USA’s BNP pr. indbygger vokset med en faktor tre siden 1960, mens mål for den gennemsnitlige lykke er forblevet stort set uændrede gennem det halve århundrede.«

»I stedet er der store usikkerheder og bekymringer, de sociale og økonomiske uligheder er vokset betragteligt, den sociale tillid er faldende, og troen på regeringen er så lav som nogensinde,« fastslår FN-rapporten.

Den tilføjer om USA, at »velstand har skabt sit eget sæt af plager og afhængigheder. Fedme, sukkersyge blandt voksne, tobaksrelaterede sygdomme, spiseforstyrrelser som anoreksi og bulimi, psykosociale lidelser og afhængighed af forbrugerisme, tv og spil er alle eksempler på fejludvikling.«

Ligesom for USA noterer World Happiness Database, koordineret fra Erasmus Universitet i Rotterdam, at Danmark har haft en stort set uændret grad af national lykkefølelse siden begyndelsen af 1970’erne, uagtet at Danmarks BNP er fordoblet i samme periode.

Acceleration

Christian Bjørnskov er en af de lykkeforskere, der holder fast i, at fortsat vækst i rigdom kan betyde fortsat vækst i lykke, også i velstående lande.

»Der har været en lang diskussion blandt økonomer og politologer om, hvorvidt der er et mætningspunkt. De nye økonomiske studier peger på, at det er der nok ikke,« siger han.

»Indkomstforøgelse er klart vigtigst i lande med dyb fattigdom, men også når lande er kommet ud af dyb fattigdom, kan vi se, at indkomsten betyder noget.«

Bjørnskov selv har sammen med kollegerne Nabanita Gupta og Peder Pedersen fundet statistisk dokumentation i EU-data for, at folks lykkefølelse ganske vist ikke ser ud til at vokse med vækst i BNP pr. indbygger, men derimod med accelereret vækst i BNP pr. indbygger.

»Folk bliver lykkeligere, hvis det, de higer efter, bliver mere end opfyldt,« skriver de tre.

Altså: Med indkomstvækst vokser også forventningerne, og derfor skal der ekstraordinær og uventet vækst til for at give et boost af lykke.

Christian Bjørnskov og kolleger synes tilmed at kunne se af de europæiske data, at en accelereret BNP-vækst giver større lykkevækst i lande, hvor befolkningen stemmer overvejende borgerligt – angiveligt fordi »folk på højrefløjen er mere optaget af de materielle vilkår end folk af mere venstreorienteret/socialistisk overbevisning«.

Dette er måske i sig selv i tråd med flere undersøgelser, der argumenterer for, at »konservative er lykkeligere end venstreorienterede«, som psykologerne Jamie Napier og John Jost, New York University, udtrykker det i tidsskriftet Psychological Science. Deres forklaring er, at konservative er mindre anfægtede af økonomisk ulighed i samfundet, end venstreorienterede er det.

Det bekræftes i studier af bl.a. Alberto Alesina, Harvard University, der samtidig har vist, at manglende lykke ikke så meget skyldes lav indkomst, men snarere, at man får mindre end andre. Det er altså uligheden, der er problemet.

»Min lykke reduceres, hvis du får lønforhøjelse,« som Meik Wiking, direktør for den ny danske tænketank Institut for Lykkeforskning, formulerer det. Større lighed kan med andre ord være vejen til større lykke.

I den kontekst vækker det bekymring, at den aktuelle krise i Europa har ramt mennesker med lav indkomst hårdest i form af både arbejdsløshed og økonomisk tilbageslag. Dette tab og den deraf følgende større ulighed betyder således, at disse menneskers tilfredshed med tilværelsen har udvist det største fald. Det dokumenterer rapporten Quality of life in Europe: Impacts of the crises, udarbejdet af Eurofound Quality of Life Survey.

Den glade giver

Mange lykkeforskere holder fast i, at lykken som funktion af økonomisk vækst er underlagt ’loven om aftagende merudbytte’: Der vindes mindre og mindre ekstra lykke ved at øge indkomsten eller BNP yderligere, når først en vis mætning af grundlæggende behov er præsteret.

Psykologen Elizabeth Dunn og økonomen Michael Norton fra henholdsvis University of British Columbia og Harvard Business School siger ligefrem, at der er mere lykke forbundet med at give penge væk end med at rage dem til sig.

Lykkedata indsamlet af Gallup blandt en million amerikanere peger ifølge Dunn og Norton på, at lykketilvæksten flader ud, når en husstandsindkomst på ca. 75.000 dollar om året passeres.

»Hvordan kan det så være, at så mange af os gider arbejde så hårdt, længe efter at vi har nået et tilstrækkeligt indkomstniveau til at gøre de fleste af os lykkelige? Én grund er, at vores forestillinger om sammenhængen mellem penge og lykke er misforstået,« skriver de.

Deres interviewundersøgelser viser således, at folks forestilling om, hvor meget lykkefølelsen vil vokse med en bestemt indkomstforøgelse, er helt ude af trit med den faktiske effekt. »Det viser sig, at det, vi gør med vore penge, spiller en meget vigtigere rolle, end hvor mange penge vi tjener.«

Dunn og Norton har således dokumenteret, at folk for det første opnår større glæde ved at bruge deres penge på oplevelser end på ting, men desuden, at der er mere glæde forbundet med at bruge penge på andre end på sig selv.

»I lande fra Canada til Indien og Sydafrika har vi registreret, at folk er lykkeligere, når de bruger penge på andre frem for på sig selv,« konkluderer de.

Det er omtrent det, man også får at vide hos Danicas lykkemåler:

Du kan »ikke købe dig til lykke – og slet ikke ved at købe ting. Du vænner dig nemlig hurtigt til dem og tager dem for givet. Du vænner dig også forbløffende hurtigt til lønforhøjelser. Derfor giver de typisk kun et kort løft i lykken. Mennesker med materialistiske mål er generelt mindre lykkelige end mennesker, der for eksempel går mere op i deres personlige udvikling og deres relationer til andre.«

Det leder hen til dét, der ifølge Christian Bjørnskov og andre lykkeforskere måske er den væsentlige faktor bag høj lykkefølelse, når først den materielle nød er afhjulpet: at have tillidsfulde relationer til andre mennesker.

Sammen med Norge og Sverige har Danmark verdensrekord i tillid til manden på gaden, siger Bjørnskov.

»70 pct. af danskerne siger: ’Ja, vi kan stole på andre mennesker’. Og de 70 pct. er væsentlig lykkeligere end de andre 30 pct. af danskerne.«

I et land som Rwanda siger kun fire pct., at man kan stole på andre mennesker, og dér er den nationale lykkefølelse markant mindre.

Tilliden til andre beskytter os i hverdagen, og en høj grad af tillid beskytter i høj grad under kriser: Folk rykker sammen i et kriseramt samfund med høj tillid, mens folk snyder og bekæmper hinanden i et kriseramt samfund med lav tillid.

At satse på større lighed som vej til større tillid i samfundet ligner for rige samfund en bedre vej end at satse på mere vækst i personlig og national indkomst. Hvis altså større lykke er målet.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Penge gør os ikke lykkeligere - og finnerne har skydevåben...

Det kommer sgu da an på hvad det er for nogle penge vi taler om! De penge der skal sikre vores mad, tag over hovedet, vores helbred, og børnenes uddannelse - de gør os lykkeligere. Resten interessere jeg mig ikke for.

...der må da være en teoretisk økonomisk skelnen mellem overlevelsesindkomst og så resten.

Søren 2 Jensen, Brian Pietersen, Vivi Rindom, Sven Elming, Lilli Wendt, Niels-Simon Larsen, Søren Roepstorff, Jesper Wendt, Martin Pedersen, Brian Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Om halvanden time er det International Day of Happiness. Artiklens illustration siger vist alt.

Maj-Britt Kent Hansen

Altså! Og så en FN-resolution derom. Men endnu er det ikke 1. april.

Bliver den 21. marts - FN's internationale dag mod racisme og diskrimination - så også behandlet i Information? Det er der en del mere grund til.

Brian Pietersen, Christel Gruner-Olesen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar

"...der må da være en teoretisk økonomisk skelnen mellem overlevelsesindkomst og så resten."

Folk skulle nødig opdage at de er lønslaver

Søren 2 Jensen, Brian Pietersen, Olav Bo Hessellund, Katrine Visby og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar
Holger Madsen

" Det mest kostbare vi har er, - happiness."

Jose Mujica på Rio+20.
http://www.youtube.com/watch?v=cCEgcd7G9Bg

Kristian Rikard

Måske man skulle repetere sin Maslow, før man forsøger sig ud i nonsenskorrelationer!

Brian Pietersen, Tedros Istifanos og Lilli Wendt anbefalede denne kommentar

Interessant emne.

Et andet indspark i diskussionen om samme emne af en dansk forsker er dette indlæg:

http://altandetlige.dk/blog/carljohandalgaard/indkomst-koebe-lykke-541

Tillykke Danmark!

Det er nemlig glædeligt for Danmark, at sværvægtere som FN og OECD har sat lykke på toppen af dagsordenen. Som vi alle ved, topper Danmark gang på gang verdensranglisterne over lykke. Senest da World Happiness Report blev lanceret på en FN konference om lykke sidste år.

Kombinationen af den større internationale opmærksomhed for lykke og Danmarks position på området udgør en enestående mulighed. Tænk hvilken gevinst, det ville være for Danmark, hvis vi kunne gøre Danmark til synonym for lykke globalt. Tænk hvis vi kunne brande Danmark som verdens lykkeligste land. Tænk hvis Danmarks primære eksport var “det gode liv.”

Men det kræver, at vi anerkender lykke som et parameter for fremskridt.
Læs mere her: http://www.lykkeforskning.dk/#/rigeste-eller-lykkeligste/4573852212

Jens Overgaard Bjerre

826.500 danskere er offentligt forsørgede

Mindst 200.000 lider p.t. af depression.

Mere end 460.000 danskere brugte i 2011 antidepressiv medicin.

Der blev udført over 32.000 ambulante behandlinger for psykiske lidelser.

Over 13.000 personer er i behandling for alkoholmisbrug.

Over 14.000 børn er anbragt uden for hjemmet.

562 danskere tog livet af sig i 2010 – tre ud af fire var mænd. Omkring 6.500 forsøger hvert år at begå selvmord – en eller flere gange.

Ovenstående ser jo lykkeligt ud. Så danmark er fyldt med lykkelige mennekser. Nu kommer den den måde man spørger på, jo også an på svarerne. Hvis man ellers kunne få adgang til sine kommentarer man har skrevet i Information.dk, så jeg have henvist til en anden undersøgelse, som Gallup ikke er interesseret i, men som viser et andet resultat. Tallene viser jo, med al tydelighed, at landet er tragediernes land. Men sandsynligvis er sygdommene og lidelserne og selvmordene og anbringelserne udenfor hjemmet (det var dog et utroligt stort tal), social fordelt blandt arbejder- og underklassen. Så pyt med det.

Søren 2 Jensen, Brian Pietersen, Olav Bo Hessellund, Vivi Rindom, Per Torbensen, Katrine Visby, Søren Roepstorff, Peter Nielsen, lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek og Morten Larsen anbefalede denne kommentar
Jens Overgaard Bjerre

Jeg kan ikke lade være med at kommentere på det tal, som viser de er offentligt forsørget. det er sprog, som er fra 17-1800 tallet og indfatter altså også de borgere, som har skabt landet gennem hårdt arbejde, men nu er på Folkepension.

Brian Pietersen, Olav Bo Hessellund, Tedros Istifanos, Elisabeth Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Morten Larsen

Til Meik Wiking
Danmark topper verdensranglisterne i lykke ??
Jeg må lige erindre om......og jeg nævner i flæng........ at vi har næsten 500.000 danskere på lykkepiller og rekord i antal personer som går ned med stressrelaterede lidelser, ikke mindst i den unge generation, som yderligere også har verdensrekord i druk, stoffer og hovedløse fester. Et misbrug og en adfærd de unge har lært af deres rødvinspimpende forældregeneration, som åbentbart også har behov for at bedøve sig......Så mon ikke nærmere vi er verdensmestre i selvbedrag ?? Men hvis du kan lave en forretning ud af det ? Så be my guest......!

Philip B. Johnsen

»Vi behøver et nyt økonomisk paradigme, der anerkender ligestillingen mellem den bæredygtige udviklings tre grundpiller. Social, økonomisk og miljømæssig trivsel er uadskillelige. Sammen definerer de ’gross global happiness’«

Omstilling til bæredygtig fremtid nu, der eksistere ikke et alternativ der er bæredygtigt.
Omstilling til lykkelig fremtid nu, der eksistere ikke et alternativ der er lykkeligt.

Mikkel Nielsen

Verdens lykkeligste land og Day of Happiness mage til Neu liberal tågesnak. Der her er jo ikke andet end at strø salt i såret på dem der ikke er lykkelige og på de forarmede lande. Hvad fanden skal vi bruge det til, Nej stik os noget lighed og omfordeling i stedet for, i stedet for sådan en omgang lort på dåse.

Hvis DK er verdens lykkeligste land, så må resten af jordens befolkning godt nok være ulykkelige.

For Der er næsten. en halv million på "antidepressiver" og antallet er stigende.

150- 200.000 lider af depression årligt, hvoraf langt fra alle medicinerers eller går til terapi.

Ca. 200.000 lider af angst

Ca. 300.000 har er misbrug!

I gennemsnit er der Ca. 700 selvmord hvert år og 7000 selvmordsforsøg hvert år

Alle sammen tal der indikere at Danskerne er vildt lykkelige (for en stund)
.

Lise Lotte Rahbek

HVAD?
Vil det sige, at Overdanmark ikke bliver mere lykkelige af at få skattelettelser???
Eller at aktionærerne i bankerne ikke bliver mere lykkelige af at få større og mere udbytte hvert år?

Det tror jeg ikke på.

Ellers er vi jo alle blevet holdt for nar hele vores liv, når vi har fået fortalt i fortællinger og reklamer,
at livets mening er at stræbe efter rigdom.

Olaf Tehrani, Tedros Istifanos, John Vedsegaard, Olav Bo Hessellund, Majbritt Nielsen, Elisabeth Andersen, Sven Elming, Morten Larsen, Peter Nielsen og Jens Overgaard Bjerre anbefalede denne kommentar
Peter Nielsen

De gange, jeg har vendt hjem fra Asien, til Danmark, har det været som at indtræde i en afdeling for depressive på Nordvang. Een stor depressionsanstalt. Og kedeligt. Udkrystalliseret, forstenet, krampagtigt, unaturligt, goldt, paralyseret. Intet liv, ingen glæde. Dag for dag trækkes mit humør så ned, indtil jeg selv er blevet som danskerne. Skræmmende.

I et samfund uden retssikkehed, jobsikkerhed, økonomisk sikkerhed, en perverteret og unaturlig tilgang til livet, elendige boligforhold, elendigt vejr, uspiselige fødevarer, psykopatiske, diktatoriske politikere og en lukket, stiv væremåde, kan jeg sådan set også godt forstå denne depressivitet.

Fabrik Danmark - hvem sagde, det ville gøre mennesket lykkeligt?

olivier goulin, Søren 2 Jensen og Katrine Visby anbefalede denne kommentar
Torben Knudsen

826.500 danskere er offentligt forsørgede!!!!!
Går ud fra ,at det er hvad Danmarks Statistik viser af personer, der modtager offentlige ydelser.
Hvad statistikken ikke viser er, hvormange af disse personer, der netto indbetaler til statskassen ved dels at betale skat af ydelserne og dels betale skat af pensioner, der er oprettet som led i et ansættelses forhold eller privat.
Et vildt gæt er, at 500.000 personer er netto indbetalere, men det kunne være interessant bl.a. for de mange dumme, der bruger tallet råt til at stønne over hvor mange, der forsørges af staten. En sandhed med modifikationer kan man vist roligt sige. Jyllands postens journalist Dorthe, mente for et par år siden, at mere end halvdelen af Danmarks befolkning var på offentlig støtte. Det var et par gradere dummere.
Lykke måler man hos sig selv, når TV er slukket.
En ændring af pressens negative indflydelse kunne bringe Danmark op på 9,5. med et snuptag

Steffen Gliese

Lad os også lige huske, at offentligt ansatte koster deres arbejdsgivere det halve af, hvad privatansatte koster deres. Man kan med andre få det dobbelte for det samme.

"Danmark har haft en stort set uændret grad af national lykkefølelse siden begyndelsen af 1970’erne, uagtet at Danmarks BNP er fordoblet i samme periode." siges det i artiklen.

OK - gå så ud og spørg / foreslå danskerne, om de er parate til at RULLE UDVIKLINGEN TILBAGE til 1970 niveau - d v s ned med levestandard , væsentlig færre behandlingsmuligheder på sygehusene, ringere forhold for uddannelsessøgende, ringere boligforhold , kortere levealder o s v o s v

De fleste danskere ville givet sige "NEJ TAK" til et sådant forslag og mene, at de ville blive utilfredse / ulykkelige med en "rullen baglæns" til 1970 niveau og de deraf følgende forringelser af de mange goder, ydelser og tilbud , som vi idag finder "naturlige" og "rimelige".

Hvis dette er rigtigt, så kan vi modsætningsvis slutte, at økonomsk fremgang giver mere lykke, men at man KUN erkender dette, hvis man præsenteres for risikoen for at miste goderne fra den økonomiske fremgang.

Der er mange måder at "vinkle" historien om lykke alt efter hvilket resultat , man ønsker !!!!!!
- p t er det "moderne" at sige , at penge , økonomisk fremgang og lykke ikke har noget med hinanden at gøre.

Vi befinder os måske i en " ny-pietistisk" periode, og sådanne perioder ender efter alle historiske erfaringer altid med, at folk "får nok" , og så kommer en periode med "livsglæde" , " lev stærkt , dø ung" , "mor dig medens du kan, for imorgen er du måske død" o s v

Katrine Visby

Hver tredie dansker har en kronisk sygdom i velfærds Danmark.

Det er ikke så meget pengene mere - det er vores frihed, der er på spil.
Har vi indflydelse på vores eget liv?
Nu vil man også begrænse børnenes frihed med deres heldagsskoler. Ligesom lærerne skal kontrolleres mere, og alle andre i samfundet for den sags skyld.

Medierne kontrollerer vores tankegang.

Vi skal værne om vores frihed og kreativitet.

Søren 2 Jensen, Carsten Munk, Mikkel Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det man søger efter, finder man. De kan næste gang søge efter u-lykke. Resultatet kan vi bruge til noget. F.eks til at korrigere velfærdsstaten.
Den undersøgelses forfattere har vist været på lykkepiller. Ta` en kold tyrker.

Niels-Simon Larsen

Jeg kan ikke se, hvad vi skal bruge alt det lykkefis til. Hvis samtlige psykopater erklærede sig lykkelige, kunne man jo heller ikke bruge det til noget.

Problemet er, at befolkningen føler sig lykkelig samtidig med at den ødelægger naturen og dermed livsbetingelserne for kommende generationer.
Skråt op med lykkebarometre.

Søren Roepstorff, Brian Pietersen, morten Hansen, Maj-Britt Kent Hansen, Tor Brandt, Mikkel Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
John Fredsted

"70 pct. af danskerne siger: ’Ja, vi kan stole på andre mennesker’."

Der skulle ellers kun nogle få dages generalstrejke til i 1998, før folk begyndte at hamstre - den såkaldte 'gærkrise'. Det kan vist ikke siges at være kompatibel med, at man stoler på hinanden.

Jeg nærer ringe tillid til mine medborgere, og derfor er jeg heller ikke særlig lykkelig, for jeg er ret overbevist om, at når vi som samfund bliver sat under pres, og det kommer meget snart med alle de kriser, som verden vånder sig under, så vil et materielt forkælet, og dermed åndeligt elendigt trænet, folkefærd som det danske ikke være i stand til at udvise nogen synderlig mellemmenneskelig solidaritet. Den, altså manglen på solidaritet, mangler allerede nu, hvor krisen slet ikke endnu har fået fuld fat. Det bliver meget, meget værre.

Søren Roepstorff, Brian Pietersen, Vang Bach, Niels-Simon Larsen og Tor Brandt anbefalede denne kommentar
John Fredsted

Rettelse af sidste sætning: Den, altså solidariteten, mangler allerede nu, hvor krisen slet ikke endnu har fået fuld fat. Det bliver meget, meget værre.

Kristian Rikard

Hvis nogen overhovedet er interesseret i det, så er tallet for hvor mange, der er nettomodtagere af offentlige ydelser ca. 2,7-8 millioner - men så er folkepensionister og skolebørn/vuggestuebørn ja selv gymnasieeelever etc. også korrekt regnet med!

Niels-Holger Nielsen

Kaffegrums og skyformationer.

Brian Pietersen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Mikkel Nielsen

John Fredsted

Jeg tror ikke du skal forvente solidaritet noget sted på denne planet, når den økonomiske krisen for alvor rammer.

For sådan er vi mennesker slet ikke indrettet, vi tænker først for alvor på andre når vi har overskud til det. Det er minoriteter der kan finde ud af at være solidariske i krisetider, ofte dem der kan er sjovt nok dem som ikke er hårdest ramt eller mennesker med et umenneskeligt overskud og næstekærlighed. Dem som krisen rammer hårdest vil først og fremmest tænke på sig selv og hvordan de selv skal klare dagen og overleve på længere sigt. Alt andet vil blive skubber til side. Det er meget få "ildsjæle" der formår at tænke udover egen næse.

Så det er bedøvende ligemeget om du bor i et mere åndeligt land eller et så ånds forladt land som Danmark.

Jeg vil endvidere også postulere at de fleste lande efterhånden er temmelige åndsforladte, endvidere er der lande der er langt værre i denne henseende end dk.

Men som sagt ingen krise vare for evigt, så medmennskeligheden skal nok vende tilbage, men det vil tage tid.

Tak for artiklen om et efter min mening alt for overset emne. Det er ikke kun "lykkefis", Niels-Simon. Hvis verden skal ændre sig til noget bedre, starter det hos os selv. Vi er langt bedre til at gribe nye muligheder og innovere, når vi er i en positiv grundtilstand, end når vi går og hænger med næbbet. Det kan vi da vist allesammen godt blive enige om?

Men når så den positive grundtilstand er på plads, bør vi også være i stand til at tage et kig op fra navlen og ud af osteklokken - ud på det, som foregår omkring os i øjeblikket. Ikke mindst på de skræmmende meldinger, som kommer fra videnskabsfolk om, hvad der vil ske med vores Jord i løbet af de næste årtier, med mindre vi holder op med at brænde fossile brændstoffer af.

Vi lever nemlig ikke i en osteklokke i Danmark. Især når det handler om problemerne med klimaforandringer, vandstandsstigninger på grund af smeltet is, forårsaget af atmosfærens forhøjede CO2-indhold, er danskerne forbundet med resten af verden. Med mindre det lykkes os at vågne op og få styr på spørgsmålene om, hvordan planeten, atmosfæren og klimaet OGSÅ kan få en positiv grundtilstand, så kan man efterhånden godt flygte, at der ikke være ret mange repræsentanter for "verdens lykkeligste folk" at finde i den næste generation - uanset hvor meget tillid de så end måtte have til hinanden til den tid. De får nemlig travlt med at takle nogle uberegnelige og ubehagelige udfordringer, der ikke kun har med klimaet og vandmasserne i sig selv at gøre, men måske i højere grad med de menneskelig faktorer og konflikter, der opstår som følge af, at hele befolkninger bliver hjemløse, ramt af tørke, orkaner, og så videre.

En undersøgelse, der hedder Happy Planet Index (http://mik.aidt.co/?p=709 ), viser, at danskerne p.t. placerer sig så helt og aldeles elendigt, ja tæt på bunden af listen, når vi måler os mod 150 andre lande - hvis vel og mærke man ikke alene undersøger folks tilfredshed med tilværelsen, men kombinerer denne med hvor meget folk tænker i bæredygtighed og altså på at PLANETEN også skal være glad og tilfreds, fordi ellers spiller lykkeklaveret altså kun med en meget stakket frist.

Hvordan kan det være at ingen journalister i Danmark interesserer sig for denne undersøgelse? End ikke du, Jørgen Steen Nielsen, har fundet den interessant nok til at nævne i dagens artikel om emnet. Den sætter et perspektiv på danskernes position som verdensførende på lykkefeltet, som handler om, at vores tids kortsigtede fokus på lykke og tilfredshed - med vores hygge, tillid, rødvin foran fjerneren og vinterferier i Thailand - vil tage sig meget egoistisk ud set i et barnebarns perspektiv, med mindre vi - med Ban Ki-moons ord i dag, “On this first International Day of Happiness, let us reinforce our commitment to inclusive and sustainable human development” - forstår, at bæredygtighed og inklusion hænger uløseligt sammen med vores muligheder for at bevare de goder, der gør os til rimeligt tilfredse og tillidsfulde borgere.

På bæredygtigheds-feltet skriger forskerne med skingre stemmer om at vi nærmer os en planetarisk undtagelsestilstand med fire-seks graders varmestigning og katastrofale følgekonsekvenser, med mindre vi på en tallerken kan få vendt udviklingen nu og begynde et liv baseret på vedvarende energiformer. Vi bliver NØDT til at vågne op og tage os mere alvorligt af disse problemer, hvis vi vil sikre vores mulighed for at skabe lykkeligere samfund og en bedre verden OGSÅ på den lidt længere bane og for andre mennesker end lige os selv.

“No man is an island,” siger man - og det gælder mere end nogensinde før: Danmark er ikke en ø - og vores bæredygtigheden af vores "lykke" afhænger af, om vi sammen med resten af verden får fingeren ud og stopper med at lade som om, at det med at brænde olie, kul og gas af ikke er noget, vi kan gøre noget ved. Det KAN vi.
Vi ved, hvad løsningerne er - vedvarende energi, energieffektivitet og energibesparelser. Vi har teknologien - vind, sol, geotermisk varme, smarte net, el-dreven transport ...og lyskontakter! (Japanerne var i stand til at skrue 15 procent ned på nationens strømforbrug efter atomkraftværk-ulykken, alene fordi alle var klar over, at der var brug for det.)
Det eneste vi stadig mangler – i Danmark som i resten af verden – er bred vilje til handling.

Som du skriver, Jørgen Steen Nielsen, kan alt ikke gøres op i penge. Den krise, som vi står over for, og det, som den kræver af os, har i sig selv masser af potentiale til at bringe os tættere sammen og glæde os over at vi kan løfte i flok og med tillid til hinanden.
Så sku' vi ikke bare se at komme igang? :-)

I dag faldt jeg over det her site, som er lavet af et ægtepar, og som er fuld af gode råd og ideer:

Green Lifestyle Changes - step by step to a greener lifestyle:
• Getting started
http://www.greenlifestylechanges.com/category/getting-started-2/
• Easy actions
http://www.greenlifestylechanges.com/category/getting-started-2/easy-act...
• Healthy planet
http://www.greenlifestylechanges.com/category/healthy-planet/

Mikkel Nielsen

Desuden plejer jeg altid at sige lykken skal man finde i sig selv, man skal ikke bygge lykke og selvtillid op på udefrakommende faktore såsom medmenneskelighed, næstekærlighed, empati, ligelig fordeling af goder, job, karriere. Udseende, penge og andet godt, især ikke i en konstant foranderlig verden.

Lykken skal findes i sig selv, selvom hele verden braser ned om ørene på dig og uanset om menneskeheden så fucker levevilkårene for andre op samt smadre planeten i processen.

Lidt sådan har jeg det, jeg kan syntes verden er noget så grum og uretfærdig men det ødelægger altså ikke min glæde og livs gejst.

Børge Rahbech Jensen

synes, flere af konklusionerne er forhastede på den ene eller anden måde.

En årsag til, mange mennesker bruger meget tid på arbejde, kunne være, at jobbet er mere overskueligt end privatlivet. Det antydes bl.a. af, at der er flest skilsmisser og selvmord i relation til ferier og helligdage.

En årsag til en accelereret BNP-vækst giver større lykkevækst i lande, hvor befolkningen stemmer overvejende borgerligt, kunne være, de borgelige opfatter økonomisk vækst som noget, de selv har bidraget til. Mit indtryk er ikke, at socialister er mindre optagede af økonomi, end borgerlige er. Tværtimod er mit indtryk, at socialister og socialdemokrater er mest optagede af økonomisk udbytte i en grad, hvor de kalder det uretfærdigt, hvis de ikke får mere end alle andre.

En årsag til, 70% af befolkningen siger, vi kan stole på andre mennesker, kunne være, vi ikke tør sige andet. Det er tydeligt også i denne debat, at mange mennesker bruger meget tid og energi på at holde øje med og snakke om andre mennesker. Det vidner ikke om tillid men snarere om et samfund baseret på frygt. Tilsyneladende er det endda, hvad mange lønmodtagere bruger meget arbejdstid på til trods for, de formentlig ikke er ansat til det.

@John Fredsted: Solidaritet er et underligt begreb. I det danske samfund vises den fortrinsvis som krav om, nogle andre er solidariske, mens de, der kræver solidaritet, går fri. En variant er, at nogle rejser til fjerne lande for at vise solidaritet vel vidende, de altid kan rejse tilbage til tryghed og fremhæve sig selv for sin indsats.

John Fredsted

@Mikkel Serup: "Lidt sådan har jeg det, jeg kan syntes verden er noget så grum og uretfærdig men det ødelægger altså ikke min glæde og livs gejst."

Nå, så er du godt nok heldig da, eller også er det bare mig, der tager tingene for tungt.

Philip B. Johnsen

Liberale har trang til nucleus accumbens lykke.
Socialister har kærlighed til præfrontale cortex lykke.

Mikkel Nielsen

Mik Aidt

Den liste er ligeså tåbelige, for fodtrykket skyldes først og fremmest at vesten stadig er langt foran med den "moderne" livsstil en livsstil mange af dem som topper listen positivt gerne ville kopiere. At Danmark ligger skidt er ingen hemmelighed, men vi skal immervæk også transportere stortset samtlige natur resurser til landet (minus gas og olie) Og så hjælper vores koloenormt kødforbrug nok heller ikke på det, lig også mærke til at kød eksporterende lande som Danmark ofte bøder for hele kødproduktionen selvom andre lande konsumere denne. Så DK plads er temmeligt misvisende.

Levealder er også tåbeligt for flere lande der topper listen har et meget løst forhold til sådan noget som at indrapportere deres døde, Japaner indrapportere ofte først dødsfaldet adskillige år efter deres kære slægtninge er død, så de selv kan indkassere deres pension, bl.a. derfor ligger Japan i TOP. !!

Men den tåbeligste af alle er Well being indexet. Simpelthen subjektivt og ja tåbeligt.

Desuden enhver der har sat sine ben i Indien ville vide at landet er møg beskidt, der flyder så at sige skrald lort over alt, floderne er rene kemibumber, de fælder løs af deres skove ja og de har ovenikøbet et forurenings index i vejerudsigten i den tid jeg var det lå den fra meget farlig til dødsensfarlig NO KIDDING!!!

Katrine Visby

Mikkel Serup og John Fredsted, skriver at folk kun er sig selv nærmest i krisetider.
Det er jeg ikke helt enig i; Jeg så en dokumentar-udsendelse om krisen i Spanien, hvor folk, der var blevet smidt ud af deres hjem, havde besat et lejlighedskompleks med tomme lejligheder, som banken ikke kunne få solgt.
Det var ikke el og vand, men folk støttede og hjalp hinanden med at hente vand. Èn havde sat en lille generator op på sin altan, som beboene deltes om.
Der var et godt sammenhold kunne man se.
Nogle havde også lavet deres eget penge system, Puma, kaldte de deres penge.
Og andre var begyndt at opdyrke jord-områder, som staten ejede, og bare lå hen.
De havde taget sagen i egen hånd, og jeg blev helt glad for at se det sammenhold og styrke, de havde i kampen for at klare sig i den hårde krise.

Men jeg husker også "gær-krisen", og jeg må sige jeg blev også lidt skræmt af at se folks grådighed og ragen til sig p.ga. en lille strejke. Hvordan bliver danskerne så ikke hvis der kom alvorlig krise?
Danskerne er forkælede, men jeg håber da trods alt at folk kunne finde solidariteten frem hvis det virkelig gjaldt. Det gjorde man da under 2. verdenskrig.

John Fredsted

@Mikkel Serup: "Så det er bedøvende ligemeget om du bor i et mere åndeligt land eller et så ånds forladt land som Danmark."

Jeg synes, at det er for generelt sat op. Jeg forestiller mig for eksempel, at åndeligt trænede buddhister vil knække væsentligt senere end så mange danskere vil.

John Fredsted

@Katrine Visby: "Danskerne er forkælede, men jeg håber da trods alt at folk kunne finde solidariteten frem hvis det virkelig gjaldt. Det gjorde man da under 2. verdenskrig."

Ja, det kunne man håbe, men jeg er bare bange for, at det tilstundende systemkrise-sammenbrud er en helt anden fragmenteret størrelse end for eksempel en krig, hvor der er en fælles ydre fjende, man kan samles om at kæmpe imod.

steen ingvard nielsen

Den tror jeg måske i skal lidt længere ud på landet med venner. Det forholder sig forhåbentligt lidt mere nuanceret end som så.
Den store omstilling af Jørgen Steen Nielsen, konkluderer noget andet og kommer frem til, at det det lykkeligste folk i verden er en lille befolkning på en lille ø som jeg ikke husker navnet på, men her er et lavt BNP/indb. Men den største lykkefølelse man har kunnet måle.
Svaret var heller ikke at de var lykkelige borgerlige, men måske, at de måtte nøjes med blå himmel, azurblåt hav hele dagen.

At Danmark skulle være verdens lykkeligste land er decideret løgn fra ende til anden!!!

Der er jo INGEN i dette land som vil stå offentligt frem og indrømme, at de IKKE er lykkelige.

At være "lykkelig" er et selvbedrag af dimensioner. Lykkefølelsen er ekstrem kortvarig og måles i dopamin og endorfiner.

Man kan altså ikke måle danskernes lykkefølelse ud fra spørgsmål og lave en statistisk beregning efterfølgende.

Mikkel Nielsen

Katrine Visby

De fleste er sig selv nærmeste i krisetider, læs venligst hvad jeg skriver.

Den lille gruppe du hentyder til er netop en lille gruppe, hvis man kigger på den spanske Bef. Som en helhed er dette jo netop ikke det generelle billed.

John Fredsted

Jeg har været i andre lande og den generelle Bef. Hinduister, kristne, Ateister, Buddhister. vil reagere nogenlunde identisk.

Vi er alle mennesker på godt og ondt! Uanset hvilken tros overbevisning vi end måtte have.

Det er altså meget få der ville kunne kontrollere deres instinkter og følelser som vil blive forsaget af en krise, især i længden.

Peter Andersen

Det er et gammelt markedførings-triks at undersælge sit produkt.
Så opfylder det i overflod forventningerne. Tilfredshed garanteret.

Peter Andersen

Krise, krise, krise.

Ø = Vanuato

Bhutan bruger GNH - så lidt bliver der prøvet. At det er overladt til den tredie verden, sætter krisen i relief.

Peter Andersen

@ Sten Victor
har du hørt om lykkepiller? Computer says nooooooooooo, host.

Robert Ørsted-Jensen

"Lykke? - hvad pokker skal man dog bruge det til!"

Bob Dylan

Helge Rasmussen

Lykken er, godt helbred og en dårlig hukommelse.
Citat. Ingrid Bergman

Vinklingen på problemet er skæv. Spørgsmålet er: Hvem er mest lykkelig i det danske samfund? ...mit bud er: Søren Pind.

Brian Pietersen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar

Efter sol kommer regn.

Efter lykke kommer ulykke.

Robert Ørsted-Jensen

Jep - søren ligner sgu altid lykkes pamnullefis i hele ansigtet

Robert Ørsted-Jensen

men med Dylan - hvad fanden ska vi bruge ham til :)

Det er svært at vide hvorvidt man er lykkelig, hvis man ikke har et referencepunkt.

At danskerne siger de er lykkelige er klart, det har vi fået at vide at vi skal være. Ingen klynk, op med humøret vi er forkælede og hvad der ellers bliver sagt. Bliver det sagt nok gange, så tror folk næsten på det. Ellers er de jo forkerte.

Sider