Læsetid: 4 min.

54 procent i lønstigning til direktøren - 1,76 procent til sosu-medhjælperen

Uligheden bare vokser i Krisedanmark, hvor gennemsnitslønnen for en C20-direktør nu er 11,1 millioner kroner
27. marts 2013

Hedder man Jørgen Buhl Rasmussen og er koncernchef for Carlsberg Group, fik man i 2012 en fast løn på 10,5 mio. kr. Dertil en personlig bonus på 6,3 mio. kr. samt ’ikke-monetære ydelser’ på 0,3 mio. Og oveni dét aktier med en dagsværdi svarende til den faste løn, dog først til udnyttelse om tre år. Til gengæld kunne aktieoptioner fra tidligere år nyttiggøres i 2012 med et beløb på 5,7 mio. kr. Sammenlagt 22,8 mio. kr. i lønningsposen til Carlsberg-chefen. Det svarer til en lønstigning på 54 pct. i forhold til året før.

Hedder man Hanne Hansen og er social- og sundhedshjælper på fuld tid med syv-otte års anciennitet, fik man med grundløn og kvalifikations- og funktionstillæg godt 275.000 i årsløn i 2012. Det afspejler ifølge FOA en generel lønstigning i forhold til året før på 1,76 pct.

Eksemplerne illustrerer, hvordan den økonomiske afstand mellem top og bund i det danske samfund øgedes dramatisk i det forgange år. I et kriseår med minusvækst på 0,6 pct. i Danmarks bruttonationalprodukt noterede direktørerne for de store virksomheder under børsens C20-indeks en gennemsnitlig lønstigning på 18 pct. i forhold til 2011.

Det fortæller PricewaterhouseCoopers (PwC), verdens største revisions- og rådgivningshus, i en aktuel analyse af lønfremgangen blandt direktører og bestyrelsesmedlemmer i destore danske C20-virksomheder, heriblandt A.P. Møller-Mærsk, Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Novo Nordisk, Novozymes, Pandora, Lundbeck, Vestas og Carlsberg.

»Vi ser tydeligt, at dem, der har de højeste indkomster, er stukket af fra de øvrige grupper i samfundet,« siger chefanalytiker Jonas Schytz Juul, der hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd følger indkomstudviklingen i de sociale klasser.

Ifølge PwC lød gennemsnitslønnen for et direktionsmedlem i et C20-selskab i 2012 på 11,1 mio. kr. Lønstigningen dækker bl.a. over betydelige bonusbetalinger, der i snit voksede med 35 pct., samt stigninger i ’aktiebaserede vederlæggelser’ på 32 pct. – begge dele ifølge PwC en afspejling af, at det i 2012 gik godt for C20-selskaberne sammenlignet med året før.

Lars Holtug, ekspert i ledelsesaflønning hos PwC, siger, at lønstigningerne har været nødvendige for at holde på direktørerne.

»De største danske selskaber konkurrerer i høj grad med udenlandske virksomheder om at få de dygtigste direktionsmedlemmer. Og her spiller den rette sammensætning af lønpakken en betydelig rolle,« påpeger Lars Holtug.

I bunden

Det samme kan man ikke sige om lønpakken til hovedparten af lønmodtagere i det arbejdsløshedsramte Danmark.

»I 2012 steg arbejdernes løn med 1,3 pct., mens funktionærernes løn steg 1,8 pct.,« siger økonom i LO’s analyseafdeling Steen Jørgensen med henvisning til statistik fra Dansk Arbejdsgiverforening.

For begge grupper ligner det den laveste lønstigningstakt i mere end et årti.

Ser man på reallønnens udvikling – altså løn efter skat – taler data fra Danmarks Statistik om et gennemsnitligt reallønsfald for lønmodtagerne på 2.500 kr. i 2011, mens et endnu større fald på 3.300 kr. ramte kontanthjælpsmodtagere. De ca. 1.500 dårligst stillede enlige forsørgere med børn havde efter skat 4.200 kr. om måneden til husleje, mad, tøj, telefon, medicin etc., fortæller Danmarks Statistik.

Der foreligger ikke data for, hvor meget C20-direktørerne havde til rådighed efter skat.

»Forskellen mellem overklassen og almindelige arbejdere bliver større og større. Det har vi set gennem mange år, uanset om der har været højkonjunktur eller lavkonjunktur, og alt tyder på, at det bare fortsætter,« siger Jonas Schytz Juul.

Han har analyseret den disponible indkomstudvikling i de forskellige sociale klasser og fundet, at ’overklassen’ – eksempelvis fabrikanter, bankdirektører, finansanalytikere, kommunaldirektører – har haft en vækst i disponibel indkomst på 132,7 pct. i perioden 1985-99, mens ’underklassen ’ – kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister m.fl. – har haft en fremgang på blot 36 pct. over de samme 15 år. I absolutte tal har overklassen fået 333.000 kr. mere til rådighed, mens underklassen har fået godt 32.000 kr. mere.

Ser man specielt på den ene procent øverst i indkomsthierarkiet – hvor C20-direktørerne formentlig hører til – havde den ifølge tænketanken Cevea i 1985 en indkomst før skat, der var fire gange så stor som den brede befolknings – i 2010 var forskellen vokset til 6,5 gange så stor.

»Der er ingen tvivl om, at dagordenen har været øget ulighed,« siger arbejdsmarkedsforsker Jørgen Stamhus, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

»I Danmark har man tradition for at skele til lighedshensyn, når man laver politik, men tendensen har trods det været, at uligheden er vokset. Dem, der trækker fra, er den ene procent i toppen af skalaen – deres indkomststigning kan den almindelige løndannelse ikke følge med, og det kan overførselsindkomsterne heller ikke. Dertil har vi fået skattereformer, der forstærker virkningerne. Det er ret utvetydigt.«

Den såkaldte Gini-koefficient, der er et mål for graden af ulighed, er ifølge Danmarks Statistik steget hvert år i perioden 2002-10 med 2008 som eneste undtagelse.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brian Pietersen
  • Rasmus Kongshøj
  • Dan Jensen
  • Carsten Munk
  • Jarl Artild
  • Signe Kaffe
  • Per Torbensen
  • Dorte Sørensen
  • Simon Olmo Larsen
Brian Pietersen, Rasmus Kongshøj, Dan Jensen, Carsten Munk, Jarl Artild, Signe Kaffe, Per Torbensen, Dorte Sørensen og Simon Olmo Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kristian Rikard

Ja, eller den afgående direktør for Novozymes,
»De største danske selskaber konkurrerer i høj grad med udenlandske virksomheder om at få de dygtigste direktionsmedlemmer" siger hr. Holtung. Sludder og vrøvl som en anden allerede har skrevet.
Iøvrigt ville det vel være rimeligt, hvis man sammenlignende de 20 C20 direktører med 20 dårligst stillede på overførselsesindkomst - for ligesom ikke at blande æbler og pærer, såvel i antal som frugtart!

Henrik Klausen

@Per Nielsen

Jeg har intet imod, at ejerne sammensætter bestyrelsen, som vælger direktionen og giver den skyhøje lønninger efter eget ønske, så længe så høje lønninger beskattes højt. Problemet er, at man har fjernet mellemskat og sat topskatten ned, fordi OECD synes det er godt (det er det ikke). Banksektoren er en undtagelse, for den er afgørende for hele det økonomiske system og skal derfor drives med stabilitet for øje.

Jeg så gerne en 70% marginalskat for løn (alt inkl.) over 500.000 kr., og så genindførsel af mellemskat. Desuden skal kapitalafkast beskattes som anden indkomst.

Henrik Klausen

@Per Nielsen

Jeg har intet imod, at ejerne sammensætter bestyrelsen, som vælger direktionen og giver den skyhøje lønninger efter eget ønske, så længe så høje lønninger beskattes højt. Problemet er, at man har fjernet mellemskat og sat topskatten ned, fordi OECD synes det er godt (det er det ikke). Banksektoren er en undtagelse, for den er afgørende for hele det økonomiske system og skal derfor drives med stabilitet for øje.

Jeg så gerne en 70% marginalskat for løn (alt inkl.) over 500.000 kr., og så genindførsel af mellemskat. Desuden skal kapitalafkast beskattes som anden indkomst.

Søren Hansen

Altid godt med en god gammel runde brødnid og misundelse, så Tordenskjolds soldater kan lufte deres forargelse :o)
Det er såmænd kun ejerne (bestyrelsen), som afgør, hvad direktionen er værd i aktieselskaber, og det er jo rimeligt nok, da det er deres penge og aktiver, de er ansat til at forvalte. Det er absolut intet nyt endsige beskæmmende i det, men fint nok, at Steen Nielsen fik trukket verdens ældste traver af stalden her op til højtiden - den har nok ligget på vent i My Documents længe !

Viggo
jeg går 100% ind for ejendomsretten.
Jeg går ind for at virksomhederne skal agerer efter reglerne og deres fornemste formål er profit for ejerne og herigennem også sikrer deres overlevelse.

Er du tilfreds med at vøre pøbel, så start din egen virksomhed

Randi. Du bestemmer over dine penge, jeg over mine.
Hvis du kan overbevise andre om såkaldte rigtige investeringer, så er det fint. Men kom ikke og fortæl mig, hvad jeg skal investerer i.

Henrik Klaus

Vi skal under ingen omstændigheder have topskat på 70% eller mellemskatten genindført.

Skat er som mange andre ting et konkurrenceparameter ikke mindst topskatten.

Hæv topskatteloftet til 1 mio og bevar den nuværende sats, så giver ordet topskat ligesom også mening.

VEd ikke hvad kapitalskatten er i dag, men som med selskabsskatten er det også et konkurrenceparameter.

DK kan opretholde markant højere skattesatser end vores konkurrenter på skattemarkedet.

Staten har IKKE brug for flere indtægter men for markant lavere udgifter,
Fastfrys samtlige offentlige lønninger og overførselsindkomster i 2-3 år, udfas 50000 offentlige stillinger, fjern aktivering, indtægtsgraduer børnefamilieydelse, skær yderligere 25% på forsvaret, fjern efterferie og seniorjobforkælelse.

Fjern NOX,sodavand, alkohol,chokolade, is, PSO, fedt, sukker afgifter og hæv topskattegrænsen til 1 mio. DEt ville for alvor være store skridt i den rigtige retning

"Den såkaldte Gini-koefficient, der er et mål for graden af ulighed, er ifølge Danmarks Statistik steget hvert år i perioden 2002-10 med 2008 som eneste undtagelse".

Der var et dyk i 2008 - Et kort øjeblik så det sort ud for de rige men så blev de reddet af bankpakkerne.

De har ødslet med bankpakkerne.

Jesper Frimann Ljungberg

@Peter Nielsen.
Du havde fået en anbefal kommentar, hvis du ikke havde brugt fastfrysning og indikeret at du mener at det offentlige skal spare via salami metoden.

Det offentlige får IMHO mere end nok ind i kassen. Problemet er at det de laver ikke er særlig effektivt.
Og før at folk begynder at råbe op om at de arbejder nok og slider og.. Nej stop ingen Pavlov's hunde her . nej det er ikke det det handler om.
Det er jo ikke specielt effektivt at give folk børnepenge med den ene hånd, for så at tage pengene tilbage igen med den anden via brugerbetaling i børnehaver, vuggestuer m.m.
Det er ikke særlig effektivt at man har et offentligt transport system, som er finansieret over skatten, hvor der så bruges milliarder på billet systemer, kontrol af billetter m.m.
Det er ikke særlig effektivt at give folk der ikke har et arbejde, en ydelse så de kan klare sig, og så jage dem rundt i manegen med aktiveringer, administration og og og .. således at de ikke har tid til at finde et job, og hvis de endelig gør det på egen hånd, så panikker man for det er systemet ikke bygget til. Nej Nej, det er bygget til at det skal koste en kvart million for at banke et deltids barselsvikariat job op en børnehave.
Og så er der ting som Punktafgifter........... tja ja.. Jeg mener så at fedt og sukker, NOX m.m. afgifter sådan set er OK, som adfærdsændrende afgifter. Men det må aldrig være noget man baserer sin offentlige økonomi på. Det er penge der skal ind.. og ud igen, til ting som forebyggelse m.m.

Ellers enig mht. topskatten, og der vil ryge mere end 50.000 offentlige stillinger hvis vi skærer tåbelig administration væk.

Problemet er bare, hvor skal de folk så gå hen ? Se det er det problem der så skal løses. Bare at putte dem over i et dyrt ledigheds system, vil formodentlig gøre at dine besparelser forsvinder.

// jesper

Mikkel Nielsen, Kim Houmøller, Steffen Gliese, Jens Kofoed og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg ville ønske,
at en journalist eller en politiker eller anden dumdristig ånd,
ville spørge disse højtbelønnede direktører,
ansigt til ansigt,
om de virkelig selv synes,
at de er så mange penge værd i forhold til sosu-assistenten,
og referere samtalen for den brede befolkning i en avis, f.eks.

Jeg tror, at folks (fra alle klassers) egen moral og sans for rimelighed,
når der bliver gået til den med nærgående spørgsmål,
er langt bedre i stand til at regulere ta-selv-kultur,
end alverdens love og beskatninger alene.

Rasmus Kongshøj, H.C. (Hans Christian) Ebbe, lars abildgaard, Søren Roepstorff, n n og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar

@ Per Nielsen
Du har ret i, at Messi og andre sportsstjerner tjener fuldstændigt groteske lønninger, men forskellen på dem og erhvervslederne er, at hvis Messi begynder at score selvmål i stedet, så bliver han fyret; han får ikke et gyldent håndtryk.
PS. Du kan åbenbart godt lide at læse pornografi, ellers ku du jo lade være.

Kim Houmøller

Når man tænker tilbage på sit arbejdsliv, er antallet af brugbare ledere så få, at de kan tælles på en hånd. Resten var helt uduelige, som ikke kunne håndtere en krisesituation, hvor de blev helt handlingslammede. Måske var de bare et offer for "Peter" effekten. Lederegenskaber er medfødt, og ikke noget der kan læres på et kursus.

@Jesper Frimann

"Problemet er bare, hvor skal de folk så gå hen ? Se det er det problem der så skal løses. "

Det er indlysende at en sådan effektivisering af den offentlige administration er noget der tager flere år. Så en af de effekter man kan håbe på er at lavere skatter dels betyder mulighed for flere i service erhverv (Gartnere, frisører, bygningshåndværkere osv) dels vil betyde flere i produktionserhvervene (eller de private serviceerhverv) grundet levere bruttolønsudvikling.

Derved kan man håbe på at den forøgede købekraft vil opsuge den overskydende arbejdskraft.

Steffen Gliese

Det er jo ligegyldigt, Nils Bøjden! Vi skal ikke opfinde funktioner blot for at beskæftige folk.
Hvad vi kan iagttage er, at der er så lidt behov for faktiske, materielle funktioner i dagens samfund, at man opfinder flere og flere unødvendige lederstillinger, som folk måske er i stand til at varetage, men som i realiteten alene er et spørgsmål om at distribuere stor købekraft, der er realiteten i samfundet.

Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, n n, Elisabeth Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

@Peter Hansen

"Det er jo ligegyldigt, Nils Bøjden! Vi skal ikke opfinde funktioner blot for at beskæftige folk."

Men det er jo lige præcist det man har gjort. Der er måske 100.000 inden for den offentlige sektor som ikke har andet at lave end at flytte rundt på papir.

Rasmus Kongshøj, Per Torbensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Per Nielsen
28. marts, 2013 - 07:23 :
"Randi. Du bestemmer over dine penge, jeg over mine.
Hvis du kan overbevise andre om såkaldte rigtige investeringer, så er det fint. Men kom ikke og fortæl mig, hvad jeg skal investerer i."

Og du Per, skal ikke bestemme over min andel af fællesskabets ressourcer, hvilket er tilfældet i det eksisterende system.

Da det ikke er vanskeligt at afgrænse, hvad der tilhører fællesskabet, er afkastet derfor klart defineret og ligeledes hvem, det tilhører.

Dette vil stå klart frem, når man i kraft af behovet for større ressourcebevidsthed må effektivisere den nødvendige detailregulering. En så ignorant indstilling til samfundets, fællesskabets, ressourcer som tillades i vort system, ville aldrig ses i nogen anden virksomhed - men denne ignorance er jo også forudsætningen for, at nogen få kan fortsætte med at udbytte de mange - seneste grusomme eksempel er tøjindustriens misbrug af mennesker og ressourcer, DR2 i går aftes.

Når således den grundlæggende fordelingsnøgle er retfærdigt implementeret, kan man tale om frihed, først da vil udgangspunktet for den enkelte være frit. Skaber den enkelte på dette grundlag store værdier er diskussionen følgende : hvor store værdier er det hensigtsmæssigt, at den enkelte kan administrere ? - idet store værdier i kraft af deres ligefrem proportionale store økologiske aftryk har stor betydning for fællesskabet, for ´den anden´, for samfundet.

Liberalisterne mener, at de har ubetinget ret til frugten af eget arbejde. Det lyder jo meget besnærende og umiddelbart rigtigt, indtil man begynder at kradse lidt i overfladen. For det første :

Frugten kunne ikke gro uden fællesskabets biotop

Selv når den retfærdige fordelingsnøgle er etableret, kan man ikke ignorere ansvaret for det økologiske aftryk.

H.C. (Hans Christian) Ebbe og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar
Lars Kristensen

Hvorfor og hvordan får selskabsdirektører og lign. personale i private virksomheder høje lønninger?

Svaret er ganske enkelt.

De sidder som ringenes herre, som bestyrelsesmedlemmer i andre selskaber, hvor deres eget selskabs bestyrelsesmedlemmer er direktører i.

Som eksempelvis med 101 selskaber.

Har et selskab 1% af aktierne i de 100 andre virksomheder, har vi faktisk en selskabsring, hvor de 101 selskaber ejer selskaberne i en helhed (selskabsringen) og bestyrelsesmedlemmerne er samtidig direktører m.v. i selskaberne.

Faktisk behøver de blot af have 0,51% af aktierne, således at selskabsringen sidder på aktiemajoriteten, så ejer selskabsringen sig selv og er samtlige direktører bestyrelsesmedlemmer i de andre selskaber, så er det nemt nok at give sine kollegaer lønforhøjelse, for det får man jo også selv gennem goodwill aftaler, direktørerne imellem.

Derfor kan selskabsdirektører få høje og fuldstændig uanstændige indkomster.

Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, n n, Elisabeth Andersen og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar
Kristian Rikard

Lars Kristensen,
En oplagt besnærende ide, som desværre meget let kan tilbagevises. F.eks. ved at se på de omtalte C 20 virksohemder (som JSn jo tager udgangspunkt i).
Bortset fra det kendte forhold mellem Mærsk og Danske Bank, så er det faktisk umuligt at finde den sammenhæng du beskriver.
Iøvrigt foreligger der en pæn mængde dansk litteratur, der beskæftiger sig med emnet, så hvad med at starte der?

Mikkel Nielsen

Per Nielsen

Jeg tror ikke pøblen (for nu at bruge dit nedværdigende udtryk) ville være dårligere til at udpege folkene i top postere, end dem som udpeger dem nu.

For de gør da et helt utroligt dårligt styk "arbejde"

Direktionerne og den daglige ledelse er jo i langt de fleste tilfælde komplet inkompetente, på trods af det skovler de millioner ind på bankkontier, ja selv når de køre virksomheder i sænk.

Per Nielsen penge er = Gæld så du ejer gæld tillykke med det!!

Mikkel Nielsen

Jesper Frimann

Du har fuldstændig ret i at der forgår mange tumpede ting i offentlig regi.

Personligt har jeg aldrig helt forstået fidusen i aktivering, beskatning af folk på overførsler og offentlige stillinger, samt at vi give alle de mærkværdige ydelser for derefter at inddrage dem igen, på de mest mærkværdige måder.

Ja der er meget der slet ikke giver mening og som man egentligt burde ændre på, men med de klap hatte vi har siddende inde på den lukkede institution Borgen, kommer det formentligt ikke til at ske i nogen nær fremtid.

På det punkt kunne vi lære noget af andre lande, Tyskland og Sveriges system er især på overførsels indkomst området, meget bedre gennemtænkt, man udbetaler et rådighedsbeløb Netto, alle fast udgifter betaler staten, hvilket gør at folk altså i teorien ikke ender på gaden, fordi de ikke kan håndtere en privat økonomi eller står i en situation hvor de skal vælge mellem mad på bordet eller betale vand/varme, el eller husleje.

Det danske system hvor man giver med den ene hånd og tager med den anden er tåbelig og kan kun skabe et overdimensioneret kontrol apperat der ville gøre Det tidligere DDR grøn af misundelse.

Steffen Gliese

Netop, Nils Bøjden! Det er, fordi magtpolitik betyder meget mere end økonomi, når det kommer til stykket.
Hvorfor ansatte VKO så mange flere i den offentlige sektor - tilsyneladende stik imod partiets, og ikke mindst formandens, erklærede ideologi? En del af det skyldes utvivlsomt formandens narcissistiske sind, der ikke kunne leve med, at den offentlige sektor altid gav hans politiske modstandere flertal. Ved at øge andelen af ledere, professorer og andre seniorer fik han tippet det interne styrkeforhold. Jeg ved ikke, om det lykkedes, men når man ser på stemmetallene nu om dage, kan man godt fornemme, at det er det nok. Men det er dog næppe den eneste grund - den anden er, hvad man kan kalde klassesolidaritet, hvor det er meget, meget let for statsvidenskabs- og økonomiuddannede at se det enorme behov for, at der sidder en sådan på ryggen af enhver i den offentlige sektor. Det er hæmmende for at få tingene gjort, så det vil noget.
Når tingene nu går ad helvede til - også med produktiviteten, også med ledelse - så skyldes det formodentlig, at man forsøger at trænge fremskridt tilbage, som splitter befolkningen. Øjensynligt er det, henover hovederne på vores generation (jeg tror, vi måske er samme generation) lykkedes at trænge den udprægede demokratiske følelse af ret til indflydelse tilbage. Unge mennesker er nu forfærdelig autoritetstro - og jeg tænker, at det er, fordi de ikke har mødt modstand. Trælsomme diskussioner om at måtte gå til fester, købe tøj, drikke sprut m.m. synes ikke så udbredte mere, folk er deres børns bedste ven, og det døver om noget engagementet. Måske chokket kommer på arbejdspladsen, jeg ved det ikke, foreløbig lader det ikke til at ske, tilliden er urovækkende stor.
I min tid fik man elevråd; men fidusen var, at de absolut INTET havde at sige i kompetente forsamlinger, de kunne bare observere. Det giver modstand, når man med egne øjne kan se sig majoriseret af "de voksne". Og det er den ild, der driver et demokrati; men den har vi slukket.

Steffen Gliese

Mikkel Serup, vi havde faktisk det system, du beskriver; men så fandt Lykketoft-Nyrup på, at folk selvfølgelig også skulle have de rettigheder og pligter, der er indbygget i skattesystemet, så de kunne "føle, de var en del af samfundet og bidrog". F.eks. ville det være synd, hvis man ikke fik sit rentefradrag for en stor gæld, selvom man var på kontanthjælp, var logikken, så vidt jeg husker.
I det hele taget var der mangt og meget, der var bedre før det skelsættende år 1993 - folk, der glædede sig over Schlüters fald (og det gjorde vi jo), gjorde regning uden vært. Socialdemokrater er i kraft af deres proletariske baggrund ikonoklaster, og det lider vi stadig under. Der er ingen anerkendelse af moral i socialdemokratisk tænkning mere, deri ligner den forbløffende meget liberalismen.

lars abildgaard, n n, Per Torbensen og Mikkel Nielsen anbefalede denne kommentar

Man skal læse ovenstående sammen med disse artikler fra onsdags avisen 27/03:
http://www.information.dk/455728#comment-689556
http://www.information.dk/455718#comment-690202
Grunden til dette er først og fremmest:
Siden 2008 er der så foregået intensive klassekampe om betalingen og udgangen på den massive internationale kapitalistiske krise, hvor indgåelse af alliancen mellem den højere (lønmodtager) middelklasse og den egentlige overklasse er det foreløbige manifeste udtryk for kapitalens sejr i første runde i USA og især EU, med massive angreb på velfærdsstat, lighed og demokratisk sammenhængskraft overalt.
Og så kan man fortsætte her, hvis man lyster:
http://www.garps-verden.com/2013/03/efter-frste-halvleg-frer-den-hersken...

Hvor er det dog synd for de stakkels direktører, at de er nød til at henslæbe deres tilværelse med at lede de ineffektive danske virksomheder og deres utaknemmelige medarbejdere i en sådan grad, at de, deres egne og den til enhver tid siddende regering er nød til løbende at tildele dem kraftige lønstigninger og store skattelettelsers, så de kan holde ud at beskæftige sig her i landet.

Måske det er på tide, at vi slipper disse direktører fri af samfundets jerngreb og f.eks. højner topskatten for de allerigeste med et par procent, så de får motivation og økonomisk incitament til at gennemføre den evige drøm (eller trussel om man vil) om at rykke teltpælene op som en anden Saxo Bank-direktør, og flytte til udlandet, hvor fra de så kan brede deres vinger ud og rigtigt vise os, hvad de dur til, i de mange topstillinger, der åbenbart faldbydes dem i det store udland.

Når der så er gået et par år, skal det blive spændende at se, hvor mange af disse direktører, der egentlig har forladt landet, samt hvor mange af dem, der er kommet krybende tilbage.

Niels Mosbak, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Jørgen Garp, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar
Kristian Rikard

Jeg kan ikke komme på ret mange danske "topledere" fra det private, som har gjort sig internationalt. Og det gælder i særklasse også de mange "ledere" fostret af det offentlige. Ikke een eneste kan jeg komme på!
Til gengæld kan jeg komme på mere end en håndfuld, der har "gjort Danmark ære" i internationale organisationer.

Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Steffen Gliese og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Kristian Rikard

Peter Hansen,

Det er selvfølgeligt rigtigt. Jeg kan også godt finde nogle, hvis jeg forsøger. Men det der slår mig er, at de nærmest bekræfter undtagelsen Og de relativt få jeg kan komme i tanke om, har typisk IKKE trådt den typiske ledelsesvej.

Den ny herskende klasse bestående af alliancen mellem den højere middelklasse med politikerne i spidsen og den egentlige overklasse har okkuperet statsmagt, direktionsgange og bestyrelseslokaler mv. til forgyldning af sig selv og sine klassekammerater, og ALLE normale samfundsmekanismer, som udbud- efterspørgsel, konkurrence, kvalitative vurderinger, sammenhængen mellem ydelse/arbejdsindsats og 'aflønning', er samtidig sat mere eller mindre ud af kraft for denne klasse, der sidder inde i sin egen osteklokke og tyranniserer verden omkring sig og belønner sig selv med en aldrig tidligere set grådighed, og for den mægtigste del af gruppen fungerer mekanismerne slet ikke i denne lukkede selvsupplerende gruppe af 'nyadelige hertuger'.
Dele af omgivende samfunds krybende adfærd i forhold til denne til det abnormt rige og magtfulde overklasse (helt perverst forskruet, som alt andet, i USA) forstærker disse menneskers egne megalomane forestillingsverden og opfattelse af at være en Guds gave til menneskeheden med et forstyrret ego og ret til at te sig som det passer dem, og hvor den gamle overlæge vittighed gælder 100%. For hvad er forskellen på disse direktører og kapitalejere og Vor Herre? Jo, Vor Herre ved godt han ikke er direktør!
http://www.garps-verden.com/2013/01/endnu-en-omgang-med-kli-pudderdasern...

@ Jan Hansen

"Når der så er gået et par år, skal det blive spændende at se, hvor mange af disse direktører, der egentlig har forladt landet, samt hvor mange af dem, der er kommet krybende tilbage."

Jeg er enig med dig at de forkælede direktører er velkommen til at forlade den synkende skude. Så skal vi da ikke fodre på dem mens vi retter samfundet op.

Jan Hansen, Rasmus Kongshøj og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Hvem bestemmer hvad en leder skal have i løn? - Det gør andre ledere, og de har slet ikke svært ved at blive enige om at ledelse skam er vigtigt arbejde, der kræver en obskønt høj løn.

Hvem bestemmer så hvad en SOSU-medhjælper skal have? - Det er også ledere, enten direkte i det kommunale hieraki, eller lidt længere ude de såkaldt 'folkevalgte', der selv kommer fra en borgerlig baggrund. Der gives endda lidt indflydelse til ledere fra fagbevægelsen. Alle har de det til fælles at de er ledere, og derfor godt kan forstå at ledelse skam er vigtigt - i hvert fald meget vigtigere end at passe de syge og gamle.

Sådan må det nødvendigvis være i et kapitalistisk klassesamfund.

Hvis vi derimod levede i et frit samfund, ville ting som lønninger derimod blive besluttet demokratisk, hvor pedellen og receptionisten havde lige så meget at skulle have sagt hvad angår løndannelsen som toplederen.

I øvrigt kan jeg kun tilslutte mig idéen om at vi bør beskatte toplederne ud af landet. Vi har ganske enkelt ikke råd til at forsørge dem, når de forlanger en så ødsel luksustilværelse. - Og det er jo os alle sammen der forsørger dem; den rigdom de har tilranet sig har de ikke skabt selv, for ledelse i sig selv producerer ikke så meget som en bøjet papirclips - al velstand stammer som den altid har gjort fra arbejde.

Torben - Nielsen

Jeg har gjort mig nogle betragtninger om fordelingen af indtægterne ude i det private.
I den seneste tid har vi set overenskomster som ligger på omkring et rundt nul.

Arbejdsgivernes argument for at fastholde nullet er, - at ellers ville Danmark miste konkurrenceevne.

I mellemtiden har de på chefgangen holdt lønfest med lønstigninger på gennemsnit 13%
Og da cheferne i forvejen får en løn, som er betydeligt højere, måske 3-5 gange højere, end for en faglært arbejder, så svarer chefernes lønstigninger, krone for krone, til ca. 60-80 faglærte medarbejdere.

Og hvis man regner med, at der er en chef for hver 50 medarbejdere, så kan vi konstatere at det ikke længere er medarbejderenes løn, som er årsag til at Danmark mister konkurrenceevne, men skyldes rent faktisk at cheferne får for høj løn.
Pengene til cheferenes løn skal jo også hentes ind på produkterne, som dermed bliver dyrere, og ikke fordi medarbejderne får en høj løn, men fordi cheferne er for grådige.

Hvis ikke vi får skabt en stigning i beskæftigelsen i denne overenskomstperiode, kan man med rette beskylde cheferne for at være for grådige, - medarbejderne har i hvert fald udvist rettidig omhu og samfundssind!!

Spørgsmålet er derfor: er det rimeligt at cheferne forsætter med denne lønstigning, bare fordi de kan??

Skyldes manglen på konkurrenceevne ikke snarere at chef niveauet er alt for grådige??

Så denne her proces med at øge udbuddet af arbejdskraft, er måske ikke så meget for at øge konkurrenceevnen, men måske blot for at chefen kan få en endnu højere løn.

Som vi jo har set her omkring overenskomstforhandlingerne, så har medarbejderne vist samfundssind og taget ansvar for landets konkurrenceevne.

Men er det ikke netop chefernes opgave netop at tage ansvar??

Er der nogen der kan forklare mig, hvorfor det KUN er medarbejdernes ansvar at styrke konkurrenceevnen?? Har cheferne slet ikke noget ansvar selv, selv om det er det de får løn for!!

Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Søren Roepstorff, randi christiansen og n n anbefalede denne kommentar

@Torben - Nielsen

"Så denne her proces med at øge udbuddet af arbejdskraft, er måske ikke så meget for at øge konkurrenceevnen, men måske blot for at chefen kan få en endnu højere løn."

Du har fuldstændig ret.

Du stiller to spørgsmål:

"Er der nogen der kan forklare mig, hvorfor det KUN er medarbejdernes ansvar at styrke konkurrenceevnen?? Har cheferne slet ikke noget ansvar selv, selv om det er det de får løn for!!

Jeg tror du har et svar - må vi høre det.

Torben - Nielsen

Nææhh, jeg vil hellere stille endnu et spørgsmål:

Hvorfor er chefer chef???

Er de fordi de er gode til det de gør, - til at lede og fordele arbejdet, til at finde på, og tage ansvar??

Eller, er det fordi de kan få en god løn??

Kunne man forstille sig en chef, som jo også får løn for at tage ansvar, gå til sin bestyrelse og sige: vi kan ikke længere klare os i konkurrencen, I bliver nødt til at sætte min løn ned!!

n n, Steffen Gliese og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Hvad skulle chefen gøre uden sin rengøringshjælp - være nødt til at se sin egen indre svinehund i øjnene og give en bedre løn eller selv gøre rent ... eller gøre som nu : spinde en fed løgn om konkurrenceevne og egen uundværlighed og så for resten benytte sig af klassisk undertrykkelse. Klassekampen er ikke slut, men den er lissom gået i dvale ?

Fordi socialisterne må forstå
at et nyt paradigme
trænger sig på

og det er det, om miljø-og socioøkonomisk BÆREDYGTIG vækst.

Søren Hansen

@Torben
Det sker faktisk tit, at ledelser netop går forrest og tager en lønnedgang, som ofte er meget større end medarbejderne...... og det er også passende, at man som ledelse går forrest, når tingene spidser til.

@Randi
Lidt ked af al din indestængte vrede over vores samfund....... er der noget håb i din horisont ? Det lyder ikke befordrende for et godt helbred med så udtalt utilfredshed.

Torben - Nielsen

Jeg vil ikke afvise at man kan finde eksempler på, at chefen går forrest med en lønnedgang.

Men se bare på SAS, samtidig medens at man forhandler om, at medarbejderne skal gå ned i løn, tildeler man udvalgte ledelseselementer store lønstigninger.

Så når regnskabet skal gøres op, er der ikke tilstrækkeligt med eksempler på chefernes lønnedgang, til at det afspejles i statistikken.

Derfor vil jeg stadigvæk fastholde at cheferne tildeler sig selv lønstigninger, hvornår de end kan.

randi christiansen

Michael, din manglende forståelse er du ikke alene om og illustrerer netop problemet - flertallet fatter ikke at vi befinder os i en indbyrdes forbundet helhed hvor miljø-og socioøkonomisk bæredygtighed er en forudsætning for relevante og dermed holdbare løsninger - og Søren, du burde sørge på egne vegne, det er der mere end rigelig grund til. Min psykiske tilstand er helt irrelevant i denne sammenhæng og i øvrigt ikke noget du har hverken status eller kompetence til at vurdere - så hvad med at holde dig til sagen

randi christiansen

Eksemplet med rengøring burde illustrere at det er et af samfundets allervigtigste aktiviteter uden hvilken enhver chef er ilde stedt - og at lønforskellen er helt ude i sovsen

randi christiansen

Eksemplet med rengøring burde illustrere at det er et af samfundets allervigtigste aktiviteter uden hvilken enhver chef er ilde stedt - og at lønforskellen er helt ude i sovsen

Sider