Læsetid 3 min.

Arbejdsgivere og arbejdstagere: Selvfølgelig lægger vi en strategi

Der er intet odiøst eller underligt i, at både de offentlige arbejdsgivere og de offentligt ansattes fagforbund koordinerer internt før overenskomstforhandlinger, mener parterne. Det nye er den tætte kobling til politiske reformer, mener FTF-formand Bente Sorgenfrey
Lærerformand Anders Bondo Christensen ved Forligsinstitutionen. Der er rejst kritik af, at lærerne står over for en samlet front bestående af regeringen og Kommunernes Landsforening, men koordinering af indsatsen i forbindelse med overenskomstforhandlinger er ikke noget nyt – hverken for arbejdsgivere eller arbejdstagere.

Lærerformand Anders Bondo Christensen ved Forligsinstitutionen. Der er rejst kritik af, at lærerne står over for en samlet front bestående af regeringen og Kommunernes Landsforening, men koordinering af indsatsen i forbindelse med overenskomstforhandlinger er ikke noget nyt – hverken for arbejdsgivere eller arbejdstagere.

Erik Refner
19. marts 2013

Når de offentlige arbejdsgivere i form af Kommunernes Landsforening og Finansministeriet sætter sig til forhandlingsbordet for at forhandle overenskomster med de respektive fagforbund, har de altid koordineret deres meldinger – og det samme har i øvrigt de forskellige fagforbund. Det fortæller Erik Fabrin (V), nuværende næstformand og tidligere formand for Kommunernes Landsforening, og Bente Sorgenfrey, formand for hovedorganisationen FTF, der har 450.000 offentligt og privatansatte medlemmer, efter at regeringen og Kommunernes Landsforening i forbindelse med de strandede forhandlinger om folkeskolelærernes overenskomst beskyldes for at have en »masterplan« for hele forløbet.

»Alt er fuldstændig, som det plejer at være. Business as usual. Både stat og kommuner er arbejdsgivere, og derfor taler vi om, hvilke økonomiske rammer der er at lave overenskomster for. Jeg går også ud fra, at den anden side mødes og koordinerer, hvordan de skal agere, når de mødes i deres fælles organer,« siger Erik Fabrin.

Og det kan Erik Fabrin fint gå ud fra, bekræfter Bente Sorgenfrey.

»Der er ingen tvivl om, at der altid har været en koordinering på det offentlige område, når det gælder overenskomster. Men der er heller ingen tvivl om, at især på arbejdsgiversiden er den koordinering blevet stærkere med årene. Og denne gang er den så stærk, at der er et fælles mandat over for alle undervisere, hvad enten de er ansatte i kommunerne eller i staten. Koordinering er okay – det gør vi også på lønmodtagersiden,« siger Bente Sorgenfrey.

Men ifølge Bente Sorgenfrey er situationen denne gang alligevel anderledes, end den plejer at være, når der er optræk til konflikt på arbejdsmarkedet. Denne gang har regeringen koblet overenskomstforhandlinger sammen med et politisk reformudspil – reformen af folkeskolen. Og det er et nybrud, som Bente Sorgenfrey frygter, der vil komme mere af i fremtiden.

»På forhånd har man altså forsøgt at lægge beslag på nogle af de penge, man kan forvente vil komme ud af en overenskomstforhandling. Det sammenblander de to ting – at lave overenskomster og at lave reformer i et land som Danmark. Det er helt uhørt. Det er i orden at lave en folkeskolereform og så finansiere den. Så kan man bagefter lave en forhandling med lærerne og se, om man kan finde penge, der kan bruges til at styrke folkeskolen,« siger Bente Sorgenfrey.

Selv om det er Finansministeriet, som udstikker de overordnede økonomiske rammer for arbejdsgivernes forhandlingsrum, er kommunerne ikke bundet på hænder og fødder, forklarer Erik Fabrin.

»Vi har alt det frirum, vi har behov for. Alt, hvad vi måtte finde på under forhandlingerne uden for de økonomiske rammer, som man kan forvente, at regeringen giver, skal vi selv betale,« siger han.

Han ønsker dog ikke at kommentere det aktuelle forhandlingsforløb mellem Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening.

Ikke angreb på den danske model

Ifølge professor ved Copenhagen Business School Ove K. Pedersen er de nye og strammere økonomiske rammer for både de kommunale, regionale og statslige områder med til at give en stærkere binding på arbejdsgiversiden.

»I takt med at økonomistyringen strammes fra regeringens side over for kommunerne, er der flere gode grunde til, at KL og regeringen samarbejder i overenskomstforhandlingerne. Finansministeriet er eksempelvis entydigt ansvarlig for den samlede omkostningsudvikling i den offentlige sektor, og af den grund er det ikke mærkværdigt, at de to parter taler sammen før overenskomstforhandlinger,« siger Ove K. Pedersen.

KL og regeringens tætte samspil i forbindelse med overenskomstforhandlingerne på det offentlige område har fået flere til at frygte for den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter aftaler arbejdsforhold uden politisk indblanding fra Christiansborg. Men ifølge Ove K. Pedersen behøver man ikke frygte det – for ligesom både Bente Sorgenfrey og Erik Fabrin vurderer han, at den slags koordinering altid har været en fast del af den danske model.

»Arbejdsgiverne er gået sammen og har måske, måske ikke lavet en aftale med regeringen. Men uformelle forhandlinger har altid været en væsentlig del af den danske model, så det er ikke sikkert, at det er et angreb på modellen. Der pågår stadig forhandlinger, og der er for eksempel stadig et fungerende mæglings- og voldgiftssystem,« siger Ove K. Pedersen.

Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening mødes igen på fredag i Forligsinstitutionen, hvor de igen skal forsøge at nå en aftale, inden den varslede lockout af folkeskolelærerne træder i kraft 1. april.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Leo Nygaard

Ministeren har to kasketter. Den ene slags har KL altså også.
Spændende om ministeren har et flertal bag sig i folketinget.
Kan man på forhånd sige, at det har han ikke, er der ikke tale om andet end en konspirationsteori fabrikeret af Dennis Kristensen og Co.

Brugerbillede for Olav Bo Hessellund
Olav Bo Hessellund

Selvfølgelig er det ikke overraskende eller nyt, at parterne, arbejdsgiver hhv. arbejdstager, koordinerer deres politik, når der forhandles overenskomster.

Men det man skal hæfte sig ved i denne sag er det, Bente Sorgenfrey påpeger, når hun siger: ”På forhånd har man altså forsøgt at lægge beslag på nogle af de penge, man kan forvente vil komme ud af en overenskomstforhandling. Det sammenblander de to ting – at lave overenskomster og at lave reformer i et land som Danmark.”

Der er her tale om forsøg på styring fra statens side af forhandlingerne mellem arbejdsgiverne og fagforbundene – og det er som også påpeget uhørt i en dansk sammenhæng.

Sat på spidsen kunne det være første skridt på den vej, der fører til den korporativ-fascistiske styreform, man så flere eksempler på i mellemkrigsperioden. De sidste rester heraf blev heldigvis afviklet i 70’rne på den iberiske halvø – men nu er Europa muligvis på vej tilbage til noget lignende som følge af den tåbelige økonomiske politik, EU anført af Tyskland har lagt sig fast på.

Det er faktisk meget alvorligt det her. Så vi må håbe, at fagbevægelsen og partierne udenfor regeringen tager kraftigt afstand fra Corydons angreb på den danske model.

Utroligt, at det skulle være en socialdemokratisk ledet regering, der slår ind på en sådan vej.

Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

Kunne regeringen ikke have undgået dette dilema, hvis de havde taget lærerne med sammen med KL til at tale om denne Helhedsskole?
Lærerforeningen var meget positive over tankerne og indholdet i den foreslåede Helhedsskole.

Hvis regeringen havde inddraget lærerne også og samtidig frataget lærerne mange tåbelige administrivtarbejdsopgaver - som fx. de tvungne elevplaner per elev per fag - så havde der været mere tid til undervisning uden at det går ud over lærernes forebredelsestid.
Ligeledes virker det tåbeligt at Helhedsskolen vil overgive ansvaret alene til skolelederen - Her kan henvises til en produktionskole som havde indført denne ordning og hvor Arbejdstilsynet havde fundet et dårligt arbejdsklima (Kilde et længere indslag i P1-morgen i sidste uge) Med andre ord vil et dårligt arbejdsklima være til fordel for samfundet og ikke mindst eleverne?

Brugerbillede for Jarl Artild

Erfarne forhandlere kender forskellen på en reel forhandling og en skin-forhandling.

Troede regeringen virkelig at det ikke ville blive opdaget og afsløret at forhandlingsresultatet var givet på forhånd fordi regeringen var på KL's side ? - og at det ingen konsekvenser ville få hvis man omgik den danske overenskomst-aftalemodel ?

Ord er taknemlige og tilliden til regeringens ord har endnu en gang lidt skade.

http://politiken.dk/politik/ECE1924984/fagforbund-anklager-bjarne-corydo...

Brugerbillede for Christopher Leth
Christopher Leth

Endnu et angreb på den danske model ligger i, at man fjerner tillidsrepræsentanternes aftaleret og erstatter den med en forhandlingsret. Kan TR og ledelse ikke blive enige, kan ledelsen suverænt bestemme. Da der ikke er nogen tilbagefaldsaftale med div. minimumskrav, er der frit spil for ledelsen. TR-suppleanternes beskyttelse skal også fjernes i KL's og statens "forhandlingsudspil". Og den automatiske indberetning ved afskedigelser kræves også væk. Så ledelserne får hånd-og-hals-ret over deres ansatte. Nogen vil måske synes, at det er helt fint, men vi er reelt sat over 100 år tilbage, hvis dette tvinges igennem.

Brugerbillede for Søren Hansen
Søren Hansen

Befriende med lidt nuancering og modspil til LO arbejdsmarkedsforskerne Flemming Ibsen og Henning Jørgensens ensidige udlægning af forløbet.
Alle bør bevare roen --- der kommer forlig inden Påske !

Brugerbillede for Nils Bøjden

@christopher

Det må vel mere være en overførsel til samme model som for resten af arbejdsmarkedet.

At ledelsen bestemmer er det som resten af arbejdsmarkedet opererer under. Faktisk er det et af hovedelementerne i 1899 aftalen: ledelsens ret og pligt til at lede og fordele arbejdet.

Læg mærke til at det også er en pligt. Det betyder at hvis der går noget galt er det altid ledelsens skyld.

Brugerbillede for Christopher Leth
Christopher Leth

@Nils Det er muligt, at det er gældende nogle steder på arbejdsmarkedet, men at gøre det helt op til lederen tror jeg, er mere undtagelsen end reglen. Jeg snakker ikke om lederens ret/pligt til at lede og fordele arbejdet, men om lønmodtagerens ret til at have kollektive aftaler, til at organisere sig og til ikke at blive behandlet som slaver. De fleste steder har aftaler for varsling, maksimal arbejdstid pr. dag, overtidsbetaling m.m. Det er nu meningen, at hele undervisningsområdet skal stå uden aftaler overhovedet. En leder kan altså reelt uden varsel og uden kompensation i yderste konsekvens sende en lærer på lejrskole i en uge. Det er vores løn altså ikke høj nok til.

Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

Niels Bøjden med Hovedaftalen fra 1899, fik lønmodtagerne deres frie organisationsret og medtagelse af tillidmandsrepræsentanter.
Det er jo netop det med deltagelse af tillidsmandsrepræsentanter, der fratages lærerne. Ligeledes fik lønmodtagerne ret til fællesforhandlinger om løn og arbejdsforhold. Bare for at nævne nogle eksempler for forringelser til lærerne i KLs krav.

Brugerbillede for Nils Bøjden

@Christopher Leth

Der er ingen der behandler folk som slaver i Danmark. Det står folk fuldstændigt frit for at søge et andet arbejde. Vi har ophævet både stavnsbåndet og slaveriet.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Peter Hansen - 23.38. Hvis du har ret i, at folketinget vil ophøje et forligresultat til lov - eller stoppe en lockout/strejke ved lov, skal kritikken ikke rettet mod regeringen, men mod folketinget.
Jeg tror ikke på, at Venstre støtter Antorinis heldagsskole/helhedsskole.
Og det er jo den idè der forstyrrer forhandlingerne.
Sådan opfatter jeg situationen.

Brugerbillede for Christopher Leth
Christopher Leth

@Nils Du har fuldstændigt ret, så bliv ikke overrasket over, hvis de bedste af lærerne (dvs. de, der har muligheder andre steder) forsvinder ud af skolen. Der er i forvejen et stort frafald af lærere, og selv om vi har arbejdsløshed, så kan det hurtigt vende. Og tror du, det vil hjælpe på niveauet?

Brugerbillede for Nils Bøjden

@Christopher Leth

Mion pointe var nok mere i retning af at hvis du dæmpede marketingsretorikken var det nok let nemmere at debattere.

Men dit udsagn "En leder kan altså reelt uden varsel og uden kompensation i yderste konsekvens sende en lærer på lejrskole i en uge. " er faktisk interessant.

Da det er et meget detaileret udsagn kunne jeg godt tænke mig at vide hvad tidsvarslet er på en sådan arbejdsordre? Nu er skolelærere jo omfattet af funktionærlovens beskyttelse så en skoleleder kan ikke "bare" ændre en lærers arbejde. Men er problemer her ikke også at skolelærere ikke har traditioner for at der er udfærdiget et ansættelsesbevis hvor denne type aftaler indgås. Og hvis ikke lærerne har sådanne ansættelsesbeviser må jeg nok konstatere at Danmarks Lærerforening ikke har været besat af "rettidig omhu".

Brugerbillede for Christopher Leth
Christopher Leth

@Nils Hvis KL og regeringen får sin vilje, er det netop situationen for lærerne i dette land. I kravet står udtrykkeligt, at der ikke skal være nogen form for aftaler, det være sig centrale, lokale eller individuelle. Og man har heller ikke ønsket at tale om varsler eller andet, der kan gøre det "besværligt" at lede og fordele arbejdet. Så i princippet kan man om morgenen få af vide, hvad man skal lave i løbet af dagen, inkl. at man skal sendes på lejrskole. Jeg ved godt, at det er sat på spidsen, men vi har vel alle mødt ledere, der gerne gjorde det. Vores ansættelsesbreve lægger sig op af den til enhver tid gældende overenskomst, men hvis den ophæves, så...

Du kan læse kravene på friskoleområdet her: http://www.fsl.dk/find-svar/ok-13/kravene/ Kravene på folkeskoleområdet er identiske.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Peter Hansen - Jeg har kikket lidt tilbage vedr Venstre. For nogle måneder siden udtalte Ellermann sig positivt om planerne, både vedr., at lærerne skulle undervise flere timer og at eleverne skulle gå længere tid i skole.
Noget helt aktuelt fandt jeg ikke.

Brugerbillede for Leo Nygaard

De Radikale er noget uklare.
Ordføreren Lotte Roed har sagt, at lærerne og skolerne selv skal bestemme og tilrettelægge undervisningen. Jeg opfatter dette som mindre stat og centralisme.
Derefter foreslår de, at tidsrammerne udvides, og det skal folketinget beslutte.
De ved godt, at det kan lærerne ikke li`, og at det kommer der konflikt ud af.
Hvor er logikken. Hvem bestemmer i realiteten.