Nyhed
Læsetid: 5 min.

’De børn kan ikke klare sig i hjemlandet, hvis de udvises’

Kun omkring halvdelen af alle asylbørn i Danmark får i dag tilbudt undervisning i deres modersmål. Det forringer børnenes muligheder for at få en uddannelse, hvis de får afslag på asyl og skal rejse hjem, lyder kritikken fra eksperter
Ifølge u dlændingeloven skal asylbørnene i Danmark ’så vidt muligt tilbydes modersmålsundervisning’. Knap halvdelen af asylbørnene i Danmark får dog ikke det tilbud, og det får konsekvenser for deres muligheder i hjemlandet, hvis de får afslag på asyl, mener eksperter

Ifølge u dlændingeloven skal asylbørnene i Danmark ’så vidt muligt tilbydes modersmålsundervisning’. Knap halvdelen af asylbørnene i Danmark får dog ikke det tilbud, og det får konsekvenser for deres muligheder i hjemlandet, hvis de får afslag på asyl, mener eksperter

Mikkel Østergaard

Indland
12. marts 2013

Blandt nylavede guirlander og ABC-plakater i et klasselokale på Hanstholm Skole sidder en pige og bladrer i en stak kort med bogstaver på, som ikke alle ser helt velkendte ud for et dansk øje. Hun er sammen med ni andre børn fra Hanstholm Asylcenter til modersmålsundervisning i russisk.

Det er dog langtfra alle asylbørn på centret, der er lige så heldige. Blandt centrets 56 børn får en tredjedel ikke undervisning i deres modersmål. Og det på trods af at centret har som mål, at tilbuddet skal være for alle. Eksemplet er langtfra enestående.

Er man asylbarn i Danmark, kan man nemlig ikke være sikker på at få holdt sit modersmål ved lige. En rundspørge viser, at kun 56 procent af de i alt 613 skolemodne asylbørn i de danske asylcentre får tilbud om undervisning i deres modersmål.

»Det er et kæmpe problem, at ikke alle børn kan tilbydes undervisning i deres modersmål, hvis de får afslag på ansøgningen og skal rejse hjem,« siger Henrik Bang. Han er skoleleder hos Dansk Røde Kors, der driver størstedelen af asylcentrene i Danmark.

En rapport fra 2011 fra Dansk Flygtningehjælp har evalueret 89 afviste asylansøgere, fire år efter de er hjemvendt til Kosovo. Undersøgelsen viser, at de hjemvendte børn havde problemer med at skrive, læse og tale deres modersmål.

Ifølge Udlændingeloven skal asylbørnene i Danmark »så vidt muligt tilbydes modersmålsundervisning«. Til gengæld er det et krav, at de får undervisning i fag som dansk, engelsk og de øvrige folkeskolefag.

Det har konsekvenser, siger seniorforsker ved Socialforskningsinstituttet Else Christensen, der har forsket i børns vilkår på danske asylcentre.

»Hvis børnene kun får undervisning i dansk, kan de ikke læse og skrive på deres eget sprog. Måske taler de det heller ikke særlig godt. Så hvis de udvises til hjemlandet, kan de ikke klare sig,« siger hun.

Børn er ekstra sårbare

I rapporten fra Dansk Flygtningehjælp fortæller en ung bosnisk pige, at hun altid har været en flittig elev i skolen, men at hun efter fem år i asylcenter i Danmark ikke var i stand til at klare adgangsprøven til sygeplejeskolen i Bosnien. Nu frygter hun, at hun aldrig vil få en uddannelse.

Det er dog i dag de færreste, der sidder fem år i asylcentrene. I takt med en kortere sagsbehandlingstid er den gennemsnitlige opholdstid i asylcentrene siden 2007 halveret til halvandet år.

Ifølge Else Christensen er den kortere sagsbehandlingstid en klar forbedring, men hun bemærker også, at halvandet år er lang tid for et barn, når det sidder i asylcenter. Især de yngre børn står i en kedelig situation.

»Hvis et barn for eksempel er syv-otte år, når det kommer til Danmark, vil dansk i princippet være det første sprog, barnet lærer at læse og skrive. Det vil derfor være dårligere stillet end et ældre barn, der allerede har lært at læse, inden det kommer til Danmark,« siger hun.

Men det er ikke kun de sproglige evner, det går ud over hos børnene. Også udviklingen af deres identitet lider et knæk, når modersmålsundervisningen forsømmes. Det siger Sarah Lunar, der er antropolog med speciale i asylbørn.

»Det er rigtig vigtigt for et menneske at kunne sit modersmål. Både for identitetsdannelsen derhjemme som en del af familien og i sociale sammenhænge. På den måde kan man holde sine rødder ved lige,« siger hun.

En urimelig opgave

Det kan dog være en vanskelig opgave at tilbyde alle børn modersmålsundervisning. Hos Røde Kors har man set virkeligheden i øjnene og holdt sig til målsætningen om, at bare halvdelen af børnene skal tilbydes modersmålsundervisning.

»Vi vil gerne sætte barren højt og tilbyde alle børn undervisning i modersmål. Men vi er realistiske og ved, at det ikke er muligt. Det er ikke, fordi vi ikke vil, men ydelsen findes simpelthen ikke,« siger skoleleder Henrik Bang.

I Røde Kors forsøger de derfor at lade de ældre asylansøgere undervise børnene. Det gør de også på det kommunalt drevne asylcenter i Hanstholm. Der har de netop fået en af deres egne unge asylansøgere til at undervise børnene i persisk.

»Vi har ikke råd til rigtige lærere i modersmålsundervisning. Når man arbejder på et asylcenter, bruger man pengene på livsfornødenheder som almindelig skolegang og ikke på modersmålsundervisning,« siger asylcentrets teamleder, Inge Kam Larsen.

Jævnligt kommer der nye asylansøgere til asylcentrene. Det gør det svært for asylcentrene at rekruttere lærere.

Hvis de endelig har en lærer, er der måske ikke nogen børn, der taler det pågældende modersmål.

»Måske er det i virkeligheden forældrene, der skal tage sig af det. Men det er svært, fordi de tit har det dårligt. Det er utrolig belastende at være asylansøger,« siger seniorforsker Else Christensen og nævner som eksempel, at forældrene kan læse med deres børn.

En anden udfordring er aldersfordelingen og børnenes forskellige niveauer i skolen. Til russisk-undervisningen på Hanstholm Asylcenter er eleverne fra seks til 13 år. Nogle kan læse, andre ikke, og de ældre keder sig. Det fik 14-årige Svetlana Sakkisora til at fravælge undervisning med sin mors accept:

»Jeg vil gerne have, at min datter går til russisk. Det skulle bare være mere integreret i den almindelige undervisning i skolen og mere systematisk. Klassen skulle heller ikke bestå af så mange forskellige niveauer,« siger hendes mor, Mariam Sakkisora.

Styrket indsats over for afviste

I september blev regeringen enige med Enhedslisten og Liberal Alliance om en ny asylaftale. Ud over en række andre nye initiativer vil man give 30 millioner kroner til blandt andet at forbedre sprogundervisningen for asylansøgere. Det gælder dog kun afviste asylansøgere inden deres hjemrejse. Det glæder alligevel Radikale Venstre.

»Vores midler er begrænsede, og derfor er det helt rigtigt at gøre en indsats for dem, der har fået en afgørelse i deres sag frem for at vedligeholde og udvikle deres sprogkompetencer, så længe det ikke er besluttet, om de får opholdstilladelse eller afslag,« siger partiets integrationsordfører, Liv Holm Andersen.

Der er dog stadig plads til forbedring: »Det er et område, vi er klar til at prioritere yderligere, men vi holder fast i, at de ekstra midler fra asylaftalen gør en forskel. Det er vigtigt at ruste de mennesker, vi giver afslag,« siger hun.

Ifølge Enhedslistens integrationsordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, er asylaftalen et skridt i den rigtige retning, men partiet havde gerne set, at man var gået endnu længere for at forbedre asylansøgernes vilkår.

»Der er ingen tvivl om, at man kunne gøre langt mere i forhold til modersmålsundervisningen. Også i den fase, hvor børnene venter på, at deres sag bliver færdigbehandlet,« siger hun.

Asylaftalen skal gennemføres inden for de næste to år.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tænk, hvis vi levede i en verden, hvor folk ikke behøvede at flygte fra deres fædrelande.
Men det er først, når DF m.fl. stopper deres krigsmageri, at vi er et skridt i den rigtige retning.

Subhana Ahmed, Gert Romme, Jette Abildgaard og Henrik Jensen anbefalede denne kommentar
Henrik Jensen

Dennis - ja for helvede. Det er Pia Ks skyld, at der er krig i Syrien.....

Hvorfor har den tanke aldrig strejfet mig før?

Undskyld.

ellen nielsen, Christian Pedersen og odd bjertnes anbefalede denne kommentar

Der er iøvrigt udmærket russiskundervisning at få i de russiske folkeskoler.

@Henrik Jensen

DF var også hovedkraften bag krigen på Balkan, og forfølgelsen af anderledes tænkene i Rusland og Irak.

Men det er rigtigt borgerkrigen i Syrien var deres svendestykke.

@Henrik Jensen:
Nu tænkte jeg mere på Irak, Afghanistan, Libyen, Mali... Overalt hvor de vestlige krigsmagere har invaderet, er der skabt flygtningestrømme, der tæller millioner. Og kun en brøkdel når til Danmark! Resten må nabolandene tage sig af, med ingen eller minimal støtte, fra de lande, der forårsagede flygtningestrømmende.

Men lige i Syriens tilfælde, så er det nok mere de imperialistiske magter i øst, som Rusland og Kina - førstnævnte har enorme, geostratetiske interesser i Syrien, såsom en flådebase - der skal have skylden, med deres støtte til Assad. Og mon ikke, det vil komme til noget der ligner en militær intervention, når det virkelig kradser på for Assad? Argumentet for en sådan intervention vil sikkert være noget i stil med "opretholdelse af stabiliteten i Mellemøsten".

mht Syrien : http://www.newamericancentury.org/RebuildingAmericasDefenses.pdf

Og nu da den Ged er glat-barberet :
Vi bor i et lille latterligt land med 5 kommaetellerandet millioner indbyggere .
Mere end 99.995% af Klodens befolkning taler ikke Dansk og kommer heller ikke til det, uanset hvor meget 'vi' buldrer når vi går over broen med vores elefant-allierede .
Og så betragter vi det som ET PROBLEM at der er børn i dette land der har perfekte forudsætninger for at blive multi-sproglige ?
Man skal STADIG ikke tro at man er noget i Danmark, og slet ikke tro at man KAN noget !

Jette Abildgaard

Danmark har generelt et stort problem med at behandle andre mennesker indenfor nogen rettigheder/konventioner overhovedet.....og disse boern betaler saa prisen for,vort lille - uendeligt lille - land, har ''glemt'' at laese alle de internationale konventioner landet ellers selv har underskrevet at ville foelge og overholde!!

Maaske det i virkeligheden er den Danske saakaldte ''elite'' der boer have undervisning i deres eget moedersmaal, saa de kan laere at laese og, ikke mindst - laere at fortstaa, hvad de selv underskriver, for det kniber tilsyneladende gevaldigt...ikke sandt Danmark!?

Stakkels, stakkels boern.....bliver straffet for.....ja, hvad er det nu lige de skal straffes for Danmark?? Hvis ens foraeldre ikke er Danske, saa skal man straffes - bl.a. med ikke at maatte laere at laese og skrive....men husk nu lige.......de der faar asyl...jamen de skal jo komme fra verdens bedste universiteter, ikke??? Hvordan er det nu lige man kan komme derfra, hvis man ikke maa laere at laese....???

@Henrik Jensen:
Så du mener, at syriens folk er bedst tjent med en psykotisk massemorder fra syriens overklasse? Er det ikke den sædvanlige, koldkrigs-retorik med enten/eller og "min fjendes fjende er min ven"?
I mine øjne, er det syriske folk - ligesom alle andre folk - bedst tjent med et oplyst og frit folkedemokrati. Og altså hverken med Putins hund Assad, eller sharia-tosserne (salafisterne).
Men vi må se, hvor glade syrerne bliver, for den eventuelle, fremtidige sharia-stat i Syrien. Måske de så atter vil gøre oprør, ligesom deres persiske brødre og søstre (desværre forgæves) for et par år siden.

Og at USA'erne har en eventuel, geopolitisk interesse i at Assad falder, undskylder eller legitimerer på ingen måde sympati med, eller støtte til Assad. Det er intet mindre end fascistisk støtte til en folkefjende.
Ligesom at USA's geopolitiske interesse i at svække den nye, maoistiske stat i 50'erne, ej heller legitimerede Maos imperialistiske besættelse af Tibet og Østtyrkistan, samt forsøg på udryddelse af disses folk.

Troels H. Poulsen

Dennis Baggers Laursen
Hvor har du det fra, at Mao forsøgte at udrydde uigurerne og tibetanerne?

Henrik Jensen

Dennis - efter Iran i 1980erne, hvor mullaherne udryddede hele venstrefløjen, burde vi have lært vores lektie: En alliance med islamisterne er selvmord.

Sjovt forresten, hvordan Assad, der er flavor of the day, i nogles fjendebillede, bliver kladt for en psykopatisk massemorder....som andre før ham.

Og når han så er væltet, når myrderierne virkelig begynder, så er folk forbløffende tavse.

ellen nielsen

Modermålundervisningen for asylansøges børn
kan udmærket ske mundtligt - gennem ca. ét års tid
ved begrebs-udvidelse - i samtale med forældre eller voksne med samme sprog,
hvis de voksne får lidt vejledning af f.eks. lærere, så de bliver bevidste om opgaven!
Når danskere bor i udlandet i nogle år,
taler de også dansk med deres børn,
som bl.a. på den måde holder sproget ved lige!
Dét er kun et problem, når/hvis man absolut vil gøre det til et problem!

Lars R. Hansen

De 18 måneder - som det gns. tager at behandle ansøgninger og anker på - kan forældre og sprogfæller vel godt holde børns sprog vedlige.

Og skal der hyres flere sproglærere ind - så kunne man måske overveje, at lave nogle større asylcentre sådan 'kundegrundlaget' er tilstede i de største sprog på flere niveauer - i stedet for at have 23 asylcentre spredt ud over det ganske land.

Dennis Baggers Laursen:"Nu tænkte jeg mere på Irak, Afghanistan, Libyen, Mali... Overalt hvor de vestlige krigsmagere har invaderet, er der skabt flygtningestrømme, der tæller millioner"

Det et faktisk forhold - at flygtningestrømmen til Vesten faldt efter interventionen i Irak - og i tilfældet Afghanistan vendte fem millioner afghanske flygtninge hjem efter det internationale samfundet intervention der havde bragt talibanregimet til fald.

Ligeledes førte den franske indsats i Mali - til internt fordrevne vendte hjem til Nordmali - nu hvor de radikale grupper, der havde taget magten der, var blivet sendt på flugt af franskmændene.

Hvad angår Libyen - så skal det nok passe, at afsættelsen af gaddafiregimet har sendt mange af Gaddafis håndlangere på flugt til asyl i Vesten - men ellers skulle langt de fleste libyske flygtninge fra borgerkrigen være vendt hjem efter Gaddafis fald.

Nuvel - det er ellers et meget sigende verdenssyn som anlægges, når man påstår, at folk i disse varme lande ikke selv kan finde ud af at lave konflikter, der sender folk på flugt - uden de vestlige krigsmagere dirigerer det hele.

Dennis Baggers Laursen, har du ikke en kommentar til det artiklen handler om ?

Philip B. Johnsen

Det er befriende, at hører, det ikke er en øvelse i at behandle asyl søgende værst muligt for at få antallet ned.

Fjernundervisning IT!