Læsetid: 2 min.

Danmark vil tjene milliarder på Grønlands råstoffer

Når Grønland i fremtiden kommer til at tjene penge på råstoffer, vil Danmark få omtrent halvdelen af gevinsten. Det slås fast i selvstyreloven og i aftalen om hjemtagelse af råstofområdet, men danske folketingspolitikere synes uvidende på området, siger partierneSiumut og IA
2. marts 2013

Alene indtægterne fra den mine, som London Mining Group vil udvinde jern fra i det vestlige Grønland, vil kunne indbringe den danske statskasse én milliard kroner om året i reduceret bloktilskud. Og jernminen er kun et af de mineprojekter, som Danmark kan profitere på.

Det sikrer den fordelingsnøgle mellem Danmark og Grønland, som er en del af selvstyreloven fra 2009 og den aftale, der blev indgået mellem Grønland og Danmark, da Grønland hjemtog råstofområdet i 2010. I praksis sker delingen ved, at det danske bloktilskud til Grønland gradvist reduceres til nul i takt med, at Grønland opnår en indtjening via selskabsskat og royalties.

Den samlede gevinst blivermindst28 milliarder kroner, hvoraf minimum 13 mia. tilfalder den danske statskasse over 15 år ifølge estimater fra henholdsvis det grønlandske selvstyre og London Mining Group. Men det nævnes sjældent i debatten om råstofferne, hvor oppositionen i det danske folketing udviser en stor uvidenhed om selvstyreloven og råstofområdet, mener Kuupik Kleist, der er landsstyreformand fra partiet IA i Grønland:»Det virker, som om man ikke har sat sig ind i det. Kender man ikke til indtægtsfordelingsnøglen, eller undgår man behændigt at snakke om den?«

Har de ikke fulgt med?

Det samme siger hans partifælle Sara Olsvig: »Vi sidder tilbage med en følelse af, at de ikke har læst og fulgt med, da vi forhandlede selvstyreloven. Og at de ikke har respekt for det, der står i loven,« siger hun og nævner Venstre som eksempel: »Vi så det, da partiettidligere på året talte om, at vi skulle tage en timeout på storskalaprojekter. Det virker jo underligt, når hele forvaltningen af råstofområdet, den udøvende og lovgivende magt, er hos Grønland,« siger hun med henvisning tilVenstre-formand Lars Løkke Rasmussens udtalelser i januar.

Doris Jakobsen, medlem af Folketinget for partiet Siumut, er enig: »Der er jo mange danske politikere, som først lige er vågnet op, efter vi har fået så mange muligheder på grund af vores naturressourcer.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Lars Løkke Rasmussen, men Venstre stemte i sidste uge for et forslag, der opfordrer til at styrke samarbejdet mellem regeringen og landsstyret inden for selvstyrelovens rammer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Stig Bøg
  • Per Torbensen
  • Dorte Sørensen
  • Niels-Holger Nielsen
  • Erik Jensen
  • Kristian Rikard
  • Torben Selch
  • Jette Abildgaard
Stig Bøg, Per Torbensen, Dorte Sørensen, Niels-Holger Nielsen, Erik Jensen , Kristian Rikard, Torben Selch og Jette Abildgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars R. Hansen

At Danmark - under nærmere omstændigheder - i bloktilskuddet modregner et beløb svarende til halvdelen af Grøndlands nettoindtægter på råstofområdet - indtil hele bloktilskuddet bortfalder - betyder ikke Danmark og Grønland deler indtægterne fra råstofområdet på Grønland.

På samme måde som kommunen og en modtager af varmetilskud - ikke deler lottogevinsten, hvis størrelse betyder pågældende lottovinder ikke længere er berettiget til varmetilskud fra kommunekassen - selvsagt ikke.

Men det er korrekt - at Danmark vil spare (ikke tjene) milliarder på mindre bloktilskud til Grønland - spare omkring 3 mia. kr. om året - hvis Grønlands nettoindtægter fra råstoffer overstiger 6 mia. kr. om året - hvorefter forholdet mellem Danmark og Grønland planlægges genforhandlet.

Morten Dreyer, Per Andersen, Nic Pedersen, Nicolai Niemeyer, Henrik H. Hansen, Christian Svenstrup Harder, Felix Zelda Xavier, Jens Overgaard Bjerre, Jonathan Smith, Anders Feder og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Jette Abildgaard

Hvorfor er det ikke nogen overraskelse, at de Danske politikere ikke ved noget som helst om hvad de laver??

Pas paa Groenland!! Pas meget paa....bestem SELV ....og, held og lykke!!

"men danske folketingspolitikere synes uvidende på området, siger partierneSiumut og IA"

Danske politikere uvidende? Nej det kan da virkelig ikke passe :-/

Kristian Rikard

Jeg hørte Sara Olsvig i debat med Claus Hjort for ca. en måned siden. Det var så mega mega pinligt, at høre på CHF. Uanset om det var påtaget uvidenhed eller oversmart spin, så var nettoresultatet, at han fremstod som komplet afklædt idiot! Han har jo for pokker selv siddet ved bordenden under forhandlingerne om Selvstyrelovenm!

Niels-Holger Nielsen

Grønland er ikke et suverænt område med folkeretslige rettigheder til udnyttelse af egen undergrund. Det er en samling inuiter, som er prisgivet større (og indimellem især mindre;-) magter og hensynet til den internationale kapitalisme. At grønlændere er parate til at sælge deres førstefødselsret for en ret linser gør dem lige så menneskelige, eller det modsatte, som resten af verden, som er underlagt kapitalismens krav om udbytning til profittens umulige eviggørelse. Bag den sidste ødemark lurer tilintetgørelsen.

Jeg har faktisk ikke hørt en eneste dansk politiker tale for tilsidesættelse af selvstyreloven (hvilket også ville være absurd, og på kant med magtens tredeling). Selv Kristian Thulesen Dahl, som stemte mod loven, anerkendte åbent at det er Grønlands beslutning hvorvidt danske interesser skulle blandes ind i sagen.

Naturligvis vil politikere som Claus Hjort Frederiksen forsøge at hytte eget skind - ingen tvivl om det. Det er imidlertid hverken ualmindeligt eller i strid med loven.

Men der er snart valg i Grønland, og der mange billige point at score på at udlægge danskeres udtalelser kontrafaktisk.

Vibeke Rasmussen, Troels Ingvartsen og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
Felix Zelda Xavier

Hvad med om Danmark fremover udbetaler bloktilskuddet som lån, der skal betales tilbage, når der kommer økonomi i minedriften? Jeg kan simpelthen ikke se, hvorfor Grønland skulle dele noget som helst, hvis den dag kommer, hvor de ikke længere er afhængige af bloktilskuddet.

Geografisk set er hverken Grønland eller Færøerne "naturlige dele" af Danmark - det er mere historiske "tilfældigheder", der er årsagen til Rigsfællesskabet.

Vejen frem er måske at sige,at enten bliver vi enige om en køreplan frem mod en civiliseret ophævelse af Rigsfællesskabet ( d v s fuld selvstændighed for Grønland og Færøerne) - eller også afvikler vi den aktuelle status for de to "områder" og integrerer dem fuldt ud i Danmark ( den sidste "model" kommer nok til at koste de syddanske skatteydere lidt flere penge end de aktuelle bloktilskud m v)

Det er selvfølgelig ærgerligt at skulle "pille ved" ved Rigsfællesskabet, men hellere udvise "rettidig omhu" end vente til der bliver overtryk "i kedlen" og vi eventuelt bliver rodet ind i en betændt storpolitisk global "kabale" om kontrollen over Arktis.

Robert Kroll: Ifølge selvstyreaftalen, som alle partier i Folketinget minus DF stemte for, er det op til Grønland at afgøre hvornår de vil forlade rigsfællesskabet. Jeg ved ikke om man principielt kan ophæve sådan en aftale ensidigt, men hvis vi gør det vil vi i hvert fald blive kendt som en tyrannisk og uciviliseret stat ude i verden.

Felix Zelda Xavier

@Anders Federsen,

næppe i England. Det danske bloktilskud til Grønland svarer til at englænderne hvert år skulle overføre i omegnen af 50.000 milliarder kroner til Indien.

Vibeke Rasmussen

Da Villy Søvndal i november 2012 besøgte Grønland lod Kuupik Kleist forstå, at han var åben for danske investeringer:

… ’ingen bliver forfordelt blot, fordi man er dansk. Potentielle investorer skal kunne klare sig i konkurrencen med interesserede fra andre lande. Danske investorer har imidlertid en fordel i Grønland på grund af de historiske bånd mellem vore lande og kendskabet til hinanden’.

Omtrent samtidig bragte Politiken en kronik af Kuupik Kleist og professor i geologi Minik Rosing, hvori de beskrev, hvordan Danmark og Grønland må arbejde sammen for at sikre en samfundsgavnlig udvinding:

Imidlertid betød indførelsen af hjemmestyret også et tab af dansk interesse for grønlandske forhold, og ikke mindst for det dansk-grønlandske forskningssamarbejde. Det var, som om man fra dansk side begyndte at se kolonitiden som noget nær en direkte parallel til Belgiens overgreb på Congo. Hos nogle gav overgrebsanskuelsen sig udslag i selvransagelse og bodsgang.
[…]
Tanken om, at muligheden for udforskning af Grønland er en gave til de danske forskningsmiljøer, synes ganske fremmed. Dette til trods har Danmark på en række områder markeret sig overordentlig stærkt i den internationale forskning takket være et fortsat engagement i Grønland.
[…]
Er det nu ikke på tide, at vi efter 300 års samvær, hvoraf størstedelen har været i fryd og gammen, åbent erklærer hinanden vores kærlighed og gensidige agtelse. Vi står stadig kejtet over for hinanden og træder os selv over tæerne, mens vi undlader at tage en mængde vigtige beslutninger til fælles gavn for rigsfællesskabets parter.
[…]
For at komme i gang foreslår vi, at folk med indsigt i Grønlands naturgivne og samfundsmæssige forhold så snart som muligt sætter sig sammen for at studere mulighederne nærmere og gerne inden næste sommer fremkommer med forslag til Grønlands selvstyre og Danmarks regering vedrørende de konkrete skridt, Grønland og Danmark i fællesskab kan tage for at sikre en samfundsgavnlig udvinding af Grønlands naturressourcer.

Og i januar i år skrev Torben Ørting Jørgensen, General Manager i Maersk Broker og pensioneret kontreadmiral, i en kronik i Berlingeren om Erhvervspolitisk vision for Rigsfællesskabet:

Mens vi i Danmark rammes af mørkesind og mismod over de dystre perspektiver for den danske vækst og beskæftigelse, er der således andre dele af Rigsfællesskabet, der kan se betydeligt mere positivt på fremtidsudsigterne. I det lys er det nærmest ubegribeligt, at man i Danmark ikke forholder sig helt anderledes positivt til den udstrakte hånd fra Grønland om et samarbejde inden for rammerne af Rigsfællesskabet og den selvstyrelov, der er aftalt mellem Danmark og Grønland.

Vi har givet Grønland retten til olie, gas og mineraler. Det er ikke til diskussion. Men dette indebærer ikke, at Danmark skal vende ryggen til Grønland og de erhvervsmæssige muligheder, der ligger for at udnytte den viden, ekspertise og erfaring, som vi i Danmark gennem mange århundreder har indhøstet i grønlandske forhold til glæde for både det grønlandske og danske samfund.

Blot nogle få af sikkert mange opfordringer til den danske regering om at tage imod den udstrakte hånd fra og få øjnene op for mulighederne i Grønland.

Men hvad gør danske politikere istedet? De – undskyld mig udtrykket – 'bitcher', regering vs opposition, over … storskalaloven. Hva' dælen nøler de efter! Kom dog i gang!

Morten Dreyer

Hvad man glemmer lige nu, et at der investeres massivt i Grønland fra Danmark.
Penge som ligger langt udover bloktilskuddet på bare 3,5 mia.

Alene til nye heliokoptere på 4 mia, som kan flyve i næsten al slags vejr på Grønland.

En superisbryder til 500 mio, så minedriften ikke sinkes i vinterhalvåret.
Hertil dronefly og overvågningm.m.m.

Jeg har tidligere slået til lyd for at alle investeringer sættes i bero, indtil vi har en aftale med Selvstyret om tilbagebetaling ved en evt skilsmisse.

Selvstyret i dag er for de få på Grørnland.
Der er en lille veluddannet elite.
Alt imens en stor underklasse er særdeles dårligt uddannet og kun taler grønlandsk.
Viste du iøvrigt at ud af de ca 45.000 grønlændere er 3 sprogstammer, som har stort problem med at forstå hinandes sprog.
Næsten som dansk, tysk og hollandsk.

Men for eliten er der mange penge. Underklassen er til gengæld ludfattig.

Per Torbensen, Torben Selch, Troels Ingvartsen, Karsten Andersen og Felix Zelda Xavier anbefalede denne kommentar
Kristian Rikard

Morten Dreyer,
Måske vi også skulle overlade indkomstudjævningen i Grønland til grønlænderne - det er jo ikke mindst på grund af vores tilstedeværelse, at den er så ekstrem!

Mads Christensen

@Morten Dreyer,
Hvaffen superisbryder til en halv milliard taler du om? Er det den svenske isbryder 'Oden', som i nogle feltsæsoner har været chartret ind som et vigtigt led i Rigsfællesskabets Kontinentalsokkelprojekt? http://a76.dk/facts/background/det_danske_projekt.html
Eller er der noget, som er gået under min is-radar?

Jeg citerer fra den generelle intro: "Det anslås at Grønland samlet set kan gøre krav på godt 250.000 km2, mens det potentielle område nord for Færøerne er på ca. 27.000 km2 og området syd for Færøerne er op til 560.000 km2 stort såfremt de andre lande, der gør krav på området, ikke er i stand til at dokumentere området som en naturlig forlængelse af deres respektive kontinentalsokkel.

Budgettet for kontinentalsokkelprojektet indtil 2014 er på godt 350 mio. kr. fordelt over 12 år. Dataindsamlingen i området nord for Grønland kræver de største økonomiske ressourcer. Det færøske Landstyre betaler halvdelen af omkostningerne for dataindsamling i de færøske områder, mens den danske stat bærer alle omkostninger for de tre grønlandske områder."

alexander andersen

Efter deres selvstændighed finder de nok ud af at det er svært at holde styr på et helt land. Især når kun den ene halvdel er funktionsdygtige mennesker.
Så er det jo rart at vide Uncle Sam er klar til at tage over.
Eller hvad?

John Vedsegaard

Jeg syntes Danmark skal arbejde for en fredning af hele det arktiske område, også hvis vi så skal betale et større bloktilskud til Grønlænderne....