Læsetid: 3 min.

Dansk nultolerance over for uran udfordres af Grønland

Grønlands nye regering lægger op til et opgør med bl.a. Rigsfællesskabets nultolerance over for uran, som Selvstyret vil ophæve. Danske politikere er uenige om, hvordan Folketinget bør forholde sig til det grønlandske ønske
Indland
21. marts 2013

Bortset fra lidt forskning på Risø har det siden 1985 været dansk politik at opretholde en nultolerance over for radioaktivt materiale inden for Rigsfællesskabet.

Men det kan snart være slut. I hvert fald hvis det står til den nye grønlandske regering, der tirsdag blev præsenteret som en koalition mellem det socialdemokratiske Siumut, det liberale Atassut og det nystiftede nationalistiske Partii Inuit. Både Siumut og Atassut har under valgkampen klart ønsket at gøre op med nultolerancen over for udvinding af uran, men Partii Inuit skulle lige overbevises. Det er de nu blevet.

»Vi vil gerne gå med til at ophæve nultolerancen over for uran og finde en øvre grænse for uranindhold i de råstoffer, som bliver udvundet,« lød det således fra Nikku Olsen, formand for Partii Inuit, tirsdag, hvor koalitionen blev præsenteret.

Dermed ligger vejen nu åben for en ophævelse af nultolerancen, og det stiller Folketinget i et dilemma.

»Hvis der kommer et ønske fra Grønland om at ophæve nultolerancen, så har vi et ansvar som Rigsfællesskab for at sikre, at det foregår i henhold til og med respekt for alle de konventioner og internationale aftaler om ikkespredning, vi har indgået,« siger Flemming Møller Mortensen (S), der peger på, at der skal opbygges et »meget fintmasket sikkerhedsnet« for at sikre, at uranen bliver behandlet forsvarligt.

– Men I er principielt klar til at ophæve nultolerancen i Rigsfællesskabet?

»Ja, når vi sikrer os, at vi overholder alle internationale konventioner og aftaler, som vi har forpligtet os til. Så må vi se på, hvordan vi i praksis gør det, men det er noget vi skal finde ud af i et tæt samarbejde inden for Rigsfællesskabet,« siger Flemming Møller Mortensen, ordfører for Grønland hos Socialdemokraterne.

Eksport af uran?

DF’s ordfører for Grønland, Søren Espersen, ser heller ikke noget problem i at ophæve nultolerancen og begynde at eksportere uran ud af Rigsfællesskabet. Når bare der er styr på, hvor uranen havner, siger han.

»Jamen det kommer helt an på, hvem det bliver solgt til. Jeg betragter uran som en handelsvare på linje med alt muligt andet, så det har vi slet ingen problemer med, så længe vi sælger det til Sverige, Tyskland eller et andet venligsindet land. Men det skal naturligvis ikke havne på hverken kinesiske eller iranske hænder.«

– Så du har ikke noget problem med at ophæve nultolerancen?

»Overhovedet ikke. Halvdelen af den strøm, vi får i København, kommer fra svenske atomkraftværker. Og jeg ved godt, at det er der nogen, der ikke kan lide at høre på, men det har vi ingen kvababbelser med,« siger Søren Espersen.

Set fra grønlandsk side er problemet, at en række af de mineprojekter, der er længst fremme og som ser ud til at kunne give de største fortjenester, netop involverer udvinding af uran. Det gælder eksempelvis det stort anlagte mineprojekt ved Kvanefjeld i Sydgrønland, hvor det australske selskab Greenland Minerals & Energy vil hente sjældne jordarter op. Her er vil et biprodukt være uran.

Grønland bestemmer ikke alene

Og det er naturligvis et dilemma, lyder det fra Enhedslistens ordfører på området, Finn Sørensen.

»Enhedslistens politik er klar. Vi mener, at man skal lade uranen blive i jorden. Det er samme holdning, som har været dansk politik i mere end 25 år. Alene af den grund er det noget af et brud, hvis Grønland vil gøre op med nultolerancen,« siger Finn Sørensen, der dog skelner mellem uran som produktion og uran som biprodukt.

»Hvis man udvinder uran for at få fat i andre mineraler, og derefter deponerer uranen i jorden igen, så vil jeg mene, at det er op til Grønland selv at bestemme. Det er en del af råstofområdet, som Grønland har hjemtaget. Men hvis det er til eksport, så er det ikke noget, som grønlænderne kan afgøre alene. Det er et udenrigspolitisk og sikkerhedspolitisk anliggende, og den kompetence ligger fortsat hos Folketinget,« siger Finn Sørensen.

Det var i går ikke muligt at få et kommentar fra den danske udenrigsminister, Villy Søvndal (SF), mens partiets grønlandsordfører, Pernille Vigsø Bagge, endnu ikke ved, hvordan SF som parti vil forholde sig til spørgsmålet.

»Det er ikke entydigt at svare på. Det kommer an på, hvad man vil med uranen, og hvordan det kommer til at foregå. Det er ikke noget, vi har drøftet i SF, så det er ikke noget, jeg har et klart svar på.

– Så du har ikke noget svar?

»Sådan kan man godt sige det, ja. Det er noget, vi skal se nærmere på – det er et komplekst spørgsmål, som vi skal drøfte grundigt med det grønlandske Selvstyre. Hvis det altså kommer så vidt, at de ophæver nultolerancen.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jesper Oersted

Det ender altid med en Lily
Regering og folketing vil ikke kunne leve med at skulle nægte grønlænderne retten til at udnytte egne resourcer pga. nultolerancepolitikken overfor uran. Derfor skal der nok findes 90 mandater for ophævelse, hvis grønlænderne ønsker det.