Danske fagforeninger kan lære af Norge i kamp for østarbejdere

Danske fagforeninger er for dårlige til at rekruttere østarbejdere, men der er inspiration at hente i Norge. Her er alle inden for bl.a. byggeri og landbrug garanteret overenskomst og mindsteløn, og det giver de norske fagforeninger en klar fordel i forhold til i de danske, viser ny undersøgelse. Alligevel afvises den model herhjemme
25. marts 2013

Den danske fagbevægelse har foreløbig tabt kampen om at organisere østarbejdere og sikre, at de ikke får en så lav løn, at det truer det generelle lønniveau. Strategien med konflikt og kampagner har således ikke haft den store effekt, og kun ca. 10 procent af de registrerede østarbejdere i Danmark er i fagforening. Men fagbevægelsen kan med fordel søge inspiration i Norge, viser ny rapport af arbejdsmarkedsforskerne Jens Arnholtz fra Københavns Universitet og Line Eldring fra forskningsinstituttet Fafo i Oslo, som har interviewet lokale fagforeninger og flere hundrede østarbejdere i begge lande.

Ifølge rapporten er der færre østarbejdere, der bliver underbetalt i Norge end i Danmark, og i Oslo f.eks. er 40 procent af medlemmerne i byggefagforeningen østarbejdere. Det skyldes bl.a., at man i 2004 ved lov indførte en såkaldt almengørelse af overenskomsten. Det vil sige, at overenskomsten – og dermed en mindstelønsgaranti – gælder for alle, der arbejder inden for nogle bestemte områder –f.eks. byggeri eller landbrug. Derfor er det også myndighederne og ikke fagbevægelsen i Norge, der har ansvaret for at få virksomheder til at overholde reglerne, og det har givet de faglige organisationer et mere positivt ry.

Aggressive danske metoder

Fagbevægelsen i både Danmark og Norge har ifølge undersøgelsen gjort meget for at få østarbejderne til at melde sig ind, men i Norge har man haft størst succes med bestræbelserne.

Ud over Norges almengørelse af overenskomsten – som den danske fagbevægelse udtrykker massive forbehold over for – peger undersøgelsen på, at den danske fagbevægelses tradition for aktioner og konflikt har skræmt mange østarbejdere væk, selv om hensigten er den stik modsatte.

»Fagbevægelsen i Danmark kan ses som meget aggressiv af østeuropæerne, fordi den primært snakker om konflikt og trusler og ikke så meget om fællesskab, og hvad den kan gøre for arbejderne,« siger Jens Arnholtz, der forsker i fagforeningens indsats over for østarbejdere i Danmark.

I 3F er man ærgerlig over, at fagforeningens metoder opfattes negativt af østarbejdere, når faglige konflikter netop er fagforeningens middel til at sikre arbejdernes vilkår.

»Budskabet når ikke frem til dem om, hvad det egentlig er, der foregår. De forstår ikke, hvad faglig konflikt går ud på,« siger projektmedarbejder Søren Fisker, der rekrutterer medlemmer på byggepladser i Aarhus for 3F.

De danske fagforeningers opgave bliver ikke lettere af, at nogle chefer ifølge LO og 3F beder deres østeuropæiske ansatte om ikke at snakke med fagforeningen, når de ankommer til Danmark for at arbejde.

»De bliver truet fra dag ét med, at hvis de melder sig ind i en fagforening, så er det bare hjem til Polen uden løn. Det ser vi gang på gang,« siger Niels Eliasen, faglig sekretær for 3F i Aarhus.

Østarbejderne har allerede et dårligt billede af fagforeningerne med hjemmefra. Det mener Robert Mach, der er født i Polen og er tillidsmand i 3F. Han taler med mange østar-bejdere, når de ankommer til Danmark.

»De, der lige er kommet til, kender overhovedet ikke noget til fagforeningen her, og hvor stærk den kan være. De har ingen forventning om, at fagforeningen kan hjælpe dem. Det kan den nemlig ikke i Polen,« siger tillidsmand Robert Mach.

Den norske model

I Norge har fagforeningerne ikke på samme måde behov for at føre konflikt og har i stedet med succes påtaget sig en støttende rolle – frem for den mere konfronterende.

»I modsætning til i Norge har danske fagforeninger nok fremstået mere som kontrollører eller en slags politi over for virksomheder,« siger norske Line Eldring, der forsker i organisering af østarbejdere i de nordiske lande. Ifølge arbejdsmarkedsforskere har det danske arbejdsmarked indtil nu klaret sig uden indblanding fra politikerne, fordi næsten hele arbejdsstyrken er med i en fagforening. Men blandt østarbejdere i Danmark er det kun en meget lille del, der er medlem af en fagforening.

»Det ville i den grad løse nogle problemer, hvis flere østarbejdere kom i fagforening. Så ville der komme et pres på de arbejdsgivere, som bruger østarbejdere til at give dem den løn og de arbejdsvilkår, de skal have, når de arbejder i Danmark,« siger arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet.

I Norge er langt flere østarbejdere med i en fagforening end i Danmark. 40 procent af medlemmerne i byggefagforeningen i Oslo er østarbejdere, mens tallet i København er helt nede på tre procent. Den høje organiseringsgrad gør det ifølge danske og norske eksperter nemmere for østarbejderne at få hjælp, når de bliver behandlet dårligt.

Skyder sig selv i foden

Hvis fagforeningerne vil lykkes med at få østarbejderne til at melde sig ind, så er der brug for, at de ændrer deres metoder. Det konkluderer forskerne Jens Arnholtz og norske Line Eldring i deres forskningsprojekt om østarbejdere på det danske og norske arbejdsmarked.

En af grundene til, at de danske fagforeninger har været dårlige til at få østarbejdernes tillid, er ifølge Line Eldring, at de er mindre følsomme over for østarbejderne end de norske. For eksempel blev en kampagne fra 3F for nogle år siden misforstået af østarbejderne.

Plakater og avisannoncer viste en baby med et stort overskæg. Overskriften lød: »Østarbejderne kommer af sig selv. Det gør din overenskomst ikke«.

»Det var en kampagne, der først og fremmest rettede sig mod danskere, og hvor man ganske enkelt ikke havde det perspektiv at appellere til andre nationaliteter. Jeg ved, at det blev opfattet utroligt negativt af eksempelvis de polske arbejdere,« forklarer norske Line Eldring.

Næstformand i LO, Lizette Risgaard, husker godt kampagnen og indrømmer, at fagforeningerne godt kan agere bedre i deres kampagner.

»Fagforeningerne skal huske på, at østarbejderne ofte ikke har sproget med sig og ikke kender baggrunden. Derfor kan kampagnerne opfattes negativt af de østeuropæiske arbejdere,« siger hun.

LO har tidligere diskuteret en fælles overenskomst i form af en almengørelse, men har afvist ideen. Den beslutning er Gunde Odgaard enig i. Han er sekretariatschef i BAT-kartellet, der er en sammenslutning af otte fagforeninger i bygge- og anlægsbranchen.

»Hvorfor skulle man melde sig ind, hvis man allerede er sikret en mindsteløn igennem almengørelsen? En almengørelse vil få vores medlemstal til at falde,« siger Gunde Odgaard.

Den danske fagbevægelse er også bange for, at en almengørelse vil presse lønnen nedad for de danske arbejdere.

»Almengørelse af overenskomsten er klart den mest effektive løsning på problemet med løndumping i Danmark. Men man er bange for, at danske lønmodtagere vil komme ned på almengørelsens mindsteløn,« siger arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet.

Den norske arbejdsmarkedsforsker Line Eldring mener, at den danske diskussion minder meget om den, der var i Norge forud for almengørelsen, hvor fagbevægelsen var bange for at miste sin indflydelse.

»Det er ikke sket. Konklusionen har været, at almengørelsen har styrket fagforeningen i Norge. Det har faktisk ført til flere medlemmer og ikke færre, som man var bange for,« siger Line Eldring.

Almengørelse har lange udsigter

På trods af, at man i Norge har været glade for almengørelsen, forholder den danske fagbevægelse sig stadig skeptisk over for at indføre norske tilstande i Danmark. Lizette Risgaard fra LO er ikke klar til at ændre fagforeningens rolle på arbejdsmarkedet.

»Vi har drøftet almengørelse af overenskomst i Danmark, men som det er lige nu, mener vi ikke, at det skal være anderledes, end det er i dag,« siger hun.

Hun vil ikke forholde sig til, om almengørelse kan have den samme effekt i Danmark, som det har haft i Norge, men hun forventer, at almengørelse vil blive diskuteret igen i fremtiden.

»Når der ligger nogle resultater fra andre lande, skal man selvfølgelig se på dem, og umiddelbart har der jo været dokumentation for, at det har været gavnligt i Norge,« siger Lizette Risgaard.

Selv om både norske og danske arbejdsmarkedsforskere kalder på almengørelse af overenskomsten er Danmark, er der langt fra enighed om den løsning blandt eksperter. Jens Arnholtz, der er en af forfatterne bag rapporten, mener, at det er forkert, når andre eksperter direkte anbefaler de norske løsninger i Danmark.

»Vi ved reelt ikke om almengørelse vil være gavnligt i Danmark, og hvorvidt vi skal indføre det, er udelukkende et politisk spørgsmål, ikke et fagligt,« siger Jens Arnholtz.

På Christiansborg er de fleste partier også skeptiske over for at almengøre overenskomster ved lov. Regeringen og Enhedslisten støtter principielt den danske model, som den er i dag, men er stadig åbne for ideen.

»Hvis arbejdsmarkedets parter ønsker det, så er jeg villig til at se på det, men jeg vil ikke arbejde for en almengørelse, før de selv beder om det,« siger løndumping-ordfører for Socialdemokraterne, Ane Halsboe-Larsen.

 

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Denne kampagne fra 3F var for et par år siden årsag til en del debat herhjemme, og den blev ikke mindst misforstået af østarbejdere, siger forsker. Den er et glimrende eksempel på de mere konfronterende metoder, som den danske fagbevægelse benytter sammenlignet med de norske. Illustration: 3F

Østarbejdere i Danmark

En opgørelse fra Skat viser, at der er 53.837 registrerede østarbejdere i Danmark. Arbejderne kommer fra de nye EU-lande for at arbejde inden for især byggebranchen og landbruget, som er blandt de områder, 3F dækker. Deres seneste opgørelse viser, at knap 5.000 af dem er med i 3F.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Benjamin Skou

Men østarbejderne i Norge er vel stadig billigere end de norske arbejdere? For de arbejder vel oftest til den fastsatte mindsteløn, mens de fleste indfødte vel kræver en højere løn. Så er man imidlertid nødt til at kunne konkurrere på kvalitet, der retfærdiggør en højere løn.

Men der skal kæmpes på alle fronter. Sociale klausuler skal være normen overalt i DK, købernes personlige ansvar skal italesættes, certificering af ydelser kan overvejes, integration af østarbejdere i fagforeningerne, det sorte arbejde skal bekæmpes i byggeriet uanset nationalitet

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Sønderkøge

Det er jo en falsk overskrift her. Danske fagforeninger kan netop ikke lære noget fra Norge. Systemet minder mere om det centraleuropæiske hvor lovgivning fastsætter de underste rammer for samfundets anstændighed.

Så langt ned i organisationgrad er fagbevægelsen i Danmark og Sverige endnu ikke nået. Men det kan hurtigt komme og der findes ingen sluser som har kraft til at stoppe strømmen.

Claus Sønderkøge
7990 Øster Assels, Mors
csdenmark@gmail.com
www.bridgefiles.net
SKYPE: csdenmark

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorte Sørensen

Fortæller det ikke mere, at det er virksomhederne der skal kontrolleres?
Skal virksomheder , der udfører anlæg mv. ikke skulle garanterer/bevise, at de arbejder efter danske overenskomster og at de overholder den FRIE organisationsret.

Hvis bevisbyrden og trusler om bøde straf mv. blev lagt på arbejdsgiverne kunne alle de sager med underbetaltning og dårlige arbejdsforhold så ikke undgås?

Ville større og baskere kontrol af arbejdsgiverne ikke give større udbytte , hvilket også ville styrke konkurrencen for danske arbejdsgivere, der arbejder efter de danske overenskomster og andre arbejdsregler.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Hansen

Endnu et eksempel på, hvorfor dansk LO fagbevægelse styrer direkte mod afgrunden....... hvis ikke det var så sørgerligt, så ville man hysterisk flække af grin over det niveau af selvdestruktion.
Kan de stikke en pind i en l.... uden at ødelægge begge dele ??

PS @Sørensen: "Frie organisationsret", så mener du muligheden for at melde sig i KRIFA og lignende ikk ;o) !?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorte Sørensen

Søren Hansen
Ja den konflikt i Vejle, var sørgelig og tragikomisk, da lønmodtagerne , der ikke ville skifte til KRIFA blev afskedig så den dårligere overenskomst for lønmodtagerne kunne gælde. Det er ikke det jeg forstår ved fri organistionsret.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Kongshøj

Hvad med om staten begyndte at tage sit ansvar alvorligt, og begyndte at kontrollere løn- og arbejdsforhold for migrantarbejdere, i stedet for som nu at tørre opgave af på fagbevægelsen?

Derudover kunne man jo sagtens indføre lovbestemte minimumsstandarder på arbejdsmarkedet, for eksempel gennem en mindsteløn. Udover at bekæmpe løndumping, ville det også én gang for alle kunne lægge hele "det skal kunne betale sig at arbejde"-diskussionen ned.

En lov om mindsteløn ville selvfølgelig bryde med nogle traditioner på arbejdsmarkedet, men der er ingen grund til at opretholde den fetichistiske tilbedelse af den danske model. Modellen fungerer nemlig ikke i bunden af arbejdsmarkedet, idet den tillader fri løndumping for uorganiserede.

Jeg forstår i øvrigt ikke hvordan fagbevægelsen kan miste magt på at man sikrer lavtlønnede en ordentlig indkomst. Tværtimod vil det da være en enorm sejr for fagbevægelsen hvis alle arbejdere fik en form for beskyttelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Egon Jensen

Har "østarbejderne" som de kaldes her i Danmark -- en betegnelse i øvrigt, der stammer fra den tyske besættelsesmagt unden Anden Verdenskrig, hvor den blev brugt for ukrainske og polske tvangsarbejdere -- har de altså misforstået 3F's kampagne? Nej, den var ikke til at misforstå!

Den var bare udtryk for den pogromstemning mod de "fremmede", der beherskede den offentlige deabt i Danmark nogle år tilbage. I dag er tonen blevet mere moderat, da det efterhånden er gået op for nogle, at det nok er de danske arbejdsgivere, private som offentlige, der gør sig skyldige i løndumping.

Men grundstemning mod "de fremmede, der stjåler danskernes arbejdspladser" har alligevel ikke ændret sig. Der skal nok en principielt holdningsændring hos fagforeningerne til, før arbejdere fra udlandet anser dem som deres interesseorganisation. Desværre er der ikke noget, der tyder på det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes

Er der nogen sammenhæng mellem den 'norske' models funktionalitet, og det faktum, at Norge ikke tolererer statborgerskaber i flerta hos samme person ?
Ikke nok inde i den slags til at kunne udtale mig derom udover at nævne eventualiteten.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Sønderkøge

Bjertnes jeg forstår dig sådan at din mistanke er til systemer med dobbelt statsborgerskab som ikke findes i Norge. Det findes heller ikke i Danmark og Sverige men er generelt accepteret i Centraleuropa. Så sagen har ikke noget hermed at gøre.

Jeg tror derimod det handler om andre emner. Det kunne være Schengen-aftalerne men det kunne også være noget med religion. Norges befolkning er langt mere spredt ud over landet end hos os. Vi kan vist godt konkludere at kirken historisk og aktuelt er er særligt gode til at hjælpe på social ulighed i et samfund. Og det er ikke kun den katolske kirke som står som ansvarlig for den slags.

Claus Sønderkøge
7990 Øster Assels, Mors
csdenmark@gmail.com
www.bridgefiles.net
SKYPE: csdenmark

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Selvfølgelig er det Information, som giver fagbevægelsen gode råd om hvorlerdes den kan gøre sit eget arbejde nemmere ved at overlade det til monopolkapitalisternes stat. Alt andet lige, så er Norge ikke Danmark.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes

Claus, uden ønske om at afspore debatten om selve emnet, : meeeeen ..:

det er jo kun få måneder siden at nærværende avis på sportsjournalistisk vis fastholdt at 'danskeren' Al-Khawali var Bahreins store redningsmand - med henhold i dennes dobbelte statsborgerskab. Jeg betvivler med denne henvisning til nærværende dagblads eget 'spin', at det ikke 'findes' i Danmark.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes

PS: det juridiske skel-år for regler derom er 1997. Siden da har man ikke kunnet antage et andet statsborgerskab supplerende hvis man var født i Danmark.
En Googling hjælper. Vi har på en måde begge ret.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Pendikel

I Norge er det sådan, at erfaringerne med udenlandsk arbejdskraft er langt større, end i Danmark. Området Nord for Tronhjem var/er et område hvor der pludselig dukker en hulens masse arbejdere op et par måneder for forsvinde ligeså sporløst som de kom. Spørgsmålet er i høj grad om de overhovedet opdages af den Norske fagbevægelse eller om den overhovedet har lyst til opdage dem.
Mineindustrien, skovbruget, fiskeriet m.m. har det fint med den udenlandske arbejdskraft som dukker op af jorden og forsvinder sporløst.
Man får næppe nogen Nordmand til arbejde i fiskeindustrien i højsæsonen.
Pengene på kutterne er alt for høj i.f.t. fiskeindustrien og på kutterne er der ingen udenlandske arbejdere!
Som herhjemme er fagbevægelsen på vej ud af markedet for arbejdskraft.
Enhver er sin egen Løkkes smed. Det er aldrig blevet sagt tydeligere end af den nuværende formand for Venstre som smilende kan fortælle, at Venstre ikke rigtig kan gøre noget, for regeringen faktisk gør partiets arbejde.
Det er muligt, at Nordmændene gerne vil fremstå kønnere og smukkere og med dagbladet "Klassekampen" bevidste om nutidens samfund.
Men løfter man låget nord for Tronhjem stinker der.

anbefalede denne kommentar