Nyhed
Læsetid: 3 min.

Eksperter: Sympatistrejker kan blive fagbevægelsens næste træk

Fagbevægelsens sympatierklæringer med lærerforeningen i konflikten med KL om deres overenskomst er symbolske handlinger, som skal vise solidaritet med lærerne, vurderer to arbejdsmarkedseksperter
Sundhedskartellet er nu gået ind i lærernes konflikt med KL og har ligesom KTO udskudt godkendelsen af allerede indgåede overenskomster. Her strejkende sygeplejersker i  2008.

Niels Ahlmann Olesen

Indland
9. marts 2013

Når Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening på mandag mødes i Forligsinstitutionen til næste forhandlingsmøde om en ny overenskomst for de 50.000 kommunalt ansatte lærere, er det ikke kun parterne rundt om forhandlingsbordet, der følger intenst med i, hvordan udviklingen går. Også den øvrige fagbevægelse følger nøje med i, hvordan forhandlingerne skrider frem.

I mandags udskød forhandlingsfællesskabet for ansatte i kommuner og regioner, KTO, sin godkendelse af de overenskomster, som allerede er indgået på andre fagområder end lærernes, og forleden var det så sundhedskartellet, der tæller omkring 100.000 medlemmer på sundhedsområdet i kommuner og regioner, som traf den samme beslutning. Før der er reelle fremskridt i forhandlingerne mellem Danmarks Lærerforening og KL bliver de andre overenskomster ikke godkendt, lyder det samlede budskab nu fra fagbevægelsen til arbejdsgiverne.

»Det er første signal, og så vil fagbevægelsen se, om arbejdsgiversiden bevæger sig i forhandlingerne. Sker det ikke, kan man godt forestille sig, at der kommer sympatistrejker. Men det handler ikke om sympati med lærerne. Det handler om frygten for, hvad der kan ske med dem selv, næste gang der er overenskomstforhandlinger. Sympatistrejker vil være et forsvar for aftalemodellen,« siger Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet.

Lærere bagud på point

Mikkel Mailand, lektor og forskningsleder ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet, er enig i den analyse, men han peger på, at fagbevægelsen lige nu vurderer, hvordan dens bidrag til lærernes konflikt med KL kan give den en tiltrængt, faglig sejr:

»Lige nu er der meget få af de andre forbund, der har lyst til at blive en del af denne konflikt. Dels fordi det er krise, og folk er pressede. Dels fordi man har svært ved at se perspektiverne i at involvere sig i konflikten, fordi mange i fagbevægelsen opfatter det sådan, at de godt ved, hvordan det ender, og så er der ingen grund til at involvere sig i et forudsigeligt nederlag,« siger Mikkel Mailand, som først og fremmest betragter KTO’s og sundhedskartellets udmeldinger som symbolhandlinger:

»KTO og sundhedskartellets beslutninger om at udskyde godkendelsen af deres overenskomster er en solidaritetserklæring til lærerne. Det er nok mest en symbolsk handling, hvor man viser, at det er nødvendigt med realitetsforhandlinger fra Kommunernes Landsforenings side. Det er altså symboler og solidaritet, så jeg forestiller mig ikke, at man vil blokere for forligene. Det har der ikke været lagt op til hidtil,« siger han.

Ifølge Mikkel Mailand forsøger fagbevægelsen at signalere sammenhold over for arbejdsgiverne. Det kan komme lærerne til gavn i forhandlingssituationen i Forligsinstitutionen.

»De symbolske handlinger fra andre dele af arbejdstagersiden kan skabe noget usikkerhed hos arbejdsgiverne. Jeg kan godt udlægge det som symbolhandlinger, men dybest set ved jeg det ikke. Det er altså en ørefigen til KL, som skaber usikkerhed om, hvor isoleret lærerne egentlig er i det faglige fællesskab. Indtil nu har det fremstået, som om lærerne stod temmelig alene,« siger Mikkel Mailand.

Men lærerne står ikke nødvendigvis alene, selv om KL har opbakning fra store dele af Christiansborg. Forleden udtrykte kulturminister Marianne Jelved (R) ved en konference på Copenhagen Business School sin støtte til lærerforeningen. En støtte, hun siden har kaldt for »satire«.

Ifølge Henning Jørgensen kan lærerne dog være på vej til at vinde større folkelig opbakning, end man hidtil har set.

»Ingen ved, hvad der sker, når vi nærmer os den konfliktudløsende dato 1. april. Til den tid kan medierne have spillet en stor rolle. Der kan sagtens komme et stemningsskifte. Lige nu oplever vi en enorm aktivitet fra lærersiden, hvor de virkelig organiserer sig og bruger alle tænkelige platforme til at kommunikere deres budskab. Det kan være, det er for sent. De er bagud på point, men at sige lærerne allerede har tabt, er for tidligt,« siger Henning Jørgensen.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Vær sikker på at Bjarne Corydon vil elske at styrke sit internationale neoliberale ry ved at knække en lærerstrejke...