Læsetid: 3 min.

Finansskat vil hæmme dansk vækst

En finansskat er langtfra det bedste middel til at nå målet: en sund og effektiv finanssektor. Da skatten samtidig vil skade dansk økonomi, er der god grund til at holde Danmark uden for dette eksperiment
7. marts 2013

Radikale Venstre får i disse dage på puklen for vores skeptiske holdning til en skat på finansielle transaktioner, der er foreslået af 11 EU-lande. 11 lande med 11 forskellige dagsordener. I Radikale Venstre er vi forbeholdne over for at gå med i dette eksperiment, fordi vi frygter for dansk økonomi og for danske arbejdspladser. Den argumentation er imidlertid ikke nok til at formilde kommentatorer (også på Information), politikere, ungdomsformænd og lederskribenter fra den progressive klub. Viljen til at lytte til de radikale argumenter synes her at være endog sparsom.

Når nu det at indføre finansskatten er det eneste noble og saliggørende i en ond verden, hvorfor så ødelægge den gode stemning, synes tankegangen at være.

Desværre er kritikken af den radikale position fyldt med myter, følelser og behændig argumentationsteknik. Kritikken af Radikale Venstre er systematisk skåret over samme læst og rammer forbi. Senest melder Ceveas direktør Kristian Weise den 22. februar sig i koret med gammelkendte argumenter for en finansskat.

Rammer forbi målet

Lad os indledningsvist slå fast, at Radikale Venstre ikke principielt er modstandere af en finansskat. Vi insisterer blot på at vurdere en sådan skat efter gængse økonomiske parametre, som vi gør ved alle andre politiske indgreb: Hvordan påvirker skatten konkurrenceevnen? Hvad er det forventede provenu? Hvilken social profil har skatten? Når vi gør regnebrættet op, er vores konklusion, at forslaget om en finansskat i EU er en dårlig idé. Skatten risikerer at skade dansk vækst og koste flere job, end det provenu, Danmark kan få ud af dette eksperiment, og den vil ikke medvirke til at skabe mere stabile markeder. Det betyder imidlertid ikke, at vi ingenting skal gøre.

I Radikale Venstre ser vi en finansskat som et middel, ikke et mål. For os er målet at opnå en sund og effektiv finanssektor, der fungerer sammen med resten af samfundsøkonomien. For at nå det mål, må vi bruge instrumenter, der er mere skånsomme over for dansk økonomi. Margrethe Vestager har i EU stået for en benhård regulering af bankerne. Vi stiller krav til den finansielle sektor om et mere robust kapitalgrundlag og større gennemsigtighed. Samtidig med at vi med skattereformen har øget beskatningen af bankerne i form af en højere lønsumsafgift.

Tilhængerne af en finansskat i EU ville gøre debatten en stor tjeneste ved at skelne mellem mål og midler. Det er ulideligt selvpineri at insistere på en finansskat uanset omkostningerne for dansk økonomi. Især når der er andre måder at nå samme mål på. Den finansielle sektor bærer et medansvar for finanskrisen. Det kan den ikke løbe fra, og vi forstår følelserne i befolkningen, men tiden er ikke inde til skattepolitik baseret på hævntørst over for bankerne. Vi må insistere på at føre den mest ansvarlige skattepolitik. Især i en krisetid.

Skatten skader pensionerne

En finansskats konsekvenser for dansk økonomi kan ikke bagatelliseres. Skatten vil gøre det dyrere at rejse ny kapital. Skatten vil dermed dæmpe investeringerne og væksten udover den skade, der vil ske ved flytningen af finansielle arbejdspladser til lande, der ikke indfører skatten. Skatten vil næppe stoppe højfrekvent handel og robothandel og dermed ikke medvirke til at stabilisere de finansielle markeder. I den virkelige verden er det svært at skelne mellem god og dårlig spekulation.

Finansskatten vil trække vores pensionsopsparing i negativ retning via højere priser på handel med værdipapirer. Den vil som enhver anden skat give indtægter til statskasserne, men provenuets størrelse er meget usikkert. Læg dertil, at EU-Kommissionen endnu ikke har leveret overbevisende argumenter for, hvordan man vil stoppe omgåelse af skatten. Tilhængerne glemmer endelig, at Danmark i forvejen har en meget skrap kapitalbeskatning. Derfor er vi mere udsatte over for øgede kapitalskatter. Sammenligninger med Singapore og andre lande duer ikke.

Så derfor: Hvor gerne vi end ville gå med i et velment projekt, så tør vi ikke. Fordi hensynet til dansk økonomi og danske job vejer for tungt.

Vores skepsis over for skatten skyldes ikke ideologi. Skatten er i sin nuværende udformning bare en rigtig dårlig forretning for dansk økonomi. Længere er den ikke.

Thomas Elkjær og Nadeem Farooq er hhv. kandidat til Europaparlamentet og skatteordfører – begge for det Radikale Venstre

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Skatten vil gøre det dyrere at rejse ny kapital. siger de to radikaler.

Computerstyret højfrekvent handel med råvarederivater (forbrugsvare, dagligvare og fødevare) vil gøre det dyrere at være forbruger. (Jfr. Preben Wilhjelms eksempel med korn der er handlet 48 gange før end det går videre til konsum.)

Hvad er værst? Transaktionsskatten eller de stigende forbrugerpriser på dagligvare?

Jeg har en stærk fornemmelse af at situationen med de stigende forbrugerpriser rammer de laveste indkomster hårdest, mens transaktionsskatten mere rammer de rigeste...

Har de Radikale helt glemt hvorfor vi, i følge deres egne valgplakat i 1972, skulle stemme ja til EU?

Det var da: For den daglige husholdnings skyld

Torben K L Jensen

Jeg er røvtræt af de radikes evige gentagelse af deres elegiske vers om finansskattens dårligdomme.Nu kommer det for 11 eurolandes vedkommende,så lad os se hvad der sker.De elleves samlede BNP udgør en meget stor del den globale BNP og er noget større end Sveriges som de ynder at fremhæve som en fiasko.

Georg Christensen

Finanstransaktions skat, vil hæmme dansk vækst? taget ud af den blå luft ; tingesten kunne lige så godt sige : Arbejde hæmmer dansk vækst.

Financielle transaktioner, har intet med "arbejde" at gøre, men bygges på "arbejdsværdien".

NB: Prøv, at flytte en million, let (finansiel transaktion), (og skraldemanden eller kassedamen ikke følger med), hvad sker der så mon?, dens værdi, er jo bygget på "arbejdsydelser". Når "arbejdsydelsen" ikke er tilstede, kan selv "milliarden" ikke æde sig selv.

Henning Kjær

Der hersker den misforståelse at finanssektoren skaber værdi fordi den tjener penge, det gør i begrænset omfang, mens den i meget større omfang tjener mange penge uden reel værdiskabelse. Penge som den tjener ved at snylte på andre værdiskabelse. At finanskatten skulle være målbar skadelig forstår jeg ikke, i forhold til de gebyrer bankerne selv opkræver for at gennemføre financielle transaktioner er finansskatten meget meget lille.

Nu er den vækst de herrer forestiller sig jo ikke bæredygtig (og kan altså af samme grund ikke fortsætte), hvilket fremgår af en anden artikel i avisen. Så det er jo lidt futilt at diskutere den slags ud fra det perspektiv, der anlægges. Hvis man vil gå ind i en diskussion kommer man jo automatisk til at acceptere præmissen, som altså ikke er holdbar. Man kan derfor uden problemer knalde en effektiv finansskat på en spekulativ og uproduktiv jongleringssektor - uden at det i øvrigt skader den menneskelige husholdning (økonomi).

Bill Atkins, Torben K L Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Elkjær og Farooq hævder, at finansskatten vil hæmme dansk vækst.

t.o. EU-Kommissionen: What will be the impact of the FTT on growth and jobs? og  Impact Assessment 14.2.2013:

"Macro-economic effects of the tax could also be definitely positive if one took into account fairness and redistribution effects, which can typically not be modelled. Indeed, the objective that the tax should ensure that the financial sector makes a fair and substantial contribution to covering the cost of the crisis is not only based on efficiency grounds, i.e. those that benefit from the provision of a public good (rescue operations) should also be those that should pay for it (principle of fiscal equivalence). This objective is also linked to the aim of closing a fairness gap. For as long as this gap was perceived of not having been (sufficiently) closed and, thus, others would continue having to shoulder the burden, there remains the underlying risk of social tensions, general strikes and political instability. Each working day lost (e.g. due to a general strike) implies a substantial cost for the economy which, depending on the country, can be estimated between 0.05 to 0.2% of its GDP."

- Elkjær og Farooq hævder, at FTT vil skade pensionerne.

Men Avinash Persaud forklarer Why a financial transaction tax is good for your pension og i Kommissionens papir forklares virkningen på pensioner. Se også Notat: Finansskat svækker næppe pensionsopsparing fra 29.5.12.