Læsetid: 4 min.

Integrationsministeriet hemmeligholdt retskrav

Helt bevidst hemmeligholdt embedsmænd oplysninger om statsløses rettigheder, da Integrationsministeriet stoppede årelang ulovlig sagsbehandling. ’Man skulle ikke reklamere for meget for de her regler,’ lyder forklaringen fra kontorchef i ministeriet i Rønn Hornbechs tid
Daværende integrations-minister Birthe Rønn Hornbech (V) forhindrede, at der var klare retningslinjer for statsløse, der havde retskrav på dansk statsborgerskab. ’Det behøvede ikke bliver skreget ud på hjemmesiden lige med det samme,’ nåede embedsmændene frem til. Det kostede ministeren jobbet. Her statsløse kurdere i et asylcenter.

Jakob Dall

23. marts 2013

Da Integrationsministeriet i januar 2010 endelig rettede ind efter en FN-konvention om statsløshed og orienterede Folketinget om ministeriets konventionsbrud, undlod embedsmænd i ministeriet helt bevidst at vejlede om de statsløses særlige retskrav på dansk statsborgerskab. Det kom frem under denne uges afhøringer i Statsløsekommissionen.

I 2010 var det to år siden, embedsmænd i Integrationsministeriet havde opdaget, at ministeriet havde fejlbehandlet ansøgninger om statsborgerskab fra statsløse unge.

Og næsten halvandet år siden, at daværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) i august 2008 var blevet orienteret om sagen.

Men på trods af at selve sagsbehandlingen nu blev lovliggjort, sørgede ministeriet altså ikke for at offentliggøre oplysninger om de statsløses rettigheder på for eksempel ministeriets hjemmeside eller i andet informationsmateriale. Det betød i praksis, at de statsløse ikke kunne vide, at de kunne få statsborgerskab på særlige betingelser. De måtte derfor antage, at det ikke gav mening for dem at søge, hvis de ikke levede op til de almindelige betingelser.

Og der var vel at mærke ikke tale om en forglemmelse fra Integrationsministeriets side, forklarede kontorchef Dorit Hørlyck onsdag over for kommissionen.

»Vi har drøftet så småt, om det var en god idé at få på hjemmesiden«, sagde hun. Men »det behøvede ikke bliver skreget ud på hjemmesiden lige med det samme,« nåede embedsmændene frem til. For som Dorit Hørlyck sagde:

»Man skulle ikke reklamere for meget for de her regler.«

Og med hvem var det så, embedsmændene i ministeriets Indfødsretskontor drøftede muligheden for at vejlede de statsløse, spurgte kommissionens formand, landsdommer Peter Buhl.

Det var med Dorit Hørlycks umiddelbare foresatte, afdelingschef Kim Lunding, svarede kontorchefen.

’Utroligt!’

Under fredagens afhøring af en række fuldmægtige i Indfødsretskontoret kunne kommissionens udspørger, advokat Poul Heidmann, desuden oplyse, at ministeriet i 2010 også arbejdede på at udarbejde en pjece med oplysninger om de statsløses retskrav.

Det fremgår af de dokumenter, kommissionen har fået udleveret fra Integrationsministeriet. Men heller ikke pjecen blev offentliggjort.

»Utroligt!« siger seniorforsker på Institut for Menneskerettigheder Eva Ersbøll, der er ekspert i indfødsret.

»Jeg har hele tiden ment, at man skulle vejlede. Man har ikke i praksis en rettighed, hvis man ikke ved, man har den. Der burde have været vejledning fra dag ét. Det er uden for enhver tvivl.«

Også forskningschef Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der er ekspert i offentlighedsret, kalder den manglende vejledning til de unge statsløse for »højst kritisabel«. »Det fortæller, at Indfødsretskontoret ikke har været interesseret i, at unge statsløse blev klar over deres rettigheder, og derfor har de undladt at vejlede,« siger han.

– Må ministeriet godt lade være med det?

»Det er en af de ting, som kommissionen skal afgøre, så det vil jeg ikke udtale mig om,« svarer Oluf Jørgensen.

Det var først, da Information den 11. januar 2011 bragte de første artikler i en serie, der afdækkede Integrationsministeriets ulovlige sagsbehandling, at ministeriet valgte at vejlede de statsløse om deres rettigheder. Information kunne blandt andet beskrive den manglende orientering, og samme dag lagde ministeriet en flere sider lang vejledning ud på sin hjemmeside.

Med vejledningen kunne unge statsløse, der var født og opvokset i Danmark, for første gang blive oplyst om deres særlige ret til dansk statsborgerskab. Men det skete altså først et år efter, at ministeriet i forbindelse med lovliggørelsen af sagsbehandlingen havde overvejet denne mulighed og forkastet den.

Ikke comme il faut

Kontorchef Dorit Hørlyck forklarede, at tanken om at vejlede de statsløse ikke var »comme il faut« i Integrationsministeriet.

»Vi skulle gyde olie på vandene og tage den lidt med ro. Det behøvede ikke at blive udbasuneret med det samme.«

Udspørger Poul Heidmann indvendte, at man kunne »få det indtryk, at oprydningen måske i virkeligheden først finder sted i 2011,« da sagen blev afdækket i pressen. Og altså ikke i januar 2010, da ministeriet formelt rettede ind efter FN-konventionen.

Det mente Dorit Hørlyck ikke, man kunne sige. Ministeriet havde jo ændret sagsbehandling og indført en screeningsordning, så statsløse ansøgere blev opfanget, understregede hun – uden at komme ind på, at mange statsløse formentlig blev afholdt fra overhovedet at søge, fordi de ikke kunne kende til deres egne rettigheder.

Da Integrationsministeriet i 2010 traf beslutning om ikke at vejlede de statsløse om deres rettigheder, skete det, efter ministeriet tre gange inden for de foregående år havde fået kritik fra Folketingets ombudsmand for netop manglende vejledning.

I marts 2006 kritiserede ombudsmanden, at ministeriet ikke »straks« havde lagt en orientering om en ny praksis for familiesammenføring ud på sin hjemmeside.

I maj 2007 fik ministeriet den samme kritik: En lempelse af pensionisters ret til at få en udenlandsk ægtefælle til landet burde »straks« være offentliggjort på hjemmesiden.

Og endelig i maj 2008 fandt ombudsmanden det »i strid med god forvaltningsskik og beklageligt«, at ministeriet havde undladt at orientere på sin hjemmeside om EU-regler, der kunne give adgang til familiesammenføring udenom 24 års reglen.

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mandatar Torben Wilken
  • Dorte Sørensen
Mandatar Torben Wilken og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heinrich R. Jørgensen

Anton Geist og Ulrik Dahlin spørger:
"Må ministeriet godt lade være med det?"

Præcis dét spørgsmål er nøgle til gåden om hvordan embedsmænd kunne bringes i en situation, hvor de systematisk og kynisk handlede som om de ikke havde noget ansvar for konventionsbruddene, og klappede hæle og gæller i -- tiede og samtykkede.

Det var givetvis relativt få top-politikere og top-embedsmænd, der støbte kuglerne, der gjorde det muligt for lavere rangerende embedsmænd (under departementschef-niveau) at affinde sig med rollen som eichmänner.

Hvordan? Ved at fjerne alle eksplicitte referencer til FN konventionerne i den omkalfatrede Indfødsretslovning anno 2004, i både dennes tekst såvel som i forarbejderne til samme. At overholde de ratificerede FN konventioner fremgik dermed ikke længe af dansk lovgivning. Embedsmænd er pligtige til at overholde gældende lovgivning -- som var blevet klinisk renset for omtale af FN konventioner, uagtet at disse var ratificerede.

Dorit Hørlycks mange krumspring rundt om den varme grød, handler givetvis om ikke at afsløre ovenstående narrespil. Det er slemt nok, at embedsmænd givetvis fik trukket disse ned over ørerne fra oven, men at de valgte at følge disse teknikale omgåendelser og perverteringer, læner sig meget kraftigt ud over det ansvarspådragende. I interessens for ikke at inkriminere sig selv, beskytter embedsmændene deres tidligere (og evt. nuværende) herrer.

De har alle svigtet. Og vedbliver med at gøre det.

Mandatar Torben Wilken, Erik Jensen , Ingrid Uma og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

Det er umuligt fortsat at have tillid til kontorchef Dorit Hørlyck eller afdelingschef Kim Lunding. Der er selvfølgelig personer over dem, departementschefen bl. a., der er med i komplottet.
Mit håb er, at der bliver renset grundigt ud i ministeriet; jeg håber også på, at kineserne ophører med at producerer strøm ved hjælp af kulkraft, og på, at der snart bliver fred mellem jøder og palæstinensere.

Grethe Preisler

Det er ikke let at være en del af det embedsværk, som skal vejlede borgerne om deres rettigheder i h.t. en lov, som ministeren for det pågældende område er den øverst ansvarlige for overholdelsen af. Man kommer nemt i klemme som underordnet embedsmand, hvis man ikke sørger for at gå med både livrem og seler i sin omgang med den overordnede instans i hierarkiet (embedsværket i ministerens departementet).

Hvor svært det kan være, fremgik af den såkaldte 'tamilsag'. En sag, der som bekendt endte med, at regeringen Poul Schlüter måtte afgive regeringsmagten og indgive sin afskedsbegæring, at folketinget derefter besluttede at stille den nu tidligere justitsminister for en rigsret, og at Rigsretten idømte Erik Ninn-Hansen 4 mdr.s betinget fængsel for brud på ministeransvarlighedsloven.

Ikke nogen smuk afslutning på en lang politisk karriere, og ikke nogen morsom situation for de politikere og embedsmænd, der blev trukket med i faldet og fik deres karrieredrømme kraftigt beskåret i årene der fulgte.

Men, som min gamle hæderlige overordnede i et andet direktorat ironisk bemærkede i en lignende anledning: "Det er departementet der har fortolkningsretten. Og hvis departementet har besluttet at fortolke 10 procent som 15, eller l5% som 10, så gerne for mig. Når bare jeg har det skriftligt!"

Han endte da også sin karriere som underordnet embedsmand uden grimme pletter på sit eftermæle.

Mandatar Torben Wilken

@ Grethe Preisler
En tyv starter normalt ikke med at begå røveri. Det kommer først senere, når det er gået godt nogle gange. Det samme gælder embedsværket. De embedsmænd der hjalp Erik Ninn Hansen (K) dengang i Tamilsagen, de gik fri alene af den grund, at man godt vidste hvad de hver i sær havde gjort og ikke gjort, men man kunne ikke dokumentere det. Det er så gået dem ganske rimmeligt efterfølgende. Nogle har enda fortsat deres "tyvestreger" som deoartementschefer. Hornslet (dommer) udtalte med kraftig løftet finger, at nu skulle embedsmændene passe på for, hvis de bevidst omgik loven, så var de omfattet af straffeloven.
En hver ordentlig forening eller organisation har en paragraf efter hvilken man kan smide medlemmer ud, når de opfører sig groft uanstændigt. Per Hansen, næstformand i DJØF der selv tilhører embedsstanden og som er en stor fortaler for den fremsatte ændring af Offentlighedsloven, har intet gjort for at departementschef Claes Nilas, tidl. Integrationsministeriet har fået sparket ud af DJØF. Han var en af de "Slemme Drenge" i Tamilsagen og som ufortrøden fortsatte med sine "juridiske narrestreger" efterfølgende som om intet var hændt.