Interview
Læsetid: 5 min.

Jørgen Estrup: ’Lav en følgegruppe til den nye offentlighedslov’

Ifølge den tidligere radikale retsordfører Jørgen Estrup rokker regeringens forslag til ny offentlighedslov ved en så central del af demokratiet, at der bør etableres en uafhængig følgegruppe i Ombudsmandens regi for at følge loven de første to år
Indland
5. marts 2013
Jørgen Estrup, forhenværende MF for Radikale Venstre, frygter, at den ny offentlighedslov vil gøre det muligt at hemmeligholde advarsler fra embedsværket.

Tine Sletting

I debatten om regeringens omstridte forslag til ny offentlighedslov har der været røster fremme om at indføre en såkaldt solnedgangsklausul, dvs. en bestemmelse om, at loven skal vurderes efter et stykke tid.

Men for Jørgen Estrup, der i 16 år fra 1984 til 2000 var medlem af Folketinget for Radikale Venstre og i flere perioder var sit partis retsordfører, er en sådan klausul i sig selv ikke tilstrækkelig: For hvis den ny offentlighedslov forsynes med en solnedgangsklausul, vil det være op til den til den tid siddende regering at fastlægge grundlaget for en revision. Og det går ikke, mener Jørgen Estrup, der i stedet foreslår, at der i regi af Folketingets Ombudsmand nedsættes en uafhængig følgegruppe, som kan følge loven.

»For mig er offentlighedsloven et lille hjørne af en langt vigtigere problemstilling, som jeg vil kalde demokratiets livsnerve. For at sige det populært, så er det ikke et spørgsmål om, hvad der sker i maskinrummet, men derimod et spørgsmål om, hvorvidt skibet overhovedet kan sejle.«

At et uafhængigt indseende i den offentlige forvaltning er nødvendigt, er ifølge Jørgen Estrup så basalt, at det er fastlagt i grundlovens paragraf 55, hvorefter Folketinget skal vælge en eller to personer uden for tinget »til at have indseende med statens civile og militære forvaltning« – i praksis er det Folketingets Ombudsmand.

»Den paragraf i grundloven er helt nede at røre ved urfjeldet, og det er også min baggrund for at tage det her alvorligt,« understreger Jørgen Estrup.

Påstand mod påstand

Ifølge det tidligere radikale folketingsmedlem er det påstand mod påstand i debatten om regeringens forslag til ny offentlighedslov:

»Regeringen er overbevist om, at det vil gå ganske fremragende, og at især paragraf 24 om ministerrådgivning vil blive fortolket restriktivt. Modsat siger kritikkerne, at paragraf 24 vil blive et voldsomt indgreb, så voldsomt, at vi ikke længere vil kunne få aktindsigt i nogle af de grimme sager. For mig er det klart, som bekræftet af en deltager i det politiske forlig, at det vil afhænge af, hvordan man i praksis vil administrere den nye lov, og derfor vil det være i alles interesse, hvis man får nogen, der følger det meget nøje i en to års periode,« siger Estrup og fortsætter:

»Det bedste ville være en relativ lille gruppe, hvor man tilknyttede Ombudsmandsinstitutionen, nogle forvaltningseksperter og måske også en medieperson og en, der kan tegne regeringen eller embedsværket. Men følgegruppen skal være uvildig, den må ikke være styret fra regeringen, og det vil Ombudsmanden og dermed Folketinget være den bedste til at sikre.«

Jørgen Estrup mener desuden, at det også ville være en god idé, hvis Folketingets formand og formanden for Retsudvalget bliver inddraget i processen: »Det afgørende er, at en sådan følgegruppe ikke ligger i regeringens regi, så den ikke kan blive udsat for et politisk pres eller for den sags skyld et mediepres. Følgegruppen skal have fred til at arbejde, den skal kunne få alt materiale, den har brug for, og det kan de hos Ombudsmanden. Den bør nedsættes i samarbejde mellem Folketinget og Ombudsmanden, selvfølgelig med regeringens accept.«

– Hvorfor skulle regeringen gå med til at nedsætte sådan en følgegruppe?

»Regeringen har det problem, at den får påhæftet betegnelsen arrogance på det her punkt, og det tror jeg ikke, at den er tjent med. Arrogance kan man have i enkeltstående sager, hvor det er vigtigt, at det eller det gennemføres, men en ny offentlighedslov kommer til at påvirke demokratiet og regeringens arbejde i ganske mange år. De 28 år, der gik, siden forrige store justering af offentlighedsloven viser, hvor tungt det vejer. Det nytter ikke, hvis man behandler det med arrogance. Tværtimod bør man gå i dialog for at være sikker på, at man har ramt rigtigt.«

– Regeringen vil sige, at der allerede har været debatter om lovforslaget?

»Det vil jeg slet ikke bestride, selv om man altid kan diskutere, om man er nået tilstrækkeligt langt med udveksling af synspunter. Men det her drejer sig ikke om debatter. Jeg er ikke i tvivl om, at et flertal i Folketinget vil vedtage dette lovforslag, men regeringen bør ikke beslutte, at uanset hvordan lovforslaget kommer til at fungere, så vil man klynge sig til det. Slet ikke, når der forud har været så stor skepsis. Nedsættelsen af en følgegruppe vil derfor både være en erkendelse af, hvor vigtigt spørgsmålet er, og en cadeau til den demokratiske proces.«

– Regeringen lover, at der vil komme en høringsrunde af den vejledning, Justitsministeriet vil udsende om den nye lov. Hvorfor er det ikke godt nok?

»Du kan ikke vide, hvordan vejledningen vil blive administreret i praksis, og selv om jeg ikke er forvaltningsekspert, tror jeg ikke, man så klart kan skrive en vejledning. Kunne man det, havde man allerede skrevet det ind i lovbemærkningerne. Problemet er jo, at de sagkyndige på området er uenige, og mange er meget kritiske, mens ingen er fuldstændig sikre på, hvad der menes. Derfor er paragraf 24 blevet som en elastik, hvor afgørelsen af, hvad der skal være offentlighed i, og hvad der omvendt skal holdes hemmeligt, er et skøn overladt til embedsmænd og ministre.«

– Regeringen argumenterer med, at paragraf 24 er nødvendig for at skabe et frirum, der kan sikre bedre lovgivning?

»Der er brug for et frirum, det er oplagt, synes jeg. Men spørgsmålet er, om det frirum ikke allerede eksisterer i dag, for der er jo ikke dokumenteret et eneste eksempel på, at der har været dårlig lovgivning med den nugældende offentlighedslov. Derfor kan man være overrasket over, at det ifølge regeringen er nødvendigt med den begrænsning, som paragraf 24 vil medføre, selvfølgelig afhængigt af hvordan det administreres.«

En ’friseringslov’

For snart 28 år siden blev hovedlinjerne i den gældende offentlighedslov vedtaget af Folketinget. Dengang var Jørgen Estrup nyvalgt folketingsmedlem, men selv om offentlighedsloven var hans område, deltog han ikke i førstebehandlingen dengang, fordi han var delegeret til FN’s generalforsamling.

En af arkitekterne bag offentlighedsloven fra 1985, den daværende socialdemokratiske retsordfører Erik B. Smith, har tidligere her i Information kritiseret den foreslåede paragraf 24: Dybest set er formålet med paragraffen at hemmeligholde advarsler fra embedsværket.

»Det tror jeg, han har ret i. Det kan man i ret høj grad frygte vil ske. Det er et led i den frisering, kritikkerne har talt om.«

– Vil følgegruppen ikke bare overtage den funktion, som Ombudsmanden i forvejen har?

»Der er meget stor forskel på Ombudsmandens muligheder for at tage konkrete sager op, når han bliver præsenteret for en klage, og så at følge praksis bag lovens paragraffer 24 og 27,2. Ombudsmanden vil uden tvivl følge enkeltsager, når der klages, men han vil ikke af sig selv finde på at lave en opfølgning af praksis for den ny offentlighedslov. Men det er yderst relevant for hans arbejde, at han kommer til at gøre det.«

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Tak til Information for at følge denne for samfundet alvorlige sag.

PS: Det undre mig, at et næsten samlet Folketing mener, at enlige mv. skal kontroleres og kontroleres, men at minister skal have større mulighed for at kunne fuske uden nogen kan se dem over skuldrene.

I mine øjne BØR grundlaget for en lovs tilblivelse og beslutning være et tilgængeligt område og ikke noget med mulighed for fuskeri for at få MØVET sine egne holdninger og interesser ind i lovgivningen - som fx. Hjort Frederiksen gjorde mht. flytningen af de statslige arbejdsformidlinger over til kommunerne.

Lord Actons "lov", som siger "al magt korrumperer, og total magt korrumperer totalt", bør erindres her.

Hvis vi ikke har effektive demokratiske bremsesystemer, er grunden gødet for den næste despot.

Offentlighedsloven er ivørigt et glimrende eksempel på en lov der burde være lagt ud til folkeafstemning - se tråden om Schweiz.

John Damm Sørensen

Når man tager i betragtning at Jørgen Estrup er landsformand for FN-forbundet (http://www.fnforbundet.dk/om-os/hvem-er-vi/forretningsudvalg-og-bestyrelse) må man undre sig over, at han i interviewet undlader at gøre slå til lyd for FN's Århus-konvention, der giver langt flere rettigheder til borgere, der søger aktindsigt i miljøoplysninger (i parantes bemærket er et meget vidt begreb).

FN's Århus-konvention er så ubehagelig for Morten Bødskov (S), at han i 2003 var parat til at ændre Grundloven for at begrænse undbredelsen af konventionens principper til andre områder. Morten Bødskov (S) skrev således i et beslutningsforslag om nedsættelse af en forfatningskommission:
" I FN-regi blev der i 1998 vedtaget den såkaldte Århuskonvention, som på miljøområdet pålægger de underskrivende lande en forpligtelse til at give deres borgere adgang til alle oplysninger, ret til at deltage i beslutningerne og adgang til retlig prøvelse.

En ny grundlov bør udbrede konventionens principper til hele den offentlige forvaltning, men dog således at forberedende interne papirer, der fortsat er til overvejelse, ikke er omfattet af offentlighedskravet. Der kan også være tungtvejende samfundsinteresser, som kan tilsidesætte ønsket om offentlighed. "

Morten Bødskovs (S) har tilsyneladende erkendt, at hans forslag til ny offentlighedslov er uforenelig med FN's Århus-konvention (Miljøoplysningsloven og bekendtgørelse om aktiv formidling af miljøoplysninger). Af ændringloven (L146) som følge af den nye offentlighedslov fremgår det, at Miljøoplysningslovens referencer til Offentlighedsloven fortsat vil være referencer til den gamle lov fra 1985.

"Henvisninger i denne lov til bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen skal forstås som henvisninger til de pågældende bestemmelser i lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen"

Man må formode, at Morten Bødskov (S) på den måde forsøger at skjule det åbenlyse misforhold, der er mellem internationale konventioner og dansk lovgivning.

Man må også undre sig over, at ingen journalister ønsker at skrive om dette emne.

@John Damm Sørensen

Godt arbejde.

Fantastisk forudseende, når jeg læser dette i år 2021.

Fantastisk forudseende, når jeg læser dette i år 2021.