Læsetid: 4 min.

Kamp om beskatning i Grønland

Med Siumut som det grønlandske valgs store vinder står ét spørgsmål helt åbent: Hvordan skal de store råstofselskaber beskattes? Kritikere langer ud efter Siumuts ønske om ændringer af den eksisterende lovgivning
Med 42,8 procent af stemmerne bliver partiet Siumut det nye regeringsbærende parti i Grønland. Partiets leder Aleqa Hammond (billedet) fik personligt 22,6 procent af alle afgivne stemmer.

ulrik bang

14. marts 2013

Med Siumut som nyt regeringsbærende parti i Grønland går de udenlandske mineselskaber en mere usikker fremtid i møde.

Under hele valgkampen har Siumut gjort selskabsbeskatning til et af valgets vigtigste emner, da partiet ønsker en ny og mere aggressiv beskatning end den, det tidligere regeringsparti, IA, ellers har lagt op til i den eksisterende råstofaftale.

I stedet for selskabsbeskatning, der først giver penge i selvstyrekassen, når virksomhederne har et overskud, ønsker Siumut, at selskaberne skal beskattes fra dag ét. Det skal ske via de såkaldte ’royalties’, hvor selskaberne betaler en fast skat af den værdi, som råstofferne i undergrunden vurderes at have.

»Vi skal stille meget skrappe krav til de samarbejdspartnere, vi skal have udefra, for at sikre at ejerne af råstofferne, som er befolkningen, får en god andel af varen, før den bringes ud af landet,« lød det fra den kommende Selvstyreformand, Aleqa Hammond (Siumut), under valgkampen, hvor hun lovede, at en sejr til Siumut ville betyde, at den eksisterende skattelovgivning skal kigges efter i sømmene.

»Jeg tror, at selskabsskatten og royalties kan forhandles til en bedre aftale end den, man er nået frem til. Og jeg tror, at royalties er vejen frem til at sikre at landet får en indtægt fra egne råstoffer,« lovede hun.

Royalties er en mulighed

Under valgkampen kom Siumut ellers i modvind, da det grønlandske Råstofdirektorat meddelte, at det ikke er muligt at lave de allerede indgåede aftaler om. Men det er ikke rigtigt, vurderer Peter Schriver, der er advokat og partner i Grønlands største advokatfirma, Nuna Advokater. Han vurderer, at der intet er i vejen for at Grønland ændrer aftalerne, men spørgsmålet er blot, om det er særlig klogt. Til KNR, den grønlandske public service-station, siger han:

»Rent juridisk er der ikke noget til hinder for, at man indfører den form for beskatning. Du kan kalde den en royalty, du kan kalde den, hvad du vil. Men det kan man altså gøre,« siger Peter Schriver.

Han forklarer, at det grønlandske selvstyre ikke kan ændre i de enkelte kontrakter, men samlet kan Selvstyret beslutte at ændre beskatningen for en hel branche – eksempelvis minebranchen – hvis de vil. Advokaten mener dog, at det er en dårlig idé, fordi en sådan ændring af virksomhedernes økonomiske vilkår vil skabe stor usikkerhed i minebranchen.

»En sådan beslutning vil efter min opfattelse få fatale konsekvenser for de igangværende efterforskningsprojekter. Det vil jo betyde at sandsynligheden for, at der er projekter, som kommer i gang, vil være endnu mindre end den måske er nu,« siger Peter Schriver ifølge KNR.

Stabilitet er en nødvendighed

Hos Grønlands Arbejdsgiverforening, der naturligvis kæmper for at få de mest optimale forhold for grønlandske virksomheder, er foreningens direktør, Brian Buus Pedersen, alt andet end begejstret for udsigten til, at Siumut nu vil i gang med at ændre den eksisterende lovgivning.

»Hold nu tingene i ro et stykke tid. Jeg har svært ved at se behovet for, at der lige nu skal laves om på tingene. Det, vi har behov for, er at fokusere på, hvordan vi får de lokale virksomheder og den grønlandske befolkning med – ikke om den ene eller anden beskatningsform er bedst,« siger Brian Buus Pedersen, og fortsætter:

»Men skal der laves om på noget i forhold til råstofbeskatning, så er vores budskab, at det skal gøres med sikker hånd og klar kommunikation, så interesserede selskaber ved, hvad der sker. Klarhed er altafgørende i den her fase. Råstofvirksomhederne frygter ikke krav, den frygter usikkerhed,« siger han.

Brian Buus Pedersen giver som eksempel London Mining Group (LMG), der er et af de selskaber, der er længst fremme i forhold til at kunne starte mineaktivitet og dermed på sigt bidrage til Selvstyrets kasse.

»Vi frygter, at det skaber usikkerhed. Eksempelvis vil det være mærkeligt at beslutte nu, at LMG skal underlægges royalties. De har brugt millioner på forundersøgelser, og selvom jeg ikke kender deres økonomiske beregninger i detaljer, så er det klart, at de er lavet ud fra den nuværende situation. Men de har endnu ikke tiltrukket investeringer til deres mineprojekt og har brug for sikkerhed omkring deres projekt. Derfor siger vi ’ro på‘ herfra,« siger han.

Fokus på uddannelse

Brian Buus Pedersen mener samtidig, at der er vigtigere emner at fokusere på for Grønland end blot spørgsmålet om skat.

»Inden vi får stirret os fuldstændigt blinde på royalties som det helt afgørende, så synes jeg, at vi skal gøre os bevidste om, at en ægte samfundsmæssig udvikling i Grønland kun sker igennem uddannelse og kompetenceopbygning i de lokale virksomheder og af deres lokale medarbejdere,« siger Brian Buus Pedersen.

Han mener derfor, at det fra politisk side bør handle om at sikre mest mulig lokal deltagelse i udviklingen. Og at det er »meget vigtigere end spørgsmålet om, hvordan vi beskatter«.

»Det gælder om at få de grønlandske virksomheder med på vognen med det samme. Ellers ender vi i råstoffælden, som vi blandt andet ser det i Mellemøsten, hvor al arbejdskraft skal importeres. Så vil vi stå tilbage om 20 år uden overhovedet at have rykket os,« siger Brian Buus Pedersen, der har følgende opfordring til den kommende grønlandske regering:

»Skab frem for alt bred parlamentarisk samling om de nødvendige politiske reformer, hvor ikke mindst folkeskolen og uddannelsesområdet bør have fuld fokus. Det er mellem ørerne på det grønlandske folk, at værdien skal vokse frem, hvis vi skal kunne stå på egne ben,« siger Brian Buus Pedersen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det grønlandske folk efterlader dansk demokrati og den danske råstofpolitik totalt afklædt - Processen omkring og ikke mindst resultaterne af Nordsøaftalerne, mellem Poul Nyrup Rasmussen/Bendt Bendtsen og Dansk Undergrunds Consortium (Mærsk, Shell og Chevron), er her udstillet og latterliggjort...

Godt gået Grønland.