Læsetid: 3 min.

Konkurrenceevne er et ’misbrugt’ begreb

Ingen er enige om, hvad konkurrenceevne i vid forstand egentlig er, og hvordan det måles. Enten handler det kun om et lands lønninger, eller også handler det om ’en blanding af alverdens ting’ og lønnen
14. marts 2013

Manglen på en definition er en måde at åbne for et rum med ethvert mål« siger Gilles Ardinat som svar på, hvilke følger det har, at konkurrenceevne diskuteres, uden at nogen har en fælles forståelse af, hvad det præcist er.

Gilles Ardinat, der er professor på Université Paul Valéry i Montpellier i Frankrig, har i sin ph.d. gennemgået de sidste 30 års vigtigste videnskabelig litteratur for at hitte rede i, hvad konkurrenceevne betyder, når det bliver brugt om lande og geografiske områder i konkurrence med hinanden.

Han når frem til, at der ikke er en bredt videnskabeligt anerkendt definition af, hvad konkurrenceevne er. Og dermed er der heller ingen fælles måde at måle evnen til at konkurrere land mod land.

Bo Sandemann Rasmussen, der er professor i økonomi på Aarhus Universitet, mener heller ikke, at der hersker en samlet opfattelse af, hvad konkurrenceevne er.

»Du kan sige, at det er et spørgsmål om produktivitet. Men du kan også have andre mål; hvad er det, der giver os størst mulighed for beskæftigelse? Eller fjerner fattigdom,« siger han.

»I virkeligheden kan du finde på alle mulige mål, som kan sige noget om et lands konkurrenceevne. Derfor tror jeg ikke, at man kan slå et entydigt begreb fast. Der vil altid være en vis tilfældighed i, hvad det kommer til at betyde,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Det mudrer den offentlige diskussion til, mener Gilles Ardinat.

»Det betyder, at man ikke behøver være særlig præcis, når man skal forholde sig til, hvilket mål man har med at forbedre konkurrenceevnen,« siger han og bemærker, at hensynet til konkurrenceevnen bliver brugt som »et påskud for alting«.

Løn og alt det andet

Torben M. Andersen, tidligere overvismand og økonomiprofessor på Aarhus Universitet, er enig i, at der »hersker en del forvirring«, når der bliver talt om konkurrenceevne.

»Det er helt klart et misbrugt begreb, der bliver brugt i sammenhænge, hvor det slet ikke hører hjemme. Nogle gange lyder det som om, at konkurrenceevnen kun kan være for dårlig,« siger han.

Groft skitseret er der to variationer over begrebet, som typisk bliver brugt, mener Bo Sandemann Rasmussen.»Hvis man spørger økonomer bredt, så er det begreb, som de fleste vil anvende, lønkonkurrenceevne. Det er udelukkende et spørgsmål om at måle, hvilke omkostninger, der er ved at producere i forhold til andre lande,« siger han. »Det er et rimeligt smalt begreb, og det dækker ikke over meget, men det er forholdsvist nemt at beregne,« siger han.

Lønkonkurrenceevne er et relativt begreb, hvor der kun er ét land, der kan være vinderen.

»Det ene sted kan kun være dyrere eller billigere end det andet,« siger han og peger på Kina, som et eksempel på et land, hvor landets ledere har prioriteret høj lønkonkurrenceevne, mens det har været på bekostning af den hjemlige købekraft.

Men så snart man bevæger sig ud over det smalle begreb, er der ingen klare definitioner på, hvordan man opgør eller fastlægger konkurrenceevne lande imellem.

»Lønkonkurrenceevne indgår i de videre begreber, men der er ingen af de øvrige begreber, som der er en generel konsensus om,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

De årlige undersøgelser fra tænketanken World Economic Forum og handelshøjskolen International Institute for Management Development er eksempler på, hvordan de to organisationer forsøger at definere konkurrenceevne og rangere lande på en skala.

I de undersøgelser inddrager organisationerne blandt andet uddannelsesforhold, infrastruktur og det finansielle miljø. Men det er svært at bruge dem.

»Lande er jo reelt i konkurrence med hinanden på nogle områder, men det er ikke præcist defineret, målt eller operationaliseret, når man bruger disse begreber,« siger Torben M. Andersen. »I de begreber, som er en blanding af alverdens ting, er det mere resultatet af undersøgelsen, der betyder noget, end det at stille en diagnose på, om man har en økonomi, der er stærk i den forstand, at det skaber vækst eller velstandsfremgang,« siger han.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • HC Grau Nielsen
  • Carsten Mortensen
  • Ole Henriksen
  • Grethe Preisler
  • Jørn Vilvig
HC Grau Nielsen, Carsten Mortensen, Ole Henriksen, Grethe Preisler og Jørn Vilvig anbefalede denne artikel

Kommentarer

Carsten Mortensen

Konkurrenceevne....:

Alle kan lave en pølse som er 50 øre billigere......
.....men hvor meget mere mel er der i?
......eller har vi undertrykt en polak ell. anden så meget at disse nu under slavelignende forhold er villig til at undvære noget mere for at pølsefabrikanten kan beholde sin Audi.