Kritikere: Regeringen har oversolgt job i vækstplan

Først talte statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) om en »jobskabelsespakke«. Men da SRSF-regeringen pakkede den ud i sidste måned var titlen ’Vækstplan DK’. Hvilket viser sig ikke at være uden grund. I hvert fald når det handler om at skabe offentlige job.

Efter at nye tal fra finansminister Bjarne Corydon (S) afslører, at der til næste år bliver 3.000 færre offentligt ansatte end planlagt, kritiserer Enhedslisten, Dansk Folkeparti og FOA regeringen for at have oversolgt beskæftigelseseffekten af vækstplanen.

Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen, kalder tallet 3.000 »det håndfaste bevis« på, hvad den lavere offentlige vækst koster.

»Hvorimod de job, som skal komme fra SU- og kontanthjælpreformerne, jo er luftige. De afhænger af, at der er efterspørgsel efter dem, som presses ud på arbejdsmarkedet. Så kan regeringen i sin aftenbøn håbe på, at denne efterspørgsel kommer. Men foreløbig er der ikke meget som tyder på det. Derfor er det her også en jobdræber snarere end en jobplan. De 3.000 færre job er sikre. De 5.000 er fugle på taget,« siger Frank Aaen.

Ifølge Vækstplan DK skal der således skabes 5.000 nye private job i 2014. Mens beslutningen om næste år at sænke væksten i det offentlige forbrug til 0,4 procent – mod oprindeligt 0,8 procent – resulterer i, at der kun bliver ansat 1.000 ekstra. Et tal som ellers skulle have været 4.000. Derfor vil der i 2020 kun være 10.000 flere offentlig ansatte mod oprindeligt 16.000. I alt skulle det skabe 150.000 private job i 2020.

Oversælger produkt

Mens Venstre støtter den lavere offentlige vækst – og endda ønsker en nulvækst – så mener Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, at de nye tal afslører, at »regeringen oversælger sit produkt og opstiller et fatamorgana«:

»Når jeg tænker på, hvordan jeg under VK-regeringerne hørte Socialdemokraterne advare mod konsekvenserne for velfærdsstaten af endnu højere vækstrater for den offentlige sektor, så er jeg overrasket over det her. Desværre så er denne zig zag-kurs med til at forstærke krisen. Når danskerne ikke kan have tillid til den økonomiske politik, så tør de jo ikke bruge deres penge«.

Bizart

FOA har ellers tidligere regnet sig frem til, at den lavere vækstramme medfører 13.000 færre offentligt ansatte i 2020. Men selv om regeringens regnestykke ser bedre ud for disse, så ser det stadig ikke godt nok ud, mener FOA’s formand, Dennis Kristensen.

»Uanset tallene så er det bizart, at en jobplan – som ganske vist blev til en vækstplan – starter med at nedlægge job i den offentlige sektor, som oprindeligt skulle have været oprettet. Jeg anerkender, at den private sektor skal være med til at skaffe skattekronerne. Men det giver stadig ikke mening at starte med at nedlægge stillinger i den offentlige sektor i håb om, at der kommer 150.000 den i private sektor«.

Selv om økonomerne er enige i, at nettoeffekten af vækstplanen til næste år kun bliver 2.000 ny job, så understreger de, at spørgsmålet netop er, hvad som har været meningen med planen.

»Hvis formålet er at understøtte væksten på lidt længere sigt og sikre, at Danmark også er skruet fornuftigt sammen, når opsvinget kommer, så er der mange fornuftige elementer i pakken. Den er ikke målrettet mod at skabe mange job på kort sigt. Det er også svært, når man er underlagt EU-henstillingen, og der er udsigt til så relativt store underskud på de offentlige finanser, som der er i øjeblikket,« siger direktør i tænketanken Kraka, Jakob Hald.

Cheføkonom i Danske Bank, Steen Boc ian, er heller ikke overrasket over, at vækstplanen har en negativ effekt på den offentlige beskæftigelse:

Ikke en jobplan

»Tallene viser, at vækstplanen har en marginal effekt på beskæftigelsen, når man til næste år netto skaber 2.000 job. Det er der i for sig ikke noget galt i, da sigtet på længere sigt er at øge værdiskabelsen i økonomien.

Men man skal hvert fald ikke sælge den under sloganet jobplan. Der er nemlig ikke mange job i den«

Professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen sætter samtidig spørgsmålstegn ved, om regeringen kan nå målet om 10.000 flere offentligt ansatte i 2020.

Bo Sandemann Rasmussen henviser til, at mens det offentlige forbrug nok steg med 46 procent i perioden fra 1990 og til 2012, så blev der kun otte procent flere offentligt ansatte.

»Der er jo rigtig mange ting, man kan bruge pengene på – som for eksempel dyre hospitalsbehandlinger – så det er ikke givet, at der faktisk ender med at blive råd til flere offentligt ansatte. Med så lave stigningstakter er spørgsmålet, om de 10.000 ekstra offentligt ansatte overhovedet er realistisk. Det vil i hvert fald kræve, at man holder ikkelønudgifterne nede i de kommende år,« siger professoren.