Nyhed
Læsetid: 2 min.

Lærerne får musketer-ed fra kommunale kolleger

Lærerne får nu for første gang støtte fra de øvrige offentlige ansatte, der ikke vil godkende deres overenskomst, før kommunerne indgår i reelle forhandlinger med lærerne. Regeringens magtfuldkommenhed har fået fagbevægelsen ind i kampen, vurderer arbejdsmarkedsekspert
Indland
5. marts 2013

For første gang siden de offentlige arbejdsgivere varslede lock-out mod lærerne i sidste uge, viser en række af de offentlige ansatte nu deres støtte. Det kommunale forhandlingsfællesskab, KTO, besluttede i går, at de ikke ville godkende overenskomstforliget med kommunerne, før lærerne får nogle reelle forhandlinger.

FOA-formand Dennis Kristensen forklarer KTO’s beslutning med, at de øvrige offentlige ansatte ikke kan godkende overenskomsten med kommunerne, når lærerne ikke er nået i mål.

»Selve vores forhandlingsmodel betyder, at vi kun kan godkende overenskomsterne under forudsætning af, at forhandlingerne er forløbet på normal vis, men sådan som lærerne har redegjort for forhandlingerne, så har de ikke haft det indtil nu. Derfor siger vi stop en halv,« siger Dennis Kristensen, der håber, at forligsinstitutionen kan sætte gang i reelle forhandlinger.

I regeringens nye vækstplan, der blev præsenteret i sidste uge, bliver der lagt op til at spare 12 mia. kr. i den offentlige sektor ved blandt andet at se på arbejdstiden. Det kan også have været medvirkende til, at de øvrige offentlige ansatte nu melder deres støtte til lærerne, mener Dennis Kristensen.

En vurdering som Henning Jørgensen, professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, deler: »Når man kan se, at der skal spares 12 milliarder kroner mere i den offentlige sektor frem til 2020, så kan enhver faglig leder læse det som: Afskedigelser, afskedigelser, afskedigelser. Det vil betyde et ekstra pres på dem, der bliver tilbage, så det her er også et skridt imod den modernisering af den offentlige sektor og besparelse, som vækstplanen lægger op til« siger han.

Forpligter lærerne

Ifølge Henning Jørgensen er initiativet fra KTO et signal, der retter sig to steder hen. For det første mod arbejdsgiverne og politikerne efter at Margrethe Vestager blandede sig i konflikten i søndags, hvor hun anklagede lærerne for at skabe »myter«. En indblanding som ifølge arbejdsmarkedsforskeren kan »vække en slumrende bjørn i fagbevægelsen«:

»Det retter sig mod arbejdsgiversiden, fordi man har kunnet se, at der ingen forhandlingsvilje har været. KTO sender et klart signal om, at de står solidarisk sammen og er klar til kamp. At de ikke skal have lov til at tage dem en gruppe af gangen, for så bliver det bare en anden gruppe næste gang,« siger han.

Men signalet er også rettet mod den modsatte side af forhandlingsbordet, til lærerne, som KTO giver besked på, at de ikke skal sælge arbejdstidsaftalen til gengæld for eksempelvis store beløb i kompensation.

»Med skridtet i går siger man, at hvis I gør det, så underkender I det, der er lavet af KTO generelt, fordi lærerne så vil få nogle særfordele økonomisk som kompensation for ikke at have arbejdstiden. Så det er ikke bare en solidaritetserklæring, men også en påmindelse internt på lønmodtagerside til Anders Bondo,« siger Henning Jørgensen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her