Læreruddannelse ændres uden hensyn til skolereform

Midt i en hektisk tid for folkeskolen med bebudet folkeskolereform, faglige slagsmål mellem lærerne, Kommunernes Landsforening og regering fødes nu en ny læreruddannelse. I lørdags blev forliget mellem regeringen, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti offentliggjort. At reformen af lærerstudiet lander, før folkeskolereformen er endelig udformet og midt i en konflikt om lærernes arbejdstid, er endnu et eksempel på den manglende koordinering på folkeskoleområdet, mener professor Hans Siggaard Jensen, der er leder af Skoleforskningsprogrammetpå Aarhus Universitet:

»Der er ingen synkronisering mellem reformerne af læreruddannelsen og ændringerne af folkeskolen. Der bliver fra politisk side hele tiden stillet nye krav til skolen og læreruddannelsen, fordi det er gået op for os, at vi ikke er de klogeste længere. Men der, hvor det går godt for skolen, er jo netop de steder, hvor man ikke blander sig særlig meget politisk, men lader dem, der har forstand på det, styre skolen,« siger Hans Siggaard Jensen.

Folkeskolen har traditionelt set været meget lokalt styret af kommunerne – i modsætning til læreruddannelsen, der trods professionshøj-skolernes formelle selveje er centralt styret af Uddannelsesministeriet, hvilket også har betydet, at der har manglet en overordnet koordination mellem uddannelser og skoler. Men de mange ændringer i de seneste par år – eksempelvis af uddannelsernes placering fra seminarier til professionshøjskoler, de nye krav til folkeskolen og reformer af lærerstudiet – går hårdt ud over kvaliteten af læreruddannelserne, mener formanden for Lærerstuderendes Landskreds, Bob Bohlbro:

»Både de studerende og underviserne har i årevis stået i en underlig situation, hvor man aldrig har været helt sikker på, hvilke ændringer der venter i vores uddannelse. Vi har bedt om, at politikerne holder fingrene fra vores uddannelse og lader uddannelsesstederne få ro til at uddanne lærere. Nu laver man så en helt omvendt kronologi med først en reform af læreruddannelsen før en større reform af folkeskolen og et opgør med lærernes arbejdstid. Det er helt uforståeligt og vil formentlig gå ud over de studerende,« siger han.

En god knap at skrue på

Lige så snart det går op for en ny regering eller forligskreds, at folkeskolen har sine mangler, så er det ofte læreruddannelsen, politikerne forfalder til at pille ved, påpeger Andreas Rasch-Christensen, der er forsknings- og udviklingschef på VIA University College og har været projektleder for udformningen af de nye nationale mål.

»Der har været historisk mange reformer på en relativt kort periode. Og ofte bliver uddannelsen reformeret, uden at man ved, hvad de tidligere uddannelser har haft af indflydelse. Det tager jo fire år at få et kuld studerende igennem, og hvis politikere går ind og laver om, mens uddannelsen kun har fungeret et år i praksis, så det er det meget begrænset grundlag at lave reform på,« siger Andreas Rasch-Christensen med henvisning til, at læreruddannelsen har været udsat for reformer i 1991, 1997, 2006 og 2012.

Han understreger dog, at den nye reform i højere grad deregulerer området og derfor vil være mere robust end de tidligere, idet den kan justeres løbende i forhold til skolens udfordringer.

Samme undren lyder fra Stefan Hermann, der er rektor på Professionshøjskolen Metropol og forfatter til en bog om folkeskolens historie:

»Læreruddannelsen er et meget langsomt redskab til at ændre folkeskolen med, og derfor burde man i stedet se det i et større perspektiv. Selve signalet i en reform kan måske virke, men det tager jo næsten en generation eller to, før man reelt får ændret noget i folkeskolen,« siger han.

En af årsagerne til, at læreruddannelsen så ofte skal laves om, er ifølge Andreas Rasch-Christensen, at politikerne kun tænker fire år frem:

»Hvis jeg var politiker, ville jeg måske også være tilbøjelig til at gå ind og trykke på de knapper, hvor man ved, der er opmærksomhed. Forældre er en stor potentiel vælgergruppe, som man gerne vil tiltrække ved at skrue på læreruddannelsen.«

Det ses tydeligt på antallet af reformer, påpeger Stefan Hermann: »I begyndelsen af 1990’erne får den danske skole sit første chok, fordi en international læseundersøgelse viser, at danske børn læser på niveau med Trinidad og Tobago. Indtil da havde vi en klassisk selvforståelse om, at vi har haft verdens bedste læreruddannelse og folkeskole, hvilket så bliver brudt med de internationale undersøgelser.«

Uro i undervisning

Men de mange reformer gør ondt på uddannelsen. Bob Bohlbro mener, at en af de vigtigste årsager til, at lærerprofessionen har fået lavere status og dermed, at læreruddannelsen oplever færre ansøgere og stort frafald, er, at politikerne ikke kan holde fingrene fra at ændre på forholdene i skolen. Hans Siggaard peger desuden på, at den politiske reformiver har den uheldige sideeffekt, at den skaber uro på læreruddannelserne og i folkeskolen:

»Alle studier viser, at god undervisning handler om, at elever og lærere skal føle sig sikre på, hvad de skal. Hvis du hele tiden skaber usikkerhed, får du dårligere og dårligere læringsmiljøer både på læreruddannelserne og i folkeskole.«

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) mener, at reformen af læreruddannelsen er udtryk for rettidig omhu.

»Den revolution af læreruddannelsen, som reformen egentlig er udtryk for, indebærer, at vi afskaffer loven om læreruddannelsen for at få en uddannelse, der er tættere på folkeskolen. Så hvis folkeskoleforliget f.eks. ændrer indholdet af et fag, fjerner det eller tilfører nye, vil vi med en almindelig bekendtgørelsesændring kunne tilpasse læreruddannelsen til det. Derfor er der med denne deregulering i virkeligheden tale om rettidig omhu. De lærerstuderende, der starter til september, vil således starte på en uddannelse, der matcher den ny folkeskolde, de siden skal ud og undervise i,« siger ministeren.

– Har der ikke været nok usikkerhed og ændringer af læreruddannelsen de seneste år?

»Afsættet for reformen var en evaluering, der pegede på en række problemer i den nuværende læreruddannelse. Vi vil undgå et hidtidigt frafald på læreruddannelsen på omkring 40 pct. ved at lave et nyt optagelsessamtalesystem for alle, der kommer med under syv fra ungdomsuddannelserne, ligesom vi skærper kravene til indholdet i selve uddannelsen. Så det retter op på en række problemer, men klargør samtidig læreruddannelsen til den ny virkelighed efter regeringens folkeskolereform.«

– Kan du sikre, at læreruddannelsen ikke vil blive ændret igen efter en stor reform af folkeskolen?

»Nu er læreruddannelsen bragt på omgangshøjde med de fleste andre uddannelser, i og med at det trygt overlades til uddannelsesinstitutionerne at tilrettelæge uddannelserne. De dage, hvor det var politikere, der sad på Christiansborg og detailstyrede læreruddannelsen via lovændringer, er endegyldigt ovre,« forsikrer Morten Østergaard.

/