Læsetid: 5 min.

Læreruddannelse ændres uden hensyn til skolereform

I lørdags kom bekendtgørelsen til den anden reform af læreruddannelsen på syv år. Reformen er lavet uden koordinering med regeringens storstilede folkeskolereform. Reformiveren skader både lærerstuderendes og folkeskolelevernes læring, lyder det fra fagkyndige. Ministeren siger, der er tale om ’rettidig omhu’
De mange reformer af læreruddannelsen er med til at give lærerprofessionen lavere status, mener man i de Lærerstuderendes Landskreds.

Jakob Dall

11. marts 2013

Midt i en hektisk tid for folkeskolen med bebudet folkeskolereform, faglige slagsmål mellem lærerne, Kommunernes Landsforening og regering fødes nu en ny læreruddannelse. I lørdags blev forliget mellem regeringen, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti offentliggjort. At reformen af lærerstudiet lander, før folkeskolereformen er endelig udformet og midt i en konflikt om lærernes arbejdstid, er endnu et eksempel på den manglende koordinering på folkeskoleområdet, mener professor Hans Siggaard Jensen, der er leder af Skoleforskningsprogrammetpå Aarhus Universitet:

»Der er ingen synkronisering mellem reformerne af læreruddannelsen og ændringerne af folkeskolen. Der bliver fra politisk side hele tiden stillet nye krav til skolen og læreruddannelsen, fordi det er gået op for os, at vi ikke er de klogeste længere. Men der, hvor det går godt for skolen, er jo netop de steder, hvor man ikke blander sig særlig meget politisk, men lader dem, der har forstand på det, styre skolen,« siger Hans Siggaard Jensen.

Folkeskolen har traditionelt set været meget lokalt styret af kommunerne – i modsætning til læreruddannelsen, der trods professionshøj-skolernes formelle selveje er centralt styret af Uddannelsesministeriet, hvilket også har betydet, at der har manglet en overordnet koordination mellem uddannelser og skoler. Men de mange ændringer i de seneste par år – eksempelvis af uddannelsernes placering fra seminarier til professionshøjskoler, de nye krav til folkeskolen og reformer af lærerstudiet – går hårdt ud over kvaliteten af læreruddannelserne, mener formanden for Lærerstuderendes Landskreds, Bob Bohlbro:

»Både de studerende og underviserne har i årevis stået i en underlig situation, hvor man aldrig har været helt sikker på, hvilke ændringer der venter i vores uddannelse. Vi har bedt om, at politikerne holder fingrene fra vores uddannelse og lader uddannelsesstederne få ro til at uddanne lærere. Nu laver man så en helt omvendt kronologi med først en reform af læreruddannelsen før en større reform af folkeskolen og et opgør med lærernes arbejdstid. Det er helt uforståeligt og vil formentlig gå ud over de studerende,« siger han.

En god knap at skrue på

Lige så snart det går op for en ny regering eller forligskreds, at folkeskolen har sine mangler, så er det ofte læreruddannelsen, politikerne forfalder til at pille ved, påpeger Andreas Rasch-Christensen, der er forsknings- og udviklingschef på VIA University College og har været projektleder for udformningen af de nye nationale mål.

»Der har været historisk mange reformer på en relativt kort periode. Og ofte bliver uddannelsen reformeret, uden at man ved, hvad de tidligere uddannelser har haft af indflydelse. Det tager jo fire år at få et kuld studerende igennem, og hvis politikere går ind og laver om, mens uddannelsen kun har fungeret et år i praksis, så det er det meget begrænset grundlag at lave reform på,« siger Andreas Rasch-Christensen med henvisning til, at læreruddannelsen har været udsat for reformer i 1991, 1997, 2006 og 2012.

Han understreger dog, at den nye reform i højere grad deregulerer området og derfor vil være mere robust end de tidligere, idet den kan justeres løbende i forhold til skolens udfordringer.

Samme undren lyder fra Stefan Hermann, der er rektor på Professionshøjskolen Metropol og forfatter til en bog om folkeskolens historie:

»Læreruddannelsen er et meget langsomt redskab til at ændre folkeskolen med, og derfor burde man i stedet se det i et større perspektiv. Selve signalet i en reform kan måske virke, men det tager jo næsten en generation eller to, før man reelt får ændret noget i folkeskolen,« siger han.

En af årsagerne til, at læreruddannelsen så ofte skal laves om, er ifølge Andreas Rasch-Christensen, at politikerne kun tænker fire år frem:

»Hvis jeg var politiker, ville jeg måske også være tilbøjelig til at gå ind og trykke på de knapper, hvor man ved, der er opmærksomhed. Forældre er en stor potentiel vælgergruppe, som man gerne vil tiltrække ved at skrue på læreruddannelsen.«

Det ses tydeligt på antallet af reformer, påpeger Stefan Hermann: »I begyndelsen af 1990’erne får den danske skole sit første chok, fordi en international læseundersøgelse viser, at danske børn læser på niveau med Trinidad og Tobago. Indtil da havde vi en klassisk selvforståelse om, at vi har haft verdens bedste læreruddannelse og folkeskole, hvilket så bliver brudt med de internationale undersøgelser.«

Uro i undervisning

Men de mange reformer gør ondt på uddannelsen. Bob Bohlbro mener, at en af de vigtigste årsager til, at lærerprofessionen har fået lavere status og dermed, at læreruddannelsen oplever færre ansøgere og stort frafald, er, at politikerne ikke kan holde fingrene fra at ændre på forholdene i skolen. Hans Siggaard peger desuden på, at den politiske reformiver har den uheldige sideeffekt, at den skaber uro på læreruddannelserne og i folkeskolen:

»Alle studier viser, at god undervisning handler om, at elever og lærere skal føle sig sikre på, hvad de skal. Hvis du hele tiden skaber usikkerhed, får du dårligere og dårligere læringsmiljøer både på læreruddannelserne og i folkeskole.«

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) mener, at reformen af læreruddannelsen er udtryk for rettidig omhu.

»Den revolution af læreruddannelsen, som reformen egentlig er udtryk for, indebærer, at vi afskaffer loven om læreruddannelsen for at få en uddannelse, der er tættere på folkeskolen. Så hvis folkeskoleforliget f.eks. ændrer indholdet af et fag, fjerner det eller tilfører nye, vil vi med en almindelig bekendtgørelsesændring kunne tilpasse læreruddannelsen til det. Derfor er der med denne deregulering i virkeligheden tale om rettidig omhu. De lærerstuderende, der starter til september, vil således starte på en uddannelse, der matcher den ny folkeskolde, de siden skal ud og undervise i,« siger ministeren.

– Har der ikke været nok usikkerhed og ændringer af læreruddannelsen de seneste år?

»Afsættet for reformen var en evaluering, der pegede på en række problemer i den nuværende læreruddannelse. Vi vil undgå et hidtidigt frafald på læreruddannelsen på omkring 40 pct. ved at lave et nyt optagelsessamtalesystem for alle, der kommer med under syv fra ungdomsuddannelserne, ligesom vi skærper kravene til indholdet i selve uddannelsen. Så det retter op på en række problemer, men klargør samtidig læreruddannelsen til den ny virkelighed efter regeringens folkeskolereform.«

– Kan du sikre, at læreruddannelsen ikke vil blive ændret igen efter en stor reform af folkeskolen?

»Nu er læreruddannelsen bragt på omgangshøjde med de fleste andre uddannelser, i og med at det trygt overlades til uddannelsesinstitutionerne at tilrettelæge uddannelserne. De dage, hvor det var politikere, der sad på Christiansborg og detailstyrede læreruddannelsen via lovændringer, er endegyldigt ovre,« forsikrer Morten Østergaard.

/

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Fuldkommen vanvittigt med disse ændringer, der ikke fører til andet end at tage den ildhu ud af lærergerningen, der er dens eneste virkende brændstof.
Det er prøvet med flere linjefag, nu forsøger man så med ét mere - men det er ved Gud udtryk for en minister, der ikke aner, hvad han taler om, når han mener, at linjefagslærere er "eksperter", det hverken er de eller skal de være, de skal være nogle, der et lille stykke over øjenhøjde kan bringe børn trinvis frem i indsigten, efterhånden som deres udvikling muliggør det. Og det er ikke engelsk på et tidspunkt, hvor man endnu ikke kan dansk! Ordentlig undervisning på alderssvarende trin giver meget mere end det tidsspilde, der nu bliver tale om.

Chris Nymand, Rasmus Kongshøj og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Denne minister er endog så uvidende at han demonstrerer sin uvidenhed.

Steffen Gliese, Rune Petersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Nick Mogensen

Jeg skrev følgende på min Facebook-væg igår:

Det bekymrer mig at Anders Bondo, i Debatten af 13. marts, er så ringe til at formulere sig, give argumenter med logiske 'vandregange' fra A-til-B og dermed videreformidle sikkert udmærkede standpunkter.

Det er muligt at den brede stand af lærere bifalder Anders Bondo som person, men det vil være en kategorisk overdrivelse, at betegne ham som et talent i videreformidlingens kunst. Jeg er bekymret for, at den veldrejede, men om muligt ringere indholdsmæssige side, regeringen, får "ret" på baggrund af deres evne til at formulere sig mere tydeligt og forståeligt, mindre end det faktiske indhold af den nye folkeskole reform.

Man skal ikke undervurdere talens kunst.

Når det er sagt, er jeg fuldstændig enig med Peter Hansen, at man i nærværende debat om Skolen (med stort S) og skolereformen, griber spørgsmålet fra pro-reform-folkene ganske formålsrationelt an, men ved dette greb mister 'det fænomenologiske', altså at man reelt set bliver ganske positivist. Forstået således, at ser fra A til J, men ikke tallene imellem og misser derved virkelighedens kompleksitet. Det vil med andre ord sige, at man ser et 'mål' som skal nås, uden dog at tage den intellektuelle klaphat af og forstå at dette mål ikke kan opnås, medmindre lærerne føler at deres frihed er intakt. I så fald man måtte forsøge at gendrive mit argument, vil der tale om en misforståelse af menneskelig psyke, nemlig at vi (altså Mennesket) som udgangspunkt føler sig personligt krænkede hvis frihed tages fra os og tilliden decimeres.

Men det er jo ret beset ikke noget nyt, at den generelle samfundstendens er: Vi vil gerne høre din mening (Lille Per, klap klap på hovedet), men vi har besluttes os."

Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Henrik Jensen

Hvis jeg var spindoktor for denne regering, ville en artikel som denne i dag - hvor JP også fortæller om Helle Thornings glæde ved at flyve med privatfly - fü mig til at tage ind på Blågårds Plads og råbe "Store A og Lille A er bøssede HAere".

Hellere det end denne langsomme og smertefulde død med nye snit hver dag.

Alan Strandbygaard, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese og Nick Mogensen anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Syv år?
Er det ikke længere en cand.mag?

Der skal også penge til så høje lønninger. De vil jo komme til at ligge på niveau med gymnasielærerne.

Jeg troede at besparelser var vejen frem?
Måske er planen at der kun skal være det halve antal lærere i fremtiden?
Eller er idéen at lærerne skal importeres fra polen lige som chaufførerne?

Mon dette vil få indflydelse på de nuværende forhandlinger?

Niels Ludvigsen

Vi lever i en verden, hvor dynamik er nøglen til succes. Der er fuld kraft på maskinerne(reformændringerne). Kursen bliver et sekundært anliggende, da det mere handler om stemmer end om læreruddannelsen og folkeskolens dagligdag.

Folkeskolen og læreruddannelsen er siden, Haarder ændrede prøvebetingelserne i fysik/kemi flere gange på få år, blevet ledet uden en egentlig kurs. Først ændrede Haarder fysik/kemi til en gruppeprøver, så til gruppeprøve tværfagligt med biologi, for til sidst at blive en individuel fysik/kemi prøve igen. Dette skete på tre år så vidt jeg husker.

Ingen kende i virkeligheden målet for rejsen - Det er der ikke stemmer i, da det er alt for komplicerede for den almindelige vælger, at forhold sig til.

Jesper Jepsen

Nedlæg den...
Kort og effktivt, nedlæg læreuddannelsen som den er /bliver idag. Gør uddannelsen til lære til en 5-7årig universitets uddannelse hvor forskning bidrager til indholdet. Indfør midst 12 månederes praktik.

Richard Sørensen

@Jesper
Læreruddannelsen med en varighed på 4-4½ år er nok.
Udfordringerne ved at være lærer er mange. Du skal være robust og kende dig selv, turde træde i karakter, gå forrest, kunne håndtere forældre og ikke mindst børn (søde som mindre søde).

Selvfølgelig skal du være faglig være velfunderet, og her er 2-3 liniefag, hvad du kan kapere. Du skal endvidere have god pædagogisk og psykologisk ballast. Det er enormt vigtigt!

De største udfordringer i de virkelige lærerliv er håndteringen af klassen, og jeg er bange for, at en helstuderet røver med en 7årig uddannelse vil falde med et brag.
Her vil den nye lærers faglige viden være rent overkill, og desillusionen vil nemt brede sig, når man opdager, hvor den egentlige kamp skal stå.

Man kan ikke uddanne sig til at håndtere både normalelever, for tidligt fødte, uønskede og ADHD børn i en pærevælling. Med 26 børn i klassen når du dem ganske enkelt ikke alle sammen.
Du skal mentalt kunne tåle at se børn med ovennævnt svagheder gå til bunds i systemet, fordi der ganske enkelt mangler midler og varme hænder til netop dem.

Jeg er meget enig i, at der skal være en lang praktik, og helst en del i starten af uddannelsen (så ved alle, hvad det drejer sig om).

Til sidst er der at sige til kommende lærere: - Find dig selv i lærerlivet og værn om det. Vær skeptisk over gamle professorer og andre der har forladt skolen, og som ved det hele i teorien. Kend historien om "kejserens nye klæder" og håb på at arbejdsglæden ikke bliver taget fra dit kommende fag og arbejdsplads.

Steffen Gliese

Problemet er, at der nu er kommet så meget snob omkring boglig uddannelse, at det står i vejen for lærernes funktionsdygtighed.