Læsetid: 5 min.

’Lige nu er der intet lys forude’

I denne måned er det to år siden, borgerkrigen i Syrien begyndte. Imens sidder afviste syriske asylansøgere i venteposition i centrene. Man fastholder dem i et rettighedsvakuum, mener asylforsker. Dansk Flygtningehjælp arbejder på at få deres sager genoptaget
Ligesom knap 190 andre afviste syrere og statsløse fra Syrien venter Jaffar Ali og hans familie stadig på afklaring.

Sigrid Nygaard

20. marts 2013

Når vi taler om Syrien, får jeg ondt i hovedet,« siger kurdisk-syriske Jaffar Ali og fisker en pakke cigaretter og et asyl-identifikationskort dateret 27. april 2011 ud af dunjakkens lomme. På billedet ligner han uden de grå hår en mand, der er ti år yngre.

Sammen med sin kone og sin etårige søn er han på en sjælden udflugt fra Center Avnstrup, som primært huser asylansøgere, der har fået endeligt afslag og derfor forventes at rejse hjem. Normalt forlader familien kun deres værelse i forbindelse med psykolog- og lægebesøg, men i dag skal Jaffar Ali til en juridisk samtale hos Dansk Flygtningehjælp. Ligesom knap 190 andre afviste syrere og statsløse fra Syrien venter han og familien stadig på en afklaring.

»De afviste syrere er blevet efterladt i et totalt rettighedsvakuum. Vi ved i sagens natur ikke, hvornår situationen ændrer sig i Syrien, og det er meget problematisk, at man fastholder så stor en gruppe på asylcentrene med et absolut minimum af rettigheder,« siger seniorforsker ved DIIS Thomas Gammeltoft-Hansen.

Der er gået mere end to år, siden Bashar al-Assads sikkerhedstyrker skød den syriske borgerkrig i gang ved at åbne ild mod demonstranter i Deraa og flere andre syriske byer. Danske tvangsudsendeler af afviste syrere har været i bero næsten lige siden, og Dansk Flygtningehjælp forsøger nu at få sagerne genoptaget ved Flygtningenævnet i håb om at få afslagene omstødt og syrerne ud af asylcentrene.

Myndighederne i Sverige og Norge vurderede sidste år, at situationen i Syrien er så alvorlig, at syrere alene på den baggrund skal have en form for asyl. Dansk Flygtningehjælp har i flere omgange opfordret Flygtningenævnet til at indtage samme position, men den danske praksis er ikke blevet ændret.

I januar svarede Flygtningenævnet endnu en gang i et brev til Dansk Flygtningehjælp, at man endnu ikke finder situationen i Syrien så alvorlig, at syrere alene med henvisning til den generelle situation i deres hjemland kan få ophold. De syriske asyl-sager behandles derfor fortsat individuelt, mens Flygtningenævnet løbende vurderer borgerkrigens udvikling.

»Nævnet har ikke sat nogen frist for, hvor længe den nuværende praksis kan fortsætte, men jeg vil gerne understrege, at nævnet følger situationen nøje og arbejder benhårdt på at indsamle alle de relevante oplysninger om udviklingen i Syrien,« siger Flygtningenævnets sekretariatschef, Stig Torp Henriksen.

Mit hjerte er kurdisk

Ventesalen hos Dansk Flygtningehjælp var næsten fuld, men Jaffar Ali kom kun til at vente et par minutter, før han blev hentet af juristen, som tager sig af de syriske asylsager. Nu sidder han på hendes kontor og forklarer sin sag.

Gennem en tolk fortæller han om den tortur, præsident Assads hemmelige politi udsatte ham for i fængslet. Forinden var han blevet taget i at sy kurdisk festtøj om natten i sin skrædderforretning i Afrin ikke langt fra storbyen Aleppo. Da urolighederne brød ud 15. marts 2011, var han blevet sat på fri fod igen.

»Jeg husker tydeligt graffitien på murene. Der stod ’Bashar al-Assad, din tid vil også komme!’«

Begivenhederne og udsigten til et arabisk forår i Syrien gjorde mange euforiske, men Jaffar Ali fortæller, at han mest af alt var bange: »Mit hjerte er kurdisk, og det vidste Assads hemmelige politi. På grund af min fængsling var jeg allerede i deres register, og derfor ville de snart komme og banke på min dør igen. Det kunne jeg ikke holde til, så vi flygtede.«

Parret havde kun været gift i fire måneder, da de via en smuglerrute gennem Tyrkiet, Grækenland og Italien ved et tilfælde endte i Danmark. Siden har de to gange fået afslag på asyl. Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet finder Jaffar Alis forklaring utroværdig, men det skyldes tolkeproblemer ved det første asylinterview hos politiet, siger han.

»Tolken talte soranî, og jeg taler en anden kurdisk dialekt. Derfor blev der skrevet fejlagtige oplysninger om vores situation. Når jeg siden hen har forsøgt at forklare fejlene, er der selvfølgelig opstået uoverensstemmelser. Derfor tror de, at jeg lyver.«

I Center Avnstrup er der ikke andre familier, der har børn på sønnens alder, fortæller Jaffar Ali. Derudover har han ikke så meget at sige om sin hverdag. Der er ikke noget at fortælle. Den lille familie opholder sig på værelset det meste af tiden og har ikke overskud til at deltage i sociale arrangementer på asylcentret. Hustruen er hårdest ramt. Hun opfatter Avnstrup som et åbent fængsel.

Nedtrykthed og mismod er et meget udbredt symptom hos de afviste syreres, fortæller chefen for Røde Kors’ asylafdeling, Anne la Cour Vågen.

»Vi oplever en særlig stor modløshed hos den gruppe, fordi de har siddet meget længe i centrene. Derfor er vi selvfølgelig glade for, at Dansk Flygtningehjælp nu forsøger at få sagerne genoptaget.«

Dansk Flygtningehjælps generalsekretær, Andreas Kamm, kritiserer Flygtningenævnets praksis i forbindelse med syrernes asylsager. Han er netop vendt hjem efter en rundrejse til Syrien og nabolandene og mener ikke, at forholdende dernede retfærdiggør, at man insisterer på at se tiden an og stadig holder afviste syrere hen i asylcentrene.

»Lige nu er der intet lys forude. Når man taler med folk og opholder sig dernede, får man indtrykket af, at situationen snarere vil udvikle sig til det værre end til det bedre. Vi er nødt til at finde en værdig løsning for den gruppe syrere, som har fået afslag på asyl i Danmark, så de kan leve et mere normalt liv, indtil det bliver muligt for dem at rejse hjem.«

Dansk Flygtningehjælps asylchef, Eva Singer, der har taget initiativ til at hjælpe de afviste asylansøgere, føler sig langt fra sikker på, at alle asylafslagene vil blive omgjort i Flygtningenævnet, såfremt sagerne overhovedet bliver genoptaget.

»Jeg håber selvfølgelig på det bedste, men hvis ikke Flygtningenævnet grundlæggende ændrer praksis og tillægger den generelt farlige situation i Syrien større betydning, vil ikke alle afviste syrere være i stand til at løfte bevisbyrden for, at de vil være i fare ved en tilbagevenden.« Hun understreger dog, at en del af sagerne blev vurderet for lang tid siden, og at nye oplysninger i mange tilfælde er kommet frem siden.

Under alle omstændigheder bliver det dog en langvarig proces, for Flygtningenævnet behandler altid de mest akutte sager først.

»Eftersom tvangsudsendelserne til Syrien fortsat er sat i bero, vil de afviste syreres sager formentlig ryge nederst i bunken hos Flygtningenævnet til fordel for dem, der står lige over for at blive sendt ud af landet.«

Jaffar Ali er udmattet efter sin samtale hos Dansk Flygtningehjælp. Han hjælper sin hustru ind i den lille elevator sammen med barnevognen og tager selv trapperne. Så længe det ikke går opad, kan knæene godt klare det. Næste stop er en psykologsamtale hos Røde Kors, inden turen går tilbage til Avnstrup. Dagens gode nyhed er, at familien har en chance for at blive overflyttet til Asylcenter Kongelunden på Amager, hvor der bor andre børnefamilier.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvor ærgerligt at den ikke er dukket op når jeg har søgt på asyl og flygtninge på google.. Men godt jeg så den nu! Det er da også en af de personlige historier, der belyser dansk asylpolitiks triste mangel på handlekraft.