Læsetid: 5 min.

’Vi må ikke miste kontrollen over vores egen udvikling’

Kalistat Lund, tidligere borgmester i Sydgrønland, advarer om, at Grønland er ved at gentage fortidens fejl. Grønland skal styres af grønlændere, ikke af folk udefra – og da slet ikke af store mineselskaber
Grønlænderne har tidligere ikke været gode nok til at bevare kontrollen over vitale grønlandske beslutninger, og nogle er bange for, at det er ved at ske igen i byer som Narsaq.
5. marts 2013

I Narsaq ved Kvanefjeld lever lokalbefolkningen af landbrug, lidt turisme, fåreavl og så naturligvis fiskeri. Samtidig er bygden, den sydligste i Grønland, kendt for sine halvædelstene, der glimter tillokkende på fjeldet, og som lokalbefolkningen bruger til at producere smykker af.

Men det er det, der ligger gemt i jorden, der lige nu diskuteres som fremtiden for Sydgrønland. Forekomsten af de såkaldte ’sjældne jordarter’ har trukket det australsk ejede mineselskab Greenland Minerals and Energy (GME) til, og de vil sætte gang i udviklingen i Sydgrønland – hvis de ellers får lov. For jorden gemmer også på uran.

»Sydgrønland er et meget vigtigt område i forhold til vores fødevareforsyning og fremtidige planer om at producere flere fødevarer lokalt og nationalt. Det ville alle de her planer om en mine fuldstændig ødelægge,« siger Kalistat Lund, der er tidligere borgmester i Narsaq, og som advarer om at tro på minedrift, som eneste vej til økonomisk succes:

»Der er 40-50 steder i verden, hvor man er i gang med at anlægge miner for at udvinde sjældne jordarter. Derfor er der pres på for, at det skal gå hurtigt her. Et studie fra GEUS (Geologiske Undersøgelser for Grønland og Danmark, red.) viser, at hvis vi ikke kommer i gang inden 2015, så er der ikke økonomi i det, fordi prisen vil falde over de kommende år. De sjældne jordarter er slet ikke så sjældne,« siger Kalistat Lund, der mener, at grønlænderne derfor skal være meget påpasselige med hvad, der sættes i gang.

»Hvis vi vil opnå det umulige – hvis vi sætter barren for højt og vil have, at det hele skal ske for hurtigt, så mister vi kontrollen over vores egen udvikling. Det er den fejltagelse, vi ikke må begå. Det skal være os og vores efterkommere, der bygger grønland op,« siger han og minder om erfaringerne fra fortiden:

»Siger vi ja til alt, så ender vi med at gentage den fejl, vi begik op igennem 1960’erne og 1970’erne, hvor vores udvikling blev styret af folk udefra. Det frygter jeg, vi er ved at gentage.«

Småt og kontrollerbart

Kalistat Lund har været medlem af det grønlandske socialdemokrati Siumut siden 1979, men for en måned siden brød han med sit gamle parti. Han mener, at det har bevæget sig i en meget uheldig retning – ikke mindst efter at Selvstyret blev en realitet i 2009.

»Siumut har traditionelt stået for en politik om, at grønlænderne selv skulle bestemme og være herre i eget hus, ikke bare tilskuere. Nu er de klar til at sælge ud af det hele. Alt er fokuseret på, at der skal tjenes penge her og nu,« siger Kalistat Lund, der særligt er utilfreds med den tilsyneladende vaklen i Siumut i forhold til nultolerancepolitikken over for udvinding af uran og med partiets støtte til den vedtagne Storskala-lov, der gør det muligt at ansætte tusindvis af udlændinge i Grønland.

»Skal velfærdsniveauet holdes – og øges – så skal vi tjene penge. Det er klart. Og her er råstoffer vigtige. Der er et stort, stort potentiale, og vores økonomiske situation kræver, at der sker noget også på det område,« siger Kalistat Lund.

Men ikke for enhver pris. Han ser derfor hellere, at Grønland takker nej til de store selskaber og i stedet gør det rentabelt for mindre projekter.

»Selskaber som GME lover lige nu masser af arbejdspladser. Men jeg synes, at vi bør tænke os om en ekstra gang, inden vi siger ja tak. Jeg synes, at vi skal tænke i mindre skala, når vi planlægger aktiviteter omkring vores råstoffer. Noget der passer bedre til os og vores størrelse.«

Han mener derfor, at det grønlandske selvstyre skal lave en skattelovgivning, der er mindre aggressiv i opstartsfasen af et projekt, så små selskaber kan komme ind:

»Ellers bliver der jo kun plads til de store kapitaltunge selskaber. Men det er det, vi skal finde ud af her i Grønland – hvordan vi tiltrækker de selskaber, der er bedst for os.«

Bevar det grønlandske

For Kalistat Lund handler grønlandsk selvstændighed ikke kun om råstoffer, men lige så meget om at værne om grønlandsk kultur og eksempelvis at kunne producere egne fødevarer. Som det er i dag, importerer Grønland 90 procent af deres fødevarer, der ikke er fisk, fra Danmark, og det skal der laves om på, mener han:

»Det koster både arbejdspladser lokalt, og så betyder det jo, at vi ikke selv bestemmer over kvaliteten af den mad, der sælges. Og i Grønland har vi gode uudnyttede muligheder for at producere fødevarer, især her i syd. Så i stedet for at tale om at lukke bygder, burde vi fokusere på gøre dem selvbærende. Det har vi traditionelt været, og det vil også hjælpe på vores betalingsbalance, hvis vi producerer selv i stedet for at sende vores penge ud af landet.«

Derfor mener Kalistat Lund, at det er vigtigt ikke at lade sig forblænde af de store selskaber og deres lovord om hurtige penge. Udvikling tager tid og bliver kun bæredygtig, hvis den er tilpasset de lokale forhold – såvel miljømæssige som sociale.

»Vi er i gang med at opføre et slagteri. Vi har landbrug, og vi er fåreavlere. Vi har en idé om, at vi skal være selvforsynede. Derfor kan vi jo ikke have en uranmine her, det passer slet ikke med alle andre planer for området,« siger han.

– Så du tror ikke på det?

»Nej, nej, nej. Der er alt for mange problemer med det projekt. Ikke kun med miljøet, men også sociale problemer. Jeg tror ikke, at de ansvarlige politikere i sidste ende tør støtte projektet. Vi har set nok skræmmeeksempler fra USA og Canada på, hvad enorme selskaber kan betyde for den oprindelige befolkning.«

GME har tidligere meddelt, at hvis de får lov at starte op i Sydgrønland, så vil det betyde en invasion på op mod 1.000 ansatte. De fleste vil sandsynligvis være udlændinge. Og så har selskabet allerede investeret enorme summer i forundersøgelser.

–Tror du ikke, det vil påvirke politikerne?

»De vidste jo udmærket, at landet har en nultolerancepolitik over for uran. Det kan man ikke ændre ved blot at lave forundersøgelser, så det er ikke vores hovedpine, at de har brugt en formue. Nultolerance handler ikke om penge.«

 

Serie

Seneste artikler

  • Det delte Grønland: tørkloset eller jacuzzi

    9. marts 2013
    Grønland går til Landstingsvalg på tirsdag, men de enorme sociale uligheder har ikke været nævnt i valgkampen. Undergrundens værdier er løbet med al opmærksomheden. Den veluddannede elite stortrives omkring den politiske magt i de få byer, mens der er frustration blandt de mindrebemidlede borgere i bygderne. De føler sig uden politisk repræsentation
  • Grønlands fremtid er begravet i undergrunden

    2. marts 2013
    Udsigterne for Grønlands økonomi er dystre, men vejen mod bedre tider går gennem undergrunden. Potentialet for en ny økonomisk fremtid for Grønland virker stort, men Danmark løber med omtrent halvdelen af det grønlandske guld
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bill Atkins
  • Vibeke Rasmussen
  • randi christiansen
  • Torben Selch
  • Anne Albinus
Bill Atkins, Vibeke Rasmussen, randi christiansen, Torben Selch og Anne Albinus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Et par gode råd: Undgå Økonomiministeriets juridiske afdeling som står for kontrakten med DUC(Mærsk, Shell og Cheveron). Få fat i de bedste internationale juridiske rådgivere, der kan købes for penge. Slå hårdt ned på korruption. Involver befolkningen i alle afgørende spørgsmål.

Og så en der måske er svær at sluge: Alliér jer med Greenpeace og andre miljøfolk og dokumenter løbende hvad der sker, eksv. som med Christoffer Guldbrandsen film: "Tyveriet af Afrika"
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2012/11/25/182216.htm

Og som Kalistat også siger: Lad være at hive for meget op af jorden for hurtigt. Det er Grønlands udvikling der skal styre minedriften og ikke minedriften der skal styre udviklingen.

Så skal det hele nok udvikle sig til glæde for det grønlandske folk.

Kirsten Stausholm, randi christiansen, Torben Selch, Helge Rasmussen, Dan Johannesson, steen nielsen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
John Vedsegaard

Undlad simpelthen at give tilladelse til nogen som helst form for råstofudvinding, til i er helt sikre på hvad der sker.
Sørg under alle omstændigheder for at i nemt kan komme ud af alle aftaler - også helt uden varsel hvis i skulle føle det påkrævet - ikke noget med 30-årige aftaler overhovedet.
Det skulle sikre at Grønland selv kan bestemme i mange år fremover.

Man kan jo også spørge sig selv om Grønland i det hele taget har brug for en masse penge, har man ikke det er der vel ikke nogen grund til at tjene dem, så hellere bevare naturen som den er.

Mit råd af - lav en BNP styret minedrift.

Hiv det op af jorden, som i skal bruge af BNP til at medfinansierer jeres nuværende BNP + det i ønsker i yderligere udvikling.

Enig med Bill Atkins
Dvs. find ud af hvor meget I ønsker, der skal op af jorden per år - og ikke hvor meget en virksomhed kan plukke - eller påstår verden desperat står og mangler.

Søg rådgivning hos Island - de ved, om nogen, hvad en finans/økonomi bobbel er. Det samme med Norge, men de vil nok bare ikke indrømme det.

Og så lige et råd mere - Dont trust anybody!!

Mads Christensen

To grove, elementære fejl i første afsnit af en ellers interessant artikel:

Narsaq er en by, ikke en bygd. Og den sydligste by er Nanortalik. Det er en ommer.

Torben Knudsen

og følg alle nøglepersoners udlandsrejser, møder i Grønland og alle finansielle transaktioner via nøglepersonernes bankkonti, de registrerede og de i skattelylande.
Der vil blive smurt stort.

Georg Christensen

Bravo "Grøndlænder", undskyld, jeg mente Dansker, kun fordi jeg også føler mig som grønlænder, selv om jeg kun er halvdansker og halvtysker, er jeg alligevel Grønlænder.

Mit råd til "jer", gør, som "I" mener er rigtigt.