Læsetid: 3 min.

En modig kontanthjælpsreform – måske overmodig?

Regeringens kontanthjælpsreform er et politisk opgør med livsformen og identiteten på overførselsindkomst, men den har sine paradokser
11. marts 2013

Tonen i beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) forslag til kontanthjælpsreform er en anden, end den der præger det nuværende system. Det må bekomme såvel kontanthjælpsmodtagere som ansatte i jobcentrene vel. Tanken er, at kontanthjælp ikke er at betragte som en varig ydelse, og modtagerne skal ydes en hurtig og kvalificeret hjælp, der bringer de mange uden uddannelse i uddannelse og senere i job eller i job med det samme, herunder i de nye nyttejob. De mest belastede skal have en helhedsorienteret hjælp ud fra deres individuelle problemer og talenter.

Overskriften på reformen, Alle kan gøre nytte, er et politisk opgør med livsformen og identiteten på overførselsindkomst og rollen som jaget vildt i et nyttesløst aktiveringssystem. Kontrol som incitament for ansatte og klienter er nedtonet.

Men reformen har sine paradokser. Mette Frederiksen har især hjerte for de mange unge og de mange enlige mødre på kontanthjælp, men det er også dem, der især får tommeskruen at mærke. Næsten alle de 50.000 unge under 30 år på kontanthjælp har ingen uddannelse. Dem skal der hurtigt og kvalificeret gribes fat i, og indtil de kommer i gang med en uddannelse på SU, skal de leve af ’uddannelseshjælp’ på kun 5.753 kr. om måneden før skat. Det kan man ikke, det ved vi fra de unge under 25, der i dag lever af ydelsen.

Al erfaring viser, at det nemt fører til hjemløshed, modløshed, dårlig ernæring, misbrug og kriminalitet. Sammenligningen med SU holder heller ikke, da uddannelsessøgende har ret til eller får studielån, kollegier, har egen indtægt eller bolig hos mor og far. Enlige forsørgere får ligesom SU-modtagere det dobbelte beløb. De unge, der i stedet for uddannelse på rigtig SU kommer i gang med et nyttejob eller et uddannelsesmodnende forløb, får et aktivitetstillæg, der forhøjer hjælpen for dem over 25 år. Men indtil da er det 5.753 kroner.

Barsk start

Et andet paradoks omhandler de enlige mødre, for hvem en god kæreste at flytte sammen med er en af drømmene. Men nu indføres der – ikke som det siges et moderne, men et gammeldags begreb. Fra dag ét under fælles tag skal kæresten forsørge kontanthjælpsmodtageren, som var de gift. Hvilken kæreste og hvilket forhold er lige til den barske start? Det bør lempes og gøres mere nænsomt – hvis det overhovedet er lovligt at pålægge samlevende gensidig forsørgelsespligt?

Den social- og beskæftigelsesfaglige tilgang, der gennemstrømmer reformen, er afgørende. Men paradokset er, at kvalifikationerne mangler. Området er fagligt, dvs. forsknings- og uddannelsesmæssigt, forsømt. Professionshøjskolerne har først for nylig fået forskningsmidler. Forslaget lægger op til kvalificeret visitation, helhedsorienteret, tværfaglig og tværsektorelt samarbejde sammenholdt af én koordinator, der kender uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. De mest udsatte skal også have en mentor, der støtter dem i deres svære liv og indkøring på uddannelse og arbejdsplads, men mentorerne er heller ikke uddannet hertil.

Tankegangen er rigtig, men kvalifikationerne mangler, omend reformen afsætter midler til efteruddannelse.

Det undrer også, at muligheden for offentligt-privat samarbejde ikke nævnes. Det samme gælder offentligt-frivilligt samarbejde. Private aktører kan med fordel stå for nogle af de indsatser og forløb, reformen indebærer. Virksomheden JobCare i Vejen har f.eks. siden 1992 udviklet en metodik omkring tværfagligt samarbejde med vægt på relationen til arbejdspladser og senest en indsats i fængsler for at uddannelses- og erhvervsmodne indsatte. Virksomheden KIApro i Herlev – hvor KIA står for Koordineret Indsats for Arbejdsfastholdelse – har forsknings- og erfaringsbaseret udviklet og anvendt den tidlige, tværfaglige og tværsektorielle tilgang, som reformen her nærmest kopierer. De frivillige organisationer og brug af socialøkonomiske virksomheder er heller ikke nævnt som egnede steder for de nye nyttejob samt som mentorer og hjemsteder for de mest udsatte. Det undrer i betragtning af den politiske interesse for frivillige organisationer, civilsamfundets kræfter og socialøkonomiske virksomheder. Der er i øvrigt usikkerhed om, hvad ledige må udføre af frivilligt arbejde, selv om det er til glæde og gavn.

Gevinsten ved reformen forventes at blive en mia. kr. til samfundet i 2020. Her er næppe medregnet de nye kontanthjælpsmodtagere, der kommer, fordi efterlønnen neddrosles, dagpengeperioden halveres, førtidspension først kan fås, når man er fyldt 40, og fleksjobreformen betyder, at antallet af nye fleksjobbere nedbringes.

 

Gunvor Auken er socialrådgiver

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu