Læsetid: 4 min.

Ny offentlighedslov: Bødskovs begrundelse for paragraf 24 anfægtes

Ændrede samarbejdsstrukturer i centraladministrationen nødvendiggør mindre åbenhed i sager om ministerbetjening, mener justitsministeren. Det stemmer ikke helt overens med, hvad Finansministeriet få år tidligere nåede frem til
Justitsminister Morten Bødskov (S) har brugt ’nye og ændrede samarbejdsstrukturer i centraladministrationen’ som argument for den ny offentlighedslov. Men det er en skinargumentation, siger en juraprofessor. Foto: Torkil Adsersen/Scanpix

Justitsminister Morten Bødskov (S) har brugt ’nye og ændrede samarbejdsstrukturer i centraladministrationen’ som argument for den ny offentlighedslov. Men det er en skinargumentation, siger en juraprofessor. Foto: Torkil Adsersen/Scanpix

11. marts 2013

Styrelser og direktorater deltager i stigende grad i udvikling af lovforslag og anden ministerbetjening, som tidligere blev varetaget i departementerne.

Men når embedsmændene på kryds og tværs sender papirer frem og tilbage mellem styrelser og ministerier, bliver de undergivet aktindsigt med den gældende offentlighedslov, og det er ifølge regeringen et stigende problem.

Justitsminister Morten Bødskov (S) har for nylig i et indlæg i Politiken således givet udtryk for, at hans forslag til en ny offentlighedslov med en paragraf 24 om begrænset åbenhed i sager om ministerbetjening »sikrer, at regeringsapparatet kan fungere«.

Da Offentlighedskommissionen i 2009 udgav sin betænkning, som ligger til grund for Morten Bødskovs lovforslag, skrev kommissionen:

»Den manglende adgang til i fortrolighed at kunne udveksle internt arbejdsmateriale i sager om ministerbetjening giver i stigende grad anledning til problemer.« Denne begrundelse blev gentaget, da Morten Bødskov på regeringens vegne i oktober 2012 indgik forlig med V og K:

»En ny offentlighedslov skal også udformes i lyset af de nye og ændrede samarbejdsstrukturer i centraladministrationen«, hedder det i forligsaftalen.

Men det er en skinargumentation, mener professor, dr.jur. ved Københavns Universitet Carsten Henrichsen.

»Den reelle begrundelse er, at man slet og ret ønsker mindre åbenhed om disse ting,« vurderer han.

Bedre kvalitet trods aktindsigt

I 2006 udgav Finansministeriet under Thor Pedersen i 2006 en analyse af udviklingen i centraladministrationen. Det interessante er, at Offentlighedskommissionen henviser til Finansministeriets analyse fra 2006, som beskrives som »den mest omfattende af sin art siden 1970’erne« med deltagelse af 18 departementer og 57 styrelser.

En af konklusionerne i Finansministeriets analyse er, at flere ministerier foretrækker en såkaldt smal model, hvor underliggende myndigheder medvirker til ministerbetjeningen:

»Der er i øjeblikket en tendens til, at stadig flere ministerier lader sig inspirere af den smalle model, idet der er sket en styrkelse af styrelsernes inddragelse i lovforberedelse, policy-udvikling, planlægning og ministerbetjening.«

Forklaringen er ifølge Finansministeriet en oplevelse af stigende kvalitet:

»Ministerierne oplever generelt, at kvaliteten i sagerne er steget, efter at styrelserne har fået et større ansvar for det samlede bidrag.«

Aktindsigt blev ikke beskrevet som et problem overhovedet i Finansministeriets analyse. Faktisk blev aktindsigt kun nævnt på en enkelt side i analysen, nemlig i beskrivelsen af den smalle model. Altså netop den model, hvor »kvaliteten i sagerne er steget« ifølge ministeriet.

»Som allerede nævnt er styrelserne i stigende grad inddraget i departementernes policyudvikling og lovforberedelse, hvilket har betydning for aktindsigt m.v. Den gældende offentlighedslov giver mulighed for aktindsigt i de arbejdspapirer og policy-oplæg, der udveksles mellem departementer og styrelser som led i ministerbetjeningen.«

Drukner i aktindsigter

Ifølge Carsten Henrichsen er det dog ikke det eneste sted, hvor Offentlighedskommissionens og justitsministerens begrundelse for paragraf 24 kan være svær at genfinde i Finansministeriets analyse fra 2006.

Han peger på, at ifølge analysen er det kun i Beskæftigelses- og Miljøministeriet, at »bidrag til politiske udspil kommer fra departementet og styrelserne i fællesskab eller overvejende fra styrelserne«.

»Der er ikke tale om en voldsom tendens i administrationen og den måde, de har organsieret sig på. Den smalle model bliver i virkeligheden kun brugt af ganske få ministerier, så den indgår ikke som noget stærkt argument for den side af sagen,« siger han.

Carsten Henrichsen har svært ved at finde »et faktuelt belæg i analysen for det vidtgående samarbejde på tværs af ministerier og mellem ministerierne og styrelserne«.

Han mener derfor, »at der er tale om en skinargumentation«, når der henvises til ændrede samarbejdsstrukturer som begrundelse for paragraf 24 om ministerbetjening.

»Der er i stedet tale om en ændret vurdering af den grad af offentlighed, som man ønsker om administrationens mere politisk prægede virksomhed: Den reelle begrundelse er, at man slet og ret ønsker mindre åbenhed om disse ting,« vurderer Carsten Henrichsen.

Ifølge professor emeritus Jørgen Grønnegaard Christensen skal man være opmærksom på, at der siden analysen fra 2006 er sket omlægninger af f.eks. Fødevareministeriet og Skatteministeriet, der trækker i retning af den smalle model.

Men også han mener, at det er »et fortegnet billede«:

»Styrelserne har altid været inddraget, så jeg tror ikke, at det er dét, der bærer paragraf 24.«

Han peger i stedet på en øget medieinteresse »for næsten alt, hvad der sker«, hvor forvaltningerne »i praksis er ved at drukne i aktindsigtsbegæringer«.

»Det er snarere dét, der har bragt dem ind på den vej,« vurderer Jørgen Grønnegaard Christensen.

SF’s tidligere retsordfører Leif Hermann, der var med til at forhandle den gældende offentlighedslov i 1985, mener, at Finansministeriets analyse viser »det stik modsatte« end den udlægning, Offentlighedskommissionen anfører.

»Man er tværtimod tilfredse med den smalle model, selv om der er offentlighed i forvaltningen i modsætning til den brede model. Som bekendt har man ikke kunnet pege på et eneste lovforslag, der er blevet dårligere på grund af aktindsigt. Morten Bødskov må derfor finde en ny begrundelse for paragraf 24, for den, han har overtaget fra Offentlighedskommissionen, kan han ikke længere bruge.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • lars abildgaard
  • Jens Falkesgaard
  • Dorte Sørensen
  • n n
  • Grethe Preisler
lars abildgaard, Jens Falkesgaard, Dorte Sørensen, n n og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Jeg forstår ikke, at folk ikke må følge med i hvad der lægger til grund for de politiske beslutninger og i mange tilfælde føre til love, som vi alle er tvunget til at overholde.

Vil åbenhed ikke i stedet kunne udvide tilliden mellem vælgerne og de folk som vælgerne skal vælge?

John Damm Sørensen

Problemet er åbenbart overvejende i Miljøministeriet. Her vil FNs Århuskonvention (udmøntet i Miljøoplysningsloven og bekendtgørelsen om aktiv formidling af miljøoplysninger) i de fleste tilfælde overtrumfe både den nye og den gamle Offentlighedslov.
Skeptikere vil anføre, at det kun er færdigt materiale, som man få indsigt i. Hertil er blot at sige, at Århuskonventionen i modsætning til Offentlighedsloven giver ret til aktindsigt i de bagved liggende data, så det er op til enhver at kontrollere konklusionerne.

At rådgivningen er flyttet ud fra departementer til styrelser og andre organer skyldes, så vidt jeg kan se, at man vil forsøge at beskytte ministeren for ansvar.
Hvis man vil det, må man også acceptere, at det overlades til borgerne at udføre kontrollen.

Morten Bødskov (S) og andre ministre burde ikke både kunne slippe for ansvar og kontrol, det bør være enten eller.

Karsten Aaen, lars abildgaard og Jens Falkesgaard anbefalede denne kommentar
Kurt Loftkjær

Støt underskriftindsamlingen "NEJ tak til den nye offentlighedslov"

På netsiden http://www.skrivunder.net/nej_tak_til_den_nye_offentlighedslov er der en borger, Susanne Jespersen, som har startet en underskriftindsamling mod det fremlagte lovforslag til ny Offentlighedslov. Jeg kan anbefale, at man støtter underskriftindsamlingen.

Netop nu d. 18. marts 2013 kl. 2042 er der på 8 dage indsamlet 12.607 underskrifter, hvilket må siges at være et overraskende stort antal for et umiddelbart meget abstrakt emne for mange.