Læsetid 4 min.

Opmålingen af humaniora

Forskningsprojektet ’Humanomics’ skal kortlægge den humanistiske forskning og grænserne for de øvrige videnskaber for at udvide vores indsigt i, hvad humaniora egentlig er for en størrelse. Det fortæller forskningsleder Frederik Stjernfelt
Illustration: Katrine Bælum

Illustration: Katrine Bælum

25. marts 2013

Opmålingen af humaniora gik i gang for knap et år siden. Under titlen Humanomics er forskere på tværs af den danske universitetsverden i gang med at kortlægge og udforske den humanistiske forskning i Danmark. Den spøjse ordleg mellem humaniora, genomics og economics antyder, at projektets formål ikke kun er at kortlægge de 3.200 forskere på kultur- og sprogfagenes arbejde, men også zoome ind på grænserne til natur- og samfundsvidenskab, forklarer forskningsleder og professor Frederik Stjernfelt fra Aarhus Universitet.

»Vi hører hele tiden folk udtale sig om, hvad humaniora er og bør være, uden der egentlig er den store viden om, hvad der foregår på humaniora. Det eksterne formål er altså, at humaniora fremover skal kunne diskuteres på et mere oplyst grundlag, end det sker i dag, mens det interne formål er at give et overblik over aktuel humanistisk videnskabsteori,« siger Frederik Stjernfeldt.

Humanioras myriade af forskellige kultur- og sprogfag giver ofte politikere og erhvervsliv grå hår i hovedet, fordi de humanistiske studier trods uklare jobudsigter stadig rummer nogle af de mest populære studier i landet – og langt det største antal studerende. Et andet formål med Humanomics er derfor at udforske de interne skel imellem den kæmpe fagvifte, som udgør humaniora i dag.

»Vi mangler samlet viden om, hvilken forskning der foregår på humaniora, blandt andet fordi området er opdelt i så mange fag. Et andet problem er, at det er blevet mindre tiltrækkende at skrive oversigtsværker,fordi forskernes fokus i stigende grad er på at få offentliggjort specialist-artikler i anerkendte internationale tidsskrifter og hente eksterne forskningsmidler hjem. Men hvis vi kun fokuserer på vores egne små hjørner af forskningen, så risikerer vi at miste det store, brede billede af, hvor humaniora er på vej hen,« siger han.

Ifølge Frederik Stjernfelt er en af største forandringer på humaniora, at sprogfagenes krise har ført til, at vægten i dag er forrykket, så de humanistiske studier i langt højere grad er blevet kulturstudier.

»Sprogfagene, som var rygraden af humaniora helt tilbage til Humboldts (den tyske videnskabsmand Alexander von, red.) tid, har jo været i krise og er svundet ind de seneste 20-30 år. Mange steder er sprogene blevet slået sammen til et studie, og kulturbegrebet har været en af de måder, som de her fag har overlevet, fordi de har markeret, at det svindende sprogkendskab ikke var det eneste problem, men at vi også ville komme mangle viden omkring de pågældende kulturer.«

Tal skal der til

Opmålingen af humaniora skal ikke ske på sædvanlig humanistisk vis. Tal og statistik skal der til, mener Frederik Stjernfelt, selv om kortlægningen primært skal fokusere på indholdet af forskningen. Uden eksakte mål risikerer det nemlig udelukkende at blive Uddannelsesministeriets statistikker, Dansk Industris holdninger eller den rene skære uvidenhed, der kommer til at præge billedet af humanora. Ud over at nuancere billedet af humaniora i offentligheden er Stjernfelts håb også, at det vil give forskerne et mere opdateret selvbillede.

»Jeg håber da, at vi kan være med til at beskrive, hvad hele det her store gamle humanioraprojekt går ud på, og hvor vi står vi i dag, og det kan måske være med det til at styrke de humanistiske forskeres selvopfattelse, når de kan se, hvor de er en del af det her store projekt,« siger han.

Den anden del af Humanomics er en række delprojekter inden for forskellige centrale humanistiske problemstillinger. Et af dem skal blandt andet udforske udbredelsen af humanistiske forskere, der bruger mere eksperimentielt og evidensbaserede metoder og hvilken status, det har.

»Tendensen er ikke ved at vælte den humanistiske tradition omkuld, men det er en vigtig supplerende kilde til viden, som mange unge forskere benytter sig af,« siger Frederik Stjernfelt.

Forkert arbejdsdeling

Og mange af de vigtigste nye strømninger foregår netop i krydsfeltet mellem de forskellige hovedområder som naturvidenskab og humaniora, påpeger han. At Humanomics er placeret på Aarhus Universitet, der satser stort på tværfaglighed, er dog et tilfælde, påpeger han. Både ideen og de seks mio. kr. til projektet kommer nemlig fra Velux-fonden. Han afviser dog, at kortlægningen er forsøg på at legitimere humaniora.

»Vores projekt er ikke at sætte humaniora over for de andre videnskaber, men at vise humanioras vigtige plads i den samlede mosaik,« siger Frederik Stjernfelt.

At alt var bedre på humaniora i gamle dage, køber Stjernfelt ikke, selv om han erkender, at forskningsmidlerne til de såkaldte tørre fag på humaniora og samfundsvidenskab er lavere end i de våde fag på natur- og sundhedsvidenskab.

»Der har udviklet sig en mærkelig deling, hvor langt de fleste forskningsmidler går til de våde fag, mens de studerende går til de tørre fag. Det er en uheldig udvikling, hvis det forsætter, fordi vi risikerer at få rene undervisnings- og rene forskningsafdelinger, derfor ser jeg også det her som et forsøg på at gøre kendt, hvor meget, varieret og interessant forskning, der faktisk foregår på humaniora.«

En af ideerne med Humanomics er samtidig at skabe en art forskningsanalytisk tænketank, der kan give sit besyv med i forhold til uddannelsespolitik og universitetsledelsens beslutninger som omtalt i weekendens Information.

»Der eksisterer en overdreven tro blandt politikere og universitetsledelse på, at rent organisatoriske ændringer fører til forskningsmæssige ændringer. Det er en art konstruktivisme, hvor ledelsen tror, at fag blot er sociale konstruktioner, som er skabt af det institut, de hører hjemme i, men med det her håber vi også at kunne afspejle, at fag også er aspekter af verden. Derfor får du ikke automatisk tværfaglighed alene ved at fusionere institutter,« siger Frederik Stjernfelt.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Kristian Rikard
    Kristian Rikard
  • Brugerbillede for Mihail Larsen
    Mihail Larsen
  • Brugerbillede for Henrik Rude Hvid
    Henrik Rude Hvid
  • Brugerbillede for steen nielsen
    steen nielsen
Kristian Rikard, Mihail Larsen, Henrik Rude Hvid og steen nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Kristian Rikard
Kristian Rikard

Det lyder da som alletiders ide. Så kan man jo blot håbe at Stjernfeldt et al. ikke løber kløjs i det der med broen mellem kvalitative observationer og de kvantitative øvelser. Jeg mener helt afgjort at ideen med Humanomics er spændende - men det er vist hajfyldt farvand at navigere i :-)

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

At sprogfagene er i krise på et tidspunkt, hvor verden har brug for at kommunikere i mangfoldighed, er ikke blot et paradoks, det er absurd. Det virker som passiv modstand, på samme måde som internettets understregning af behovet for folk med udviklede skriftsproglige evner fører til, at mange simpelthen kortslutter deres grundlæggende skolegang.

Brugerbillede for Henrik Rude Hvid
Henrik Rude Hvid

Jeg synes også det lyder uhyre spændende, intet mindre.

En interessant lille analogi til eftertanke: Der sker et mord i et hus. Offeret er til stede, samt 1 forelæser, 10 læger og en der hedder Jack - en mangeårig kriminel. Alle observerer, hvordan forelæseren kvæler offeret. Det kunne vi kalde observationsstudiet. Indenfor evidensbaseret medicin burde vi ignorere anekdoter og fysisk evidens. Metaanalyser af randomiserede kontrollerede forsøg (baseret på statistiske udregninger udtrukket fra store patientpopulationer) vil have mere validitet i et såkaldt evidenshierarki, hvorimod observationsstudiet ikke tillægges samme videnskabelighed. Selv mange vidner leverer kun anekdotal evidens. Kuglen og videooptagelserne er kun fysisk evidens og derfor af en lav kvalitet. I stedet må statistikken på banen. Forelæseren har ikke de risikofaktorer, der associeres med en morder. Hun er kvinde, fra en god familie, psykologisk afbalanceret og veletableret. Der var heller ikke noget klart motiv. Statstiske undersøgelser og store populationsstudier har vist, at sådanne forbrydelser har specifikke risikofaktorer. Officielt byder disse studier på den bedste og eneste acceptable videnskabelige evidens. Derfor bør politiet anholde Jack, en etnisk misbruger fra slumkvarterne med en mangeårig kriminel løbebane med vold og skydevåben, der også var til stede på gerningsstedet. Alle risikofaktorer er tilstede, så vi har 'bevis,' og kan i stedet anholde ham.
Tal har den betydning, man tillægger dem, og metode fetish er en uskik. ;-)

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Tak for den fine historie, Henrik Rude Hvid. Alle ved, at videnskab ingen evidens har, hvis den ikke er solidt funderet i erfaring frem for abstrakte modeller. Også videnskaben er blevet kuppet af folk, der lever i luftkasteller.

Per Torbensen, Subhana Ahmed, Karsten Aaen og Henrik Rude Hvid anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Astrid Baumann
Astrid Baumann

@Henrik Rude Hvid:

Det er det mest idiotiske jeg har læst hele ugen, og det siger alligevel en del. Måske du skulle gøre dig bekendt med redskaberne indenfor statistisk meta-analyse, før du kloger dig unødigt.

Brugerbillede for Henrik Rude Hvid
Henrik Rude Hvid

En meta-analyse er en statistisk samling af data fra undersøgelser, der alle har undersøgt det samme kliniske spørgsmål.

Analogien er fra bogen: "Tarnished gold - The sockness of Evidence-based Medicine"
af Steve Hickey & Hilary Roberts.
Andreas Baumann: Jeg er helt tryg ved at sætte et kritisk lys på evidensbaseret medicin. Jeg har interesseret mig for emnet i mange år (særligt ud fra et samfundsmæssigt og filosofisk perspektiv), og du kan være helt tryg ved at jeg vil fortsætte med at gøre det.

Brugerbillede for Kristian Rikard
Kristian Rikard

Tak, gælder udtrykket kun inden for medicin? Jeg er selvfølgelig bekendt med udtrykket, men undrer mig blot på, hvorledes meta adskiller sig fra almindelig statistisk analyse.

Brugerbillede for Astrid Baumann
Astrid Baumann

@Kristian Rikard:

Meta-analyse er et forsøg på at kombinere forskellige videnskilder - indenfor sundhedsvæsenet kan det eksempelvis være, at man er i tvivl om, hvorvidt X giver cancer. Så har man måske nogle rotteforsøg og nogle studier, hvor man kigger på personer, der har været udsat for X (fx byggeriarbejdere, hvis X var asbest). Det vi så er interesserede i, er hvordan man bedst "kombinerer" de her studier, for at trække så meget af støjen væk som muligt.

Et andet eksempel: jeg arbejder med analyse af hvordan man bedst hjælper børn fra uddannelsessvage hjem videre i systemet. Så har vi en masse "forsøg" - Københavns Kommune gør dit og dat, Hillerød gør sådan og sådan, etc. Her er vi interesserede i, hvilke ting der virker - så vi laver en meta-analyse af effekterne.

I Hvids eksempel glemmer han nemlig, at der altid i en meta-analyse er dynamisk opdatering. I hans eksempel ville vi netop starte med at have en formodning om, at Jack var forbryderen - vores "prior information". Men vi opdaterer jo denne opfattelse på basis af den evidens, vi finder i omstændighederne. Det er jo den måde, al menneskelig erkendelse foregår på: vi har nogle fordomme, men vi må være åbne overfor omstændighederne.

Jeg håber, det gav lidt klarhed.
MVH

Brugerbillede for Henrik Rude Hvid
Henrik Rude Hvid

Det var så lidt, Kristian Rikard. Mit interesse & vidensområde er desværre kun indenfor medicinen. :-)

Der skulle stå: "Tarnished Gold - The Sickness of Evidence-based Medicine."
Ved ikke hvad der sker for mit tastatur for tiden... Er formentlig ikke så god til at multitaske...

Brugerbillede for Henrik Rude Hvid
Henrik Rude Hvid

Her en anden analogi, som jeg tror vil falde i Andreas smag som måske det andet mest 'idiotiske' han har læst i dag. Analogien handler grundlæggende om hvordan forkærlighed for en bestemt metode indskrænker den evidens, som vi må gøre brug af, og dermed muligheden for en løsning. Den er igen trukket lidt firkantet op:
Bob har tabt sine nøgler. Han har dog ikke forladt sit hus efter han har tabt dem, så de må være inde i huset. Bob tror mest på, at de er i køkkenet, eller måske i jakkelommen eller på bordet som en tredje mulighed. Bob beslutter sig derfor for at lede i køkkenet, da det er at bruge den bedste evidens. Bobs kæreste foreslår at søge i hele huset, da nøglerne i princippet kunne ligge hvorsomhelst i huset. Hvis du skulle satse 1000 kr. på, hvem der finder nøglerne, hvem vil du så satse på. Bob der har den 'bedste evidens,' eller kæresten der bruger den samlede evidens?

Brugerbillede for Astrid Baumann
Astrid Baumann

@Kristian Rikard: i en almindelig statistisk analyse antager man en uniform likelihood-funktion. Der er nogen, der mener at meta-analyser bedst kan formuleres som en form for hierarkisk (multi-level) model, men jeg har fornemmelsen af, at det er work-in-progess.

@Henrik Rude Hvid: Selvfølgelig skal man overveje al evidens. Selvfølgelig!! Det er i øvrigt ikke det, der foregår i dit eksempel med Bob og hans kæreste, fordi der ikke foregår empirisk opdatering, Bob har bare et apriorisk restringeret mulighedsrum.

De to eksempler, du kommer med, er bare eksempler på at folk ikke kan finde ud af at designe deres undersøgelser ordentligt. I det første eksempler vægter de prior information for højt, og i det andet har de restringeret udfaldsrummet.

Hvad mener du i øvrigt alternativet til meta-analyse er? Frontarbejderes anekdoter?

Brugerbillede for Henrik Rude Hvid
Henrik Rude Hvid

Jeg er såmænd heller ikke ude på kun at bashe EBM.
Det jeg ser som det største problem er nok, at evidensbaseret medicin så at sige har taget patent på, hvad der er korrekt evidens indenfor medicinen (uden nødvendigvis at have tilstrækkelig evidens for egne fortræffeligheder). Det gennem undersøgelser, der, fordi de ofte er dyre at gennemføre, i stigende grad kræver eksterne midler, hvorigennem medicinalindustrien får stadig større indflydelse på forskningen. Forskningen bliver herigennem nemt orienteret mod sygdomme, som det er økonomisk rentabelt at forske i. Særligt tonen hos pro evidensbaserede forsker og læger: 'Jeg har mødt evidensen' som en hellig gral, der død og pine skal forsvares, kan nemt minde om dogmatisk og ukritisk metode fetish. At 'evidensbevægelsen' så er sindssygt spændende at læse om - er noget helt andet.

Brugerbillede for Henrik Rude Hvid
Henrik Rude Hvid

Lige en sidebemærkning til din sidste kommentar, Andreas. Jeg er selvfølgelig også enig i at man skal bruge al evidens. Det analogien forsøger at fortælle er, at vi ikke bruger al evidens, hvis vi i forvejen har lagt os fast på, at meta-analyser og RCT yder den bedste evidens (fremfor f.eks. ekspertudtalelser/skøn fra en læge og forsker med 30 års erfaring), og derfor implicit er den eneste reelle evidens.

Det EBM dog ofte overser er, at metoden selv bygger på et skøn. Ingen har endnu mødt 'den ideelle gennemsnitlige patient,' som en meta-analyse i sidste instans er et udtryk for. Vorherre, tilhængere af EBM og fortænkte filosoffer har måske en forestilling om hvordan denne imaginære statistiske patient ser ud.
Patient har vi alle prøvet at være, når vi er syge, og lægen møder enkelte patienter hverdag. Uagtet alle indikatorer, vil det i sidste instans også altid være et skøn/trossag om resultaterne af en meta-analyse kan overføres til den enkelte patient. Man kan lidt groft sige, at ekspertens skøn på baggrund af mange års erfaring erstattes med et statistisk skøn. Men det er dog stadigvæk et skøn.

Brugerbillede for Kristian Rikard
Kristian Rikard

Tak til jer begge Baumann og Rude Hvid for meget udtømmende forklaringer,
Når jeg spurgte lidt naivt, skyldes det at jeg selv er en af de her ofte udskældte kvantitative talknusere, der siger "ceteris paribus" efter næsten alle sætninger! Jeg har selv beskæftiget mig med almindelig statistisk analyse og især teoretisk demografi - og der har man jo også mange parametre i spil - uden at det af den grund bliver til en meta-analyse.

Brugerbillede for Henrik Rude Hvid
Henrik Rude Hvid

Haha, den var god, Kristian: "ceteris paribus." Jeg er ikke statistiker, men har skrevet speciale om EBM: "Evidensbaseret medicin og praksis mellem filosofi, samfund og politik," hvor jeg fik 12 (det er selvfølgelig kun en karakter, men dog et praj). Det interesserer mig meget, omend jeg som filosof primært har min interesse på det mere generelle niveau. Altså EBM i lyset af filosofi, samfund og politik etc..

Brugerbillede for Astrid Baumann
Astrid Baumann

@Hvid:

Naturligvis. Men jeg kender nu ikke til nogen, der ikke vil bruge fx kohorte-studier eller anekdoter; de tildeles bare en lav evidens-vægt. Problemet med at være alt for afhængige af ekspert-skøn er, at eksperter jo også er biased. Læger overvurderer fx konsekvent risikoen for fosterskader ved kokainbrug, mens de undervurderer risikoen ved brug af paracetamol. Der er man jo nødt til at have en mere robust ramme for ikke at blive fanget af disse biases.

I øvrigt vil det nok glæde dig at høre, at den ideelle patient (Average treatment effect) er blevet erstattet af meget mere heterogeneitetsfølsom udfaldsmåling (Conditional average treatment effect).

Jeg er sådan set ikke uenig i, at vi bliver nødt til at blive bedre til at lære af det, vi kan se; småskala-data (n < 50), eksempelvis, og anekdoter. Men at angribe meta-analysen som sådan er for mig at se at skyde helt forbi. Cochrane-samarbejdet har reddet ufatteligt mange liv.

@Rikard.
Selv tak.

Brugerbillede for Henrik Rude Hvid
Henrik Rude Hvid

Andreas: Det er stadigvæk et skøn. At være kritisk overfor meta-analysen og Cochrane-samarbejdets udvikling er såmænd helt i Archie Cochranes ånd. Det er der ikke noget odiøst i:

"There are to many enthusiastic economists willing to assume that all medical therapy is 100 per cent effective and 100 per cent efficiently deployed in order to justify their hurry to optimize. I hope they will be discouraged."
Cochrane, Archie L. (1972): Effectiveness and efficiency – Random reflections on health services.

Brugerbillede for Kristian Rikard
Kristian Rikard

Andreas Baumann,
Sjovt som vi bruger tildels den samme terminologi - og så alligevel ikke. F.eks. er ord som anekdoter fremmedord for mig i denne her sammenhæng.