Læsetid: 2 min.

Palle Simonsen: Mærkeligt hvis der ikke var dialog

Diskussionen om, hvorvidt kommuner og stat må koordinere overenskomstforhandlinger, er urimelig. Det har de offentlige arbejdsgivere altid gjort, mener tidligere finansminister Palle Simonsen (K), som selv sad for bordenden i Finansministeriet i 1980’erne
’Det aktuelle forløb følger jo systemet: Der er blevet forhandlet, man har ikke kunnet blive enige, og nu ligger det hos forligsmanden, som skal prøve at skabe enighed. Der er ikke noget, der er sat ud af kraft,’ siger Palle Simonsen.

Kristine Kiilerich

19. marts 2013

Det er blevet en stor historie, at KL og regeringen – via Finansministeriet – har koordineret slagets gang i kommunernes strandede overenskomstforhandlinger med folkeskolelærerne. Regeringen er blevet beskyldt for at blande sig for meget politisk, men spørger man en af finansminister Bjarne Corydons (S) forgængere, er der intet mystisk i det aktuelle forløb. Tværtimod.

Palle Simonsen (K) var finansminister i Schlüter-regeringerne fra 1984 til 1989 og har selv siddet for bordenden i overenskomstforhandlinger på det offentlige arbejdsmarked. Han mener »overhovedet ikke, at der er noget odiøst i«, at KL og regeringen har koordineret overenskomstforhandlingerne mellem kommuner og lærere.

»Det ville altså være mere mærkeligt, hvis de ikke gjorde det. Staten og kommunerne har jo nogle fælles arbejdsgiverinteresserer. Det er ikke en rimelig diskussion, der er i øjeblikket. Begge er arbejdsgivere. De sidder bare på hver deres lønmodtagergruppe. Selvfølgelig skal man koordinere,« siger Palle Simonsen.

Som eksempel peger Palle Simonsen på overenskomstforhandlingerne i 1987, hvor han selv forhandlede på det offentlige område.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Palle Simonsen har ikke fanget pointen, som netop udtrykkes af Bente Sorgenfrey:

"På forhånd har man altså forsøgt at lægge beslag på nogle af de penge, man kan forvente vil komme ud af en overenskomstforhandling. Det sammenblander de to ting – at lave overenskomster og at lave reformer i et land som Danmark. Det er helt uhørt."

Og KL's forhastede lock-out varsel.....det skriger til himlen, at KL blot ønsker totalt kaos primo maj med sikkerhed for et regeringsindgreb, der er klappet af i Finansministeriet.
Underviserne fra det almene gymnasium og fra erhvervsskolerne er allerede banket direkte på plads af Moderniseringsstyrelsen. Lærerorganisationerne fra begge disse undervisningsområder er i Centralorganisation med en lang række andre statslige ansatte, så en eventuel strejke kan kun vanskeligt lade sig realisere og i øvrigt er en stor andel tjenestemandslignende ansat, så strejke er ulovligt.

Jeg var selv ansat i handelsskolen i 32 år - og har altid rådet mine børn til ikke at søge ansættelse i det offentlige.

Steffen Gliese, Olav Bo Hessellund, Jens Michael Brünings-Hansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Kylle Zimmermann

Palle Simonsen var måske ikke så konservativ, så det gjorde noget; men der er sandt nok noget, han ikke har forstået!
Det forventede/aftalte? udfald af overenskomstforhandlingerne mellem KL og DLF er indskrevet i regeringens forslag til skolelov! Det er problemet!
I øvrigt væmmes jeg stadig ved KL´s annoncer! Skal vi virkelig tages ved næsen for vores egne penge?
Det er i morgen kl. 17 - 18.15, vi skal sige nej! i København, Aarhus, Aalborg eller Odense! Og der er busser dertil!

Jens Michael Brünings-Hansen, Karsten Aaen og Christopher Leth anbefalede denne kommentar
Jens Michael Brünings-Hansen

"Der er blevet forhandlet, man har ikke kunnet blive enige, og nu ligger det hos forligsmanden, som skal prøve at skabe enighed. Der er ikke noget, der er sat ud af kraft.«
Tænk det skrives at manden siger dette!
Der er IKKE blevet forhandlet. En forhandling kræver at der er mindst to parter med hver sit forhandlingsoplæg. "Kommunernes Landsskadelige Forening" stillede kun med et ultimatum og de har ikke rokket sig en millimeter. Det er ikke en forhandling, det er et diktat udstedt af Bjarne og Co for at lærernes øgede arbejdstid omkostningsfrit kunne finansiere en folkeskolereform.
Resultaterne vil ikke udeblive ved et kommende lovindgreb som naturligvis også er aftalt spil med detaljer som ugedag osv.
De bliver at Folkeskolen som samlende samfundsinstitution vil decimeres, mens alle der kan flytter børnene til privatskoler.
Tænk at S og SF kan holde til det. Men de forsvinder vel også.
Mærkeligt at R ikke er præget af forblødninger endnu.
Der er rigelig plads til nogle partier, den ene banehalvdel er næsten tom, mens E vokser.

Olav Bo Hessellund

Såvidt jeg kan se, er det i lige så høj grad Informations journalist, der ikke har fattet pointen, som selvfølgelig er sammenkædningen mellem overenskomstforhandlinger og finansiering af folkeskolereformen. På den måde styrer staten jo forhandlingerne i en bestemt retning på forhånd, således som jeg også har skrevet i en anden kommentar.

Jens Michael Brünings-Hansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Kylle Zimmermann

Retfærdigvis skal det siges, at der i papir-Information er en større artikel ved siden af ovenstående, hvor Bente Sorgenfrey, FTF citeres:
"Det nye er den tætte kobling til politiske reformer!" - "På forhånd har man altså forsøgt at lægge beslag på nogle af de penge, man kan forvente vil komme ud af en overenskomstforhandling!"
(Søg: "arbejdsgivere og arbejdstagere")

NB
Bente Sorgenfrey taler jo på Christiansborg Slotsplads i morgen!

Jens Michael Brünings-Hansen

Ja, tak til Bente S og andre der har analytiske evner og historisk indsigt, men læs denne dags leder i Information. Christian Jensen er mildest talt rundt på gulvet og jeg savner en skarp analyse af de faktiske begivenheder. Fyr ham!

Kylle Zimmermann

Ja! Padle! Padle! Sikke en gang ævl!
Budskabet i Christian Jensens leder er kort fortalt: Lad dem da bare demonstrere i dag, for det har de da lov til!