Det politiske system lider af iltmangel

Marianne Jelved udtrykte bekymring for demokratiets tilstand i den tale, hun torsdag holdt på CBS, og som vakte furore, fordi kulturministeren ’kom til’ at heppe på Anders Bondo Christensen og folkeskolelærerne. Men hendes bekymring er både relevant og rigtig
Marianne Jelved står næppe alene med sin demokratikritik. Og flere burde nok lytte til den.

Marianne Jelved står næppe alene med sin demokratikritik. Og flere burde nok lytte til den.

Kasper Palsnov
9. marts 2013

Kulturminister Marianne Jelved (R) indskrev sig i forgårs i rækken af tidligere partiledere, som det seneste års tid har skabt overskrifter på grund af kritik af SRSF-regeringen.

På en konference om dagpressens rolle i civilsamfundet på Copenhagen Business School sagde ministeren i et indlæg, at hun håbede, at Anders Bondo Christensen ville »vinde« den aktuelle konflikt mellem lærerne på den ene side og KL og regeringen på den anden side.

Udsagnet blev straks – og journalistisk berettiget – en nyhed om intern uenighed i regeringen og især i den radikale partitop mellem Jelved og Margrethe Vestager. Historien om spliden i R-toppen sprang fra nyhedssite til nyheds-site torsdag aften, og på et tidspunkt måtte Marianne Jelved forsikre offentligheden om, at udsagnet var ment som ’satire’, og at hun i øvrigt bakker fuldt og helt op om regeringens folkeskolereform.

Men hvad var det egentlig, Jelved sagde? Og hvad var det, hun rent faktisk mente? Dagbladet Information er takket være P1-programmet Mennesker & Mediers Lasse Jensen kommet i besiddelse af en optagelse af kulturministerens tale og den efterfølgende debat, hvoraf uddrag kan læses her på opslaget.

Efter gennemlytning af seancen er det vanskeligt – for ikke at sige umuligt – at kategorisere Marianne Jelveds ord om Anders Bondo Christensen i satireafdelingen.

Her skal ikke gisnes om, hvad Marianne Jelved reelt mener om indholdet af regeringens folkeskolereform. Men hendes tale på konferencen, som vel at mærke handlede om dagspressens rolle i civilsamfundet, var demokrati-kritik. Kritikken var rettet mod både den tidligere og den nuværende regering og det politiske system og pressens rolle i al almindelighed. Det var i denne sammenhæng, at ordene om Anders Bondo faldt.

Topstyring

En af Marianne Jelveds pointer var, at det danske politiske landskab blev transformeret under VKO’s »de facto flertalsregering« i oo’erne. At vi her gik fra at være et land, hvor politik – i hvert fald i højere grad end i dag – blev skabt i en samtale mellem regeringer, kommunalbestyrelser, organisationer osv. til at være et land, hvor politik fastsættes af partiledelser – meget ofte uden reel debat med eller medindflydelse fra resten af samfundet.

Konsekvensen af disse ændringer er, at man i partitoppene (måske bortset fra i Enhedslisten) og i centraladministrationen ikke længere lytter nedad eller udad – men ofte blot lader som om, man lytter, og i øvrigt bagefter gør, hvad der passer én, når linjen lægges. Det politiske Danmark køres med andre ord som en privat virksomhed, hvor loyalitet mod ledelsen er karrierefremmende – alt andet mytteri.

Man kan også forstå Marianne Jelveds indlæg som en advarsel om, at den politiske samtale er i fare for at blive en skinmanøvre, som ofte er mere irriterende end velkommen for dem, der svinger taktstokken i partierne.

Jelved står ikke alene med sin demokratikritik. Spørg de SF’ere, der stemte på Annette Vilhelmsen som formand for SF. Det var en tilsvarende samtale, de savnede. Spørg de socialdemokrater, der føler sig kørt over af partiledelsens beslutninger.

Marianne Jelved har ret i, at politik har ændret sig. Mantraet om, at det, der ikke kan forklares, ikke kan forsvares, er blevet Gud. Man taler om det, der er »inden for skiven«, og det, der er »uden for skiven« i politik.

Socialdemokraten Rasmus Prehns efterlysning af, at man satte mere kul på de offentlige investeringer, var »uden for skiven«. Mogens Lykketofts (S) begyndende tvivl på sammenhængen mellem lavere skat og arbejdsudbud var »uden for skiven«. Men hvem definerer egentlig skiven? Hvem bestemmer, hvor meget plads der er til debat inden for rammerne af et parti? Det gør partiernes ledelser naturligvis.

Ikke noget at skjule

Partidisciplin er et nødvendigt onde i politik. Der ville sjældent blive truffet nogen beslutninger, hvis ikke alle i det store hele trak på samme hammel. I den optik er det forståeligt, at et indlæg fra et menigt folketingsmedlem skaber vrede, fordi det kan fremstå som solorytteri på fællesskabets bekostning.

Men man kunne også spørge sig selv, om der kan fremavles eller genskabes en politisk kultur, hvor det er tilladt at diskutere og være uenige, uden at det hele bryder sammen. Om der kan skabes et rum med mere luft end det nuværende, der synes tømt for ilt?

Det er relevant at rejse spørgsmålet om, hvorvidt vilkårene for den demokratiske debat er blevet forværret de senere år. Det kan godt være, som Jelved peger på, at udviklingen begyndte, da Anders Fogh Rasmussen smed smagsdommerne og egne interne kritikere på porten. Det kan også være, at den er et udtryk for en generel og global udvikling mod professionaliseret politik. Og at medieudviklingen med nye, hurtige medier på flere platforme har skubbet bagpå.

Men Jelveds pointe synes i al fald at være, at den nye regering endnu ikke har formået (eller ønsket?) at vende den udvikling. I en ordveksling med Berlingskes Lisbeth Knudsen på CBS-mødet sagde Marianne Jelved, at »den transformation, der er sket, er til min egen overraskelse sket så grundlæggende – eller radikalt – at det er svært for en ny regering at finde ud af, hvordan man reagerer.« (Og ja, dette Jelved-udsagn kan tolkes som endnu en kritik af regeringen. Og ja, det er alligevel helt bevidst, at overskriften på denne artikel ikke handler om »Mere Jelved-kritik af regeringen«. Det er nemlig hendes demokratikritk, som er interessant.)

Videre under mødet vendte hun kritikken mod sig selv og sagde: »Jeg er selv forundret over, hvor svært det er at formulere den fortælling, som vi gerne skulle have (..) som folkevalgte. Og jeg har netop i dag diskuteret det med nogle unge mennesker i det ministerium, som jeg sidder i, og sagt, at jeg må prøve at lave en fortælling om, hvad det er, som jeg ser som den udvikling, vi gerne vil have. Jeg har ikke noget at skjule. Det er ikke et samfund, som jeg ikke ville turde fortælle om. I al fald ikke sådan som jeg ser det. Nu ved jeg jo ikke, hvad regeringen i øvrigt tænker på at gøre.«

Når Marianne Jelved i den sammenhæng udtrykker håb om, at Anders Bondo Christensen og lærerne »vinder« er det måske, fordi en sejr til Danmarks Lærerforening vil være et tegn på, at der stadig er liv i det gamle danske samtaledemokrati? Jelveds tanker er i al fald nuancerede. Og søgende. Ægte tanker kommer ikke altid på snorlige rækker pakket med sløjfe til en bestemt ramme. Og tak for det.

SF’s nye formand er blevet grinet ud, fordi hun ikke taler ’politisk’ med nutidig accent. Hun er så at sig gammelsproglig. Samme problematik rodede Holger K. Nielsen sig ud i, da han i sidste uge kom for skade at sige »det skal vi da diskutere« som svar på, at en del SF-vælgere ønsker SF ud af regeringen. Udsagnet blev til overskrifter om, at Holger K. Nielsen satte spørgsmålstegn ved hele regeringsdeltagelsen. Det på trods af at han gjorde alt for at understrege, at SF’s ledelse netop står bag regeringsdeltagelsen. Konklusionen var derfor absurd. Det, Holger K. Nielsen – i strid med tidens trend – forsøgte at holde fast i var den politiske samtale. Den, hvor utilfredshed og uenighed kan luftes i et åbent rum. På trods af at linjen i sidste ende lægges i ledelseslaget.

Måske er det ikke tilfældigt, at det er de gamle partiformænd i SRSF, som sætter ord på disse frustrationer. Og måske er de af og til dobbeltmoralske og gør sig skyldige i en historieforvanskning om, at alt var bedre i gamle dage. Men måske vi også indimellem burde lytte til, hvad de mener og tænker. Eller i det mindste debattere det med dem.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Det sagde Marianne Jelved

Det følgende er et uddrag af Marianne Jelveds (R) tale på CBS torsdag den 7. marts.
 
»I 00’erne er det brede samarbejde mellem regeringer, kommunalbestyrelser, organisationer og foreninger afløst af en de facto flertalsregering, der helt legalt fuldstændig med grundloven i hånden har brugt sit flertal til at træffe beslutninger uden forstyrrelse af parterne og alle dem uden for Christiansborg. Gamle dage er brudt sammen eller sagt på en anden måde: Gamle dage er bare gamle dage.

Men det gør det også lidt nemmere, for alle os på Slotsholmen ligner måske mest hinanden. Rigtig mange har haft de samme professorer på statskundskab – hvad enten det er ledelsen i partierne eller i administrationen. Det gør det alt sammen nemmere, at alle er enige om at beholde magten.

De sidste 10-15 års politik har handlet om at bevare magten. Det kunne S og R og SF godt tænke lidt over. De sidste 10-15 års politikudvikling har ført til en afgørende ændring, fordi magten sikres ved at ændre den demokratiske kultur og nedtone opgaverne om en forhandlingsstrategi med civilsamfundets interesser. Og det smitter af langt uden for Slotsholmen.

Jeg minder bare om formanden for KL, Rødovres borgmester, Erik Nielsen, som kom til at glemme – i sin iver efter at beslutte sig for at bygge et højhus ved Damhuskroen – at der var noget, der hed en forhøring, hvor borgerne skulle høres, inden man begyndte at lægge op til sådanne forandringer. Så vi er inde i en fase, hvor der kommer ny lovgivning og mange andre beslutninger uden reel dialog med organisationer, foreninger og borgere.

Nogle har kaldt det ’de små skridts politik’. Det har tilstræbt en ændring af kulturen. Men den søde Anders Bondo, han forhandler og forhandler videre. Uden at se skriften på væggen måske. Jeg håber, at han vinder.

De, der har magten, sætter sig helt nye slags mål. Og det her har jeg ikke selv fundet på. Det har jeg fundet ud af ved at læse i Konkurrencestaten, som professor Ove Kaj Pedersen har skrevet. Men man kan også læse Lars Løkke Rasmussens budskaber om de ti visioner, som hans regering skulle nå. Nogle af dem er f.eks. det her: Danmark skal være blandt de fem bedste i PISA. Danmark skal have et af de ti bedste universiteter i Europa. osv. Det er nøjagtig samme mål, som alle andre lande sætter sig, og i virkeligheden kan det jo føre til en bemærkelsesværdig ensretning i verden omkring os.«

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Ole Chemnitz Larsen

Erkendelsen breder sig:

Først smuttede vælgernes indflydelse via valg af repræsentanter.

Og nu er også samtalen spild af tid.

Tilbage er valget mellem 2 topstyrede firmaer, der reelt kun konkurrerer om, hvem der er bedst til at lede, styre firmaet Danmark i en blå verdensøkonomi.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Det Marianne mener med Bondo-udtalelsen er, at regeringen - ligesom den gamle - ikke laver reformer efter en gennemtygget demokratisk debat, men kommer med færdige løsninger, der bare skal trækkes ned over hovedet på folk. Og det er minsandten en alvorlig kritik af hendes egen regering.

Brugerbillede for Jette Abildgaard

''Det politiske system lider af iltmangel''

Ja......noget kunne tyde alvorligt paa, at der udelukkende er folk paa helt andre ting end ilt paa den lille Danske borg....jeg vil overlade til hver enkelt, hvad disse andre stoffer maa vaere.....

Noget er i hvert fald gaaet helt og aldeles i stykker derinde...om det er samtlige embedsmaend der er paa extacy eller om alle ansatte har en lille flaske i hver skuffe eller noget helt tredje, er umuligt at bedoemme, men menneskeligt er der i hvert fald ikke laengere...om der nogensinde var...

Brugerbillede for Karsten Aaen

Jeg tror nu bestemt at Marianne Jelveds udtalelse ikke var ment hverken satirisk, sarkastisk end på nogen anden måde end den faldt. Og jeg er ikke i tvivl om at hun mener det hun sagde om Anders Bondo og DLF. Og hvorfor så det? Jo, Marianne Jelved er læreruddannet....og har arbejdet som lærer i mange, mange år.....

Noget andet er at hun rent faktisk har rent i det hun siger: Danmark er ikke længere en brugsforening, hvor hvert menneske har en andel i det som regeringen gør og siger; Danmark er nu en forretning A/S, hvor det som er godt for erhvervslivet A/S, også er godt for konkurrencestaten Danmark A/S.

Dialogen og den demokratiske samtale er forstummet i dette land......

Brugerbillede for Henrik Rude Hvid

Som jeg ser det, er politik i dag styres af politikere og spindoktorer, der ikke ved hvordan almindelige mennesker samarbejder og kommunikerer med hinanden.

De skulle være inspireret af det private erhvervsliv, hvor må man bare må rette ind, og sætte en kunstig mine på! Det har nu ikke været min oplevelse på arbejdsmarkedet. På arbejdsmarkedet er der netop mange steder stadig plads til at udtrykke sin utilfredshed. At man som arbejdstager accepterer en beslutning er jo ikke ensbetydende med, at man synes det er i orden, men man kan være nødt til at gøre det. Men der er da ikke et krav om, at man skal påtage en kunstig maske.

Når Jelved hopper op og falder ned på samme plads, som et symbol på den sygdom hun lige har diagnosticeret, så har man svært ved at tro på, at kuren findes blandt de nuværende politikere.

Brugerbillede for Karsten Aaen

Og det er den, dialogen, altså, fordi Anders Fogh engang i 2002 eller 2003 sagde at dem der var imod ham og hans meninger/holdninger......ja, de kunne bare skride eller holde deres mund.

Mht. konkurrencestaten:

Nu er det nok snarere Ove K. Pedersen som har analyseret situationen og fundet ud af at alle lande i dag deltager i en fredelig konkurrencekamp/strid med hinanden - om at have den bedst uddannede, den mest vidende, og den bedste og mest sunde befolkning nogensinde - i hele verden.

Og det hele begyndte vel med Clinton's tale i 1993 om en situation nu (efter Murens fald i 1989) hvor lande konkurrerer med hinanden. Altså en slags konkurrence-kapitalisme. Og for at den skal fungere kræver den at alle begrænsninger på dens investeringer ophæves. Og at finanskapitalen får frit løb......

Og socialdemokraterne - og de radikale - i dette land - har altid allieret sig med borgerskabet, først industriborgerskabet, siden handelsborgerskabet - og nu finansborgerskabet; dette forstået på den måde, at finanskapitalen skaæ have det godt.

Og finanskapitalen har ikke tid til at høre på demokratiske debatter mv. - ellers går den jo glip af at tjene penge....mange penge...

Brugerbillede for Curt Sørensen

Og det kommer så lige efter at hele den hjemlige politiske elite og medieliten iøvrigt har hånet og nedgjort Hugo Cavez og demokratiet i Venezuela , ledsaget af det sædvanlige skryderi og praleri over vort eget system.

Brugerbillede for Ole Chemnitz Larsen

Omvendte vagthund

Loyalitet med magten er karrierefremmende - alt andet er mytteri.

Betyder også, at når først ministre og topembedsmænd har lavet fejl, herunder brudt loven,

så holder også de formelle kontrollanter hånden over de ansvarlige for fejlene.

For eksempel Rigsadvokaten og Folketingets Ombudsmand.

En omvendt vagthund er således en vagthund, der holder hånden over dem, som den formelt har til opgave at holde øje med.

Ovenstående kan betragtes som en teori, der kan udbygges med fakta.

Så de 2 konkurrerende firmaer behøver heller ikke at overholde loven eller borgernes vilje.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristian Rikard

Jeg synes det er en smule trælsomt at skulle høre på Jelved, Bjerregård og Lykketoft med flere så at sige retfærdigøre deres eget værk for 15-20 år siden. Det var jo i 90'erne som Karsten Aaen påpeger at det begyndte og virkelig tog fart. Selv om mange tror det begyndte med Fogh er det en erindringsforskydelse.
Hvornår var det lige, at de store statsejede privat/offentlig ejede selskaber opstod? Hvem var det der styrede økonomien efter nøjagtigt de samme lærebøger som Vestager har læst? Det Fogh gjorde var, at videreførte et allerede påbegyndt udvikling, men nu desværre iklædt en masse ideologisk ævl og en leflen for Vox Populi.

Brugerbillede for Kim Houmøller

Embedsmands systemet fungere jo fint. Politikerne kan være i Langbordistan lige så længe de ønsker. Begyndte under Fogh og fortsætter med uformindsket styrke. Vælgerne er stemmekvæg; demokratiet og folkestyret har udviklet sig til en skændsel. Konsekvensen bliver uhyggelig, når stemmeprocenterne nærmer sig de 80. Men skidt / pyt, det går jo fint i Italien.
Folkestyret er en skrøbelig størrelse, som fortjener den allerstørste respekt.
Det nuværende system er en katastrofe!

Brugerbillede for Dorte Sørensen

Curt Sørensen 08. marts, 2013 - 23:53 #
Jeg undrede mig også over alle de negative beskrivelser og i sær fra vor statsminister - men her tænke jeg - Hugo Caves har jo virkeligt gjort noget for den nederste del af befolkningen og forstår at tale med denne gruppe, som han også selv kommer fra - og dette er jo i direkte modsætning til de seneste danske regeringer.

PS: til anbefaling hør P1 s Orienterings indslag med Niels Lemveg (eller hvordan det staves) Han giver et noget andet billed af Hugo Caves end de øvrige .

Og det kommer så lige efter at hele den hjemlige politiske elite og medieliten iøvrigt har hånet og nedgjort Hugo Cavez og demokratiet i Venezuela , ledsaget af det sædvanlige skryderi og praleri over vort eget system.

Brugerbillede for Dorte Sørensen

Peter Nielsen
Desværre gælder kritikken ikke KUN den nuværende regering , men kan føres tilbage på ikke mindst OVK .
Her fik de øvrige partier ofte besked på at tage det OVK var blevet enige om eller også kunne de bar "skride". Ligeledes manapilerede OVK med rapporter ol. så de passede efter deres politik - og endda for skatteydernes penge. Ja fra OVKs tid findes der desværre mange eksempler. Det mest uhyggelige er at OVK i dag ikke vil tage ansvaret for deres beslutninger. FX er Thulesen Dahl (eller hvordan det staves) ude at sige, at DF nu er klar til en midlertidig forlænge dagpengeperiode. Hvorfor stemte DF for den Dagpengereform og forringelsen for de ledigheds forsikrede. Der var før vedtagelsen mange der advarede om konsekvenserne med denne halvering af dagpengeperioden. Hvis DF havde undladt at stemme for så havde vi ikke haft de problemer idag.
Hvad med at lave en konjunktur afhængig dagpengeperiode, så ved lav ledighed en periode på 2 år og ved stor ledighed en lang dagpengeperiode.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

Erst kommt das Fressen, dann kommt die Moral.
(Laser og Pjalter)

Marianne er en gammel, hærdet politisk gambler. Når der ikke er mel til flere rævekager i partiets krukke, kan man lige så godt lægge alle kortene på bordet og håbe, at publikum overser de kort, man havde gemt oppe i ærmet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Det er, Kristian Rikard, simpelthen ikke rigtigt, at Fogh blot videreførte Nyrups og Jelveds politik, på afgørende områder var den helt anderledes, men det er rigtigt, at det var og er dybt problematisk, at regeringen tog det ansvar på sigt at frasælge befolkningens værdier for at få regnskabet til at passe. Det var givetvis deres største fejl, at de ikke i stedet benyttede lejligheden til at lægge en masse mere over i statsligt og kommunalt regi i stedet.
Men der er ingen grund til at forklejne Jelveds kritik, et stort problem i den tragiske udvikling, debatten gennemløb i 00erne, hvor den nærmest forsvandt og blev odiøs og nærmest fædrelandsfjendsk i regeringens øjne, var, at alting blev puttet ned i små kasser uden indbyrdes sammenhæng, og at man ikke anerkendte udvikling og forandring - det var jo det, kontraktpolitikken gik ud på! Men man kan blive klogere, og man kan se problemer og udviklinger, man ikke tidligere var opmærksomhed på faren af og påpege uhensigtsmæssigheden i dem, som Jelved gør her.
Og hun har jo helt igennem ret! At Amalie Kestler indsætter forbehold er meget mærkeligt, der er ingen forbehold at tage over for Jelved pertinente analyse.
Og jo, vi savner at få at vide, hvad regeringen vil med samfundet - for de skal ikke rende rundt og opstille kvantitative mål for, hvordan befolkningen i øvrigt skal gebærde sig.
De skal først og fremmest beskytte befolkningen mod udbytning og krig - to ting, de synes ikke at have forstået, måske heller ikke Jelved?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christopher Leth

Demokratiet er i høj grad truet. Politikerleden er massiv, se bare på troværdighedsundersøgelserne, hvor politikere, journalister og spindoktorer konkurrerer om en dårligere placering end brugtvognsforhandlere. Vi har reelt fået en et-partistat, et teknokrati, hvor den almindelige borger opfattes som stemmekvæg, men i øvrigt bare skal tie stille og rette ind. Jeg frygter lidt, at der kommer en kraftig modreaktion, når det går op for den brede befolkning, at demokratiet er en farce. Men det er måske det, der skal til, for at vi kan få et dansk forår...

Brugerbillede for Anne Albinus

Marianne Jelved: "Så vi er inde i en fase, hvor der kommer ny lovgivning og mange andre beslutninger uden reel dialog med organisationer, foreninger og borgere."

Det har bl.a. borgere i 5 kommuner erfaret i forb. med tvangsdeponeringen af kerneaffald fra Risø.  Skives borgmester: “Demokratiet er i denne sag sat fuldstændig ud af spil”. Via pressen måtte de 5 kommuner erfare, at de var udpegede, og borgmestrene måtte vente et år på dialog med ministeren.

Borgernes passive rolle er karakteristisk for det nuværende postdemokratiske samfund, iflg. Massimo L. Salvadori, professor emer. i politisk histoire ved Torinos Universitet. I  "Democrazie senza democrazia”(Demokratier uden demokrati) analyserer han betydningen og indholdet i det moderne politiske demokrati, hvor det liberal-demokratiske system kendetegnes af politiske oligarkier og plutokratiets dominans, der udelukkende overlader en passiv rolle til den folkelige legitimitet, der er nødvendig for regeringens overlevelse.

Salvadori betvivler, at sådanne systemer kan fortsætte med at defineres som ordentligt demokratiske.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Der er i al fald gang i en pludselig opvågning blandt de, som faldt ud af dagpengesystemet. Det kan jeg se blandt mine kontakter. De troede, at der ville vise sig en løsning. De tog fejl - og landede med et brag

De mennesker mellem 25-30 år, som nu står overfor truslen om at skulle leve på en fattigdomsydelse, er formodentlig også ved at vågne op. De har ikke gjort noget galt, men skal 'incitamentes' til at lade staten bestemme deres livsforløb.

Hvem samtaler med disse mennesker?
Det gør de kommunale myndigheder, som i virkeligheden også er deres kontrollører og deres herremænd, som kan fratage dem indkomsten efter skøn. Ikke just en ligeværdig samtale.

Den er helt gal.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Et andet eksempel på demokratiets iltmangel er beslutningen om Østerild Testcentret for store vindmøller.
http://www.naturstyrelsen.dk/Planlaegning/Planlaegning_i_det_aabne_land/...
http://www.nationalttestcenter.dk/
Det var VKO, der fik lavet screeningen for placeringsmuligheder, men der var hensyn, der ikke lægges offentligt frem på bordet, bl.a. at man ønskede et minimum af ekspropriation, det skulle helst være statsejet jord, det skulle ligge lagt væk fra urbane bebyggelser (og de kendtes sommerhuse), mm., og vindmølleindustriens forening havde en fremtrædende lobby-rolle, mens Danmarks Naturfredningsforening (DN), andre foreninger under Friluftsrådet, lokale interesse- og protestgrupper blev overset, eller efterhånden hørt, men uden resultat.

Den nye regering i det nye Folketing videreførte beslutningen, selvom DN havde lavet et kæmpe arbejde med at påvise, at der var egnede alternativer på "bar mark", altså hvor natur ikke blev hærget og ødelagt, men hvor kun landbrugsjord blev inddraget (ved Ringkøbing bl.a.).

Om demokratiet generelt havde den nye regering nok en ambition om at ændre på blokpolitiken, hvor et lille VKO-flertal bestemte alt. Det fremgår af regeringsgrundlaget, der hedder "Et Danmark. der står sammen", men den var temmelig uforberedt på, hvad den egentlig ville, da de radikale blev så stærk en spiller. Det fremgår dog klart, at den økonomiske politik skulle være en fortsættelse af VKO´s (som også David Rehling peger på andet steds i avisen). Og da regeringens politik hidtil har handlet mest om økonomi, er det måske ikke så underligt, at forandring udebliver. Alt det andet, kultur, energi, grøn omstilling, militær osv. har også bare været en fortsættelse.

Men Jelved er jo herlig åbenhjertig her, for hun har selv svært ved at formulere en forestilling om, hvor regeringen vil hen. Det skulle de tage og sætte sig ned og snakke om, for ønsker de bare at videreføre af alt? Det kan ikke passe. Hvad skal indholdet være?. Hvad skal et universitet være f. eks.? Det er ikke nok at sige (som Løkke), vi skal være blandt verden 10 bedste. Hvordan? Hvordan drejer vi mentaliteten i samfundet i retning af mere bæredygtig omgang med natur og miljø, f. eks. Lad os endelig få mere demokratisk debat på samtaleniveau, og her må medierne kende deres rolle og spille positivt med, fremfor at spænde ben og kaste sig over interne uenigheder som det vigtigste.

Brugerbillede for Henrik Rude Hvid

Jeg mener, du tager fejl Peter Hansen. Jelveds kritik kan ikke bruges til noget - na da, ingenting, intet, tomrum, vakuum, fravær, når hun selv afviser den bagefter. Tanker er toldfrie, det er handlinger ikke.

Forskellen er måske perspektivet, at du stadig tror på vores politikere og vores nuværende politiske system, og det gør jeg på ingen måde. ;-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for lone bording

Det er utroligt så mange ledere teknokratiet har brug - vi er stadig kun 5 millioner borgere - men har i dag 5 gange så mange chefer (papirskubbere) med tilhørende rådgivere blandt de private konsulenter som før Fogh - hvor vores universiteter og hospitaler kunne styres af professorer på skift og en enkelt overlæge - er der kommet bedre undervisning mere indflydelse mere sundhed mere demokrati og brugerinnovation ud af det? er ledelse og administration blevet billigere? nææ - men pengetankene er blevet større direktørlønningerne er højere og så har vi fået konsortier - det er fint -og klart vi må spare på velfærden for at få råd til al den professionelle ledelse -

Brugerbillede for Steffen Gliese

Jo, Henrik Rude Hvid, jeg tror stadig på systemet, og jeg mener også, at det er forkert at bebrejde politikerne, at borgerne har svigtet engagementet i samfundet. Det ville være så let for folk at påvirke de politiske processer igennem partiforeningerne, som i gamle dage, det koster blot kontingentet og interessen; men i stedet vælger enhver at kæmpe for sig selv, som liberalisterne altid har villet det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Og jeg gentager, Ditte Jensen: det er i høj grad folks egen skyld, at de har fravalgt den fælles styrke i partier og fagbevægelse - i en sådan grad, at finansministeren tillader sig at påstå, at Socialdemokratiet ikke er et venstreorienteret parti.
Til det er kun at tilføje, at Socialdemokratiet som Socialdemokrati betragtet i høj grad i dag ville være et venstreorienteret parti, hvis de stod fast på socialdemokratisk politik, da alt har taget et skridt til højre, fuldkommen idiotisk og uovervejet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Det er forbrugermentaliteten, den er gal med: partierne tiltrækker ikke medlemmer, fordi disse ikke ønsker at indgå i politikkens udvikling, åbenbart; men det er dem, der er tilstede, der bestemmer, det er faktisk såre demokratisk.
Fravalget af politisk deltagelse er ydermere et problem, fordi det tydeligvis skaber usunde myter mellem valgte repræsentanter og befolkningen. Prøv at se Mette Frederiksens fremtræden som en alt andet end idealistisk politiker nu om dage, men derimod snarere som en anløben pamper, der ikke engang selv tror på det, hun siger. Man kan mærke, at hun i alt for ringe grad udfordres, og derfor bliver argumentation, udformning og konsekvenser noget lal! Men det er ikke Mette Frederiksens skyld, at folk ikke kræver hende til regnskab for de ting.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Lønmodtagernes styrke var deres forståelse af, at intet kommer af intet: at det ikke er i pengene, men i handlingen, at værdien skabes, og magten ligger. Det er også tydeligt, at der ikke et øjeblik kan slækkes på den styrke, man opnår ved at stå sammen, for enhver svaghed udnyttes af fjenden, der af uransagelige grunde mener sig i besiddelse af en moralsk overhånd. Det eneste, fjenden dog har, er den magt, der ligger i at besidde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christopher Leth

Peter Hansen, jeg tror, du tager fejl. Topstyringen af partierne har bredt sig fra DF til flere af de øvrige partier. I dag er man ugleset mange steder, hvis man bryder partilinjen. Og partilinjen lægges af partiledelsen. Både i SF og S er der i dag langt fra partiforeningerne til Borgen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Rude Hvid

Peter Hansen: Det er meget muligt, at borgerne har svigtet samfundet. Meget skyldes formentlig også at begreber som fællesskab og solidaritet ikke mere har nogen nævneværdig betydning i samfundet. Jeg mener dog stadig, at politikerne har et ansvar for at forvalte de stemmer de har fået tildelt med blot en lille smule anstændighed, uanset hvad. Her har de svigtet. At Jelved vifter lidt med tasken, 'bare for sjov,' har ingen betydning. Det er patetisk symbolik. Når venstre og højre bliver det samme, udvander man stille og roligt grunde til at stemme, eller for den sags skyld demokratiets berettigelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Rude Hvid

Jeg har såmænd selv (guderne skal vide hvorfor) været medlem af SF, men jeg tror ikke på partipolitik, og den interesserer mig heller ikke så meget som politik på det mere generelle niveau.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Emil Edelgart

Iltmangel? Det er ren Weekend at Bernie's efterhånden, iltmanglen var udgangspunktet og det sidste gisp blev afgivet for lang tid siden. At tilstandene var markant anderledes før Fogh er noget rosenrødt nostalgisludder, det er bare begyndt at gå op for flere og flere, hvor stor en løgn vi hidtil har baseret vores liv på. Vi mangler bare at træde ind i erkendelsesfasen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Hvis politikerne ikke får skyts til at føre en politik i et organiseret bagland, er stemmer afgivet ud i luften uden binding. Man kan ikke motivfortolke 1 mio vælgeres indstilling til et givet spørgsmål i en konkret situation.
Opstillingen af kandidater foregår i lokale partiforeninger, og derfor bør disse i langt højere grad tage ansvaret for at vælge repræsentanter, der taler deres vælgeres sag på tinge, fremfor at tale tingets sag til deres vælgere. Som det er nu, er den stærkeste position at være svingvælger, det er ikke holdbart, for det er ikke ansvarlig vælgeradfærd. Demokratiet er ikke en butik, det er en dynamisk proces, og det vigtigste for venstrefløjen er igen at få befolkningen til at forstå, at dens forpligtelse i højere grad end at "forsørge sig selv" er at deltage i udviklingen af samfundets retning - så bliver det jo også til, at "vi kan forsørge os".

Brugerbillede for Steffen Gliese

Men desværre kan man af denne debat konstatere, at viljen til at gøre det nødvendige, men ikke lette og hurtige arbejde for at rette den demokratiske skude op, ikke er til stede, og så er den jo dømt til forlis, hvad man også fornemmer, at nogle debattører er mere indstillede på.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Rude Hvid

Peter Hansen: En måde vælgerne kan holde Mette Frederiksen ansvarlig p.t. er demonstrationer, protester og happenings. Det er såmænd også nogle, der allerede har protesteret:

http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/article1930602.ece

Så kan man mene, hvad man vil om den latrinære udtryksform, men det er vel meget sigende for den manglende tro på en regeringen. Det er vel, hvad der sker, når demokratiske processer begynder at kortslutte...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Demokratiske processer kortslutter, Henrik, når folket ikke tager del i dem. Det er jo blevet en populær forestilling, at demokrati er valg hvert fjerde år, men du og jeg ved, at det er det, der foregår imellem valgene, der er demokratiet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Når partierne i dag har topstyring, er det en direkte konsekvens af folkets fravalg af politisk deltagelse. Havde folk taget ansvaret på sig - og det er altså et ansvar i et demokrati, at folket deltager - var partierne aldrig sluppet af sted med en proces, der indskrænkede folkets påvirkningskraft.
Man kan ikke tale sig udenom det: der er kun den aktive deltagelse på medlemsplan at gribe fat i. Der findes intet "generelt politisk niveau", der findes kun deltagelse og stillingtagen på så pragmatisk og uideologisk brundlag som muligt; men vi er gennemsyret af en liberalistisk ideologi, der forhindrer os i at tænke klart og uhildet over samfund og tilværelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Det konkrete problem, medgiver jeg, er, at det kun batter, hvis MANGE melder sig ind med det formål at bringe partierne tilbage på sporet. Der er brug for en mobilisering, men denne har kunnet foregå i fortiden med langt mere primitive metoder og en langt mere stykkevis og delt befolkning, så med moderne kommunikationsmetoder burde det være langt mere enkelt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Peter Hansen - vi kommer næppe tilbage til tidligere tiders medlemsdemokrati i pertiforeninger osv., hvor hundredetusinder var medlemmer, ligesom hundrede tusinder af mennesker holdt avis efter deres politiske ståsted. Men derfor kan demokratiet stadig godt fungere, og meget bedre end i dag.

Jelved siger, at der er sket noget i 00-erne, hvor man forhandlede reformer og love på plads inde på borgen inden man gik ud i den demokratiske og offentlige debat. Supersygehuse, kommunesammenlægning, politireform, tinglysningsreform er eksempler. Hun er bange for, at den praksis tager over i hendes egen regering.

Et lyspunkt hvad det angår er, at regeringens parlamentariske grundlag synes mere skrøbeligt, end VKO´s var. Enhedslisten er næppe så sikker og stabil en partner, som DF var for den forrige regering. EL kan få nok en dag, og EL har jo medlemsdemokrati, her kan kransekagefigurerne ikke bestemme det hele.

Men iøvrigt om demokratiet mener jeg, at der trives meget godt ude i kommunerne. Jeg har set nylige eksempler på, at massive borgerprotester mod f. eks. et nyt supermarkedscenter med tilhørende erhverv fik kommunalbestyrelsen til at tage projektet af bordet. Kommunalpolitikerne er stadig så nær på borgerne, at de både bliver nødt til, og har lyst til, at lytte, og demokratiet kan jo foregå på mange platforme, behøver ikke at være gennem partiforeninger, men netop initiativ-grupper, internetdebat, lokalaviser, andre foreninger og fritidsorganisationer osv. kan deltage.

Sider