Nyhed
Læsetid: 6 min.

Privat virksomhed inviterer arbejdsløse akademikere ud i virkeligheden

Et nyt pilotprojekt udviklet af virksomheden Bascon i Hellerup udfordrer den traditionelle tankegang på arbejdsløshedsområdet ved at lukke dimittender ind i det private erhvervsliv. ’Tiden skriger på alternativer, for vi er ved at tabe en hel generation på gulvet,’ siger virksomhedens direktør. Akademikernes A-kasse vil bruge modellen over hele landet
Umut Üsüdür (i midten), Shabana Yasmin, Signe Birkedal og Esben Jensen er de første akademikere, der indgår i et nyt projekt, der skal lede arbejdsløse akademikere ud på arbejdsmarkedet. De første fire er arkitekter, men det er meningen, at andre akademikere også skal have muligheden.
Indland
14. marts 2013

Unge nyuddannede akademikere skal ikke sidde hjemme i deres små køkkener og skrive ansøgninger, der kun yderst sjældent giver job. De skal direkte ud i virkeligheden og bytte isolationen ud med et skrivebord i en privat virksomhed.

Det er ideen bag et nyt pilotprojekt, Next Step, hvor det private erhvervsliv udfordrer den traditionelle kassetænkning på arbejdsløshedsområdet. Projektet er udviklet af virksomheden Bascon, der med adresse i Hellerup og Aarhus sælger strategisk ingeniør og arkitekt-rådgivning.

Målet er at introducere de unge til virksomhedens netværk. Håbet er, at virksomheden selv eller en samarbejdspartner indser, at de mangler lige netop denne unges faglige profil. Og ansætter vedkommende.

»Vi er ved at tabe en hel generation på gulvet. Efter min opfattelse en generation, som er meget dygtigere end os. Det er ikke til at holde ud at se så meget talent gå til spilde i betragtning af den inspiration, de kunne give erhvervslivet,« siger Bas-cons direktør, Martin Vestergaard.

Forskellen fra det traditionelle lønstilskudsjob, der tilbydes arbejdsløse på såvel det private som det offentlige arbejdsmarked, er, at dimittenden ikke arbejder for virksomheden, men for sig selv. De udstationerede unge drager ud med deres eget projekt, som de så henter sparring og mentorstøtte til i virksomheden. Efter nogle måneder har de et konkret projekt at sælge sig på udadtil. Da modellens økonomi hviler på, at de unge fortsat får dagpenge, ligger det i loven, at virksomheden ikke må profitere af deres arbejde. De unge må altså ikke bidrage til at løse opgaver for virksomheden.

Idémageren er arkitekten Jørgen Skielboe, der arbejder på Bascon i Hellerup. Projektet gennemføres i samarbejde med Københavns Kommune, Akademikernes Arbejdsløshedskasse (AAK) og Københavns Karrierecenter, og ideen er at give de unge en mere effektiv adgangsbillet til arbejdsmarkedet i form af et springbræt.

»Pointen er, at de unge i Bascon-modellen fortsat er til rådighed for arbejdsmarkedet og overholder deres aftaler med A-kassen. De er fortsat jobsøgende, men sidder bare ikke i uvirkeligheden – derhjemme – eller i A-kassens lancering, men i selveste den levende virkelighed og søger. Det er meget bedre,« siger politisk chef i Akademikernes A-kasse, Michael Jacobsen.

De fire første såkaldte ’Next steppere’ i pilotprojektet er alle arkitekter fra sommeren 2012. Men modellen vurderes at have potentiale til at blive et landsdækkende alternativ for alle akademiske faggrupper. Direktør i AAK, Hans Chr. Kirketerp-Møller mener, at modellen fremover vil blive flittigt kopieret i samarbejder over hele landet mellem kommuner, arbejdsløshedskasser og virksomheder.

»Konsulentvirksomheder som COWI og Rambøll er oplagte,« siger han.

Modellen er tænkt som et pyramidespil: Bascon får nogle af sine samarbejdspartnere til at tage hver en dimittend mod, at de gør ligeså og spørger to andre. Og så fremdeles.

Næsten en tredjedel af landets nyuddannede akademikere er ledige efter et år. Mere præcist tre ud af ti. Blandt arkitekter, var næsten halvdelen af dimittenderne ledige (48 pct.) i januar 2013.

Giver først og fremmest netværk

Next stepperne på Bascon går aktivt ind i virksomhedens kultur, idet de som alle andre i virksomheden ’går på arbejde’. De er spredt ud blandt medarbejderne efter en gennemtænkt plan, spiser frokost osv. De involveres konstant i møder med virksomhedens samarbejdspartnere, ligesom samarbejdspartnerne bliver inviteret, når de unge præsenterer deres individuelle projekter i Hellerup.

Shabana Yasmin, der arbejder videre med sit afgangsprojekt om at skabe byudvikling omkring stoppestederne på den kommende letbane på Ring 3, har bl.a. præsenteret sin grønne løsning for den ansvarlige, stadsarkitekten i Glostrup. Stadsarkitekten vil nu kigge nærmere på flere af Shabanas løsningsforslag.

»Et løntilskudsjob ville nok give mig noget mere praktisk. Men her har jeg fået et kæmpe netværk. Jeg kan skrive nok så mange ansøgninger. Så længe jeg ikke har fem års erfaring, nytter det ingenting. Rigtig mange kender mig nu,« siger hun.

Initiativet i Hellerup er først og fremmest båret af en menneskelig indignation på de unge akademikeres vegne. Men også af virksomhedens behov for de unges faglighed og fornemmelse af den tid, vi lever i.

Bascons direktør, Martin Vestergaard, mener, at erhvervslivet har brug for de unges bud på løsninger, fordi de ikke sumper i vanetænkning, men tænker ud af boksen. Og han nævner som eksempel, at hvis Bas-con skal facilitere f.eks. et rådhus, er det »afgørende, at det også er et sted, unge har lyst til at komme.«

»Et firma som vores har brug for en mave af mennesker på min egen alder i 40’erne og 50’erne, nogle gamle, erfarne konsulenter og nogle unge, der kan skubbe til os ved at se tingene fra en ny vinkel. Vi kan simpelthen ikke levere spidsrådgivning, hvis vi ikke kan afkode vores tid. Det er det, de unge kan,« siger Martin Vestergaard.

»Alting er under opbrud for øjeblikket. Tiden skriger på alternativer, hvis vi skal klare os i konkurrencen.«

Den første ledige netop ansat

Derfor har Bascon netop ansat en af de fire første unge, der nu i fem måneder har sagt god morgen til Bas-cons medarbejdere. Signe Birkedal, 26 år og arkitekt som de øvrige ’Next Steppere’ Shabana Yasmin, Umut Üsüdür og Esben Jensen. Det var svært at vælge blandt de fire, siger direktøren. Basalt går han efter det »menneskelige«, og Signe er »troværdig«. Men hun er også udvalgt på sine kommunikative og analytiske evner.

Sammen med sine to mandlige Next Step-kolleger har hun arbejdet på et renovationsprojekt af Kødbyen i København.

»Vi satte os for at bruge fire uger på forskellige projekter, der kan levere en arkitektonisk fortolkning af forskellige samfundsproblemer,« fortæller hun.

Hvordan sørger man for, at fredede bygninger, der bruges til nye formål, ikke forfalder?

På spørgsmålet om hvorvidt Bascon går ind i pilotprojektet af idealistiske grunde, siger Martin Vestergaard »både og«:

»Du kan være sikker på, at erhvervslivet ikke gør noget uden at få noget igen. Der er ikke noget ved det, hvis der ikke er noget i det for begge parter. Med ansættelsen af Signe har vi f.eks. handlet på vores egen forventninger til projektet: at blive bedre til at rekruttere. Jeg tror, der ligger lige så meget udvikling for virksomhederne som for de unge i modellen. Så det er en ’win-win’.

– Ligger der en kritik af systemet i initiativet?

»Det kan du godt sige. Jeg oplever arbejdsløshedssystemet som enormt demotiverende. Som om man gør noget for bare at gøre noget. Det giver hverken værdi for de unge eller for samfundet.«

Bygger oven på fagligheden

Next Step-projektet hviler således også på frustration over det spild af samfundets investering i uddannelse og viden, der er tale om ved at lade de højtuddannede unge være udenfor arbejdsmarkedet. Så Bascon fokuserer på at udvikle de unge fagligt. Overordnet ved at sende dem videre i den kontekst, de er uddannet i, frem for bare at give dem ’noget at lave’. Og konkret ved at tilbyde mentor-støtte til deres egne projekter.

»Hvis vi udvikler vores viden ved at tænke kreativt, kan vi måske få det videnssamfund, vi med den ene tunge siger, vi gerne vil have. Mens vi med den anden beder nyuddannede akademikere med fem-seks års uddannelse om at gå ud at feje. Det er jo helt skizofrent,« siger Skielboes kollega, arkitekten Henrik Jagd Nissen.

En anden pointe i Bascon-modellen er at vise de unge, at de kan mere og har flere muligheder, end de umiddelbart tror. Nyuddannede kan være tilbøjelige til at se smalt på virkeligheden.

»Og den forudsætning bliver jo kun styrket af, at nogen kommer og siger, man skal gøre rent. Men hvis du lander i en sammenhæng, der anerkender din faglighed, kan virkeligheden blive den psykologiske dåseåbner, der får dig til at sige ’hov – det der kan jeg da også’ eller ’det der kunne også være interessant i en periode«.

Ideologerne på Bascon køber således ikke påstanden om, at de nyuddannede ved at indgå i særlige ordninger tager jobs fra ansatte.

»For det er jo ved at tænke ud af boksen, at der kan gå hen og folde sig nye markeder ud,« som de siger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Gorm Petersen

Både ingeniører og arkitekter har det til fælles, at arbejdet bærer lønnen i sig selv. Man kunne fint klare sig med borgerløn.

Mao sendte også højere uddannede ud i møjet. God idè.
Man kunne efterligne de sidste tiltag for kontanthjælpsmodtagerne :-)
Når man nu ikke engang vil overveje borgerlønssamfundet.
Hvorfor tage store, væsentlige skridt, når man kan gå et skridt frem og to tilbage !
Økonomismens udøvere skal på græs eller ud og gøre rent ved gamle fru Hansen.

Lise Lotte Rahbek

Underlig overskrift.
"Virkeligheden" er nu synonymt med det hellige almindelige arbejdsmarked?

Lone Christensen, Tue Romanow, Bo Carlsen, Robert Nesta, Dan Johannesson og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar

@ Lise Lotte

Ja - for mange er en del af virkeligheden at arbejde.
Det er korrekt.

Ligeså meget som virkeligheden er at sidde og skrive blogindlæg dag efter dag.

sådan er virkeligheden så forunderlig.

Jens Hertz, ulrik mortensen, Gorm Petersen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Gorm Petersen

Kan ikke siges meget bedre.

Et indlæg som dette skyldes trang til - for en kort stund - at flygte fra virkeligheden - men er alligevel en del af virkeligheden.

Og glemme den dårlige samvittighed over i det hele taget at modtage betaling for et arbejde, der bærer lønnen i sig selv.

Hvad med dem, der skifter voksen-ble på plejehjem ?

Burde de højt besungne lønforskelle ikke reserveres til dem ?

(de smører sådan noget menthol-lugtende noget under næsen)

Lise Lotte Rahbek

Steen Jensen

Jeg har befundet mig i mange forskellige former for virkelighed. Arbejdsvirkelighed, fritidsvirkelighed, studievirkelighed, naturvirkelighed, fællesskabsvirkelighed, livstruende virkelighed.. alle mulige virkeligheder og situationer.
Det tror jeg, de fleste mennesker har oplevet.
Der findes f.eks også en spøjs virkelighed på internettet, når man opdager, at et ukendt menneske bevidst forsøger at fornærme en og anden uden åbenlys udløsende årsag.
Det er også ret underligt.
Men det er kun een ud af forskellige virkeligheder.

Lone Christensen, Tue Romanow, Robert Nesta, Henrik Klausen, Henrik Rude Hvid og Brian Larsen anbefalede denne kommentar

"uden åbenlys udløsende årsag."

Manden er vel bitter. Meget bitter

steen ingvard nielsen

Godt initiativ

Et kærligt spark uden åbenlys indlysende grund.

Henrik Klausen

Sympatisk initiativ, men tanken om, at det er netværket, der mangler, er simpelthen forkert i den økonomiske situation, vi har nu. Så længe efterspørgslen på varer og ydelser holdes nede af nedskæringer i både det private og offentlige, vil der ikke blive mere at lave.

Dan Johannesson

@Lise Lotte Rahbeck, man fristes til at bytte rundt og "invitere virkeligheden indenfor hos en akademiker", så "virkeligheden" forstået som den ny liberale 'kapital er gud og livets mening' kunne komme i kontakt med evnen til dybere reflektion og evnen til at se ud over sit eget tunnelsyn med dybt destruktive sociale, menneskelige og økologiske / biologiske omkostninger.

Fuck den neoliberale ideologi. Ned med regeringen. Denne, VKO og alle de andre EU dukker. Skam jer.

Tue Romanow, Robert Nesta, Lise Lotte Rahbek og Henrik Rude Hvid anbefalede denne kommentar
Jørn Attermann

Virkeligheden? Hvis virkelighed?

Tue Romanow, Robert Nesta og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

En herlig mikrofonholder-artikel!

Det ser ud til, at de lykkelige 'virkelighedsramte' arkitekter forventes at arbejde gratis i firmaet det meste af dagen og så gå hjem og bruge aftenen på at skrive et utal af perfekte ansøgninger.

Men netop arkitektbranchen er jo også kendt for at have et stort forbrug af gratis projektmedarbejdere.

Det hører med til billedet, at Bascon lever af at drive projektering og lobbyvirksomhed, for storcentrer og lignende store byggeprojekter,

Medarbejdernes opgave er at overbevise kommunalpolitikere o.a. partnere om, at netop Bascons pragtfulde storcenter eller sportsanlæg er uundværligt for
kommunen - og siden levere spin for at nedtromle den lokale modstand imod projekterne.

Bag dette ligger naturligvis de store bygge- og ejendomsselskaber, der skal have deres kapital forrentet, og derfor skal have nye projekter i ordrebogen.

Disse store byggeprojekter ender ofte med, at underskuddet tørres af på enten banker, samarbejdspartnere, lokale handlende, eller omkringboende og lejere,
der må flytte,

Bascon har således været projekterende på Ro's torv i Roskilde, Gallerierne i Hillerød, Bruuns Gallerier i Århus m.fl. - alle steder med lokal modstand og
tab der måtte bæres af samarbejdspartnerne.

Ro's Torv, oprindelig bygget af Ole Vagners Keops, gik i stå ved Roskilde-krakket i sommeren 2008, men blev bygget færdigt med penge fra Danske Bank.

http://lokalavisen.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20081125/artikler/40330...

http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/12/3072313/artikel.html

Det er på denne måde at vi får arkitektur uden jordforbindelse, som den der er beskrevet i artiklen om Ørestad:

"Arkitekturen blæser i vinden"

http://www.information.dk/454190

Det er rangordenen indenfor planlægningen - hvor den drivende kraft ligger hos bygge- og ejendomsselskaberne - der skaber den "døde arkitektur" og de høje boligpriser.

@Karsten O
Uagtet deres track record, skal initiativet vel bedømmes på sin kvalitet og intet andet ?
Vi bør jo heller ikke bedømme DF eller Enhedslistens folketingsgruppe på, hvilke uhyrligheder, de har støttet tidligere vel ??