Læsetid: 4 min.

Reform øger pres på erhvervsskoler

Regeringens kontanthjælpsreform vil presse flere unge fra kontanthjælp over i en uddannelse. Men det risikerer at gøre erhvervsuddannelserne endnu mindre attraktive og øge frafaldet, siger eksperter og fagfolk, der efterspørger en ny type mellemuddannelse
’Det her lugter langt væk af, at regeringen gør det samme, som man har gjort de seneste mange år, og propper endnu flere af de svageste unge ind på erhvervsskolerne uden den store succes,’ siger Peter Koudahl, lektor ved Aalborg Universitet, om regeringens kontanthjælpsreform.

Søren Bidstrup

4. marts 2013

Regeringens kontanthjælpsreform vil presse flere unge fra kontanthjælp over i uddannelse, men manøvren risikerer at øge problemerne med frafald og unge, der hopper fra uddannelse til uddannelse, lyder det fra eksperter og fagfolk.

Peter Koudahl, der er lektor på Aalborg Universitet med speciale i erhvervsuddannelserne, mener, at reformen vil øge de problemer, som skolerne allerede kæmper med i form af færre ansøgere, stort frafald og mangel på praktikpladser.

»Det her lugter langt væk af, at regeringen gør det samme, som man har gjort de seneste mange år og propper endnu flere af de svageste unge ind på erhvervsskolerne uden den store succes,« siger Peter Koudahl.

Omtrent hver tredje af de 50.000 unge under 30 år, der er på kontanthjælp, er ifølge regeringens vurdering parate til at komme i uddannelse. Men Peter Koudahl mener ikke, at erhvervsskolerne er gearede til at optage op mod 15.000 flere unge. Uddannelserne er nemlig skruet sådan sammen, at de hurtigt kan uddanne faglærte, der kan indgå på arbejdspladsen. Desuden mangler uddannelserne konsekvent tusindvis af praktikpladser.

»Med det her tiltag kan man frygte, at det dårlige image, som præger erhvervsuddannelserne, vil blive værre, fordi man vil presse endnu flere svage ind,« siger Peter Koudahl.

Palle Rasmussen, der er professor med speciale i uddannelse på Aalborg Universitet, er enig.

»Erhvervsskolerne er allerede hårdt spændt for med at uddanne de unge, der har svært ved at få en uddannelse, og levere faglige uddannelser af høj kvalitet. Kontanthjælpsreformen vil kun øge det pres, medmindre man skrider ind og laver helt særlige tiltag for de unge, hvor der bliver taget hånd om en lang række andre livsproblemer,« siger han.

Palle Rasmussen undrer sig over, at regeringen vurderer, at op mod hver tredje ung på kontanthjælp skulle være i stand til at tage en uddannelse.

»Der har jo hele tiden været pres på de unge for at få dem i uddannelse. Mange af de unge på kontanthjælp er allerede droppet ud af en lang række uddannelser, fordi de enten har diagnoser eller sociale problemer. Reformen ser bare ud til at presse endnu flere ind på uddannelserne, uden de får den nødvendige støtte, og så falder de fra igen,« siger han.

Bedre samarbejde

Formanden for erhvervsskolelederne, Peter Amstrup, mener kun, at regeringens plan kan lykkes igennem en massiv satsning på at vejlede og opkvalificere de unge. Reformen lægger da også op til, at kommunerne skal teste de unges faglige færdigheder, men der er dog behov for langt mere end en vurdering af, om de studerende er uddannelsesparate.

»Vi ser et stigende antal unge på vores uddannelser, som måske nok er uddannelsesparate, men som simpelthen ikke ved, hvad de vil, fordi der i dag ikke er nok fokus på vejledning og samarbejde mellem beskæftigelsesindsatsen i kommunerne og uddannelserne,« siger Peter Amstrup.

Per Christian Andersen, der er formand for SU-rådet, mener, at ønsket om at flytte flere unge fra kontanthjælp over i uddannelse, indebærer en risiko for endnu mere frafald og flere studieskift, hvis ikke man skruer gevaldigt op for uddannelsesvejledningen.

»Problemet er, at den fase, hvor de unge får afklaret, hvad de interesserer sig for og har evnerne til, oftest ikke eksisterer for de unge på kontanthjælp,« siger Per Christian Andersen.

Borgmester Jacob Bundsgaard (S), der er formand for kommunernes Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, erkender, at samarbejdet skal styrkes, hvilket reformen også lægger op til: »Erhvervskolerne har jo allerede et godt tag i den her gruppe af unge, men selvfølgelig skal udddannelserne have den nødvendige hjælp fra kommunerne til at løfte den her opgave, for det er fælles ansvar ikke bare for kommuner og skoler men for hele samfundet, at de unge får sig en uddannelse,« siger Jacob Bundsgaard.

Mangler mellemuddannelse

Per Christian Andersen mener, at der mangler et uddannelsestilbud, der lægger sig mellem folkeskole og ungdomsuddannelse, og som samler de unge op og står for en afklaring af, hvad de nu skal.

Peter Amstrup er inde på samme spor: »Hele vejledningsopgaven skal tages langt mere seriøst, hvis det skal lykkes at få flere til at gå fra kontanthjælp og i uddannelse, for i dag ved de unge simpelthen ikke nok om, hvad de vil og kan, når de starter.«

Han foreslår, at der i folkeskolen indføres praktik på erhvervsuddannelserne, eller at der laves et års basisuddannelse på erhvervsskolerne, hvor de unge kan blive mere afklarede.

I dag kan man starte på erhvervsuddannelsernes seks ugers grundkurser året rundt, og det er på mange måder for nemt for kommunerne at skubbe unge ledige ind her, mener Per Christian Andersen. Når kommunerne får udvidede muligheder for at tvinge de unge i uddannelse, vil det forstærke problemet med for mange unge, der ikke er ordentligt afklaret, mener han.

»Kommunerne må blive bedre til at samarbejde med skoler og vejledere, så de unge starter i nogle reelle uddannelsestilbud, som de både kan og vil gennemføre, og ikke bare bliver flyttet fra beskæftigelsessystemet til uddannelsessystemet,« siger Per Christian Andersen.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Vibeke Rasmussen
  • Lise Lotte Rahbek
Vibeke Rasmussen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Hvis man vil have produktionsvirksomheden tilbage, må man forenkle og fordele opgaverne på en anden måde, så de kan varetages af dem, der er på markedet. Vi har for længe døjet med et forkælet erhvervsliv, der i stedet for at indrette sig efter omstændigheder - som vi alle må - tror, at de bare kan kræve ind som fugleunger.

Henrik Rude Hvid, Lykke Johansen, Rasmus Kongshøj og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Vibeke Svenningsen

Problemet er jo godt skitseret her. Vi har her en gruppe, der forlader grundskolen uden faglige og sociale kundskaber, der gør dem i stand til at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse - og selvfølgelig får det det generelle niveau på erhversvuddannelser til at falde, hvis man ikke sørger for, at denne gruppe klædes ordentlig på, inden de påbegynder en ungdomsuddannelse.

Symbolsk billed, den unge ligger ned, risikere at få noget(lort) i hovedet.
Sikkerheden ser ikke imponerende ud, en person arbejder i motorrum, med risiko for at bilen´s balansepunkt forrykkes, og den unge kvæste alvorligt.
Et billed af regeringens unge/uddannelses politik!

Rasmus Kongshøj

Her er en lille historie ude fra virkelighedens verden. Jeg bor i en boligblok, der ligger ved siden af en teknisk skole. Det er også fint nok, hvis ikke det var fordi vi tit har problemer med elever fra skolen, der sætter sig på vores bænke og på vores legeplads, og drikker øl, ryger smøger og ryger joints. Vi har flere gange ringet til skolen, og bedt dem om at holde bedre styr på deres elever. Hver gang er beskeden den samme: De vil gøre hvad de kan, men de elever vi klager over er allesammen unge der er blevet tvunget ind på uddannelserne, og som mangler enhver positiv motivation og for fleres vedkommende har problemer med misbrug.

For os er det kun et mindre irritationsmoment, men jeg kan forestille mig at det skaber en rigtig dårlig stemning for alle de elever, der er der af egen fri vilje, og faktisk gerne vil lære noget. Det siger sig selv at det skaber et rigtigt dårligt studiemiljø, når uddannelsen reelt bruges som straf og tvang. Samtidig må man tvivle på at de øldrikkende tvangs-elever nogen sinde bliver gode håndværkere med faglig stolthed.

Med sin tvangs-politik er regeringen godt og grundigt i gang med at forringe de allerede trængte erhvervsuddannelser. De falder hastigt i anseelse, og de tvungne elevers manglende motivation giver alle elever et dårligt rygte, der igen gør det sværere for dem at finde praktikpladser og blive respekteret for deres faglighed. Når en uddannelse bevidst misbruges som social skraldespand, forventer folk også at det er affald der kommer ud.

Uddannelse bør være frivilligt, noget man gør for at udvikle sig som menneske, ikke for at overholde et stupidt systems firkantede krav. Løsningnen er ikke tvang, og den er heller ikke særlige discount-uddannelse. Tværtimod bør jobcentrene reformeres, så de i stedet for at straffe, påbyde og kontrollere begynder at vejlede, støtte og hjælpe. Det er en doven, ineffektiv løsning bare at sende drengene på teknisk skole og pigerne på social- og sundhedsskolen. Derimod bør man sætte sig ind i den enkelte lediges situation, og i samarbejde med denne foreslå frivillige tilbud, der kan forbedre deres konkrete situation.

Frivillighed og ansvar opbygger mennesker, straf og tvang nedbryder dem.

Peter Jensen, Vibeke Rasmussen, Henrik Rude Hvid, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Vibeke Svenningsen

Det er da så vældig - det er da også gået så super godt med vores uddannelsesresultater for den gruppe unden den frivillige form.

Vibeke Svenningsen

Det er efterhånden ved at være en kende for selvfed at høre om, at disse unge blot frivilligt skal osv - når vi ved, gruppen vokser osv. Det er og bliver et svigt at lade stå til, og samtidigt er skiften på væggen, at vi vil skabe en større og større gruppe af mennesker på livslangt overførsel som de ofte ikke vil være den eneste i deres familie, der har på sit CV. Ingen unge mennesker tager skade af lidt håndfast og kærlig, men kompetent guidens her i livet til at finde deres rette spor og hylde, hvor deres evner også kommer i anvendelse.

Steffen Gliese

Den skoleklasse, jeg gik i, stillede aldrig et øjeblik det alternativ op for nogen, at man kunne undgå at tage en uddannelse. Der er da heller ingen fra min gamle klasse, der ikke har taget en sådan.

Rasmus Kongshøj

@Vibeke Svenningsen:

Der er jo ingen der mener man bare skal lade stå til. Vi er blot nogen der mener at denne gruppe hjælpes bedst gennem samarbejde, og individuelle hensyn til hvad der vil være bedst for netop den pågældende person. Det nytter jo ikke noget at tvinge unge ud i en uddannelse, de ikke vil kunne gennemføre med et tilfredsstillende resultat, fordi de har for store problemer med misbrug, psykiske lidelser, fattigdom osv. Den bedste "kærlige og kompetente guidance" er da for hulen ikke at presse dem alle sammen ned i den samme kasse.

Du siger selv at gruppen vokser, og det er derfor nødvendigt at se på hvilke almene faktorer i samfundet, der gør at det forholder sig sådan. At banke den enkelte i hovedet med stadigt mere tvang og straf har ikke virket de sidste tyve år, så hvorfor skulle det pludselig begynde at virke nu? Hvilke ting gør at unge mennesker giver op overfor uddannelsessystemet, og føler trang til at flygte i alkohol og stoffer? Hvad kan vi som kollektiv gøre ved det?

Vibeke Rasmussen, Henrik Rude Hvid og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Vibeke Svenningsen

Rasmus:

Der er ingen, der plæderer for at tvinge osv. Men at stille forventninger og krav til unge mennesker er altså ikke forkert. Det er forkert at lade være - forkert at tro, de bare kan selv og de alene altid bedst sleb kan overskue konsekvenserne af deres valg osv. Den der tro på, at det er forkert at stille krav og forventninger til unge er helt forkert!

Lise Lotte Rahbek

*Systemet' gøres til de unges fjende.
Derfor fejler systemet i at hjælpe dem, som har brug for det.

Man/unge/kontanthjælpsmodtagere/arbejdsløse kan ikke samarbejde med en instans, som har som formål at tvinge dem til at gøre noget,
de ikke har den ringeste lyst til.
Det er naturstridigt og dømt til at mislykkes.

Vibeke Rasmussen, Lykke Johansen, Steffen Gliese, Henrik Rude Hvid og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Vibeke Svenningsen

Lise Lotte:

Selvfølgelig kan vi fællesskabet ikke bare svigte denne voksende gruppe unge under den såkaldt afståelse af tvangsidealet.

Rasmus Kongshøj

@ Vibeke Svenningsen:

Enten er de såkaldte "forventninger og krav" bakket op af reelle magtmidler, og så er der tale om tvang og trusler, eller også er de ikke, og det vil være så som så med effekten.

Det nuværende systems "forventninger og krav" er i høj grad bakket op af magtmidler, og intet tyder på at de nye "forventninger og krav" om at unge skal tage en uddannelse, en hvilken som helst uddannelse, uanset om de har evner eller interesse for det, ikke også vil blive det.

Jeg ved godt at området er sovset ind i en masse vammel Orwelliansk retorik, men der findes ikke den mængde nysprog, der kan gøre påbud til 'tilbud', tvang til 'forventninger' og straf til 'hjælp', uden at ændre det reelle indhold.

I øvrigt forholder du dig ikke til mit modforslag, nemlig at samarbejde med de unge, tale med dem om hvad de selv har mest brug for, og hvorfor de er havnet der hvor de er. Den viden kan så bruges til at foreslå tilbud (i ordets almindelige betydning), der kan hjælpe dem videre. Man skal kort og godt behandle dem som individer.

Peter Jensen, Vibeke Rasmussen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Vibeke Svenningsen

Man kan jo melde klart ud, at det handler om at stille krav på samfundets vegne,
og ikke om at hjælpe de unge,
som ikke selv kan.

At tale om at 'svigte den voksende gruppe unge'
er en klar omskrivning af, at det er samfundets interesse, der varetages, når samfundet stiller krav.

De unge - de skal gøre som der bliver sagt, ellers bliver de sendt ud i kulden uden aftensmad.
Sikken en hjælp.

Vibeke Svenningsen

Rasmus:

Selvfølgelig kan det udlægges som tvang - men man unge mennesker er altså forhåbentlig underlagt krav og forventninger hjemmefra - altså tvang i din verden.

Rasmus Kongshøj

@ Vibeke Svenningsen:
Nu er der jo en væsentlig forskel på hjemmet og på systemet. Systemet har jo ganske alvorlige tvangsmidler overfor arbejdsløse, der risikerer at blive straffet med fattigdom og hjemløshed, hvis ikke de opfylder systemets "forventninger og krav". Det er trods alt noget andet med forældrene, som dels gerne skulle have opbygget en respekt i form af den kærlighed og omsorg de har ydet, dels trods alt kun kan true med at blive sure og skuffede.

I øvrigt er det en rigtigt dårlig sammenligning. Systemet skal ikke gå ind og lege far og mor for folk. Vi taler om myndige borgere, ikke om umyndige børn.

Vibeke Svenningsen

Rasmus:

Det er ikke det, jeg skriver. Hvem er systemet? Det er altså fællesskabet! Og fællesskabet svigter altså ved at marginalisere og ikke have forventninger til en voksende gruppe unge - at indsatsen så bør starte tidligere er en anden diskussion, men at lade stå til og lade drm sejle i rum sø, er dælme ikke vejen frem. Bare kontanthjælpen er stor nok.

Lise Lotte Rahbek

De unge er også en del af fællesskabet.
Men deres mening tæller ikke, de ved ikke deres eget bedste og derfor må de tvinges, af dem som ved bedst.

Nogen er altså mere 'fællesskab' end andre

Peter Jensen, Nille Torsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Per Torbensen

Er ikke lærer .

Kunne man ikke genindføre undervisning i fag som træ og metal sløjt samt husgerning og syning i folkeskolen kombineret med teori som materiale lære og regnskabsføring og moderne it som hjælpemiddel.
For at kunne vælge en uddannelse skal man jo kunne se sig selv i pågældende rolle,hånden og ånden i fælles fodslav.
Oprette og bevare kontakten til forældre for at nå de unge-mindre administration og alt det kedelige som optager undervisernes tid på bekostning af indlæring.

Vibeke Svenningsen

Det gør I - I lader stå til. Der kommer Inter konstruktivt indspark udover, hvor forfærdeligt det er, der forventes af unge, de tager en uddannelse og passer deres skole - og det gøres til tvang osv. Det er helt normale forventninger til unge mennesker - at de ikke er givet dem hjemmefra, gør det blot endnu mere sørgeligt.

Som formanden for dansk erhverv siger, direkte møntet på undervisningsministeren - så kræver det betydelige resurser
Endelig ikke nye uddannelser hvor bureaukrati og rektorer sluger resurser til nyt bureaukrati - vi har redskaberne og resurser i et samarbejde mellem studerende og forskere på universiteter og professionshøjskoler og ude på produktionsskolerne - det er kulturen der skal ændres og de unge skal inddrages på tværs af ungdomsuddannelserne i gensidig unge til unge empowerment

Lise Lotte Rahbek

Vibeke Svenningsen

Jeg regner med, at jeg er med i denne gruppe af laden-stå-til fællesskabsnedbrydende og systematiske interkonstruktive unormalt forventnings-relativister, som du nu er ved at opbygge et sandt raseri imod.

Nej, der er ingen laden stå til. Der er forslag om at inddrage de unge i beslutningerne om deres egen fremtid. For at gøre det må man som udgangspunkt undlade at stille ultimative krav om 'ingen uddannelse, ingen aftensmad'.
Det er ligesom andre forhandlinger i et 'fællesskab', hvor man måtte have forskellige interesser.

Vibeke Svenningsen

Lise Lotte:

Du tror ikke, der snakkes med de unge i dag? Jamen, jøsses - det gør der skam. Det er så karikeret og sort/hvid verden, I fremstiller. Men al erfaring viser, at gode mentorordninger med krav fx om fremmøde hjælper. Den der med at tro unge skal tage hele ansvaret for, hvor deres liv ender er helt, helt forkert - det er de voksnes og fællesskabet ansvar og hjælpe dem tilbage på rette kurs - og sommetider med krav, der umiddelbart ikke passer den enkelte unge i nuet og øjeblikket.

Steffen Gliese

Det starter i skolen, og det starter med, at eleverne ikke får lov til at blive anonyme eksistenser i en alt for stor klasse.

Rasmus Kongshøj

Problemet for mange af disse unge er at det ofte er gået galt langt tidligere i deres liv. Det eneste de har lært i skolen var at de ikke duede til noget, de har ikke fået den nødvendige omsorg fra forældrene, og det eneste sted de har kunnet finde anerkendelse har været i 'dårligt selskab' i misbrugs- og kriminalitetsmiljøer.

Hvis man virkelig ønsker at hjælpe disse unge, så skal det ske langt tidligere i deres liv. At tvinge dem til at tage en uddannelse, de ikke er motiverede eller egnede til hjælper ikke de unge; tværtimod giver man dem blot et nyt nederlag, og tilfredsstiller blot en angstpræget småborgerlig trang til at kommandere rundt med underklassen.

I stedet for er vi nødt til at fokusere på hvordan ressourcesvage familier hjælpes, og på hvordan fagligt svage elever integreres bedre i skolen. For eksempel bør man se på hvordan de nye fattigdomsydelser til børnefamilier vil påvirke børnenes udvikling, vi må neddrosle vores trang til at opdele folk i 'vindere' og 'tabere' og skolerne skal prioritere deres ressourcer på at undervise og vejlede i stedet fro på dokumentation og bureaukrati.

Jeg kunne i øvrigt godt tænke mig at vide hvad tvangstilhængerne synes om at man vil ødelægge kvaliteten af uddannelserne for det flertal der er der friviliigt, ved at placere umotiverede unge på dem.

Lise Lotte Rahbek, Per Torbensen og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar
Vibeke Svenningsen

Rasmus:

Nu bedriver du underlødig debat. Artiklen handler netop om, der mangler et tilbud til disse unge, så de ikke igen oplever et nederlag men et tilbud, de rent faktisk magter - og ikke ødelægger undervisningen for de kvalificerede på erhvervsskolerne. Man vinder ikke debat på at manipulere. Tidligere svigt skal vel ikke retfærdiggøre laden stå til i dag? Det andet med den tidlige indsats skrev jeg i et tidligere indlæg, så det er jo blot en gentagelse!

Vibeke Svenningsen

I sidste uge var der samme øf og brok over tilgangen om, at de der ikke havde et afsluttet grundskoleforløb med de almindelig kundskaber, man forventes at have efter en 9. Kl skulle gives dette fremfor at være på kontanthjælp - det er utroligt, at man mener, der ikke skal forventes noget af denne gruppe unge mennesker. Det er er svigt af rang, vi stadig har så stor en gruppe, der vokser med sådan en ekletant mangel på helt almindelige skolefærdigheder, hvorfor de ikke har en kinamands chance for nogensinde at få nogen som helst plads på arbejdsmarkedet. Så det ville være fint at løfte der først - og så kunne noget nyt derefter sagtens komme i spil fremfor en yderligere udhuling af det faglige niveau på erhvervsskolerne, da de i dag primært løfter de bogligt svage unge med de følger, det har.

ulrik mortensen

Erhvervsskolerne er altid blevet stedmoderligt behandlet af politikerne. Alene problemet med praktikpladser illustrerer dette. Et problem, der har eksisteret i over 30 år (kendte selv til problemet i slutfirserne). Politikernes fokus er på gymnasiet, fordi de selv har gået i gynmasiet, og fordi deres børn (selvfølgelig) går eller skal gå i gynmasiet. Tænk hvis man sagde til eleverne i gymnasiet efter 1. g., at der desværre ikke er plads til at rykke op i 2. g. Absurd. Men den situation står ca. 10000 unge i hvert år pga. manglende praktikpladser. Med et meroptag på 15000, bliver praktikpladsproblemet helt uoverskueligt. Men politikerne er vel ligeglade, som de plejer at være. Det hele lugter af klam sparrefidus, med at presse så mange over i erhversuddannelserne ....

Lise Lotte Rahbek, Lise Pedersen, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Per Torbensen

Det danske uddannelsessystem har simpelthen spillet fallit,for mange kokke fordærver maden= forældre indflydelse på undervisningen-stigende og dræbende bureaukrati og indblanding fra politisk hold siden 1970 erne-læs ideologisk påvirkning-pro-kontra.

Så indfør da nogle simple regler som i Finland.

1. Forældre afleverer deres afkom til skolen i frisk og udhvilet tilstand.
2.Medbragt en sund og nærende madpakke.
3.Rimeligt forberedt efter lærerens og rektors anvisning,som forældrene er bekendt med..

Læreren har også sine pligter og ansvar og repressive tilgange.

1.Læreren møder sine elever ved indgangen til lokalet og hilser på dem alle med håndtryk og personlig hilsen.

Læreren har den ultimative respekt og autoritet fra day one indskrevet i sin ansættelse,pligten at udvise denne i praksis.

Kunne blive ved i det uendelige med anvisninger her blot nogle forslag til debatten.

Det man planter i begyndelsen,høster man i slutningen og det er sgu for ringe.

jens peter hansen

95% af alle elever forlader folkeskolen og BEGYNDER på en ungdomsuddannelse. Erhvervsskolerne kan ikke sikre praktikpladser, det er ét problem. Det andet og formentlig større problem er manglende motivation og et tiltagende misbrug, som ovenfor beskrevet. At eleverne ikke kan det, de skal når de går ud af folkeskolen er ikke godt, men det er jo interessant af 60% af dem, der blev dømt som funktionelle analfabeter faktisk er i gang med en uddannelse eller i arbejde after 3 år. Den største del af de unge, der ikke eller aldrig kommer rigtigt i gang med noget, har brudte uddannelsesforløb bag sig og, vil jeg sætte en kasse påskebryg på, i høj grad kommet fra dysfunktionelle familier. Selvfølgelig skal der gøres noget ved dette, men hvis man tror, der ikke bliver er blevet brugt ufattelige resurser på denne gruppe, så ved man ikke, hvad det foregår i skolen. Mens hele den akademiske verden himler op om, at hvis man tager et par år ekstra til studiet så er det fordybelse, så bliver de skoletrætte bare betegnet, som nogle der er blevet svigtet. Når man de sidste 2-3 år af sin skolegang har megafravær, altid er kommet for sent, aldrig har set sin mor gå på arbejde, ja så er det altså svært at tåle nogen som helst form modgang, som så dulmes med bajere og joints, uanset at socialrådgivere, vejledningslærere, familieklasser, psykologer og ikke mindst klasselærere har brugt masser af tid til at forsøge at ændre livsstilen. Jeg tror man måske kunne få fat i nogle ved i de to sidste klasser at satse på, at den unge kom ud og prøvede noget andet. Fx at arbejde i et supermarked eller en anden arbejdsplads, hvor det at man kom betød noget, at ens tilstedeværelse var ønsket og vigtig, at fravær var svigt og dårlig kammeratskab. Som det er nu, er der for den skoletrætte bare mere af det samme. Også på erhvervsskolerne,der som ofte har et koldt, professionelt forhold til deres elever, fordi der kommer et nyt hold efter 20 uger. Der bliver brugt mange resurser på unge, men tilsyneladende hjælper det ikke meget. Men svigtet synes jeg nu ikke man kan kalde dem, men måske dårlig hjulpet. Og endelig hvis man synes det er fint at Emma efter gymnasiet tjener penge som piccoline, bor hjemme og sparer op til en rejse til Nepal og Peru, så må Ronny vel også i en alder af 17 have lov til at fintænke lidt over, hvad han skal brige resten af sit liv til. Matchgruppen skal bare i gang, mens akademinkerne gerne må nærme sig de 30 inden de helt har fået orienteret sig den endelige retning.

Jeg kan huske at jeg i en artikel (måske på information. dk, måske på jp.dk) læste om en ung mand på 20-21 år, som nu var på kontanthjælp (½ sats for de under 25-årige). Han var på kontanthjælp, fordi han ikke kunne få en praktikplads - vistnok som elektriker.

Og det er sådan set det største problem lige nu på erhvervsuddannelser; unge mennesker, der uddanner sig til elektrikere, mekanikere, frisører, kokke, tjenere,
smede, tømrere, mv. kan ikke finde en praktikplads, så de kan gøre deres uddannelser færdige.

Og ja, der kommer et hold på grundforløbet hver 20. uge, hvert semester altså. Men jeg har altså aldrig oplevet det der med det kolde, professionelle look og blik på eleverne, da jeg for nogle år siden underviste på teknisk skole i dansk, engelsk og samfundsfag.

----

Mere generelt har jeg fintænkt over det her og nået frem til en slags mulighed:
Hvad med at alle fik 12 års skolegang.....og man lavede nogle linjer som eleverne kunne vælge sig ind på de sidste to-tre år af denne her skolegang. Og så kunne eleverne starte direkte på uddannelsen til social og sundheds-assistent eller smed...

Vi kunne begynde med at alle, selv gymnasie-elever, gik på et basisår, hvor de prøvede hvad forskellige uddannelser tilbød.

En anden mulighed er denne her:
EUX uddannelser for og til alle som starter på en uddannelse til f.eks. smed, tømrer, murer, frisør mv.

jens peter hansen

Med hensyn til det kolde på erhversuddannelserne og her tænker jeg mest på håndværkerskolerne, så har mange af mine gamle elever gennem 38 år savnet en personlig kontakt og en varm skolekultur. Men det er selvfølgelig ikke det samme overalt.

Lise Pedersen

Karsten Aaen: God ide at lade alle unge gennemgå et introforløb til ungdomsuddannelserne, så de bliver i stand til at vælge på et lidt mere kvalificeret grundlag end de gør i dag.
Dernæst skal erhvervsuddannelserne opgraderes både økonomisk og politisk, så de kommer af med deres status som "taberskoler". Alt for mange aner ikke om gymnasiet er det bedste for dem, det tror de bare. Ligesom deres forældre, lærere, erhvervsvejledere m.fl.
Som håndværker er der mange fede jobs og videreuddannelsesmuligheder at få, men det er træls at respekten for godt håndværk er forsvundet i akademisk snobberi og vås om at vi alle lever i "videnssamfundet". Som om at viden kun kan opstå i hovedet på akademikere!
Lego og Danfoss var aldrig blevet til noget uden gode håndværkere, som er kendetegnet ved at de både kan bruge hænder og hoved - samtidigt!
Jeg har selv arbejdet som forskningstekniker på KU i en årrække, hvor de bedste resultater ofte blev opnået, når håndværkeren og akademikeren arbejdede tæt sammen.
Mangel på praktikpladser, ringe økonomi på erhvervsskolerne og det generelle akademiske snobniveau står i vejen for at flere unge kan få en uddannelse, der passer til dem. Og selvfølgelig skal der være ressourcer til at hjælpe de unge kontanthjælpsmodtagere, som ingenting kan. Det kan mange af dem komme til, med den rette hjælp

Peder Meyhoff

Hvorfor dog tage en erhvervsuddannelse? De jobs er jo ved at blive overtaget af polakker der mere eller mindre ulovligt arbejder langt billigere end dansk mindsteløn.

Og det er ikke fordi jeg har noget mod polakker; jeg har kun noget mod de danske politikere der har ladet det komme så vidt.