Læsetid: 2 min.

Regeringen vinder kampen om nyttejob

Danskerne er enige i, at ledige skal sendes ud i såkaldte nyttejob, viser ny undersøgelse
12. marts 2013

Regeringen har haft held med at sælge sin kontanthjælpsreform ikke blot som en hjælpende hånd til statskassen, men også til de ledige.

Sådan lyder det fra eksperter, efter en ny undersøgelse afslører, at syv ud af 10 danskere bakker op om beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) forslag om at sende ledige ud i såkaldte nyttejob.

»Det er bemærkelsesværdigt, at det er blevet muligt for politikerne at retfærdiggøre nytteaktivering udfra to parametre, som ellers har været betragtet som gensidigt udelukkende: Nemlig at aktiveringen ikke bare er omkostningseffektivt, og de ledige altså holdes væk fra de offentlige kasser. Men at det samtidig er med til at give de ledige et bedre liv, hvor man ellers tidligere har ment, at tvangen ikke fremmede dette,« siger Mathias Herup Nielsen, ph. d-studerende ved Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet.

Mette Frederiksens forslag er inspireret af Aalborg Kommune, og Mathias Herup Nielsen har netop undersøgt, hvad der er blevet skrevet og sagt siden Aalborg i 2009 begyndte at give unge kontanthjælpsmodtagere besked om, at kunne se frem til at arbejde i kommunens haveservice fra første dag på støtten.

Beskæftigelsesministeren taler da heller ikke om »nedskæringer«, »besparelser« eller »effektivitet«. I stedet bruger Mette Frederiksen ord som, at »ingen skal overlades til sig selv«, »alle skal have mulighed for at blive en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet«, og at mennesker bliver »fastholdt i passivitet og får slukket deres drømme«.

Fokus på ret og pligt

Ifølge en ny undersøgelse fra Ugebrevet A4 støtter 71 procent da også, at arbejdsløse i kontanthjælp sendes ud i nyttejob. Tidligere har undersøgelser vist, at mens 24 procent i 2011 mente, at kontanthjælpen var for høj, så steg tallet i 2012 til 28 procent.

Selv om det ofte fremhæves, at skiftet skyldes debatten om »Fattig-Carina« og »Dovne-Robert«, så understreger Mads Peter Klindt, adjunkt ved Institut for Statskunskab, Aalborg Universitet, at der i efterhånden flere år har været en stærk fokus på pligt og ret.

»I virkeligheden er det ikke noget nyt med disse nyttejob. Tilbage i 1990’erne, da den daværende Nyrup-regering lancerede den aktive arbejdsmarkedspolitik, involverede det folk som både var i dagpengesystemet, og folk, som var i kontanthjælpsystemet. Dengang valgte nogle kommuner også fra dag ét at sende unge kontanthjælpsmodtagere ud for at luge bede i haverne hos ældre mennesker. Men i 00’erne gik det i glemmebogen, fordi der var tale om en forholdsvis lille gruppe af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Nu er ledigheden imidlertid stigende, hvilket især rammer de unge, og mange af dem har ikke ret til dagpenge, da de ikke er medlem af en a-kasse«.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu