Læsetid: 5 min.

’Jeg har sagt fra i det omfang, jeg kunne’

Ingen i Integrationsministeriets Indfødsretskontor brød sig om det, da kontorets medarbejdere i februar 2009 fik besked om fortsat ikke at rette ind efter en FN-konvention, efter at de havde kendt til fejlen i godt et år. Det fortalte chefen for kontoret under kommissionens tredje afhøring af hende
Mariam El Sadek havde boet i Aarhus det meste af sit liv, da hun i 2008 henvendte hun sig til politiet for at søge om dansk statsborgerskab. Det havde hun krav på i henhold til en FN-konvention fra 1961 om statsløshed. Hun fik afslag, dagen før Birthe Rønn rettede ind.
22. marts 2013

Det mærkes på det stigende antal bisiddere, der bænkes i Statsløsekommissionens lokale på Fremtidsvej i Søborg, at kommissionen i sine afhøringer er nået til den mere alvorlige del af sagen om Integrationsministeriets ulovlige afslag på statsborgerskab til unge statsløse.

Mens godt 20 bisiddere opmærksomt fulgte med, blev chefen for det kontor i Integrationsministeriet, der var ansvarlig for fejlbehandlingen af ansøgninger om statsborgerskab fra unge statsløse, onsdag i denne uge afhørt for tredje gang. Denne gang ville kommissionens udspørger, advokat Poul Heidmann, især høre om perioden fra februar 2009 og frem til januar 2010, hvor Folketinget langt om længe blev orienteret og den fejlagtige sagsbehandling endeligt normaliseret.

I februar 2009 var det et år siden, at embedsmænd i Integrationsministeriet havde opdaget, at ministeriet i en årrække havde behandlet ansøgninger om statsborgerskab fra statsløsei strid med FN-konventionen om statsløshed. Alligevel gav kontorchef Dorit Hørlyck sine medarbejdere instruks om fortsat at behandle sådanne ansøgninger uden at tage hensyn til konventionen. Instruksen til sagsbehandlere om at fortsætte fejlbehandlingen fulgte, efter at Dorit Hørlyck havde sendt et såkaldt mavebælte om sagen – en skriftlig redegørelse samt en indstilling – til integrationsminister Birthe Rønn Hornbech. Her var indstillingen til ministeren netop at fortsætte med at behandle ansøgningerne fra de statsløse efter de almindelige retningslinjer, dvs. uden hensyn til FN-konventionen om statsløshed. Og denne indstilling havde ministeren tiltrådt.

Et dunkelt punkt

Tidligere har Dorit Hørlyck over for kommissionen forklaret, at hun selv mente, det rigtigste ville være at rette ind efter FN-konventionen. Men hvorfor hun alligevel endte med at sende en indstilling til ministeren, som i realiteten lagde op til konventionsbrud, er fortsat en af sagens dunkle punkter.

Sikkert er det, at kontorchefen tilbage i august 2008 havde indstillet til Birthe Rønn Hornbech, at ministeriet skulle rette ind efter konventionen. En indstilling, som ministeren ikke tiltrådte. Igen i januar 2009 sendte Dorit Hørlyck et mavebælte opad i systemet, hvor hun indstillede en lovliggørelse af sagsbehandlingen. Men både hun selv og souschefen i Indfødsretskontoret, Kirsa Reinholt, har tidligere forklaret, at de aldrig fik mavebæltet retur, efter at de sendte det til afdelingschef Kim Lunding. Og Birthe Rønn Hornbechs bisidder har oplyst, at hans klient ikke mener nogensinde at have set dette mavebælte.

I stedet fik embedsmændene besked om, at integrationsministeren ønskede at tage sagen op på et nordisk ministermøde, der skulle finde sted i juni i Larvik. Ministeren ville således høre nærmere om de øvrige nordiske landes fortolkning af FN-konventionen. En beslutning, der undrede embedsmændene, eftersom de allerede flere gange havde gennemført grundige høringer om sagen hos de nordiske lande og nu bare gerne ville have standset den ulovlige sagsbehandling.

Det var som reaktion på beskeden om Birthe Rønn Hornbechs ønske, at Indfødsretskontoret indstillede til ministeren, at de statsløses sager skulle behandles efter de almindelige retningslinjer. Tidligere har Dorit Hørlyck over for kommissionen forklaret, at hun fik ordre fra afdelingschef Kim Lunding til at komme med denne indstilling. Men under onsdagens afhøring var hun mindre klar i mælet i sin omtale af beskederne fra Kim Lunding, der vel at mærke også i dag er hendes umiddelbare foresatte.

Dorit Hørlyck nøjedes med at konstatere, at beslutningen om indstillingen til ministeren blev truffet efter »drøftelser« med Kim Lunding, og at de mente, indstillingen »var i overensstemmelse med, hvad ministeren ønskede.«

Vinde tid af politiske hensyn

Over en bred kam har jurister kritiseret, at Integrationsministeriet igen og igen spurgte de øvrige nordiske lande om deres fortolkning af FN-konventionen om statsløshed. Konventionen efterlader nemlig intet fortolkningsrum, og under alle omstændigheder havde Folketinget allerede vedtaget en indfødsretslov, hvor betingelserne for statsløses ret til dansk statsborgerskab fremgik klart.

Kommissionens udspørger, advokat Poul Heidmann, ville vide, om det i forhold til beslutningen om endnu en gang at spørge de nordiske lande i stedet for at rette ind efter konventionen »kunne have været i spil som motiv, at man ville vinde tid«.

»Det var på det tidspunkt min opfattelse, at man havde svært ved at acceptere, at konventionerne skulle se sådan ud,« svarede Dorit Hørlyck med henvisning til, at statsløse unge ifølge konventionen har ret til dansk statsborgerskab, selv om de for eksempel måtte have være blevet dømt for kriminalitet.

»Man ville være 100 procent sikker på, at denne her konvention ikke kunne fortolkes anderledes, af hensyn til aftaleparterne,« tilføjede hun med reference til Dansk Folkeparti.

Udspørger Poul Heidmann ville også vide, hvorvidt instruksen om ikke at rette ind efter konventionen, som blev formidlet til Indfødsretskontoret i februar 2009, gav anledning til reaktioner fra medarbejderne.

»Jeg ved da, at de har snakket i kontoret om, at de ikke brød sig om det. Det kunne jeg godt forstå. Det var der jo ikke nogen af os, der gjorde,« forklarede Dorit Hørlyck, der understregede, at »jeg har sagt fra i det omfang, det var mig muligt.«

Ved det nordiske ministermøde, hvor Birthe Rønn Hornbech skulle have drøftet FN-konventionen om statsløshed med sine ministerkolleger, meldte hun fra på grund af sygdom.Og heller ikke departementschef Claes Nilas, der ellers var rejst med Dorit Hørlyck til mødet i Larvik, deltog i drøftelserne om FN-konventionen. Han »måtte desværre forlade mødet, før emnet kom på dagsordenen,« forklarede kontorchefen.

Dorit Hørlyck måtte derfor selv stå for drøftelsen om FN-konventionen, og ligesom tidligere kunne hun konstatere, at der var mindre variationer mellem landenes fortolkninger af konventionen, hvilket dog ikke syntes at åbne mulighed for at forstå teksten anderledes, end dens ordlyd lagde op til.

Ikke desto mindre besluttede Dorit Hørlyck og Kim Lunding ifølge kontorchefens forklaring, at de en sidste gang ville tage sagen op på et møde i København mellem embedsmænd fra de nordiske lande i oktober 2009. De ville denne gang høre, om landene efter drøftelsen ved ministermødet var kommet med »nye tiltag« i forhold til konventionen.

Og mens månederne gik, fortsatte Integrationsministeriet den ulovlige praksis over for de statsløse.

Heller ikke mødet mellem embedsmænd i oktober 2009 førte nye oplysninger med sig. På den baggrund sendte Indfødsretskontoret en række nye mavebælter opad i systemet, hvor de indstillede, at ministeriet skulle rette ind efter konventionen.

Næsten to år efter den ulovlige sagsbehandling blev opdaget, tiltrådte Birthe Rønn Hornbech indstillingen, og i januar 2010 blev sagsbehandlingen normaliseret og Folketingets Indfødsretsudvalg orienteret om ministeriets konventionsstridige praksis. Det skete med et brev den 27. januar, hvis indhold dog var meget summarisk, og som ingen af udvalgets medlemmer forstod betydningen af. Orienteringen indeholdt således ingen oplysninger om, hvor længe den fejlagtige fejlbehandling havde stået på på trods af ministeriets viden om fejlen, selv om ordførerne fra VK-regeringen og DF tre uger tidligere havde modtaget en langt mere fyldestgørende orientering.

Hvorfor denne meget lidt præcise orientering, spurgte Poul Heidmann og tilføjede: »Man kunne jo få det indtryk, at det var et hændeligt uheld, som ingen kunne gøre for.«

Dorit Hørlyck svarede, at hun ikke mente, man traf »et bevidst valg om at behandle sagerne i strid med konventionerne«. Snarere var der tale om »manglende opmærksomhed«, og at man ville undersøge, »om der var rum for fortolkning«.

Men selv var kontorchefen vel ikke i tvivl om, hvordan konventionen skulle fortolkes, spurgte Poul Heidmann. »Det er da ikke nok, at jeg var overbevist om, hvordan konventionerne skulle fortolkes,« svarede kontorchefen.

/

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Inger Sundsvald
  • Niels Mosbak
  • Grethe Preisler
Inger Sundsvald, Niels Mosbak og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heinrich R. Jørgensen

Der danses om den varme grød, og ingen tør åbenbart sige højt, hvad grundlaget for 'fejladministrationen' bestod i. Muligheden for denne 'fejlaministration' var konstrueret med på kreativ og meget omstændelig vis. Der var intet tilfældigt over dette.