Læsetid: 6 min.

Selvfølgelig endte hesten i hakkeren

Kødindustrien har vist sig at være en hakkemad af pensionerede rideskolepony’er, italienske mafiametoder, rumænske æsler og 9.000 forsvundne svenske heste. Mens forbrugerne igennem halvanden måneds madskandale har panikket, er eksperterne mere forbavsede over Europas overraskelse end over fundet af hest i lasagnen
I både Sverige og Storbritannien har myndighedene i kølvandet på hestekødsskandalen fundet ud af, at man langt fra har overblik over, hvor døde heste havner. Billedet her er fra Gudme Privatslagteri på Fyn, hvor man har oplevet en øget interesse for hestekød i kølvandet på skandalen.

Katrine Becher Damkjær

6. marts 2013

I gamle dage havde vi bonden. På bondens mark stod en ko. Når tiden var inde, blev dyret trukket ind til slagteren, der tog livet af drøvtyggeren og derpå solgte de spiselige dele til landsbyens sultne, hårdtarbejdende bønder. Sådan fik vi kød på bordet.

Matthias Kaiser griner i telefonen; han er madfilosof og professor på universitetet i Bergen, og han ved godt, at han lige har tegnet et noget romantisk billede af fortiden. Men ser man på nutidens kødindustri, ville man næsten ønske, man kunne skrue tiden tilbage. Og når et samlet Europa igennem halvanden måned har pisket en stemning af hestehysteri op, skulle det måske i stedet have brugt tiden på refleksion. Være stoppet op og måske have erkendt, at vi alle har et ansvar for udviklingen i kødindustrien:

»Til syvende og sidst afspejler denne skandale, at vi alle sammen har vænnet os til at få meget billig mad. Flotte biler, fine huse – og billig mad. Sådan er det i alle europæiske lande, hvor det beløb, vi bruger på mad, er blevet radikalt mindre siden 1950’erne. De pressede priser har presset industrien ud i ulovligheder,« siger Matthias Kaiser.

Hestekødsskandalen viser bagsiden af det moderne liv og den globaliserede verden. Selvfølgelig er det de kriminelle bagmænd og industrien, der skal rydde op i kødsvineriet, fastholder Matthias Kaiser, men hvis noget for alvor skal forandres, er det op til fællesskabet:

»Måske er tiden inde til at stoppe op? Ikke kun på grund af hestekødsskandalen, men også på grund af klimaforandringer. Der er mange grunde til at tænke over, hvordan vi spiser kød,« siger han og indrømmer straks, at, jo, han spiser da også en steak af og til, men han er så til gengæld bevidst om, hvorfra kødet kommer:

»Så går jeg ned til slagteren, og jeg forhører mig altid om, hvilket slagteri bøffen er fra. Det er noget, der burde være mere udbredt: Almindelig fornuftig, kritisk sans,« siger Matthias Kaiser.

Slemme Rumænien

Igennem den seneste halvanden måned er medierne svømmet over med den ene utrolige forklaring på hestekødsskandalen efter den anden.

Det hele begyndte med en burger i Irland, flere bøffer kom til, og en lasagne fra et firma med det fjollede navn Findus indeholdt pludselig 75 procent hestekød. Så kom IKEA’s kødboller, og så var der også hest i Østrigs kebabruller. I Storbritannien væmmedes man, i Frankrig steg salget af hestekød, og den før forholdsvis ukendte danske fødevareminister var pludselig sat på pinebænken i den ene TV-Avis efter den anden. Den europæiske kødindustri blev verdensberømt, og mens den amerikanske tv-vært Jon Stewart dedikerede et helt afsnit af The Daily Show til hestekødsskandalen, pegede alle pile mod Rumænien – det nye, utjekkede medlem af den europæiske familie.

Men det undrer ikke professor i bioetik Peter Sandøe, at der dukkede hestekød op i retterne.

»Der er tilsyneladende hestekød tilgængeligt, som er væsentligt billigere end oksekød. Da mange fødevarer bliver sammenstykket af de billigste ingredienser, som kan findes på det internationale marked, kan det ikke undre, at kreative personer undervejs har fået smuglet noget hestekød ned i oksefarsen. Det har skabt billig fars, som bagmændene også har kunnet tjene på. Da det klart ikke kan smages i de højt forarbejdede færdigvarer, har det været en nem fidus. Det grundlæggende problem er, at ingen tilsyneladende kan overskue og kontrollere den lange kæde, fra dyrene bliver slagtet, til dele af dem ender i en frossen pizza eller lasagne,« siger Peter Sandøe.

Rumænien blev hurtigt en af hestekødsskandalens hovedmistænkte, fordi landet for seks år siden indførte en lov, der ulovliggjorde brug af hestekærrer på gaderne. Pludselig stod rumænerne så med en hel masse heste, som de ikke skulle bruge til noget. Det har fået flere til at spekulere på, om det er disse heste, der er endt i oksefarsen. Blandt de nu overflødige trækdyr var også æsler, og om æslerne også er endt som hakkekød på pizzaer, vides endnu ikke.

Det er ikke det eneste rygte, der har verseret under skandalen: Ifølge den engelske avis The Observer har kilder tæt på kødindustrien anklaget den italienske og polske mafia for at stå bag ombytningen af oksekød til det billigere hestekød. Kilderne påstod også, at dyrlæger og andre officielle kontrolinstanser i den britiske kødindustri var blevet presset og truet til at godkende hestekød som oksekød.

Forsvundne heste

I midten af februar kom det frem, at vores nærmeste naboer heller ikke havde helt styr på hestene. Det anslås, at mellem 18.000 og 23.000 heste hvert år dør i Sverige, men det er kun 14.000 af dem, der dukker op i myndighedernes opgørelser. Det vil sige, at der hvert år dør 4-9.000 heste, man ikke aner, hvor ender.

For Matthias Gårdlund, der fører tilsyn med kødindustrien i Skåne, har det bestemt været tankevækkende:

»Vi har ikke mandskab til at stå på Øresundsbroen og holde øje med, hvor mange heste der kommer ud af landet, og hvad de skal. Vi anslår derfor, at der nok er et større antal, der bliver fragtet igennem Danmark og videre ned i Europa for blive handlet på det sorte marked,« siger han.

Ligesom i Sverige har forsvundne heste også været et tema i den britiske debat i de forgangne uger. Et parlamentsmedlem vurderede, at omtrent 75.000 heste hvert år mangler i de officielle opgørelser.

»Man kunne garanteret tegne et billede af hestekødslasagnen eller frysepizzaens rejse fra Rumænien, til Luxembourg, via Cypern og så til Frankrig. Ligesom kødet i mange tilfælde også kommer fra lande uden for EU. Problemet er slet og ret, at det er et fuldkommen uoverskueligt marked, så myndighederne kan ikke følge med,« siger Matthias Kaiser om industrien, han selv har tilset igennem Eursafe, European Society for Agricultural and Food Ethics.

Stikprøver ikke nok

Peter Sandøe står tilbage med en stor undren efter hesteskandalen: Hvorfor tror politikerne, de kan berolige forbrugerne med dna-prøver?

»Politikerne lover dna-test og udvider med yderligere stikprøver. Men man løser ikke problemet ved at undersøge for hest. Spørgsmålet burde være, hvordan man holder ordentligt øje med hele processen fra jord til bord eller fra fold til færdigret. Og hvis der er hest i oksefarsen, hvad så med giftstoffer? Det spørgsmål stiller politikerne helst ikke, for de ved godt, at de ikke magter at besvare det,« siger Peter Sandøe.

Hvert år slagtes en kvart milliard heste, køer og grise i EU, og der foretages omtrent 2.250 stikprøver af det. Der er ikke alene tale om, at man kun foretager ganske få stikprøver; man finder heller ikke andet end det, man leder efter – i dette tilfælde hest.

Matthias Kaiser er enig i, at stikprøver ikke kan løse problemerne, og at det derfor er op til industrien at arbejde for større gennemsigtighed. Mens vi venter på, at det sker, bør forbrugerne lægge deres naivitet i forhold til madindustrien bag sig:

»Det er indgroet i borgerne i vores lande, at staten som vores partner skal beskytte os fra det onde og alt skadeligt. I de nordeuropæiske lande især har man for vane at have blind tillid tid, at staten nok skal løse problemet, men i denne situation sker det bare ikke.«

Det er derfor i høj grad op til forbrugerne selv at købe fødevarer, som de mener, de kan have tillid til, pointerer Peter Sandøe. Indrømmet, han spiste da nok en fryselasagne eller to, da han studerede. Men det gør han ikke mere:

»Hvis man spiser frysepizzaer eller dåseravioli, så er man i en vis forstand selv ude om det.«

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Robert Ørsted-Jensen
  • Anders Krog
  • Per Torbensen
  • Morten Lind
  • Niels Mosbak
  • Nic Pedersen
  • mariann offersen
  • Erik Jensen
Robert Ørsted-Jensen, Anders Krog, Per Torbensen, Morten Lind, Niels Mosbak, Nic Pedersen, mariann offersen og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nick Mogensen

Det handler vel i bund og grund om, at vi - som forbrugere - har skandaløse spisevaner, bundet i dogmatiske forestillinger, der er fuldstændig forladte for enhver relation til virkeligheden, samt et tosset 'pack' af tv-madprædikanter, der legitimerer kødspiseri, forladt for enhver overvejelse om de konsekvenser disse vaner måtte have. Men "virkeligheden eksisterer, desuagtet vores erkendelse af denne" (for at citere en klog ven). Derudover (og måske værst af alt) ønsker vi ikke - fordi vi fortsat vil leve et liv hvor materielle forbrugsgoder er stor del af vores selvforståelse - at vide mere; bruge flere penge på fødevarer eller ændre vores spisevaner markant. Jeg forudser at langt flere "skandaler" vil ramme os - ikke fordi en ond klub af pengegriske tosser ønsker at udnytte et uigennemskueligt marked, men fordi vi er skandalerne .

Velbekom.

Dan Johannesson, Signe Ravnholt, Janus Agerbo, Mette Hansen, H.C. (Hans Christian) Ebbe og Morten Lind anbefalede denne kommentar

Det ville nok være lettere at holde styr på kødet, hvis man slagtede dyrene i det land, de levede i, inden de fik kniven.
Eller for at udtrykke de helt ekstremt: hvis man slagtede dyrene i den landsdel, de levede i, inden ...

uffe hellum, Nick Mogensen, Anders Krog, Jørn Lybech, Bo Johansen, Alan Strandbygaard, Per Torbensen, John Vedsegaard, Niels Mosbak, n n, Anders Feder, Morten Lind, Jette Abildgaard, Henrik Rude Hvid, Rasmus Kongshøj, Vibeke Svenningsen, Henrik Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Det er uacceptabelt med falske varedeklarationer og andet snyd med fødevarer.

Men det er også uacceptabelt, at en gang hestekød kan give større forargelse og større politisk storm end det faktum, at man endnu ikke har fået sat en stopper for f eks kvindehandel, narko, våbensmugleri, bandekriminalitet m v - det er som om, at vi er blevet vant til, at disse typer forbrydelser bare er en del af "normal-billedet" , og så gider man ikke gøre noget effektivt ved det - forargelsen er væk.???. (Hestekød derimod - uha uha , frem med bål og brand ! )

Vores værdinormer er på forskellige områder ligesom ude af takt med hinanden ?

Karsten Aaen, Inge holm, Robert Ørsted-Jensen, Steffen Gliese, Michael Madsen, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Per Torbensen, John Vedsegaard, Rasmus Kongshøj, Morten Lind, Jette Abildgaard og Peter Ole Kvint anbefalede denne kommentar

@Robert Kroll

Nej, det handler næppe om noget så fint som værdinormer.

"Vi" er bare meget nemme at aflede!

Lige som småbørn.
Det er derfor, det er så nemt at stjæle slik fra dem (og "os"). ;-)

Per Torbensen, Steffen Gliese, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Niels Mosbak og Morten Lind anbefalede denne kommentar

Til syvende og sidst afspejler denne skandale, at vi alle sammen har vænnet os til at få meget billig mad.

Nej, Det handler om lav moral/profitjagt og slap lovgivning.
Nogle straffe der battede, eks hvis et kødfirma ommærker/forfalsker så lad det miste retten til at producere, i eks et halvt år, konfisker overskud fra svindlen, dette kan gælde fejlmærkninger såvel art som giftstoffer mm, idag er det vel en fidus for Findus, overskudet er reddet, forbrugerne snydt.
Jeg har ingen tillid til at køe dyrt er sikkerhed for kvalitet, da sagen for et par år siden handlede om gammelt/ommærket kød var flere "dyre" butikker også syndere.
Desværre er det ikke alle der inden for rimelig afstand har en slagter, man kan have tillid til, det gælder for de fleste specielle fædevarerbutikker, discounten har vundet markedet, men for fanden ikke retten til at svindle, lovgiverne må på banen.

Nick Mogensen, Bo Carlsen, Anders Krog, Per Torbensen, kim jensen, Ib Christensen, Nic Pedersen, Niels Mosbak og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Det er hyklerisk, at føle væmmelse ved at have spist den ene pizza og lagsagne efter den anden, fordi man kan/kunne lide smagen uanset indholdet.

Det er derimod ikke hykleri at føle sig snyt ved at have betalt for oksekød, der bevidst var/er erstattet med hestekød.

Vil man snyderiet til livs, kan man indføre en lov der fastsætter, at hvis en DNA-prøve viser andet kød end oplyst på varedeklerationen, så skal producenten og leverandørene, som udgangspunkt, betale en bøde svarende til hele mængden og værdien af alt det kød der er solgt siden sidste myndighedskontrol.

For nogle år siden havde vi i Danmark en situation, hvor der blev opdaget svinekød i oksefars. Undskyldningen var, at det måtte stamme fra en urengjort kødhakker hos producenten, selv om der kun var 10 - 15% svinekød i oksefarsen i samlige udtagne prøver. Altså kødhakkemaskinen frigjorde kun 10 - 15% svinekød under hele processen, der lavede oksefars. Underlig maskine der kunne indeholde så meget svinekød, og alligevel kun frigøre 10 - 15% under en arbejdsproces for oksekødsfars.

At oksefars sælges på tilbud, berettiger ikke at det bliver forbrugernes eget ansvar, at indholdet svarer til det oplyste på varedeklerationen.

Og det er iøvrigt også amoralsk og helt uden respekt og indsigt for trosretninger, der af den ene eller anden årsag ikke spiser en bestemt slags kød, som producenten bevidst uden oplysning og alene af profithensyn har blandet i et produkt med falsk varebetegnelse.

Hele affæren fortæller mere om producenternes baggrund og bevidste hensigt, end det fortæller om myndighedskontrollen og forbrugerne.

Steffen Gliese, kim jensen, Ib Christensen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar

Et af problemerne er såmænd også at myndighederne selv blokerer for lokale fødevarer.. Et eksempel som vi fra Dansk Fjerkræ Forum har oppe lige nu er salg af æg fra små hønsehold. I Danmark er det lige nu helt ulovligt at sælge æg fra race- eller hobbyhøns ved stalddøren eller over hækken.. Fødevarestyrelsen har så efter flere års pres kommet med et forslag hvor de vil gøre det muligt at sælge æg fra race- eller havehøns. Men i forslaget er krav om omfattende blodprøver og gødningsprøver inden man kan blive godkendt til at blive kontrolleret.. Regler der i praksis er så bureaukratiske og dyre at ingen vil kunne efterleve dem og så vil det stadig ikke være muligt at købe æg fra små lokale producenter hvor forbrugeren kan se hvor æggene kommer fra. Det har myndighederne sat en effektiv stopklods for. I andre lande som Sverige, Tyskland og England så må man skam gerne sælge æg fra små hønsehold. Det er overhovedet ikke noget problem og betragtes slet ikke som nogen risiko. Sverige har såmænd også haft status som salmonellafrit længere end Danmark. Det er helt uden faglig begrundelse at små danske besætninger skal have taget blodprøver mens man i Sverige må sælge helt uden nogen kontrol.

Det hævdes ofte at det er forbrugeren der bestemmer med pengepungen. Det er IKKE tilfældet. Her er det så afgjort myndighederne der blokerer. Kunderne er der, sælgerne er der, markedet er der. Men myndighederne siger nej. Hvis vi vil væk fra fødevareproduktion ad snørklede kanaler og langt fra forbrugeren, så er det nødvendigt at myndighederne får en helt anden tilgang til tingene og specielt de små producenter.

Karsten Aaen, Anders Krog, Per Torbensen, Steffen Gliese, Michael Madsen, Jacob Jensen, H.C. (Hans Christian) Ebbe, kim jensen, Ib Christensen, Jens Høybye, Nic Pedersen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar

Finn Jensen,

det er mig bekendt helt lovligt at sælge rugeæg.
Om køber så selv lægger sig på dem eller finder på andet, er vist stadig udenfor STASIs kontrol? ;-)

Hvis du sælger rugeæg, så skal både køber og sælger skrive adresse, dato og antal ned og gemme i 2 år og det skal forevises til Fødevarestyrelsen på forlangende... Og ja jeg har prøvet det for nogle år tilbage.

Finn Jensen

Dit indlæg er korrekt, bortset fra, at det ikke er myndighederne, der har fastsat, at der skal betales for en kontrol.

Det er en politisk beslutning, som er helt hen i vejret. Især i lyset af, at det stort set koster det samme, uanset du har 10.000 æglæggere eller kun 12.

Selve kontrollen af æg der forlader (foræres eller sælges) fra en ejendom, synes jeg er OK i forhold til opdagelse af salmonella m. m.

Er der ikke et register over alle hov- og klovdyr i EU, så er der vel også en database, og hvis dyrets ID følger med varen helt ud til forbrugeren kan man slå det op. Er det ikke nærmere fordi man ikke vil, end man ikke kan? Var det netop ikke det system man indførte i forbindelse med kogalskaben, hvorfor så ikke bruge det?

Søren Lom

Det gør man også. (CHR-registeret).

Men problemet (snyderiet) opstår først efter at dyret er slagtet og veterinært godkendt.

Ib Christensen

For mit vedkommende er jeg mest harm over hvordan folk latterliggøres med, at de ikke tager skade af hestekød, eller de burde købe deres kød hos slagteren hvis de vil vide hvad det er.
Mens det fuldstændig glemmes/gemmes at, det faktisk drejer sig om den utiltalende etik der er blandt industriernes repræsentanter.
Hvis de er villige til at lade dig betale for oksekød, og leverer dig hest, så er de nok også villig til at skaffe sig dine penge på anden vis.

uffe hellum, Janus Agerbo, Per Torbensen, Bo Carlsen, Bo Johansen, Steffen Gliese, H.C. (Hans Christian) Ebbe og Benny Larsen anbefalede denne kommentar

@Jens Høybye

Så kan det vel helle ikke være så svært at lade nummeret følge alle batch fra det enkelte dyr. Så vil det blive afsløret at der er fremstillet mere kød end koen vejede.

alexander andersen

Det er dejligt at se danskerne stadig kan forarges:).
Jeg så nu hellere det var over børneslaver der laver sko til os. Fagforenings folk der henrettes på sodavandsfabrikker. Mennesker der hopper i døden som alternativ til at fremstille overflødigt legetøj til os. osv osv.

Karsten Aaen, Jesper Wendt og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Per Torbensen

Nu forstår undertegnet hvorfor det de sidste 20 år,for foden af Valby bakke ikke har kunne opdrive en ærlig heste bøf,hos slagtere her og omegn.

Samtidig er bureaukratiet vokset til astronomiske højder i samme periode inden for alle brancher,hvad laver de på kontoret efter klokken 0900?

@Per Torbensen

nogle af dem er tilsyneladende beskæftiget med (og lønnet for) gennemgang af kontrolskemaer for folk med mere end tolv høns i baghaven, kan jeg forstå af ovenstående kommentarer.

Grundlæggende er det godt, at spiseligt kød bliver spist. Det tror jeg alle kan være enige om. Hestekød er ingen undtagelse.

Men det skal helt klart foregå sobert. Dvs. det skal være underlagt veterinær kontrol og det skal sælges for det det er. F.eks. hestekød.

Det sker jeg køber færdigretter, men det sker sjældent. Normalt køber jeg mad, som er så uforarbejdet som muligt. Forarbejdningen klare jeg selv. Så er der mere styr på sagerne.

Sådan som det er foregået er usselt og dybt kriminelt. Organiseret kriminelt. De involverede som har skåret kassen på skødesløse købere høre hjemme i spjældet.

Nu skal jeg ud i køkkenet og brase frikadeller.

Velbekomme.

Folk brokker sig højlydt over hestekød i madvare. Derefter tager de ud i Bilka og køber 3 kg hakket oksekød for kun 100.- kr.

Steffen Gliese

Hvis man vil undgå den type skandaler, er man nødt til at hive profitten ud af fødevarefremstillingen. Da mad er noget, vi fremstiller af nødvendighed, burde det ikke være særlig umuligt.

Søren Lom

Sådan foregår det principielt også. Der er fuld sporbarhed lige indtil kødet (slagtekroppene) parteres i de forskellige udskæringer.

Men dit umidelbart logiske synspunkt omkring, at hvad der vægtmæssigt går ind i processen, også skal gå ud af processen (vægtmæssigt stemme overens) holder bare ikke helt.

Bedst illustreret ved at stille dig spørgsmålene:

Hvor meget kød er der på 2 kg. stegeben?

Er der forskel på mængden af kød fra slagter til slagter på stegebenene?

Hvor meget oksefars bliver der af en portion på 10 kg. oksesmåkød, hvis oksesmåkødet enten sælges som små portioner oksesmåkød, men samtidig også bruges som portioner der kan hakkes?

o. s. v.

Og Søren Lom

Hvor meget kalvekød er der i 2 kg. hakket kalv og flæsk til frikadeller?

Jfr. prisforskellen på 1 kg. hakket flæsk og 1 kg. hakket kalv og flæsk burde der næsten ikke være noget svinekød i 1 kg. hakket kalv og flæsk.

Tænk over det, når du køber færdigpakket kalv og flæsk næste gang :-)

Nikolaj Petersen

mhhh en lidt forsinket uaktuel nyhed... nå men det nye på fronten er at Nescafe har serveret kaffe med hestebønner i ....

Henrik Jensen

Og imens er legetøjsgiganten gået i gang med produktionen af en efterfølger til firmaets hidtidige storsælger, My little pony.

Serien skal fremover hedde My little lasagne.

Henrik Jensen

Og imens er legetøjsgiganten Hasbro gået i gang med produktionen af en efterfølger til firmaets hidtidige storsælger, My little pony.

Serien skal fremover hedde My little lasagne.

Georg Christensen

Hvorfor landede hesten, måske også hunden katten og også (to benede, såkaldte (intelligenser), i "hakkedrengen"?. Et spørgsmål, som let kan besvares: Så længe "illusinen" fortsætter, og ingen tør sige ordene (nok er nok), kun et par ord, som ingen mening giiver, hvis de fortsætter til "nok,nokker", uden handling

Georg Christensen

Problemet er slet ikke hestekødet, hund,kat, eller andet "kød".men "egenkontrol systemernes fuldstændige virknings løshed hos "fødevare industren", som overalt.

Ideen med "egenkontrol", blev bygget på ærlighed og værdighed, hvilket ikke længere er tilstede. Derfor må "kontrolsystemet" overføres til "samfundet", selvfølgelig accepteres af virksomheder, som ønsker, at virke i samfundet, med samfundet menes "EU fællesskabet".

Til "EU", har jeg et råd: Vær med, eller lad være. Vi "EU" folket er store nok, til, at sige, Vi kan let klare os selv. At en stor del af EU kapitalen er flyttet udenlandsk, betyder intet, 50% beskatning forlanges, hvis den kommer tilbage.

Hvordan EU, vil klare sig uden udenlandsk kapital: EU folket, starter bare forfra, i start processen, lukkes alle bare ude.

Ahhh ja, endnu en god grund til at droppe det animalske.

Og også en god grund til at droppe fabriksmad i det hele taget. Hvis man laver alt fra scratch selv, vil man aldrig få problemer med "mystery meat" og deslige.

Rune Rasmussen

Problemet er vold og drab på et forsvarsløst individ for pengenes skyld. Problemet er, at stort set ingen forholder sig til det. Hesten på billedet er helt forsvundet fra de fleste forbrugeres bevidsthed. Der er så at sige "ingen" på billedet ifølge mange, åbenbart. Men en hest er et levende individ med sin egen personlighed. Sansende, tænkende og følende på sin egen uvurderlige måde med bevidsthed. Ligesom hvert eneste andet individ der bliver behandlet som en ting, inden de bliver dræbt udelukkende for pengenes skyld. Problemet er hele præmissen: at mennesker mener, at de er en slags overlegen art, der ikke bare er uvurderlige, hellige i forhold til alle andre, men i en position til at at udnytte, mishandle og dræbe enhver anden, blot fordi vedkommende ikke er menneske. Et enkelt spørgsmål enhver bør stille sig selv er: er jeg for eller imod vold og drab? De fleste vil sige ja, det er jeg. Men de fleste støtter vold og drab på forsvarsløse individer alligevel for at få et produkt der nemt kan erstattes. Så hvis man er imod vold og drab, så kan man vælge at blive veganer. Det er et fremragende valg, der først og fremmest støtter dyrene, der lider ufatteligt meget et helt liv igennem i større eller mindre grad, inden de bliver dræbt, langt tidligere end de ellers ville have levet, hvis de fik muligheden. Mange bliver dræbt fra fødslen, da de betegnes som "værdiløse" af industrien. Hanekyllinger bliver kværnet eller gasset levende af den grund. Kalve bliver dræbt, for at mennesker kan få komælk. Problemet er godtagelsen af denne præmis, der skal stoppe, fordi den indebærer et forsvar for vold og drab, der er absurd. Vold avler vold og drab avler drab.

Jonas Philomath, Tor Brandt og Nick Mogensen anbefalede denne kommentar
Rune Rasmussen

Problemet er vold og drab på et forsvarsløst individ for pengenes skyld. Problemet er, at stort set ingen forholder sig til det. Hesten på billedet er helt forsvundet fra de fleste forbrugeres bevidsthed. Der er så at sige "ingen" på billedet ifølge mange, åbenbart. Men en hest er et levende individ med sin egen personlighed. Sansende, tænkende og følende på sin egen uvurderlige måde med bevidsthed. Ligesom hvert eneste andet individ der bliver behandlet som en ting, inden de bliver dræbt udelukkende for pengenes skyld. Problemet er hele præmissen: at mennesker mener, at de er en slags overlegen art, der ikke bare er uvurderlige, hellige i forhold til alle andre, men i en position til at udnytte, mishandle og dræbe enhver anden, blot fordi vedkommende ikke er menneske. Et enkelt spørgsmål enhver bør stille sig selv er: er jeg for eller imod vold og drab? De fleste vil sige, de er imod. Men de fleste støtter vold og drab på forsvarsløse individer alligevel for at få et produkt der nemt kan erstattes. Så hvis man er imod vold og drab, så kan man vælge at blive veganer. Det er et fremragende valg, der først og fremmest støtter dyrene, der lider ufatteligt meget et helt liv igennem i større eller mindre grad, inden de bliver dræbt, langt tidligere end de ellers ville have levet, hvis de fik muligheden. Mange bliver dræbt fra fødslen, da de betegnes som "værdiløse" af industrien. Hanekyllinger bliver kværnet eller gasset levende af den grund. Kalve bliver dræbt, for at mennesker kan få komælk. Problemet er godtagelsen af denne præmis, der skal stoppe, fordi den indebærer et forsvar for vold og drab, der er absurd. Vold avler vold og drab avler drab.

Nick Mogensen

Folk her i kommentartråden misser fuldstændig pointen. Enten blandes kvindehandel ind i "samtalen" eller også er der tale om andre banale ideer om mere kontrol.

Dette handler om forbrugernes dogmatiske livsstil - ikke andet!

olivier goulin

Skindebat.

Det korte af det lange er, at animalsk føde grundlæggende er noget svineri.
Og industriel kødproduktion er bare industrielt svineri - om muligt endnu mere ulækkert.

Der er kun en fornuftig reaktion: Hold op med at spise den slags, og hold jer til alle de herlige afgrøder, som vores jord producerer. Og køb dem så uforarbejdede som muligt.

Det er mig en gåde, hvad folk frivilligt propper i munden.

/O

En hver form for liv indebære den præmis, at det med garanti medfører døden.

Og for gulerødder der enten bliver spist, eller endda resikerer at aflives ved kogning, også af veganere, ender gulerodens liv, længe inden livet som individ blev fuldført i dens egentlige formål, nemlig det at leve livet, for efter overvintring året efter at kunne danne blomster, der kan bestøves for skabelse af nye gulerodsindivider (nyt liv).

Disse gulerøddernes liv sælges, ligesom hestenes i artiklen, også for pengenes skyld, endda også til veganere der pådutter, hvad der pengemæssigt er etisk og moralsk korrekt at bruge som fødekilde for de enkelte individers opretholdelse af et liv, der naturgivent ved dets fødsel til livet er betinget af at kunne leve alene ved andre levende organismers ophør af netop livet.

Men hermed ikke sagt, at jeg mener, at det af menneskeindividets nuværende forbrug af animalske fødevarer er rimeligt og bæredygtigt i forhold til vegetabilske, og slet ikke når det af profithensyn sker under falsk varebetegnelse.

olivier goulin

Forsvarene for 'Kødets Lyst' er sofisme - intet mere, intet mindre.

Umoral og dårlig samvittighed pakkes af vejen i sofistisk argumentation.

En gulerod påføres ingen smerte ved at blive hevet op af jorden og spist.

Det kan jeg love dig for, at en hest gør.

Men helt overordnet er kødspisning en kulturæstetisk helligbrøde. Det er den ultimative fornedring af menneskelig værdighed og civilisation.

/O

Jonas Philomath, Tor Brandt og Nick Mogensen anbefalede denne kommentar
Rune Rasmussen

Jens Høybye: Måske du kan søge et job ved Rokokoposten. Det er jo fin satire, du skriver. God underholdning. Tak.

Nick Mogensen

Olivier Goulin.

Jeg er enig for så vidt hvad angår det masseproducerede, men jeg synes ikke nødvendigvis at slagte en høne i baggården en sjælden gang imellem er uetisk. Problemet er vores fuldstændige mangel på mådehold og den fremmedgørelse dyrene, men også vi selv, qua vores afsondring - vores mangel på erkendelse - fra selve slagteprocessen, transporten af dyrene og så fremdeles, har indarbejdet i denne milliardindustri.

Respekten er væk.

@Jens Højby:
Hvis du virkelig føler empati for grøntsager, så kan jeg anbefale en frugtbaseret kost. Frugt er den eneste fødevare i verden, hvor intet dør når du spiser den.

Sider