Nyhed
Læsetid: 3 min.

Den sidste mand, som står i SF

Selv om SF’s nye politiske ordfører, Jonas Dahl, støttede Astrid Krag under formandsvalget, så bliver det ham, som nu 24-7 skal forsvare Annette Vilhelmsen. Han beskrives som pragmatisk med en ukuelig arbejdsdisciplin og uden mod på magtkampe
SF’s nye politiske ordfører, Jonas Dahl, har ikke blandet sig i de interne magtkampe og diskussioner om SF’s principprogram

Torkil Adsersen

Indland
22. marts 2013

Egentlig var han socialdemokrat, SF’s nye politiske ordfører, Jonas Dahl, der afløser Jesper Petersen, som nu er gået til netop Socialdemokraterne.

Men Jonas Dahl husker ikke blot, hvordan han som barn mødte Socialdemokraternes daværende formand, Svend Auken, til et 1. maj-møde i hjembyen Randers og efterfølgende meldte sig ind i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU). Den 34-årige cand.mag. i historie og samfundsfag glemmer aldrig, hvordan Socialdemokraterne i 1992 væltede Svend Auken.

»Svends person gjorde mig politisk interesseret. Men måden, man behandlede ham på – også efterfølgende – var det, som gjorde, at jeg tænkte: Det er ikke det rigtige parti for mig. Så meldte jeg mig ud,« fortæller Jonas Dahl.

Selv om et efterfølgendeophold i USA, hvor han så forskellene mellem rig og fattig, førte til indmeldelse i SF Ungdom (SFU), så gik han dog – med egne ord – »død på« de evindelige magtkampe, positioneringer og personopgør i ungdomsorganisationen.

Istedet gik Jonas Dahl ind i lokalpolitik og blev i 2005 valgt til Regionsrådet i Region Midtjylland, inden han i 2007 (i andet forsøg) blev valgt til Folketinget i Aarhus Sydkredsen.

Når man taler med SF’ere om Jonas Dahl, er der da også tre ting, som går igen: Han er pragmatisk,har en ukuelig arbejdsdisciplin og ingen lyst til magtkampe.

»Jeg har aldrig mødt en politiker med så stort et netværk, som han bruger konstruktivt til både at blive klogere og påvirke den politiske dagsorden. Han er en rugbrødspolitiker, som kan sit håndværk og overskue en stor arbejdsmængde,« siger Thomas Medom, fungerende SF-rådmand i Aarhus.

Ikke blot holdt Jonas Dahl sig ude af de ungdomspolitiske kampe. I Folketinget.

I stedet er Jonas Dahl som sundhedsordfører og medlem af forsvarsudvalget kendt for to sager: Kritikken af den daværende VK-regerings overbetaling af privathospitalerne samt den såkaldte lækagesag. Det var Jonas Dahl som politianmeldte lækning af, at Jægerkorpset i 2007 skulle sendes til Irak.

Under formandsvalget var Jonas Dahl den sidste i folketingsgruppen som meldt ud, hvem han støttede: Sundhedsminister Astrid Krag (hun var nu aldrig i tvivl om støtten). Og da det skete, var det med – hvad han i dag beskriver som »en vending med et glimt i øjet« – nemlig, at hvis ’operation SF i regering’ skulle lykkes, uden at patienten døde, så var en sundhedsminister bedst egnet til opgaven.

Alligevel blev Jonas Dahl efterfølgende belønnet med en plads i den daglige ledelse, og som finansordfører stod han derfor for tur, da Jesper Petersen tirsdag aften ringede og fortalte Annette Vilhelmsen om sit partiskifte.

»Jonas er en politiker med meget få fjender, og som i stedet kommer godt ud af det med alle. Samtidig er han god til at håndtere konflikter på en måde, så man kan se hinanden i øjnene bagefter,« siger Jan Ravn, SF’s gruppeformand i Aarhus Kommune.

Som politisk ordfører får Jonas Dahl nu opgaven at svare på spørgsmål om SF’s dårlige meningsmålinger, kritiske røster fra baglandet og stå for almindeligt forefaldende damage control. En opgave, som vil udfordre Jonas Dahls princip med at sætte mobiltelefonen på lydløs mellem 16:00 og 20:00, når han er hjemme hos hustruen og deres treårige i Risskov, nord for Aarhus.

Til gengæld er der så tradition for, at den politiske ordfører en dag belønnes med en ministerpost. Om Jonas Dahl også tænker den tanke, ved Thomas Medom ikke:

»Tja. Jeg har spurgt ham. Men det vil han ikke svare på.«

Torsdag måtte Jonas Dahl, som sin første opgave netop forsøge at forklare, hvad SF’s regeringsstrategi egentlig er, efter at Annette Vilhelmsen havde skabt tvivl om, hvorvidt partiet går til valg på at fortsætte regeringssamarbejdet. Hertil lyder den politiske ordførers kommentar:

»Vi sidder i regering indtil næste valg, fordi vi får mest politik igennem der. Og det er klart, at så ser vi på det til næste valg. Men lad nu vælgerne afgøre, hvem der skal sidde i Folketinget, og så skal vi selvfølgelig nok også afgøre, hvordan vi placerer os i det folketing. Det, jeg kan sige, er: Det er meget usandsynligt, at vi kommer til at pege på Lars Løkke Rasmussen som statsminister«.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Tak for en sober beskrivelse af JD.

PS: Så har JD noget tilfældes med Johanne S-N fra Enhedslisten. Hun var også socialdemokrat i sin meget tidlige ungdom.

Claus Sønderkøge

Præcis den samme karakteristik blev givet af Jesper Petersen indtil for et par dage siden. Den slags indholdsløs sladder er uden mening.

Sagen er at de folk som hopper rundt i partierne i dag ikke har andet projekt end deres eget ego. Den slags tåbeligheder kan journlister ikke skrive så derfor alt det sludder som bringes til torvs her og de fleste andre steder.

Claus Sønderkøge
7990 Øster Assels, Mors
csdenmark@gmail.com
www.bridgefiles.net
SKYPE: csdenmark

jan henrik wegener

Nej.
sagen er at hvis der er nogen eller noget man skal være ubetinget loyal overfor (og det er et stort spørgsmål) så er det næppe noget parti!
Partier kan have deres berettigelse, som organisationer til at fremme bestemte mål for samfundet. De skal derimod ikke ses som mål i sig selv, og det "gode" man som medlem går ind for skal helst række ud over ikke blot egne personlige, men også partiet. Det er det principielle her!

Henrik Jensen

"Den sidste mand, som står i SF"....

WTF!

Er feminiseringen på venstrefløjen nu så fremskredet, at alle andre SFere sidder ned, når de skal tisse?

Toke Ernstsen

SF's rutschetur i meningsmålingerne og medlemsflugten fra partiet, trækker konstant overskrifter og fører til den ene analyse efter den anden om årsag, virkning osv.

Men faktum er, at SF altid har været et nicheparti, der blot fik en kortvarig opblomstring og chance hos vælgerne ved sidste valg, fordi rigtigt mange fejlagtigt troede SF i stand til at føre social politik. Vel placeret i magtens korridorer bekendte partiet imidlertid kulør og viste, at det blot var varm luft, tomme løfter og kun magten, der var det interessante, og at SF's ledende politikere derved ikke adskiller sig fra andre politikere.

De er med andre ord ligeså uinteressante som deres karriereorienterede politikerkolleger, og den såkaldte sociale politik, de påstår at stå for. Og i det lys må det undre, at så mange medier fortsat bruger så megen tid og spalteplads på noget så ligegyldigt. Masken er faldet, partiet har brugt 1½ år på at være skødehund for Thorning & Margrethe, og dets ledende politikere har for længe siden lugtet lunten og gjort deres politiske karrierer den største tjeneste ved at tage flugten fra partiet - ansporet af deres tidligere formand og nuværende udenrigsminister.

Så kære SF: Der er ikke brug for to socialdemokratier - ikke engang ét, efter det 'originale' er blevet en tro kopi af Venstre. Vi forventer derfor, at I afgår ved en meget stille død - for vores skyld gerne med værdighed, selvom det er mere end vanskeligt at få øje på, hvor den skal komme fra.

Jesper Park van der Schaft

Som tidligere medlem af SF, vil jeg ønske Jonas Dahl og resten af holdet held og lykke med deres fremtid.

Jeg håber, at partiet bevæger sig væk fra De Radikale og Socialdemokratiet og vender tilbage, som et venstreorienteret parti, hvor det hjælper de svageste i stedet for som nu i samarbejde med De Radikale og Socialdemokratiet ødelægger de svageste med de såkaldte velfærdsreformer.