Nyhed
Læsetid: 5 min.

Skibet er ladet med klimakontrovers

Har Danmark skabt grøn vækst i den forstand, at BNP vokser, samtidig med at CO2-udledningen falder? Ja, siger Energistyrelsen. Nej, siger Danmarks Statistik. Det er et spørgsmål om den store handelsflåde: Kan dens BNP-bidrag indregnes og dens CO2-belastning samtidig udelades?
Har Danmark skabt grøn vækst i den forstand, at BNP vokser, samtidig med at CO2-udledningen falder? Ja, siger Energistyrelsen. Nej, siger Danmarks Statistik. Det er et spørgsmål om den store handelsflåde: Kan dens BNP-bidrag indregnes og dens CO2-belastning samtidig udelades?

Bernd Otten

Indland
19. marts 2013

Har Danmark skabt grøn vækst, sådan som det både ønskes og fremhæves af regeringen? Sikres der vækst i bruttonationalproduktet, BNP, uden at klimabelastningen i form af CO2-udledning følger med op? Leverer Danmark ’afkobling’?

Diskussionen og uenigheden mellem fagfolk dukker op med mellemrum og nu igen.

Danmarks Statistik skriver i et aktuelt notat, at man med en ensartet inddragelse af kilderne til BNP-vækst og til CO2-udledning må »konkludere, at der for den danske økonomi som helhed ikke har fundet nogen afkobling sted i tyveårsperioden fra 1990 til 2010.«

Energistyrelsen er ikke enig.

Et spørgsmål om afkobling

Netop nu, under den økonomiske krise, er der ingen dansk BNP-vækst overhovedet. Danmarks bruttonationalprodukt skrumpede i 2012 med 0,6 procent, herunder i årets sidste kvartal med hele 0,9 procent.

Tilsvarende aktuelle data for de ledsagende CO2-udledninger er ikke tilgængelige, så man må se på tallene fra 2010 for at lave en sammenligning som den, Danmarks Statistik netop har offentliggjort.

Her viser data, at hvis man opgør CO2-udledningerne på den måde, Energistyrelsen og regeringen gør, så sker der faktisk en ret tydelig afkobling: Siden 1990 er Danmarks bruttonationalprodukt steget med næsten 40 procent, mens CO2-udledningerne er faldet med ca. 10 procent, sådan som flere på hinanden følgende statsministre med stolthed har fortalt, når de har optrådt i international klimasammenhæng.

I Energistyrelsens opgørelse mangler imidlertid én ting: Den danske handelsflådes bidrag til CO2-udledningerne ved sejlads i internationalt farvand.

Verdens største

Danmark har ifølge Danmarks Rederiforening verdens største handelsflåde målt i bruttotonnage, og A.P. Møller Mærsk er verdens største containerskibsrederi og fjerdestørst på tankskibe også målt i tonnage. Det betyder, at handelsflådens og især Mærsks indtjening er vigtig for dansk økonomi og bidrager til det danske BNP. Indtjeningen, angivet som ’valutaindsejling’, skønnes af rederiforeningen at være 190-195 milliarder kr. i 2012.

Men den store flåde betyder også, at skibenes samlede CO2-udledning ved de lange sejladser er betydelig. I 2011 udledte de danske rederiers skibe således 37 mio. ton CO2 – til sammenligning var CO2-udledningerne fra det samlede hjemlige energiforbrug ifølge Energistyrelsen 44,3 mio. ton. Handelsflådens klimabelastning kan altså næsten måle sig med det øvrige Danmarks, hvad energiforbrugets CO2-bidrag angår. Sagt på en anden måde: Af CO2-udledningen fra det totale energiforbrug – til lands og til vands – står handelsflåden for de 46 procent.

Følger retningslinjerne

I sit aktuelle notat argumenterer Danmarks Statistik for det logiske i at inddrage skibenes CO2-udledning i det nationale klimaregnskab, når nu deres økonomiske indtjening indgår i BNP-opgørelsen.

»Dette princip for opgørelse af energiforbrug og CO2-udslip følger de retningslinjer for miljøøkonomisk statistik og regnskaber, der er vedtaget af FN, IMF, Verdensbanken, OECD, Eurostat og FAO. Det er også dette princip, der ligger bag de årlige indberetninger af bl.a. CO2-udslip, som alle EU-lande er forpligtede til at indlevere til Eurostat i forbindelse med opgørelsen af de Europæiske Miljøøkonomiske Regnskaber,« anfører man.

Energistyrelsen ser anderledes på det.

»I den danske energistatistik opgøres bruttoenergiforbrug i fuld overensstemmelserne med de internationale retningslinjer for energistatistik i FN, Det Internationale energiagentur og Eurostat. Energiforbrug til fly i både indenrigs- og udenrigsfart samt indenrigs søtransport indgår således i opgørelsen af Danmarks bruttoenergiforbrug, mens energiforbrug til skibe i udenrigsfart ikke indgår,« hedder det i et notat om sagen fra styrelsen.

Og da handelsflådens energiforbrug ikke indgår, gør dens resulterende CO2-bidrag det heller ikke. Og det er helt efter reglerne i FN’s Klimakonvention, påpeger styrelsen.

»Det vil sige, at CO2-emissionerne fra udenrigsskibsfart ikke regnes med i noget lands klimaforpligtelse,« noteres det.

For den danske økonomi betyder det altså, at 46 procent af CO2-udledningen fra det totale energiforbrug så at sige forsvinder i skibenes kølvandsstribe. Et resultat af, at man landene imellem ikke kunne blive enige om fordeling af ansvaret for skibsfartens klimabelastning, da Klimakonventionen blev forhandlet tilbage i 1992.

Den naturlige måde

Energistyrelsens måde at opgøre CO2-udledning på er altså helt efter bogen, hvis det er retningslinjerne for energistatistik samt Klimakonventionen, man holder sig til. Det er bare ikke logisk eller fyldestgørende, hvis formålet er at belyse den danske økonomis evne til ’afkobling’ og grøn vækst. Som Danmarks Statistik skriver:

»Når det skal vurderes, om udviklingen i CO2-udslippene fra de økonomiske aktiviteter er afkoblet fra den økonomiske vækst målt ved BNP, forekommer det naturligt, at man opgør både udslip og BNP ud fra præcis de samme afgrænsninger.«

Altså: Hvis skibsfartens indtjening er med i BNP, så skal dens CO2-udledninger også med i klimaregnskabet og afkoblings-vurderingen. Og gør man det, er konklusionen, at CO2-udledningskurven følger BNP-kurven, når denne stiger. Som Danmarks Statistik konkluderer: Ingen dansk afkobling.

Energistyrelsen hæfter sig ved, at handelsflådens BNP-bidrag er »forholdsvis beskedent«. Så hvis man nu valgte at pille det ud af BNP-opgørelsen, ville den danske BNP-kurve ikke falde ret meget, og det ville »således ikke ændre på den tidligere nævnte iagttagelse omkring afkobling mellem energiforbrug og økonomisk udvikling«, hedder det i styrelsens notat.

Altså: Danmark er ret god og bedre end de fleste andre til at energi- og klimaeffektivisere økonomien på land. Det handler om bygningsisolering, mere effektive elapparater og lyskilder, mere effektive maskiner, pumper, motorer, større effektivitet i fjernvarme- og elsektoren etc.

Men hele den danske økonomi udfolder sig bare ikke på land, og CO2-gevinsten pr. BNP-krone for den landbaserede del af økonomien ædes næsten op af en stor handelsflåde, som målt på samme måde er meget klimabelastende. Energistyrelsen synes ikke at anerkende den måde at se tingene på.

– Hvis man skal diskutere, om Danmark har afkoblet udledningen af CO2 i forhold til vækst i BNP, er det så ikke logisk, at man skal have begge størrelser med på begge sider?

»Det vil ikke give et retvisende billede af, om energiforbrug og udledningen af CO2 i Danmark er afkoblet fra den økonomiske vækst, hvis man i den danske opgørelse medregner energiforbruget ved f.eks. at sejle kinesiske varer fra Kina til USA, alene fordi skibet er indregistreret i Danmark. Udledningen bør ideelt set konteres der, hvor den fysisk finder sted,« svarer pressechef Ture Falbe-Hansen, Energistyrelsen, pr. mail.

20 gange så meget

De økonomiske vismænd har tidligere i en redegørelse fra Det Miljøøkonomiske Råd påpeget, at søtransporten har en energiintensitet, der er »markant større end i andre erhverv.«

»Søfartserhvervet bruger dermed mere end 20 gange så meget energi som de øvrige erhverv pr. produceret enhed,« skrev rådet.

Danmarks Rederiforening påpeger, at transporten af et ton varer én kilometer giver væsentlig mindre CO2-udledning med containerskib end med lastbil eller fly. Det er altså selve det at transportere store mængder gods over lange strækninger, der er problemet i en klima- og afkoblingssammenhæng.

A.P. Møller Mærsk gør i disse år en ambitiøs indsats for at nedbringe skibenes CO2-udledning. I januar oplyste Mærsk Line, at man allerede nu har nået sit mål for 2020 om at reducere CO2-udledningerne med 25 pct., målt i forhold til 2007-niveauet.

Selskabets CO2-mål er imidlertid defineret som CO2-udledning pr. container pr. kilometer, så hvis den overordnede vækst i containertransport overstiger effektiviseringen i CO2-udledning pr. enhed, vil selskabets samlede CO2-udledning stige. I 2012 har Mærsk Line præsteret at øge den transporterede mængde og indtjeningen og samtidig reducere den samlede CO2-udledning fra 34,2 mio. ton til 31,8 mio. ton. I 2011 voksede til gengæld den samlede udledning fra Mærsk Lines skibe.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eksport af forurening, løser ikke noget. Uanset hvad man kalder det. Det er en samme tendens, i den tunge industri, så produktionsmønstret er heller ikke svarende for det aktuelle forbrug.

Børge Rahbech Jensen

er forvirret. Hvis BNP er vokset med næsten 40% siden 1990, hvorfor taler vi så meget om krise nu? Hvordan har BNP udviklet sig siden 1990, hvis den nævnte valutaindsejling ikke medregnes? Jeg mener, jeg læste et sted sidste år, at faldet i den danske CO2-udledning siden 1990 fulgte den økonomiske udvikling.
Kilde: http://www.klimaupdate.dk/default.asp?newsid=468&opt=1 .

Noget andet er, at de fleste af de nævnte mere effektive elapparater, lyskilder, maskiner, motorer samt transportmidler er producerede i udlandet. Dermed er reduktionen af energiforbrug og CO2-udslip fortrinsvis kommet udefra.

Søren Johannesen

Findes skibene?
Bruges skibene?
Brænder de bunker-olie af i motorene?
- Ok .... andre spørgsmål?

Regnereglerne for opgørelsen af udledninger af drivhusgasser er for viderekomne og giver nogle gange nogle helt forkerte incitamenter.
Vi kan f.eks. bruge mere biofuel i stedet for benzin på trods af at produktionen af biofuel kan forårsage masser af udledninger, hvis det f.eks. finder sted på regnskovsarealer, som ryddes for at dyrke biomasse til biofuel produktionen. Det ser godt ud på vores klimaregnskab, men hjælper ikke rigtig noget.
Vi kan også reducere vores produktion af oksekød i Danmark og så importere bøfferne fra Argentina. Det ser godt ud på vores klimaregnskab, men hjælper heller ikke rigtig noget.
Vi kan også vente til at alle lande får reduktionsforpligtelser og så vil det helt sikkert være for sent.

@Børge Rahbech Jensen:
Når folk opfatter at vi har krise nu, skyldes det vel først og fremmest at ledigheden er relativt høj, og den er et vigtigt samfundsøkonomisk problem i sig selv, uanset det materielle velstandsniveau. Derudover er der også mange der har oplevet faldende realindkomst og formuetab (f.eks. pga. faldende boligpriser) i de seneste år. Det er også et problem i mange familier, uanset om vi generelt har et betydeligt højere materielt velstandsniveau end gennemsnitsfamilierne havde for 25 år siden.

Søfarten udgør en meget lille andel af BNP, i næsten alle år mindre end et par procent, så udviklingen i BNP siden 1990, og specielt den kraftige stigning, havde været stort set den samme, også selvom søfarten ikke havde talt med. Som Energistyrelsen også citeres for i artiklen.

Børge Rahbech Jensen

@Poul Schou
Ledigheden er relativt høj sammenlignet med 2008 men ikke sammenlignet med 1990.
http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejdsloeshed/registreret-ledighed... .

Hvorfor giver du ikke nogle konkrete tal for BNP? Nu sidder jeg med noget rod af tal, som ikke er ensbenævnte, fra årstal, som ikke er sat ind i en økonomisk kontekst.

Nu fandt jeg selv nogle svar ved at rode med tal på www.statistikbanken.dk/ . Det mest interessante var ikke forbrug (BNP) men produktion fra 1990 til 2011 (NAT07N: Produktion mv (mio kr) efter branche anvendelsesident og prisenhed).
Produktionen voksede lidt i industrien, men væksten var størst i offentlig forvaltning, handel og transport m.v,, Information og kommunikation samt finansiering og forsikring. Det kan godt kaldes grøn vækst, fordi der er skabt økonomisk vækst uden tilsvarende vækst i CO2-udslip, men det er mest erhvervssammensætningen, der er ændret.

@Børge R. J.:
"Ledigheden er relativt høj sammenlignet med 2008 men ikke sammenlignet med 1990."
Helt rigtigt. Men det er jo ikke nogen særlig trøst at vide hvis man i kølvandet på finanskrisen bliver fyret fra et job man har haft i mange år, eller hvis man som ung kommer ud og oplever at det er langt sværere at få job som nyuddannet, end det var for få år siden. Så det er vel ikke mærkeligt at folk oplever at vi har krise nu? Ligesom fok også - med rette - mente at vi havde krise og lavkonjunktur i 1990.

Helt enig i at statistikbanken er det rigtige sted at lede når man gerne vil have sådanne fakta frem.

Hvis skibenes CO2 fra udenrigsfarten skal med i det nationale CO2 regnskab, så har små lande "ikke råd" til at have en stor skibsfart.

Så er det kun de største lande med en stor industriproduktion m v ( hvor skibenes CO2 er et relativt mindre problem), som har CO2-mæssigt "råd" til internationel skibsfart - det ville være en klar diskrimination af de små lande som f eks Danmark, Norge , Island , Holland o s v

Ralph Sylvestersen

Med baggrund i Anders Foghs åbningstale i folketinget i okt. 2006, skrev jeg kort efter et debatindlæg om skibsfartens energiforbrug, jf. link nedenfor.

Mængden af udledt CO2 kan opgøres på mange måder. Her er én simpel måde - danskejede rederier transporterer ifølge Danmarks Rederiforening ca. 10 % af verdenshandelen, endda med overvægt i den relativt energikrævende containerfart. Klodens internationale skibsfart udleder ca. 1 milliard tons CO2 per år - et groft overslag, og lavt sat, giver ca. 100 millioner tons udledt CO2 fra danskejede skibe"

Link. http://www.information.dk/135764

Børge Rahbech Jensen

@Poul Schou:
To væsentlige grunde til den aktuelle oplevelse af krise er nu nok, at det er et meget populært emne i pressen, og der netop kun tænkes få år tilbage. For at gøre effekten værre, er det endda ofte den højere ledighed i Sydeuropa, der omtales, mens det stort set ignoreres, at Danmarks ledighed er nogenlunde på niveau med Tysklands. Ledigheden i Danmark var i øvrigt lavere i 2011 end i 1979 og 1980 (4,1% mod 5,9-6,6%.

@Børge R. J.:
Grundlæggende er jeg enig; krisen og ledigheden er værre i mange andre lande end her, og pressen fokuserer ofte på de mest dramatiske udlægninger. Og også andre deltagere i den offentlige debat virker ofte nærsynede; et historisk perspektiv ville ofte hjælpe lidt. Nu kan man opgøre ledigheden på flere måder, men vi har set værre situationer før, også i mands minde (i starten af 1990'erne).
Men det er stadig reelt nok at vi har en lavkonjunktur i dag, og ledigheden er større end det "strukturelle" gennemsnitlige/konjunkturneutrale man normalt vil sammenligne med.

Hvis man skal følge logikken så skal de olie producerende lande som f.eks. Saudi-Arabien, Iran, Irak og Venezuela vel også hæfte for den CO2 udledning deres olie udleder, og ikke de lande der forbruger olien?

Børge Rahbech Jensen

@Poul Schou:
Ok. I forhold til emnet i artiklen syntes jeg bare, antagelsen om et lavere CO2-udslip passede godt til en krise, mens den aktuelle krisebevidsthed passede dårligt til voksende BNP.

En udefrakommende faktor er, at mere effektive elapparater, lyskilder, maskiner, motorer etc. samt biler med lavere brændstofforbrug formentlig i høj grad er indført, fordi det er, hvad producenterne tilbyder.

Noget andet er, at der nu også kører godstog med containere mellem Kina og Europa.
http://www.businessweek.com/articles/2012-12-20/the-silk-railroad-of-chi... .

Børge Rahbech Jensen

@Martin Lund: Det er muligt. Som jeg ser det, er diskussionen opstået, fordi Danmark gerne vil fremstå som bedre end alle andre, uanset om der er belæg for det. Den er mest relevant for en nærmere undersøgelse af forhold mellem BNP og CO2-udslip, som nemt bliver forkert, hvis fx. skibsfart kun medregnes på den ene side af ligningen.

På den anden side kan det muligvis forsvares på den måde, at kun administration af skibene bidrager til Danmarks BNP, mens skibene og deres besætninger i realiteten bidrager til BNP i de lande, skibene anløber.

Ralph Sylvestersen

Tag et kig på landenes såkaldte olieforbrugsstatistikker. Her skærer to lande i øjnene – Holland og Singapore, to af verdens førende bunkerhavne ligger i de to stater. I 2011 ”brugte” Holland 50,1 mio. tons olie og Singapore 62,5 mio. tons, Danmark står for 9,1 mio. tons. En god del af del olie der tilskrives som forbrugt af Holland og Singapore er brændt i danskejede rederier skibe.

Kilde, BP Statistical Review of World energy 2012.

Roald Andersen

Man skal altid være forsigtig når man sammenligner CO2-udledninger mv. Hvis man ser på f.eks. Luxembourgs energiforbrug ligger det helt i top i Europa. Nu bor jeg tæt på en af hovedvejene til og fra Luxembourg og i grænselandsbyen regner man med 15-20.000 tankturister om dagen. Så mange biler kører hver dag til Wasserbillig i Luxembourg alene ad hovedvejen for at tanke. På europas angiveligt største tankstationer ved grænsen på motorvejen står benzin og dieselstanderne heller ikke stille. Tyskerne sparer derved ca. 100 kroner på en tankfuld og noget mere når de overdimensionerede reservedunke (ulovligt) også fyldes. Det er nok til at gøre turen på ca. 2 x 20 km til en god forretning for de fleste bilister i Trierområdet.
Franskmændene og belgierne tanker også i Luxembourg og selvfølgelig tanker de godt 100.000 daglige pendlere også i Luxembourg, men vi bruger så også det meste dér.
Det er en kendt sag hernede at hollændere og belgiere, der skal på ferie i Frankrig eller længere sydpå traditionelt lægger vejen forbi Luxembourg for at tanke op. Det samme gælder de tusindvis af lastbiler som passerer Luxembourg hver dag.
Og selv på den lille lufthavn i Luxembourg bliver der solgt omkring 500 mio liter flybenzin hvert år, langt mere end man skulle forvente af en lufthavn på Findels størrelse. I øvrigt er Luxembourgs handelsflåde ved at blive udvidet, selv om kun en meget lille del af skibene har andet end skattemæssige forbindelser til landet.

Men selvfølgelig skal CO2 fra biler, lastbiler, fly og skibe medregnes. Problemet er at gøre det retvisende.

Kristian Rikard, Per Torbensen og Poul Schou anbefalede denne kommentar
John Vedsegaard

CO2 udledning skal naturligvis fordeles på de lande der anvender transport med det problem, herunder skibsfart. Hvis alle A-P-Møllers skibe var registreret i Danmark, måtte vi nok ikke udlede noget som helst selv, ikke en gang en lille prut ville der være plads til.

Med hensyn til international trafik med fly/tog/bil kan man sagtens dele den udledning op mellem samtlige lande, i et eller andet forhold.

En ensartet prissætning, på brændstof, i samtlige EU-lande vil også medvirke til mindre udslip af CO2.

Per Torbensen

Regnskabet for CO2 udledning landene imellem er politisk bestemt som mange andre
regnskaber-politik forvrænger og skaber forvirring,så svært er det jo ikke hvis de politiske briller lægges væk.

Jeg synes først og fremmest artiklens problemstilling illustrerer at en rent national tilgang til noget som er et globalt problem, ikke er særlig meningsfuld. Skal klimaproblemet løses, skal der ske nedskæringer globalt, og det kræver reelt en aftale mellem alle verdens betydelige lande. Man kan ikke regne med at ensidige nedskæringer i et enkelt land eller en mindre gruppe vil hjælpe noget, blandt andet netop pga. de nævnte problemer i artiklen og tråden: I nogle tilfælde vil udledningerne blot flytte til et andet lands regnskab, og så er man lige vidt.
Havde man således regnet den dansk-registrerede internationale søtransports udledninger med til Danmarks officielle udledninger, ville niveauet for dette være betydelig højere. Til gengæld ville det også betyde at Danmark meget nemt ville kunne halvere (omtrent) sine udledninger og dermed bryste sig af meget kraftige reduktioner: Man skulle blot sørge for at de pågældende skibe udflagede til et land der ikke har påtaget sig reduktioner. I den situation ville DK kunne bryste sig af meget kraftige reduktioner, men konsekvensen for kloden ville jo være uforandret - en absurd situation.
En international aftale der sikrer at udledningerne fra skibe enten afgiftsbelægges eller skal dækkes ved tilsvarende kvotekøb, uanset hvor skibene sejler og i hvilket land de tilfældigvis er indregistreret, ville imidlertid løse problemet.

Tak for artiklen! Endelig nogen der retter søgelys mod dette kæmpe bedrag!
Jeg har ved flere lejligheder prøvet at gøre opmærksom på at hele blue water shipping sektoren meget elegant unddrager sig både klimadebatten, CO2 beskatning og både socialt som miljømæssigt ansvar.

Hvis skibstransporten betalte for de virkelige omkostninger denne fører med sig efter forårsager princippet, ville hele vores økonomiske situation formentligt se meget anderledes ud - de billige og oftest fuldstændig overflødige masse-importvarer ville være knapt så billigt hvilket ville have vidtrækkende konsekvenser for den globale handelsbalance. Højst sandsynligvis til vores fordel.

Information er den eneste avis i Danmark, der tager klimastoffet alvorligt. Det er godt, men det kan ikke være rigtigt, at det kun er i Information, læsere og seere kan blive klogere på disse emner. Derfor har vi skrevet et brev med en opfordring til DR og TV2: Prioritér klimaforandringerne

Vi har brug for en dækning af klima-stoffet, der er i overensstemmelse med, hvor vigtigt det er at få behandlet og afdækket disse spørgsmål. Fordi det er intet mindre end altafgørende for Danmarks fremtid.

Nogen må gå forrest. Derfor beder vi DRs og TV2s nyhedsredaktioner, som vi som skatteborgere og licensbetalere er med til at finansiere, om at gøre et bedre stykke journalistisk arbejde og dække klima-spørgsmålene bedre og langt oftere i 2013, end de gjorde i 2012. 

35 personer underskrev brevet i løbet af de første 12 timer, siden vi startede underskriftindsamlingen i går. Heriblandt radiovært Monica Krogh-Meyer.

Underskriver nr 32, Irene Nielsen, skrev følgende kommentar: "Dette er faktisk vigtigere end alt andet!"

Du kan se hvem og hvor mange, der har skrevet under her:
http://www.ipetitions.com/petition/abent-brev-til-dr-og-tv2-i-ma-gore-me...

Du kan være med til at underskrive brevet her:
http://www.ipetitions.com/petition/abent-brev-til-dr-og-tv2-i-ma-gore-me...