Nyhed
Læsetid: 2 min.

Skræddersyet aktivering til akademikere

Københavns beskæftigelsesborgmester, Anna Mee Allerslev (R), så først Bascon-modellen som en lønmæssig glidebane og foretrækker stadig private løntilskudsjob, men er i dag glad for den alternative, ’unikke’ aktivering af akademikere
Københavns beskæftigelsesborgmester, Anna Mee Allerslev (R). Foto: Scanpix

Københavns beskæftigelsesborgmester, Anna Mee Allerslev (R). Foto: Scanpix

Indland
14. marts 2013

Løntilskudsjob bliver ofte mistænkt for at tage job fra ansatte, idet arbejdsgiveren får løntilskud til at hyre den ledige. Den såkaldte Bascon-modellen, hvor virksomheder introducerer unge ledige akademikere til virksomhedens netværk, er derimod gratis for arbejdsgiveren. Alligevel foretrækker beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, Anna Mee Allerslev (R), løntilskudsjob. Især løntilskudsjob i den private sektor.

»Min drøm er at få flest muligt i private løntilskudsjob, fordi de skaber den bedste effekt i form af rigtige ansættelser til overenskomstmæssig løn,« siger borgmesteren, der havde flere bekymringer i forhold til Bascon-modellen, da hun blev introduceret for den. Ikke mindst, at den ville blive en »glidebane«, idet de ledige beholder deres dagpenge, mens de er ude i de private virksomheder. I privat løntilskudsjob har den ledige mulighed for at forhandle sin løn over dagpengeniveau.

»Jeg var nervøs for de signaler, modellen ville sende. Men i dag er jeg glad for den og ser den ikke som erstatning for løntilskudsjob, men som et supplement,« siger hun, og understreger, at København har brug for alternativer, idet hovedstaden rummer en tredjedel af landets ledige akademikere.

Godt for nogen

»Det gode er, at de unge får en unik aktivering, fordi den er skræddersyet til dem. De får en erfaring på CV’et på samme måde som i løntilskud, de får udvidet deres netværk, og de får i den grad styrket deres selvtillid. De får gejsten og motivationen tilbage i en aktivering, der giver mening.«

Borgmesterens anden bekymring gik på, om Bascon-modellen kunne rummes inden for lovgivningen.

»Det er ekstremt vigtigt, at vi som hovedstad overholder lovens rammer til punkt og prikke, selvom de er snævre. Vi kan gå til stregen, men aldrig over,« siger Anna Mee Allerslev, der overlod det til Akademikernes A-kasse (AAK) at analysere lovligheden af pilotprojektet på rådgivningsvirksomheden Bascon i Hellerup.

»Jo, modellen er lovlig – vi har fundet en måde at håndtere det på, idet vi opfylder lovens krav, om at dimittenderne står til rådighed for arbejdsmarkedet,« siger Hans Chr. Kirketerp-Møller, direktør i AAK.

Dybest set søger de ledige job hele tiden, mens de er ude i virksomheden eller i virksomhedens netværk. Det er bare en anden måde at søge på. Tættere på virkeligheden. Ud fra almindelig snusfornuft er der mere perspektiv i det end i at sidde derhjemme,« siger politisk chef i AAK, Michael Jacobsen.

– Hvordan kan I være sikre på, at modellen ikke misbruges, så en af virksomhedens opgaver alligevel lander på den lediges skrivebord?

»Vi taler om en erhvervsgruppe uden megen erhvervserfaring, så det er begrænset, hvad man kan sætte den til. Men selvfølgelig afhænger projektet af tillid og de rigtige mennesker,« siger han.

Bascon-modellen er ikke lige oplagt for alle ledige nyuddannede akademikere, men ifølge direktør i AAK, Hans Chr. Kirketerp-Møller, bedre end løntilskudsjob for »de gode«.

»For de måske 20-25 pct., der har kompetencerne og den nødvendige ild i røven til at udvikle egne projekter, er det godt at komme hurtigere ud i virkeligheden i et koncept, der bygger videre på deres uddannelse og faglighed,« siger han.

Akademikernes A-kasse fusionerer 1. juli med Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse, IAK, og bliver dermed landets største A-kasse for akademikere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her