Læsetid: 3 min.

Søren Bald: Ny offentlighedslov mangler radikalt dna

Magten giver skyklapper! Sådan forklarer den tidligere landsformand for Radikale Venstre Søren Bald, at folketingsgruppen kan gå med til forslag om ny offentlighedslov, kun tre uger efter at et meget stort flertal på partiets landsmøde havde vendt sig imod indskrænkninger i åbenheden
5. marts 2013

Da Radikale Venstre i september 2012 holdt landsmøde, anbefalede et enstemmigt resolutionsudvalg et forslag til kritisk udtalelse om det forslag til ny offentlighedslov, som den daværende konservative justitsminister Lars Barfoed havde fremsat.

Udtalelsen blev vedtaget med overvældende majoritet og vendte sig kraftigt mod lovforslagets paragraf 24 om ministerbetjening:

»Planerne om at undtage alle dokumenter, der kan anvendes til brug for ministerbetjening, er en klar indskrænkning af de nuværende principper for aktindsigt, hvilket Radikale Venstre er imod.«

Tre uger senere, i starten af oktober 2012, tilsluttede Radikale Venstres folketingsgruppe sig alligevel en politisk aftale om en ny offentlighedslov sammen med S, SF, V og K, der reelt vil føre til samme indskrænkninger i åbenheden.

For partiets landsformand fra 2001 til 2009, Søren Bald, er de radikales tilslutning til den politiske oktober-aftale kun et alt for tydeligt tegn på, at »magten giver skyklapper«, som han siger. Han håber, at de fem radikale folketingsmedlemmer er »blevet godt og grundigt trynet af justitsminister Morten Bødskov«:

»Det er næsten bedre, hvis de er blevet trynet, end hvis de frivilligt er gået med til et kompromis, som efter min mening er et demokratisk svigt af dimensioner.«

Søren Bald hæfter sig især ved, at det var et enstemmigt resolutionsudvalg, der anbefalede den kritiske udtalelse på landsmødet i september.

»Det betyder, at bl.a. Margrethe Vestager og Morten Østergaard har bakket op om kritikken dengang,« forklarer han.

Han peger også på, at den nuværende kirkeminister, Manu Sareen, var ordfører, da han i foråret 2010 på Radikale Venstres vegne kritiserede Lars Barfoeds forslag til ny offentlighedslov. Dengang mente Manu Sareen, at bl.a. paragraf 24 om ministerbetjening var udtryk for »en alt for stor hensyntagen til ministerens behov for fortrolig rådgivning på bekostning af kontrollen med og tilliden til forvaltningen«.

Siden oktober har Søren Bald undret sig over, hvorfor Radikale Venstre ikke i stedet for at indgå forlig med V og K fandt flertallet om en ny offentlighedslov sammen med DF, EL og LA, som alle er modstandere af forslaget om ny offentlighedslov.

»Sammen med regeringen ville de tre partier udgøre et pænt flertal, som oven i købet både ville være smukt og morsomt,« mener han.

Ikke særligt hørupsk

Fra stiftelsen i 1905 har Radikale Venstra ifølge Søren Bald været optaget af at opbygge og udvide demokratiet og lagt vægt på borgernes aktive deltagelse og indsigt i demokratiet.

»Det kan godt være, at forvaltningen synes, det er besværligt. Men det afgørende er, at offentligheden må have indseende, og det er helt i tråd med det radikale dna, at man er meget opmærksom på, om det demokratiske element udvides eller svækkes.«

Da de radikale i januar holdt hovedbestyrelsesmøde, blev en ny resolution mod SRSF-regeringens lovforslag til ny offentlighedslov forkastet med et snævert flertal. Men ifølge Søren Bald var afstemningsresultatet næsten fifty-fifty, hvis man fraregner de fem folketingsmedlemmers stemmer.

Han frygter nu, at folketingsgruppens »flugt over plankeværket« vil føre til flere desillusionerede radikale:

»Nogle retter ind og vil gerne undgå at skade folketingsgruppen. Andre tager fat på en politisk kamp for at sikre, at skaderne bliver så små som muligt. Og så er der den tredje og mest problematiske gruppe i partiet, der tænker: Nåh, de radikale vil gerne have, at vi er aktive og blander os og betaler til partiet, men så gør de alligevel, hvad der passer dem. Så tror jeg i stedet går hjem og passer mine roser eller mine børnebørn …«

Selv hører Søren Bald til de, der vælger at slås, og han håber, at der snart vil vise sig store revner i den radikale folketingsgruppes opbakning til den ny offentlighedslov:

»Med vores historiske rod i demokratiet kan de radikale ikke medvirke til en lov, der åbenlyst begrænser demokratiet. Det er ikke særligt hørupsk,« som han udtrykker det.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu