Hver fjerde studerende har op til studiestart eller under deres uddannelse stået uden tag over hovedet, viser en ny undersøgelse lavet af DJØFs analysebrev DeFacto i samarbejde med Epinion.
Og problemet kan udvikle sig til det værre, når uddannelsesstøtten i forbindelse med SU-reformen fremover skal reguleres efter samme sats som dagpengene og kontanthjælpen, og de studerende derfor får færre penge mellem hænderne. Det påpeger Ann Lehmann Erichsen, der er privatøkonom i Nordea.
»På sigt vil det blive sværere, både fordi der kommer flere studerende, som politikerne lægger op til, men også på grund af SU-reformen, der gør de studerende fattigere, end de er nu,« siger økonomen.
Ann Lehmann Erichsen har også har lavet undersøgelser af de unges boligforhold, og hun mener, manglen på billige boliger er et politisk overset område til trods for, at problemet fortsat bliver værre, når ungeledigheden stiger.
»Hver september måned, kommer kritikken af manglen på boliger, og så forstummer den igen. Men det er et problem, der vil blive værre og værre, når vi har en rekordhøj ungeledighed. For hvad gør man, hvis man ikke kan få et arbejde? Så uddanner man sig videre, og det øger presset på at finde egnede boliger. Det var allerede rigtig slemt i efteråret 2012 – og det bliver kun værre.«
Studerende dropper ud
Undersøgelsen fra DJØF viser, at det ikke alene er antallet af boliger, der er et problem – også priserne har afgørende betydning. Kandidatstuderende bruger eksempelvis i gennemsnit 102 procent af deres SU på husleje, mens studerende på mellemlange uddannelser i gennemsnit bruger 96 procent af deres SU på husleje.
Ann Lehmann Erichsen er ikke i tvivl om, at boligpresset og priserne går hårdt ud over den enkelte studerende, især når SU-reformen begynder at få sin indvirkning.
»Når man slet ikke har noget sted, man kalder for sit eget, betyder det naturligvis, at det er svært at få overskud til studierne. De studerende bliver fortsat fattige, og det vil typisk betyde, at de udskyder tandlægen og medicinen i et stykke tid. Det slider på de studerende at være så hårdt spændt for,« forklarer Ann Lehmann Erichsen.
Hun er heller ikke i tvivl om, at boligproblemerne kan få direkte konsekvenser for antallet af studerende, der dropper ud.
Færdige studerende bliver
Samme melding lyder fra Jakob Ruggaard, der er formand for Danske Studerendes Fællesråd (DSF): »Vi kender til mange eksempler på studerende, der dropper ud af deres studier, fordi de ikke har et sted at bo,« siger Jakob Ruggaard.
Han har dog ikke tal på, hvor mange der dropper ud som følge af boligproblemer.
»Hver september tager det halve og hele år for studerende at finde en bolig, hvilket kan få store konsekvenser, fordi det første halve og hele år er afgørende for, om man hænger ved som studerende eller dropper ud,« siger Jakob Ruggaard fra DSF.
Den høje ledighed blandt nyuddannede og generel usikkerhed på boligmarkedet gør desuden, at flere bliver boende i de billige boliger, når de er færdige med studiet i enten København, Odense eller Aarhus.
»Der opstår også et problem, fordi de studerende ikke flytter ud igen, da de simpelthen ikke kan betale lejen på det private marked,« siger Jakob Ruggaard.
Samtidig undrer det DSF, at regeringen ikke tager boligmanglen mere alvorligt, når de samtidig lægger op til, at endnu flere studerende skal uddanne sig.
»Fra 2010 til 2020 har man haft et skøn om, at der vil komme 30.000 ekstra studerende til København. Samtidig skønnede man, at der ville komme omtrent 10.000-15.000 internationale studerende til byen. Hvis de her 45.000 ekstra studerende skal studere på en anstændig måde og følge de uddannelsesmålsætninger, der er, er det en nødvendighed med flere boliger,« siger Jakob Ruggaard.
Byggeri i vækstpakke
DSF har et bud på, hvordan man på kort sigt kunne komme lidt af problemerne til livs og derved gøre studielivet lettere for de studerende:
»Når man alligevel sætter gang i byggeriet i forbindelse med vækstpakken, hvorfor så ikke sætte det her på dagsordenen og få bygget nogle studieboliger og skabt jobs?« siger Jakob Ruggaard og henviser til regeringens Vækstplan DK, der blev fremlagt i februar måned.
Den idé synes formand for DJØF godt om:
»Politikerne har ikke gjort nok for at få afhjulpet det her problem. Der har været små indsatser, men man løber helt overrasket ind i det her problem hver september. Når vi skal fremme væksten med den nye vækstpakke, så er det da oplagt at kombinere de initiativer, der skal skabe jobs, med at skaffe flere studieboliger,« siger Lisa Herold Ferbing fra DJØF.
Studerende skal længere væk
Ifølge analysebrevet DeFacto er boligminister Carsten Hansen og uddannelsesminister Morten Østergaard gået i gang med at undersøge fremtidens behov for studieboliger, og hvordan huslejen hænger sammen med SU’ens størrelse.
Ventres uddannelsesordfører Esben Lunde Larsen mener, at boligproblemet blandt studerende mere er et spørgsmål om, hvor langt de studerende er villige til at pendle.
»Det bliver meget en diskussion om, hvorvidt de studerende bor for småt eller flot. Det er selvfølgelig altid en udfordring at finde studieboliger, hvis alle studerende vil bo i Indre By. Hvis de studerende derimod var villige til at bo længere væk fra studiestedet, ville mange problemer være løst,« siger han.
Socialdemokraternes Mette Reissmann mener, at boligmanglen generelt er blevet værre, fordi antallet af studerende og unge er stigende og også vil være det fremover.
»Vi er nødt til at finde ud af, hvordan vi kan etablere flere ungdoms- og studieboliger i byerne og i sammenhæng med studierne, så vi kan få gjort op med det her problem,« siger Mette Reissmann.
"Socialdemokraternes Mette Reissmann mener, at boligmanglen generelt er blevet værre, fordi antallet af studerende og unge er stigende og også vil være det fremover."
Lad mig tillade mig at komme med en anden forklaring: Der er massevis af tomme - eller tvangstruede - huse. Ikke om jeg fatter, at der ikke er flere unge, der slår sig sammen og køber/lejer et hus, mens de læser.
Nogle gange - tit - er lidt bare mere.
I byer som Århus skyldes en del af presset på boliger, at folk ikke længere bor sammen.
Er der aldrig nogen der har fortalt politikere,
at mennesker er sociale væsner,
som har behov for at kunne omgås andre mennesker i nogenlunde samme situation, som de selv?
De studerende, som skal bruge ca. 2 timers transporttid for at nå frem til undervisningen på deres studier, eller som skal bruge nogenlunde samme mængde tid (og penge) på at deltage i studiegruppemøder eller til sociale arrangementer, de har større risiko for at falde ud af studiets sociale del.
Mennesket er ingen ø.
Alle har brug for hinanden.
Hvis politikere ikke havde mulighed for at mødes med andre politikere, men skulle sidde og udvikle deres politik i ensomhed,
ville verden nok se temmelig anderledes ud.
Så er det jo heldigt de bliver beskåret yderligere, $å er det problem løst. Alle veje fører til fattiggården i Danmark.
Henrik Jensen
Jeg tror ikke der er mange der ville låne et par millioner til en flok studerende for at købe et hus i disse tider. Men ideen er god nok, det kan helt sikkert betale sig at kigge efter noget sammen, men det er svært.
En ide kunne evt være, at SU ydelsen blev matchet til boligpriserne i uddannelses byer, eller der kunne indføres en "rabat" på husleje for studerende.
Sæt Su'en 1000-1500kr ned. Sæt der efter gang i byggeri af kollegie kvatere i studie byerne, sikre at de studerende kan få tag over hovedet til ca 1000kr pr. mrd. Intet stort og prangende men en billig solid bolig som de kan leje billigt. Sørg for der er offentlig transposrt til og fra disse områder og til studiestederne.
Det vil løse problemet med besparelser på SU'en, arbejdsløse håndværker, manglene gang i byggerriet og boligmanglen hos studerende.
Det kan da ikke være SÅ svært for allle de "kloge" hoveer at finde ud af det
Det er da besynderligt, at opfinde 'nyttejobs' for at mennesker, som modtager kontanthjælp skal kunne opdage 'glæden ved at arbejde og være i et fællesskab',
men samtidig ikke sørge for,
at studerende kan bo for en overskuelig sum i forhold til deres indkomst og transportmuligheder, når man ønsker mange, mange studerende??
Jeg kan godt huske, at jeg ikke kunne finde sammenhæng i VKO's regeringsførelse. Men det er søreme ikke blevet bedre siden.
Nej, det er jævnt ned af svinestien i sutsko.
Problemer for studerende?. En illusion. I Sønderborg, har vi plads nok, efter kassernelukningen, til udvidelse af "syddansk universitet", og værested for studerende.
Det gælder bare om, at komme igang, og ikke diskutere i tusinde år.
I Sønderborg er vi klar til modtagelsen af "viden om". Noget har vi i forvejen, og meget kan vi lære.
En "kasserne", med viden om?, (ikke kun krudt,kugler og magtbegærd), men viden om?, kunne være "sønderborgs" udviklings model.
,
Har en pige i Bangkok. Hun studerer biologi. Bor hjemme hos forældrene. Får 6000 baht i SU om måneden. Faderen laver morgenmad til hende, moderen kører hende til universitetet - og henter hende igen. 6000 Thailandske baht har samme købekraft i Bangkok som 6000 danske kroner vil have i Kbh. Men den danske SU er skattepligtig, og altså derfor kun ca. 3600 kr. efter skat. Dvs. købekraften af omtale piges SU er ca. dobbelt så stor som de danske studerendes samme. Pigen har i øvrigt aldrig haft arbejde ved siden af sit studium. Hun er fra en ganske almindelig middleklasse. den Thailandske stat bruger 20% af sit BNP på uddannelse. Den danske vistnok 13-14%. Samtidig existerer bolignød ikke i Thailand. Et eget værelse kan nemt fås for en månedlig leje på 2-3000 baht. 40% af en ungdomsgeneration i Thailand tager sig en universitetseddannelse. Tallet er 20% herhjemme. Desuden er familiebåndene extremt stærke, nærmest "hellige", i Asien, så det er ikke sædvanligt, at børnene, efter endt high school, bliver smidt hjemmefra af mor og far.
Dette er ikke et drømmescenarium. Det er hverdagen for de fleste, derovre. Ja, undtagelser findes altid, men skrot dem. Dette er normen.
Vores studerende går, i sammenligning med de fleste asiatiske studerende, for lud og koldt vand. Men hvor de asiatiske studerende synes de har det så hårdt, selv om de ikke har, får de danske studerende hele tiden proppet i hovedet, at de er verdens mest forkælede. Denne påstand begrundes i en sammenligning af den danske og somaliske SUs størrelse, eller lignende sindssyge argumenter. Danske studerende går for lud og koldt vand. Og det gør de, selv om deres forældre betaler 80% af deres indkomst ind i skatter og afgifter til staten. Penge, som med al sandsynlighed forsvinder ned i oligarkernes lommer. På den ene eller anden måde.
Danske studerende har elendige økonomiske forhold. Elendige boligmæssige forhold. Og de skal lære tricksne på universitetet at kende - fx. at kringle sig igennem et sindssygt stort pensum, de skal lære sig underdanighed over for lærerne (ikke så slemt på KU og RUC - endnu!), osv.
Een ting er miserable leveforhold. Lad det danske folk være eet af verdens fattigste. Bevares. Noget helt andet er, at bilde befolkningen ind, at det har det åh så godt, er åh så forkælede. LØGNEN er det værste. Løgnen. Et studium heller lige pludseligt et drømmestudium, et job hedder et drømmejob, man skal være taknemmelig for overhovedet at være kommet ind på en uddannelse, osv. Løgnen. Den er simpelthed for meget.
Lorteland. Mildest talt. Snart en saga blot, for mit vedkommende. Gud ske tak og lov!!!
BZ din by- udryd boligmanglen, de er allerede gået igang nede i spanien og italien og her i hovedstaden har vi mange millioner Km2 erhvervslokaler der bare står tomme. Så mere end det er et spørgsmål om muligheder så vil jeg mene at med dette problem som med så mange andre er det viljen der mangler fra politikernes side
Aldrig mere ønsker jeg at høre ordet Cafepenge om SUen, når enhver ved, at hovedparten af pengene går til den studerendes bolig (ligesom mange andre, der endda får løn udbetalt). Men de kan jo bare tage et (relevant (og ofte ulønnet)) fritidsarbejde, mens de på rekordtid gennemfører deres studie - uden anden erfaring end den man tilegner sig på skolebænken. Bagefter kan de så blive kursister hos private firmaer, der kører kurser for langtidledige akademikere.
Peter Nielsen
Dit skønmaleri af thailandske forhold holder ikke. Det ved du godt selv.
Men det er godt at du glæder dig til at flytte permanent til Thailand og gå igang med at lære sproget, skriften og de reelle forhold at kende.
Det må være lige op over nu, taget i betragtning hvor længe du har skrevet om det.
Problemet er at politikkerne ikke behandler problemerne i en samlet pulje, men ser på de enkelte dele isoleret.
Størrelsen af SU skal ses i lyset af de reelle udgifter en studerende har, herunder husleje, forsikring, tlf, licens, internet, bøger, mad og transport.Den skal ses i lyset af de krav og mål regeringen stiller/har, og de konsekvenser dette har i forhold til boligmangel, antal af studerende osv. Og altså IKKE i lyset af hvad situationen er på de enkelte områder i andre lande.
Jeg kan ikke bruge hverken de svenske eller norske eller xxx forhold til noget, med mindre de er direkte sammenlignelige med de danske forhold. Min SU strækker ikke længere fordi jeg skal være taknemmelig for at jeg kan tage en gratis universitetsuddannelse og endda få SU for det. Min husleje bliver ikke lavere fordi de i andre lande kan leve for mindre. Jeg er ikke mindre sulten, fordi leveomkostningerne er nogle andre i Tyskland, og udgifterne til mine studiebøger på jura bliver ikke mindre af hvad de måtte koste i USA.
Jeg er led og ked af at blive kaldt forkælet. Jeg har forelæsninger hver eneste dag. Bruger ca 25 timer om ugen på lektier og afleveringer. Arbejder det jeg kan i Bilka for at tjene penge ved siden af. Og samtidig får jeg af vide af mine forelæsere at man fraråder fritidsjob, fordi jurastudiet er et fuldtidsstudie. Ja tak! Det har jeg opdaget. Men jeg bliver ikke fysisk mæt af hverken Erstatningsansvarsloven, culpa eller Statsforfatningsret.
Skal vi, eller skal vi ikke tage en uddannelse for at styrke Danmark i fremtiden?
Må vi, eller må vi ikke have et realistisk levegrundlag, udregnet på baggrund af den situation der er tilstede i Danmark?
Kan vi, eller kan vi ikke snart få en sammenhængende politik i Danmark?
Trækker hovedstaden ikke heftigt op i denne opgørelse?
Jeg har svært ved at genkende beskrivelsen fra da jeg boede i Odense, og jeg har svært ved at tro, at det er sådan i Kolding, Sønderborg og andre steder?
@Peter Nielsen:
Den thailandske stat bruger ca 5,2% af BNP på uddannelse - i Danmark bruger vi ca 8,5%. Der er ca 35% af thaierne, der søger videregående uddannelse - men det dækker over alt fra KVU'er over MVU'er til LVU'er. I Danmark er det tilsvarende tal 59% (hvilket betyder at vi er meget tæt på målsætningen på 60%). Thaksin-regimet valgte dog at omdøbe en del videregående uddannelsesinstitutioner til "Universities" (jvf. de danske "University Colleges", de gamle seminarier), hvilket jo ser smukt ud på papiret.
Prisen på 'egen' bolig burde som det allervigtigste for personers udgangsfunktionalitet som whatever de nu er være så lav som muligt, - det er i samfundets interesse - og at have det et ganske simpelt krav der skulle kunne opfyldes af rette myndighed på under 24 timer.
Bolig hjælper bedre gennem tider uden mad end mad hjælper gennem tider uden bolig ^^
Det er svært at sammenligne med Sverige. Her er standardleveomkostninger for de svenske studiebyer sammenlignet:
http://www.dn.se/nyheter/sverige/billigast-och-dyrast-studentstader
Lund er næstdyrest, med et udgiftsniveau på ca. 6000 svenske kr. pr. måned afhængigt af boligtype. Hvad boliger angår, er det bemærkelsesværdigt at man i en lille by med Sveriges største universitet den dag i morgen kan vælge mellem kollegie-lejligheder af den type, man skal stå i lang kø for i København - og til den halve pris.
"Problemer for studerende?. En illusion. I Sønderborg, har vi plads nok, efter kassernelukningen, til udvidelse af "syddansk universitet", og værested for studerende."
her i Århus blev der lavet øvelokaler og koncertsal ud af den gamle ridehal og fængsel som har givet meget tilbage til det Århusianske kulturliv, kedeligt for Sønderborg at i mister jeres kaserne, men hvem ved, måske er det starten på noget nyt som i sidste ende styrker kulturlivet yderligere.
Husk lige at:
• At overførselsindkomster, også SU, er skattepligtige i Danmark. Det er de ikke, mig bekendt, i nogen andre lande.
• At leveomkostningerne I Danmark, også for studerende, er højere end i de fleste andre lande. Dette gælder især boligpriser.
• At Danmark, pga. de høje leveomkostninger og tilsvarende lønkrav, har brug for en større andel af veluddannede end mange andre lande.
• At de fleste unge flytter hjemmefra i en forholdsvis ung alder i Danmark. I nogle lande er det det meget almindelig at man bliver hos sine forældre indtil man bliver gift.
Alt dette synes jeg skal med, når man sammenligner niveauet for studiestøtte I Danmark med niveauet i andre lande.
På Ingeniøruddannelserne får nye studerende at vide, at en gennemsnitlig studerende må forvente at skulle afsætte ca. 50 timer ugentligt på studiet.
Med ca. 15 timers erhvervsarbejde vil en ingeniørstuderende således have en arbejdsuge på ca. 65 timer.
Jo yngre man er, jo større søvnbehov har man, som regel.
For lidt søvn forringer både helbredet og indlæringsevnen.
Det samme gør for lidt motion.
Stramninger, af SU en, vil måske få mange studerende til at prioritere arbejde,
og/eller studie, højere.
Det er bare ikke sikkert at den øgede studie indsats vil give bedre resultater, hvis det sker på bekostning af søvn og motion.
Mange andre Danskere har samtidigt for lidt at tage sig til. Kan det virkeligt betale sig?
For mange med helbredsproblemer vil deltidjob give mulighed for delvis selvforsørgelse og samtidigt give en bedre livskvalitet. Hvorfor skal studerende presses til at tage disse job?
Er det dog ikke helt oplagt at den studerende og resten af samfundet ville få mest ud af at den studerende dygtiggør sig, uden at skulle presses til en urimelig lang arbejdsuge, og at den syge samtidigt får mulighed for at arbejde og være en del af fællesskabet, i stedet for at blive holdt permanent udenfor?
Dyre boliger og en usikker boligsituation kan være en stor belastning for en studerende.
Måske skulle man hellere gøre indtægten, for udlejning af værelser til studerende, skattefri. Det bør ske under forudsætning af at kvadratmeterprisen, for leje af værelserne, holdes under et vist niveau.
Jeg er sikker på at mange nystartede studerende foretrækker at koncentrere sig om studierne, og at opbygge et netværk blandt deres medstuderende, frem for at bruge en masse tid og kræfter på at finde en bolig, der er til at betale.
Den helt oplagte løsning af mange problemer ville være flere kollegier i nærheden af de store studiesteder, for lang transporttid er også en belastning, og et ressourcespild.
Man kan jo også stille spørgsmålet om, hvorfor man ikke bygger nogle billige boliger generelt? Man kan jo bygge dem uden luksus og af genbrugsmaterialer. Masser af mennesker er rystende ligeglade med stuer en suite og samtalekøkkener. Dkan sagtens finde ud af at leve enkelt OG! til en pris, som de kan betale. Og så kunne man måske gøre lidt ud af de fælles arealer og fælles opholdsrum.
Når der ikke findes tilstrækkeligt med billige boliger, uanset om vi taler om kollegier eller andre typer, skyldes det først og fremmest ejerskabet til jorden.
Storkapitalen ejer jorden! ejede staten al jord så man kun kunne leje den, ville det problem være løst.
Storkapitalen skal nærmere betegnet bare aflevere al jord til staten, ligesom alle andre, erstatning kan der naturligvis ikke blive tale om.
Alle pantebreve og lignende med sikkerhed i jord, skal så naturligvis bare annulleres, her skal der selvfølgelig heller ikke betales erstatninger.
Holder storkapitalen så kæft, hører de ikke mere, holder de ikke kæft må de fængsles indtil retssystemet får tid til deres sager efter en årrække.
I mange tilfælde vil huslejerne kunne halveres ved denne fremgangsmåde..
Årets Århushistorie!
Kommentar til Henrik Jensen
"I byer som Århus skyldes en del af presset på boliger, at folk ikke længere bor sammen."
Og hvorfor gør de så ikke det? Jo, blandt andet fordi kommunen har strammet reglerne for boligstøtte for at spare, så man straffer ansøgere, der bor sammen, hvis de på den mindste smule kender hinanden på forhånd, dvs er venner eller veninder, eller i en eller anden grad, selv fjernt, er i familie.
Sagsbehandlernerne har indtil videre ikke kunne svare fyldestgørende på, hvor længe man skal have gået på samme studieretningn eller boet i bofællesskab, før man kan begynder at kende hinanden, så man kan karakteriseres som venner/veninder....
Samtidig har de indført et princip, så al boligsikring ophører i samme øjeblik, der flytter en ud og en anden ind. I den periode, hvor kommunen og i fremtiden BetalingDanmark fumler med boligstøtteansøgningen (månedsvis), udbetales der ingen boligstøtte - skide smart, Egon! Det sparer penge for kommunen, samtidig med at det skaber mere arbejde til de ansatte.
Ikke just en proaktiv indsats for at løse boligproblemet!!!
Jeg har gennem en årrække udlejet et værelse til forskellige studerende, både danske og udenlandske, idet min lejlighed er større en max kvm mht boligstøtte.
Det kørte automatisk i mange år, indtil stramningen, som de ikke havde oplyst mig om på forhånd - og i øvrigt på grund af den aktuelle kombinationen af huslejen, lejeindtægten, min indkomst og kvadratmeterantallet, så er forskellen mellem min boligstøtte med hhv uden logerende (ikke lejer - en vigtig sondring) mindre end portoen i forbindelse med sagsbehandlingen. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange penge det har kostet kommunen i arbejdsløn, at deres sagsbehandlere - undtaget én - kun med nød og næppe kan finde ud af at tænde deres PC.
Den nye praksis udartede sig i forskellige absurditeter i forbindelse med hurtige skift af logerende og Eramusstuderende, der glemte at skifte adresse, når de tog hjem.
Dels stoppede støtten (min) administrativt, hver gang, Boligstøttekontoret fik besked om flytning, dels begyndte man at spekulere i, om jeg (født i 1943) virkeligheden levede levede sammen med skiftende partnere, m/k, alle født noget efter 1988, dvs en aldersforskel på mere end 45 år. Tak for komplimenten, men hallo Århus, jeg er jo ikke Simon Spies eller Hugh Hefner!
Utroligt nok kunne sagsbehandleren ikke få øje på det. Samtidig havde man også sat hegn om kommunen, så borgerne havde yderst svært ved at trænge igennem til en kompetent medarbejder.
Til sidst blev jeg så rasende på systemet, at jeg begyndte fra toppen, dvs rådmanden, med en klage i kraftige, let forståelige vendinger, med henvisning til kommunens interne "jobskabelse", og så skulle man ellers se sagen rasle ned gennem hierarkiet i løbet af en dags tid til den nåede afdelingslederen, der endte med at ringe for at undskylde og forklare, og love at PRØVE på, om hun kunne skrive i systemet, at hvis de fik en meddlelse fra Folkeregistret om indflytning af en logerende m/k med en aldersforskel på mere end 25 år, så skulle de ikke begynde på en ny sagsbehandling...Hun havde dog sine tivl om, hvorvidt en anmærkning ville overleve flytning af boligsikringen til BetalingDanmark
Jeg venter nu spændt på næste skift af logerende... i mellemtiden må mange studerende sove på sofaer hos bekendte, på vandrerhjem og lignende...
Goddav do!