Læsetid: 4 min.

’Uddannelse er det, jeg lever for’

Arabisk-danske piger løsriver sig stille og roligt fra den kvinderolle, som deres mødre er vokset op med og ind i. Fire 16-årige piger fra Mjølnerparken vil være neurokirurger, psykologer og læger, og når de selv engang bliver mødre, så er det slut med, at drengene går rundt og leger boss
For indvandrerpigerne i Mjølnerparken betyder uddannelse alt. Arkivfoto af Tine Sletting

For indvandrerpigerne i Mjølnerparken betyder uddannelse alt. Arkivfoto af Tine Sletting

8. marts 2013

En aften for ikke så længe siden, imens 17-årige Jasmin var i gang med at farve sin mors hår og sad med fingrene fedtet ind i lokker og hårfarve, fik hun pludselig en tanke:

»Ville du egentligt flytte tilbage til Libanon, nu hvor der er fred?«

»Nej,« svarede Jasmins mor. »Jeg er nok lidt for vant til Danmark nu.«

Det er »typisk mødre, det der«, for selvom de savner hjemlandet, så har Danmark stillet dem friere, mener de fire piger, Zainab, Huda, Sali og Jasmin. De sidder forsamlet i et tomt klasselokale på overbygningsskolen til Rådmandsgade skole, der ligger over for Mjølnerparken på ydre Nørrebro. Her har de lovet at fortælle lidt om pigelivet nær Mjølnerparken i forbindelse med Kvindernes Internationale Kampdag, en mærkedag de ellers ikke har hørt om før. Kvinder, der kæmper, kender de derimod indgående.

»Min mor måtte ikke kigge ud af vinduet, da hun var teenager. Men de fleste forældre har lært: Ok, her i Danmark er det lidt mere moderne. Vores forældre tager hensyn til, at vi måske skal leve et lidt andet liv end dem og ikke have det ligeså stramt som min mor,« siger Jasmin, hvis forældre er palæstinensere opvokset i Libanon.

Information erfarer hurtigt, hvad det betyder at have det ’stramt’ som indvandrerpige. Ofte viser stramheden sig ved, at pigerne ikke må være alene med drenge. Eller gå alene på gaden. Stramheden bliver især opretholdt af fædre, brødre og fætre, der holder øje med pigernes liv, men også de ældre kvinder tænker deres, hvis en ung pige »bustes« i at stå og sludre med en dreng. 16-årige Zainab med irakisk baggrund forklarer:

»Ok, man står bare og taler med sin fætter eller bror, ik’? Og så sidder de der damer og skuler helt vildt. Så langt ude,« siger hun, mens hun kører fingrene igennem sit hår, der går til lænden.

FBI-metoder

Den slags FBI-metoder, som Jasmin kalder de skulende kvinders blikke og forældrenes snusen rundt, er der meget af i indvandrermiljøet, bekender pigerne. Men fremtiden kommer med lidt god vilje til at se anderledes ud:

»Man skubber lidt til grænserne hele tiden,« siger Jasmin og forklarer, »Man spørger sin mor, om man må tage i biografen klokken 21, selv om hun ikke vil have, man er ude om aftenen.«

»Hvorfor så sent?« »Hvorfor kan I ikke se den i morgen?« »Hvorfor?«

De fire piger imiterer deres skeptiske mødre og fniser.

»Fordi det er hyggeligt og ditten og datten, siger man så. Til sidst giver hun lov,« siger Jasmin.

Der er dog mange andre piger, der har det strammere end Huda, Zainab, Jasmin og Sali, fortæller de. Men det kan være svært at hjælpe dem, fordi forældrene har kontrollen. Det vil dog langsomt ændre sig, tror de.

»Vores forældre forsøger virkelig at leve sig ind i det danske samfund og at give os den frihed, selvom de også sætter grænser. Jeg synes, danskerne og araberne begynder lidt at ligne hinanden mere og mere,« siger Jasmin.

De fire piger har alligevel planer om selv at være forældre på en lidt mere fri måde, hvor pigen ikke hele tiden skal frygte for sit ry.

»Sådan er arabere. Folk sladrer, og forældrene holder mere fast på pigen end på drengen, fordi de er bange for hendes ry.«

Huda læner sig fortroligt ind over bordet:

»Hvis man har et dårligt ry, så bliver det svært at blive gift eller forlovet.«

Sali nikker og fortsætter: »Man er dobbeltmoralsk på den måde, det er nemmere for drengene, selvom islam stiller os lige.«

Sali bærer ligesom Jasmin slør. Salis slør er med turkis blondekant over brynene, og hendes øjenvipper er tunge af mascara. Sløret har hun selv valgt at tage på igen efter at have hoppet lidt frem og tilbage. Samme forløb havde Zainab, der følte, hun bar slør for sine forældres skyld. Derfor tog hun det af og har beholdt det sådan.

Der bliver rystet på hovedet rundt om bordet af den forskelsbehandling, der er imellem kønnene. Når pigerne engang selv får sønner, skal de ikke gå rundt og spille smart over for deres søstre:

»Hvis jeg havde en datter på 16 og en søn på 20, og han gik i gang med at forsøge at kontrollere hende, så ville jeg smadre ham,« udbryder Jasmin.

Udbruddets hårdhed kommer bag på hende, og hun begynder at grine.

»Ej, jeg ville ikke smadre ham, jeg ville blive virkelig sur, for min søn skal ikke spille hardcore over for min datter, hun har allerede en far og en mor.«

Neurokirurg, psykolog, læge

Især uddannelse kommer til at forandre indvandrerkvinders roller fremover, bliver pigerne enige om. Zainab vil være psykolog, Sali læge som sin far, Jasmin vil være neurokirurg, og selv om Huda er lidt i tvivl, så hælder hun til psykologstudiet.

»Min mor bliver så stolt, når jeg efter 12 års studie er neurokirurg, fordi jeg fik det, hun aldrig fik,« siger Jasmin, hvis mor blev hevet ud af 7. klasse.

Huda bryder ind: »Ja, man skal tage en uddannelse i stedet for at være hjemmegående husmor.«

Hun himler bare ved tanken om fremtidsscenariet.

For Sali er uddannelse det eneste mål, nu hvor folkeskolen snart er overstået:

»Jeg bruger ikke energi på at tænke på ægteskab, det er min sidste prioritet i livet. Min første prioritet er min uddannelse. Det er det, jeg lever for.«

Der nikkes i tavshed, når Sali taler.

»Jeg ville aldrig tillade det over for mig selv,« erklærer Jasmin bagefter med høj stemme:

»Selv hvis jeg ikke var uddannet, så ville jeg gå ud og arbejde i Fakta. For jeg skal i hvert fald ikke bare sidde derhjemme.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kristian Rikard
  • lars abildgaard
  • Nic Pedersen
  • Dina Elsenoussy
  • Henrik Brøndum
  • Torben Nielsen
  • Niels Mosbak
Kristian Rikard, lars abildgaard, Nic Pedersen, Dina Elsenoussy, Henrik Brøndum, Torben Nielsen og Niels Mosbak anbefalede denne artikel

Kommentarer

Må man leve længe nok til at se hvordan dette ender.

Hep hep tøser.

Nic Pedersen, Svend Erik Sokkelund og Dennis Jørgensen anbefalede denne kommentar
Henrik Jensen

Sååå - måske var 24-års reglen ikke så ringe endda?

lars abildgaard, Mona Blenstrup, Karsten Aaen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
jesper frederiksen

hvor er vi henne?

hep hep tøser?

Vi hylder piger alene fordi de gør op med deres forældre - som er sat i verden for at drage omsorg for dem, beskytte dem og vise dem den rigtige vej i livet.

Det er en falliterklæring til Familien Danmark at børns "ret" til hor, løgn, oprør, sættes over forældrenes, fædrenes, brødrenes, naboernes oprigtige omsorg og tagen ansvar. Hvor er skønheden og sandheden i det?

Vågn op tøser! Det er ikke moderne og vejen frem at modarbejde sine forældre - det er ren og skær arrogance og mangel på respekt. Det er ikke frihed at være ansvarsløs. Tag hellere islam lidt seriøst og indse at familiens bånd er skabt som de er med et formål. De ældre har mere erfaring, indsigt og deres omsorg er ikke bare FBI-metoder. I har ret i at I er lige med drengene i Islam og at det er dobbeltmoralsk - men i skulle hellere glæde jer over at jeres forældre drager mere omsorg for jer end jeres brødre. I stedet for at forsøge at opnå drengenes "frihed" (manglende omsorg fra forældrene) - det minder for meget om dansk kønsligestillingskamp som udsletter al kvindelighed, al mandlighed, al forskellighed - al yin og yang til fordel for en grå masse af queer-metro-enshed.

Er der nogen af jeres jævnaldrende brødre der tænker på at læse psykologi, neurokirurgi, medicin? Nej vel - de fleste tænker på at ryge tjald og lave business og være gangstere og være seje. Udfra et forkvaklet og u-islamisk gadens mellemøstlige mandesyn som reducerer dem til vildbasser. Opdrættet af skoler og forældre til at være tabere, udskud, vildledte. Vær i glad for jeres forældres omsorg og opfordr dem i stedet til at udbrede den til jeres brødre osse. De har ret til det samme som jer.

salaam

Georg Christensen

Hvorfor uddanner det danske samfund sig`? med viden om? hvis det faktisk var lættere, at spille "tjenerrollen" overfor det Arabiske,Amerikanske eller Kinesiske vilde begærd?

Nikolaj Petersen

"jesper frederiksen" eller hvem du nu gemmer dig bag du lyder som en religiøs salafist, pigerne er store nok og bevidste nok om deres identitet, velkommen til 2013 islamist, en dag er der ingen der hører jer islamister mere pigerne er mere danske end i bryder jer om det kaldes integration

jesper frederiksen, at tage ansvar for sig selv og sine multimilliarder celler, det er en lykke og en af livets meninger... gå på tøser.

...som mit treårige barnebarn sagde: "Det er mig der bestemmer over mine ben."

Mona Rosa Hasse Stauberg

..... zzzzZzzz Hvilken artikel? Hvem er den skrevet af? Jeg forstår ikke hvorfor forældre og børn ikke kan tale sammen om de forskellige emner omkring skole etc. nej istedet er det pigerne mod forældre, brødre, ... osv. Hvad skal de piger opnå? med så meget modstand? De drømmer, men jeg håber deres drømme går i opfyldelse. ps. børn skal opdrages fra de er små ikke når de bliver fx 20 år :-) god vind

Peter Nielsen

Har ikke læst artiklen. Er det mere af den sædvanlige feministiske propaganda, eller hvad?

Om kvinder uddanner sig er vel re uinteressant. Det, der er væsentligt, er, om de formår at holde familien sammen gennem deres omsorg. For denne opgave kan man vist roligt sige, de danske har svigtet over det seneste halve århundrede.