Læsetid: 3 min.

Uddannelsessystemet er arbejdsmarkedets nye reservehær

Vil regeringen opnå et konkurrencedygtigt arbejdsfællesskab, skal danskere aftjene en værnepligt i uddannelsessystemet, der trimmer arbejdsmarkedets reservehær via livslang læring
11. marts 2013

Alle skal i brug, fordi alle kan gøre sig nyttige, men ikke alle kan være på banen på samme tid. Nogle må samle kræfter på udskiftningsbænken, mens andre arbejder løs på banen. Dette rotationsprincip kender vi fra sportsverdenen. F.eks. praktiserer håndboldens Ulrik Wilbek det, når han bruger løbende udskiftning med held og dygtighed. På den måde opretholder man et sikkert og højt performanceniveau i lang tid. Men kan man overføre dette princip til forholdet mellem uddannelsessystem og arbejdsmarked? Man kan vel også der lave løbende ud- og indskiftning, når nu man har en hær af veluddannede kandidater, der står og tripper for at blive skiftet ind? Nej! Kun i sportens verden skal nogen sidde på bænken.

Denne opfattelse bliver bekræftet, hvis man læser regeringens Vækstplan DK eller udspillet til kontanthjælpsreformen, Alle kan gøre nytte. Målet er klart; Alle skal være en del af et konkurrencedygtigt arbejdsfællesskab. Tidens danske menneskeret er nemlig, at alle har ret til at være med, mens den nye danske pligt er uddannelsespligten. Derfor hører vi Mette Frederiksen sige, at samfundet ikke må opgive nogen, og alle unge skal i uddannelse. Og derfor hører vi Bjarne Corydon sige, at planen også er bedre uddannelse for at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer til gavn for konkurrenceevnen. Men ikke alene er det let at konstatere, at regeringens plan om et højtkvalificeret og konkurrencedygtigt arbejdsfælleskab er ambitiøs, spørgsmålet er også, hvilke forudsætninger planen hviler på?

Mobication

For nogle år tilbage brugte professor Ove K. Pedersen fra CBS udtrykket mobication (mobility through education) om den danske strategi for at mobilisere alle til at deltage i en livslang og systematisk kompetenceudvikling, der er forudsætningen for fremtidens beskæftigelses- og konkurrencepolitik. Forestillingen er, at det for fremtidens arbejdskraft ikke kun handler om at være fleksibel i forhold til at være ledig eller beskæftiget, men om fleksibilitet i forhold til at om- og opkvalificere sig gennem uddannelse.

Gevinsten ved denne type uddannelse er en ny type af sikkerhed; beskæftigelsessikkerhed i forhold til skiftende job, mens vilkåret er, at det livsvarige og sikre job er dømt ude som fortid. Men Ove K. Pedersen understregede også, at denne idé stadig havde status som en tese, der endnu ikke var – og er – veldokumenteret.

Mobicafication-strategien forudsætter en økonomi, hvor uddannelsessystemet leverer relevant og højt kvalificeret arbejdskraft, som udøver en magnetisk tiltrækning på virksomheder, der vil betale høj løn. Det betyder, at man kan sende ufaglært arbejde til Asien, mens den højtkvalificerede arbejdskraft bliver her. Denne forestilling er tvivlsom af i hvert fald to grunde. For det første fordi de asiatiske lande selv i stigende grad bliver i stand til at levere kvalificeret arbejdskraft, og for det andet, fordi man kan hævde, at Danmark ikke alene er stærkt udfordret på, om det lader sig gøre at hæve uddannelsesniveauet for alle, men også på, hvor mange højt uddannede der er brug for. Men hvad så? Skal vi så uddanne færre? Næ, men vi må berede os på også at se uddannelsessystemet som det, Marx kaldte arbejdskraftens reservehær. Arbejdskraftens reservehær består langt fra kun af arbejdsløse, faktisk indtager vidensamfundets ekspanderende uddannelsessystem en stadig betydeligere rolle som opholds- og udviklingssted for ’reserverne’. Det betyder, at uddannelsessystemet ikke alene sørger for at udvikle arbejdskraft med høje kvalifikationer, men det kommer også til at fungere som lærende værested for overskydende og underbeskæftiget arbejdskraft. Hvis den marxistiske indsigt har noget på sig, kommer politikerne til at tænke langt mere i sportsverdenens rotationsprincipper.

 

Claus Holm er ph.d. og chefkon-sulent på Aarhus Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu