Læsetid: 8 min.

Vækstplanen er ikke til debat i Produktions-Danmark

Regeringens vækstplan er målrettet Produktions-Danmark, og de mange kritiske røster, som planen har fået med på vejen af Debat-Danmak, skal ikke tages alvorligt, mener finansministeren. Information er taget til Aalborg, som er det sted, hvor regeringen henter såvel inspiration som argumentation for nye reformer
Signe Skov, 22 år, Isabell Sørensen, 22, og Andreas Jensen, 22, er i nytteaktivering 34 timer om ugen rundt om i Aalborg Kommune. Her passer de pensionisternes haver, og den ålborgensiske model får tomlen op af de unge

Signe Skov, 22 år, Isabell Sørensen, 22, og Andreas Jensen, 22, er i nytteaktivering 34 timer om ugen rundt om i Aalborg Kommune. Her passer de pensionisternes haver, og den ålborgensiske model får tomlen op af de unge

Tine Sletting

12. marts 2013

Døren er lukket. Indefra. Og Informations udsendte står på den gale side af den.

»Det er et lukket møde,« lyder beskeden fra socialminister Karen Hækkerup, da hun skal fortælle om vækstplanen for fremmødte socialdemokrater i 3F’s lokaler i Aalborg. Seks timer forinden havde hendes ministerium meddelt, at det var et åbent møde og havde ligefrem sendt adresse og andre relevante informationer via mail. Og på trods af at finansminister Bjarne Corydon (S) ved sit møde i Slagelse har indtil flere medier med.

De socialdemokratiske ministre er nemlig ude på en ’charmeoffensiv’ efter samme model, som da skattereformen blev besluttet sidste sommer. Nu skal ministrene fra Socialdemokraterne forklare partiets medlemmer og tillidsfolk, hvad der er meningen med regeringens politik.

Bænket ved langborde skal de socialdemokratiske medlemmer have lov til at »tale frit«, når Karen Hækkerup ’står på mål’ for regeringens politik, som det hedder på nydansk. Og bag den lukkede dør bliver der »sparket hårdt til bolden«, som en tilstedeværende formulerer det i en pause.

Siden 2009 har Region Nordjylland mistet tusindvis af produktionspladser, men det er samtidig stedet, hvor regeringen finder inspiration til sin politik. På den baggrund er Information taget til Aalborg for at finde ud af, hvordan regeringens vækstplan bliver modtaget på disse kanter. Jagten på svar ender i første omgang ved den lukkede dør.

Efter mødet tænder en ældre herre sin pibe på parkeringspladsen uden for fagforeningens lokaler. I 60 år har han været medlem af Socialdemokraterne, fortæller han, og på mødet »blev der peget på en lang række problemer ved partiets politik«. Selv mener han, at det er »forkasteligt«, at forslaget om at sænke selskabsskatten kommer fra den socialdemokratiske ledelse selv. Det kan ikke bortforklares, at virksomhederne nu får skattelettelser, som skal finansieres af studerende og kontanthjælpsmodtagere, fastslår han, mens piben sender røg ud i Aalborgs mørke aften.

»I dag er det en sygdom at være socialdemokrat. Man kan slet ikke kende det længere. Hvad blev der af den socialdemokratiske sjæl,« spørger han og trasker hen mod sin bil.

Den socialdemokratiske sjæl

Bag den tunge smedejernsdør ind til borgmesterkontoret på Aalborg Rådhus er borgmester Henning G. Jensen dagen efter klar til at give sit bud. Skrivebordet er af mørkt træ, og benene nærmest sunket ned i det tykke, røde væg-til-væg-tæppe. I 14 år har Henning G. Jensen båret borgmesterkæden for Socialdemokraterne, men 2013 bliver hans sidste år. Til kommunalvalget i november går han af. Af den grund kan han nu tale ganske frit, som en nordjysk virksomhedsleder udtrykker det. Henning G. Jensen blev i sin tid beskyldt for at være hovedmanden bag protesterne mod den tidligere VK-regerings politik. Nu erklærer han sig helt enig i den siddende regerings politik, der ellers er blevet beskyldt for at ’ligne et levn’ fra VK-tiden.

»Vækstplanen skal være med til at lave et mere sundt samfund, hvor der er et bedre forhold mellem værdien af det, vi producerer, og det, vi forbruger,« indleder han samtalen.

Ved det socialdemokratiske møde dagen forinden gav de mest kritiske socialdemokrater udtryk for, at de havde meget svært ved at stå inde for dele af vækstplanen – særligt i en kobling med SU-reformen og kontanthjælpsreformen. Det får Henning G. Jensen til at tvivle på, om der har været tale om sande socialdemokrater.

»Diskussionen om, hvorvidt man er en god socialdemokrat, har altid eksisteret. Det er altid socialdemokraterne, der truer med at melde sig ud. Men vi vil jo heller ikke have et parti, som man kun er medlem af, hvis partiet lige netop varetager de interesser, der passer til ens egen næsetip,« siger Henning G. Jensen.

Modsat mange partifæller har han ikke svært ved at se den store mening med de forskellige reformer. Selskabsskatten betegner han som et »fint instrument at bruge«, fordi udspillene skal ses samlet.

»Det er jo helheden, at vi alle sammen skal være med til at bidrage til, at samfundet kommer i gang igen,« siger han. Og det er da også en helhedsplan, som finansministeren har præsenteret, hvori regeringens 2020-plan justeres, alliancer skabes i erhvervslivet, og årelange diskussioner om beskatningen af Nordsøolien afsluttes. Hertil kommer også kontanthjælpsreformen, SU-reformen og togfonden.

Ikke et debatoplæg

Men tilbage til kampen om partiets sjæl. Mens baglandet kritiserer regeringens politik, har finansministeren i Jyllands-Posten advaret imod at tage ’Debat-Danmark’ alvorligt.

»Det er også lige netop dét, jeg forsøger at sige,« samtykker Henning G. Jensen.

Ifølge borgmesteren har den offentlige debat – særskilt anført af medierne – taget en ufordelagtig drejning.

»Der er to ord, der er fremtrædende i pressen hele tiden: Hvis man er uenig, så raser man. Og hvis der er noget, man diskuterer, så er man bekymret. Bekymrings-Danmark og Rase-Danmark huserer overalt. Og debatten i Danmark går kun ud på at kritisere hinanden og forhindre forandring,« mener borgmesteren.

»Somme tider skal man forholde sig meget kritisk til debatten.«

Vækstplanen er med andre ord ikke ment som et oplæg til ’Debat-Danmark’, men som et konkret initiativ til erhvervslivet, forstår man. VækstplanDK, som skal skaffe 150.000 private job frem til 2020, er til for det arbejdende folk og især deres private arbejdsgivere.

Selskabsskatten foreslås sænket fra 25 til 22 procent, ligesom man vil sænke momsen for hotel- og restaurationsbranchen. Akkurat den skattelettelsesdrøm, som den tidligere økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen havde, da han sad i regering. Men som dengang blev afvist af Venstre.

Virksomhedslederne sætter generelt pris på planen, som medlemmerne af Socialdemokraterne er modstandere af. Den nuværende regerings forsvar er, at der primært er tale om selvforsvar, fordi flere af Danmarks nabolande enten allerede har sænket eller er ved at sænke selskabsskatten. Ræsonnementet er, at vi ikke må risikere, at opsvinget går Danmark forbi. Og selv om kun 32 procent af de skattepligtige selskaber i Danmark betalte selskabsskat i 2011 – og det dermed kun er virksomheder med overskud, der får glæde af vækstplanen – er fastholdelse af konkurrenceevnen over for nabolandene også virksomhedsledernes argument. Én af dem er Thomas Piper, administrerende direktør i Randers Tegl. Ligesom Henning G. Jensen mener han, at en sænkelse af selskabsskatten er »et skridt i den helt rigtige retning«.

»Det er jo det lange, seje træk, vores samfund skal igennem, og i den kontekst er det positivt at sikre bedre rammevilkår for erhvervslivet,« siger Thomas Piper.

Randers Tegl-gruppen, hvis hovedsæde ligger i det nordøstlige Aalborg, har i alt 240 medarbejdere og en omsætning på 400 millioner kr. i 2012. Igennem de seneste ti år har virksomheden leveret mursten til størstedelen af de ålborgensiske parcelhuse, men nu ligger produktionen stille. Det har den gjort siden midten af november på grund af manglende efterspørgsel, og arbejdet bliver først genoptaget efter påske, fortæller Thomas Piper. Derfor håber han, at vækstplanen kan være med til at sætte gang i byggeriet igen, og han tager »meget positivt imod regeringens initiativ«.

Mens det gavner virksomheden at forlænge Boligjobordningenog fremrykke fire mia. kr. til renovering af almene boliger, har de omdiskuterede selskabsskattelettelser kun meget begrænset betydning.

»Du vil nok høre mange virksomheder som os, der siger, at man havde foretrukket en kraftigere stimulering af efterspørgslen, og at selskabsskattelettelser i den sammenhæng ikke giver så meget. For os er det marginalt,« siger Thomas Piper.

Samme melding lyder fra virksomheden Reservedelsfabrikken, der ligger i Hjallerup og har 40 medarbejdere:»Selskabsskattelettelserne giver ikke ret meget i vækst. Det giver selvfølgelig nogle kroner på bundlinjen i nogle virksomheder, men mange opnår ikke at se nogen egentlig betydning,« siger direktør Peter Mølbjerg.

Større betydning har selskabsskattelettelserne for Bladt Industries, der ligger i det nordøstlige Aalborg. Virksomheden har blandt andet lavet konstruktioner til Operaen, og Bladt Industries skiller sig ud i det ålborgensiske produktionslandskab ved at have haft markant vækst under finanskrisen. Det skyldes, at virksomheden sidder på et nicheområde og dermed har et godt fodfæste på markedet – vækstplan eller ej.

»Elementerne er i hvert fald ikke skadelige,« siger administrerende direktør Peter Rindebæk om vækstplanen. Selv om han roser regeringens initiativ til at give folk mod på at investere, er han ikke sikker på, at det er tilstrækkeligt.

»Det store spørgsmål er, om det er nok? Hvor lang tid kommer det til at tage at implementere gevinsten,« spørger Peter Rindebæk.

Nyttefunktioner

Sideløbende med vækstplanen er regeringen med egne ord gået »reform-amok«, og ét af de andre tiltag, der skal hjælpe Danmark ud af krisen, er en reformering af kontanthjælpen.

Regeringen har været stærkt inspireret af kommuner som Aalborg, der i lang tid har gennemført nytteaktivering for unge kontanthjælpsmodtagere.

Derfor er Informations næste stop hos nytteaktiveringen team Haveservice i Aalborg. Og modellen virker, mener de seks unge kontanthjælpsmodtagere, Information har sat i stævne. Hver dag kl. 8.00 møder de i haveprojekterne, hvor de klipper hæk og beskærer buske for pensionister rundt om i Aalborg Kommune.

»Det er godt at kunne skrive på CV’et, at man har passet sit arbejde i projektet frem for at have et hul på for eksempel fire måneder,« siger Signe Skov på 22 år, der har været i nytteaktivering siden midten af januar. Hun har taget en HF og derefter et grundforløb på mediegrafikeruddannelsen, men det var ikke den rigtige uddannelse for hende. Siden har hun været i gang med at uddanne sig til dekoratør, men da det heller ikke var det rigtige, vil hun være helt sikker, før hun starter på en uddannelse igen.

Med kontanthjælpsreformen reduceres ydelsen for unge under 30 år, og det genererer egentlig ikke Signe Skov, men hun synes til gengæld, at man burde regulere niveauet af SU’en.

»Selvfølgelig vil jeg være ked af, at ydelsen bliver sat ned. Men på den anden side synes jeg også, at det er mærkeligt, at SU’en er lavere end kontanthjælpen. At dem, der er i gang med en uddannelse og er videre med deres liv, får mindre ud af det end os, som bare går og klipper hæk,« siger Signe Skov. »Det er ikke et spørgsmål om, at kontanthjælpen er for høj, men at SU’en er for lav.«

I gennemsnit kommer de unge i nytteaktiveringen videre i uddannelse eller i et almindeligt job efter seks uger. Men 21-årige Nicolai Jensen venter stadig på en læreplads.

»Jeg er godt tilfreds med at være her, men jeg går selvfølgelig og venter på, at der skal komme en plads til mig. Men udsigterne er ikke særlig gode,« siger Nicolai Jensen, der har en datter på to år. Han har været i projektet i fire måneder, efter at han blev opsagt i lære som mekaniker. Nu mangler han halvandet år af sin uddannelse. Med stolthed pointerer de seks unge kontanthjælpsmodtagere, at de er en del af matchgruppe 1; dem, der godt kan arbejde, men ikke kan finde et. Og de vil gerne gøre nytte.

Bølgerne gik højt

Tilbage ved det socialdemokratiske medlemsmøde i 3F’s lokaler var det dog ikke alle medlemmer, der kunne se nytten. Et af medlemmerne gik, før mødet sluttede, fordi det var »vanskeligt at se en ende på det hele«. Og bølgerne gik til tider højt: Den eneste lyd, der trængte gennem den lukkede dør, var en høj kvindestemme med spørgsmålet: »Hvornår er vi hos Socialdemokraterne begyndt at tage fra de fattige og give til de rige?«

Det var ikke muligt at høre et svar.

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Rasmus Kongshøj
  • Steffen Gliese
Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ib Jørgensen

I en anden artikel i dagens Information behandler JSN dagens økonomiske situation i forhold til den over 40 år gamle rapport 'Grænser for vækst', som på baggrund af de dengang kendte forhold opstillede muligheden for et globalt økonomisk sammenbrud.
I artiklen siges det: "Idag, med 40 års forsinkelse, tyder noget på, at rapportens tid er kommet" og spørgsmålet rejser sig "...om den krise, vi oplever nu med aftagende økonomiske vækstrater og med klimakriser, der koster tab af penge og menneskeliv, i virkeligheden er begyndelsen til sammenbruddet."

Det er spørgsmål som bør tages med den yderste alvor. Og vi (vælgere,medierne) bør tvinge politikere, økonomer og ikke mindst erhvervslivets repræsentanter til at tage stilling og afsløre, hvad de venter sig af fremtiden.

Det er i virkeligheden yderst bemærkelsesværdigt, at vi aldrig hører noget substantielt fra især kapitaismens kaptajner, om hvor vi er på vej hen.

I den forstand er politikere og offentlighed henvist til at spille med blind makker.
Bortset fra mer eller mindre vage løfter om bedre tider, hvis blot vi gør det lettere for dem at akkumulere.

Læs evt. videre her:
http://bloggeroeven.blogspot.dk/2012/05/vkstdebat-med-blind-makker.html

Erik Nissen, Philip B. Johnsen, Torben Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Men hvis vi alligevel er på vej tilbage til,
at familien skal tage sig af unge og gamle,
hvorfor skal I,
der har et lønnet job,
så stadig betale så meget i skat?

Der må da være et hul i kassen et sted, for selvom der bliver fyldt masser i,
der skæres i udgifterne til de uheldige, unge og gamle,
så er der stadig aldrig penge nok??

Dennis Berg, Rasmus Kongshøj og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Mikkel Nielsen

Nej det er klart der ikke er penge nok, man fjerner immervæk penge fra virksomhederne når man skære i overførslerne. Hvornår fatter politikkerne denne åbenlyse sandhed.

Staten skal forsørge ugifte arbejdsløse, det står i grundloven. Men det er selvf. Op til en defination hvordan den skal forsørge dem, i teorien ville arbejdslejre jo ikke være direkte ulovlige, havde det ikke været for anden lovgivning.

Torben Nielsen

"Vækstplanen er ikke til diskussion i produktions-Danmark."

Jeg tvinges til at gentage mig selv. Danmark er de facto et fascistisk land.

"Fascismen bør kaldes korporatisme, fordi det er den perfekte sammensmeltning af magt, regering og virksomheder."
(Benito Mussolini)

Og det mener Corydon ikke er alvorligt?

Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj, Søren 2 Jensen og Mikkel Nielsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Ib Jørgensen
-Det er i virkeligheden yderst bemærkelsesværdigt, at vi aldrig hører noget substantielt fra især kapitaismens kaptajner, om hvor vi er på vej hen-.

Men det er selve finanskrisens kerne Ib Jørgensen, vi får intet svar fordi det en finanskrise i finanssektoren, hvor der arbejder finansfolk, med speciale i finanser der har finansieret hele svineriet.

Foruden finanssektoren er skyldig og grådige, er der også desværre tale om en udpeget ukvalificeret branche, uden erfaring med at drive egentlig virksomhed, foruden finansvirksomhed, hvilket i stor udstrækning er hasard spil eller svindel, der skal ryddes op i finanssektoren det er på høje tid.

Danmark skal have afskaffelse af resultatløn, bonusordninger og aktieoptioner ligger til grund for uforsigtighed, blandt centralt placerede beslutningstagere, der skal en gennemgribende regulering til, da den type af aflønning, på basis af et års resultat, kan opfattes være incitament til kriminalitet.

Danmark er afhængig af finanssektoren er en del af løsningen, ikke problemet i samfundet, danskerne vil have en dygtigere og retskaffen finanssektor, der kan understøtte borgernes og erhvervslivets behov for professionalisme.

Se Link for nuancer i ovennævnte: http://www.youtube.com/watch?v=7FfwFsejX44

Disse unyttige jobs vil intet betyde for realøkonomien og trivslen.

At de unge ikke er forargede ved de nyttige idiot-jobs, som de som tyende tager, er fordi indignation forudsætter retsbevidsthed, og da de unge ingen har er der ingen refleksiv indignation, og er følgelig tilfredse slave i 'Brave New World'-modellen uden at være klar over, at de lever i et 1984 maskeret slaveri som Brave New World. I modsætning til de mange oplyste kommentatorer, er de tilfredse slaver og nyttige idioter med alvorligt stockholmsyndrom.
Well, det er VÆRRE end stockholmsyndrom, for dér ved gidslet i det mindste, at det er gidsel og at der ER en gidseltager.

Når dét dæmrer, vil de sidste stockholmsyndrom-'argumenter' komme på banen i form af 'Komiske Ali'-argumenter..(det jeg kalder argument of last resort in absurdum) ...indtil det heller ikke holder, og så vil den drakoniske stats tyranni fremstå totalt utilsløret for middelklassen og overklassen, men heller ikke den drakoniske stat vil vare (se Dee Hock nederst)

En tankevækkende iagttagelse i det følgende, om denne manglende bevidsthed om frihed/ufrihed (modificeret Google-oversættelse af Chris Hedges´ artikel: A Brave New Dystopia - en meget velformuleret og skarp iagttager af vor tid (2011):

"Holdninger og temperament er blevet snedigt udtænkt af virksomhedsstaten, som med Huxleys føjelige karakterer ved bogens hovedperson, Bernard Marx, der vender sig i frustration til sin kæreste Lenina:

"Ønsker du ikke du var fri, Lenina?" Spørger han.

"Jeg ved ikke, hvad du mener. Jeg er fri, fri til at have den mest vidunderlige tid. Alle er lykkelige nu om dage. "

Han lo, "Ja, Alle er lykkelige nu om dage "Vi har givet dette til børnene som 5-årige.
[Soma = Alkohol, Ipod, Ipad, Pardise Hotel, Patter, Paris Hilton, Pop & Porno, X-box, X-faktor, Vild med dans(k), konsumerkoma som Soma, uddannelsesskade, m.m.m. ]

Men vil du ikke gerne være fri til at være lykkelig på en anden måde, Lenina? På din egen måde, for eksempel; ikke på alle andres måde "

"Jeg ved ikke, hvad du mener," gentog hun. [NB!.]

Facaden er ved at smuldre. Og efterhånden som flere og flere mennesker indser, at de er blevet brugt og røvet, vil vi bevæge os hurtigt fra Huxleys "Fagre Nye Verden" til Orwells "1984". Offentligheden bliver på et tidspunkt nødt til at stå over for nogle meget ubehagelige sandheder.

De godt betalte job kommer ikke tilbage. De største underskud i menneskets historie betyder, at vi er fanget i et system af gældsslaveri, der vil blive brugt af erhvervslivet staten til at udrydde de sidste rester af social beskyttelse for borgerne, herunder social sikring.

Staten er degenereret [devolved] fra et kapitalistisk demokrati til neo-feudalisme [se feudalisme].

Og når disse sandheder bliver indlysende, vil vrede erstatte statsvirksomhedens påtvungne muntre konformitet. Den blege knaphed af vores post-industrielle lommer, hvor omkring 40 millioner amerikanere lever i en tilstand af fattigdom og snesevis af millioner i en kategori kaldet "nær fattigdom," kombineret med den manglende kredit for at redde familier fra tvangsauktioner, bank tvangsauktioner og konkurser fra medicinske regninger, betyder, at inverteret totalitarisme ikke længere vil fungere."

Her er originalen på engelsk
http://www.truthdig.com/report/item/2011_a_brave_new_dystopia_20101227/

------------

Danmark og Skandinavien er blevet karakteriseret som Fagre Nye Verden, men er påbegyndt erkendelsen af, at det er 1984 (og for nogle, at det hele tiden har været 1984 maskeret som Truman Show/Brave New DK) - det vil desværre langsomt blive en åbenbar realitet de næste par år .Og så vil opvågningen ske - det sker allerede nu, men mange vil få en grim grum opvågning.......i længden er det godt, for systemet afslører sig selv i al sin gru, og så vil der blive transformation, forhåbentligt til det bedre.....

Det er blevet nævnt, at en generation er på toppen af magten ved 50-årsalderen. Lad os se om generation X dutter til noget i de afgørende historiske øjeblikke....

Good luck

”Der vil først indtræffe en massiv serie af institutionel kollaps, socialt anarki, og enorm samfundsmæssig og biologisk kaos - meget mere end vi oplever nu...[herefter] vil der indtræffe en næsten total centralisering af magt og kontrol, hvilket vil resultere i et omfattende tab af rettigheder og frihed. Dette vil vare for en tid, men ultimativt vil dette ikke virke...og når dét kollapser, vil vi opleve en næste periode af socialt kaos som vil være ufattelig.”
- Dee Hock om det kommende civilisationskollaps (opfinder og stifter af, og tidligere direktør for VISA international [kreditkortet]), 2002

»Det er godt at kunne skrive på CV’et, at man har passet sit arbejde i projektet frem for at have et hul på for eksempel fire måneder,« siger Signe Skov på 22 år,

---

“[De vil] få folk til at elske deres trældom og producere diktatur uden tårer, en form for smertefri koncentrationslejr for hele samfund, så at folk vil få frataget deres frihedsrettigheder, men de vil snarere nyde dette fordi de vil være distraherede fra ethvert ønske om oprør gennem propaganda og hjernevask, eller hjernevask forstærket af farmakologiske metoder. Og dette synes at være den endelige sidste revolution”
- Aldous Huxleys forudsigelse om fremtiden, 1961

Dennis Berg, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj og Søren 2 Jensen anbefalede denne kommentar
Marianne Christensen

Mon ikke det er på tide at redde demokratiet, mens demokratiet endnu kan reddes.

Jeg var meget mere med på fritidssamfundet, hor man fordelte det arbejde der var, end at livet skal bestå af nyttemaksimering., asketisk livsstil, angivelse af naboer og hvor er JEG GOD Danmarks hjernetomme halvnazistiske dyrkelse af det forurenende forbrugsmenneske.
De skader kloden alle disse, der aldrig kan få nok. Mishandler dyrene. Mishandler miljøet. Mishandler børnene. Kunne vi ikke få et parti, der gjorde vækst - og forbrugsfolkene til skurkene. Det er dem der i virkeligheden ødelæger klodens fremtid.

Regeringen minder efterhånden mere om slavepiskerne på galejerne end nogen, der vil befolkningen det godt.

Per Pendikel, Torben Nielsen, Leif Højgaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Marianne Christensen

Mon ikke det er på tide at redde demokratiet, mens demokratiet endnu kan reddes.

Jeg var meget mere med på fritidssamfundet, hor man fordelte det arbejde der var, end at livet skal bestå af nyttemaksimering., asketisk livsstil, angivelse af naboer og hvor er JEG GOD Danmarks hjernetomme halvnazistiske dyrkelse af det forurenende forbrugsmenneske.
De skader kloden alle disse, der aldrig kan få nok. Mishandler dyrene. Mishandler miljøet. Mishandler børnene. Kunne vi ikke få et parti, der gjorde vækst - og forbrugsfolkene til skurkene. Det er dem der i virkeligheden ødelæger klodens fremtid.

Regeringen minder efterhånden mere om slavepiskerne på galejerne end nogen, der vil befolkningen det godt.

Torben Nielsen, Steffen Gliese og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Marianne C.

Jo, men politikerne tror, at det eneste galejslaver ønsker sig, er beskæftigelse og en fast hånd.
Så det er det, galejslaverne får.

Steffen Gliese

Nu må I ikke være så hårde ved Corydon - han har fået topkarakter fra et rating-bureau i dag, og han lyder faktisk, som om han tror, at det er en pris til ham personligt, når han udtaler sig, altså som om finansministeriet er noget, han ejer, ikke noget han administrerer for den danske vælgerbefolkning. Ret bekymrende.

Olav Bo Hessellund, Tue Romanow, Michael Kongstad Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Mikkel Nielsen, Henrik Rude Hvid og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Der er ikke så meget tale om kontanthjælp, rettere billig arbejdskraft, og det er der ikke noget i vejen for, ud fra den diktatorisk, liberal tankegang som ligger i tiden.

Steffen Gliese

Hvis det handler om at bringe forbruget ned på niveauet fra indtægterne, skulle man måske tage pengene fra luksusforbrugerne i stedet?
Men det er og bliver en ikke-holdbar analyse, der ikke tager højde for, at den samlede varemængde er større end det, der kan omsættes - og da alle andre også producerer, er det et universelt problem, hvor man ikke længere kan eksportere sit produktionsoverskud.

Torben Nielsen

Ole Thestrup sagde i borgen noget i stil med: " Når folk vil ha' lort, er det det vi producerer."

Og danskerne er ved at drukne i lort!

Frem til er 2020 er ambitionen, at skabe 150.000 nye job.
Det er værd at bemærke, at der ikke er tale om 150.000 flere jobs.
Blot nye jobs som, med udviklingen vi har oplevet de sidste årtier, end ikke vil opveje de jobs som forsvinder.
I sig selv er manglen på en vision om flere jobs et problem og sammenholdt med Mette Frederiksens vision om de 750.000 borgere uden for arbejdsmarkedet skal ind på det, er regnestykket et udtryk for, at politikerne nok er gået i skole, i mange år, men intet har forstået.
Ser vi på den teknologiske udvikling siden '70erne er produktionen steget voldsomt sammen med en kraftig stigende produktivitet indenfor bl.a. industri, landbrug og håndværk.
Som samfund er Danmark på mange områder blevet rigere med færre hænder.
750.000 personer udenfor produktionen vidner om, at det ikke er antallet af ansatte der alene skaber vækst. Det er kvalifikationer, kollegialitet, lysten til udvikling og så afsætningen.
Når politikerne vedvarende taler om skabe nye jobs og giver udtryk for, at flere skal ind på løn-arbejdsmarkedet er satsningen helt ude af trit med den virkelighed vi befinder os i.
750.000 flere på det Danske arbejdsmarked med en 37 timers arbejdsuge vil udløse en katastrofe. Økonomisk men i særlig grad menneskeligt.
Idag ses det f.eks. indenfor mediesektoren, hvor 10- 15 journalister står flokket om en politiker, som fortæller, at han ikke har noget nyt har at fortælle om forhandlingerne. Der kunne laves en ekstra kødrand af journalister, så der blev plads til 10 mere. Men på et eller andet tidspunkt må folk sgu begynde at føle, situationen er lidt paradoksal.
Det samme sker indenfor alle områder, hvis vi bevæger os væk fra områder, som har med menneskelig omsorg at gøre. Vi er allerede med den nuværende arbejdsstyrke istand til producere mere, end vi er istand til at forbruge. Antager vi de 150.000 handler om flere jobs, som ikke er med opgaver indenfor pleje og omsorg, bliver der endnu flere områder folk sidder lårene af hinanden Dog ikke i samme grad som indenfor bl.a. medier, fordi industri, håndværk og landbrug ikke på samme måde er statssubsidieret som mediesektoren.
Selve betragtningen om, at alle skal i arbejde i den nuværende samfundsindretning er et udtryk for virkeligheds flugt. Det vil aldrig – blot tilnærmelsesvis – være muligt.
Befolkningen er overuddannet, ekstrem produktiv og udviklingsorienteret. Men det er befolkningerne i Indien, Kina, Sydamerika og Afrika også.
Globalt set, behøver intet menneske, som har lyst til en Porche, at mangle den om få år og ingen behøver at mangle mad på bordet.
Mens vi venter på politikere, der kan sætte en dagsorden sammen der handler om en fremtid, vælter samfundene sammen omkring ørene på os.
Verdens lykkeligste samfund, med en befolkning på alkohol og lykkepiller og korteste gennemsnitlige levetid og eksplosiv stigning i banderelateret grov kriminalitet.
Det er måske på tide at sadle om, og bruge tiden på næste step, når der nu er tid og ressourcer til det, og standse fjernelsen af et tolerant humanistisk samfund og tværtimod netop udvikle dette.
Åbne op for en vision om, hvordan fremtidens menneske i overfloden har det.
Bevæge os væk fra Mette Frederiksens køllesvingende neandertaler retorik og forsøge at nærme os betragtningen om mennesket som ligeværdigt. Ligeværdighed som menneske kunne være et punkt på dagsordenen for fremtiden. Den indretning af samfundet, som tilgodeså dette, ville de også være interesseret i i Kina, Afrika, Indien og Sydamerika.
Alt andet vi har, vil de være akkurat ligeså gode til at skabe om få år, som vi er. Endda måske bedre.
Men lige-nu kunne vi være et skridt foran, når det handler om mennesket i overflodssamfundet.

Lise Lotte Rahbek og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det er bydende nødvendigt, vi får de bedst kvalificerede kræfter inden for et hvert tænkeligt forretningsområde til, at vurdere iværksætters forslag med henblik på finansiering, for en spændende fremtid med livsglæde spændende job.

Danmark skal bevæge sig fremad, så kan man kalde det vækst, jeg kalder det innovation, en øvelse i menneskelig udvikling til fællesskabet for fællesskabet, hvis det ikke er funderet bæredygtigt, er det ikke en idé der ikke betaler sig, hvilket ikke er bank forretning i dag, derfor skal ny tænkes i finanssektoren, hvis det skal lykkes.

Philip B. Johnsen

Hvis vi ikke bevæger os mod en bæredygtig fremtid er det bedst, at bestræbe sig på cølibat eller ingen børn i al fald.

Sider